Westermann Jr.

 

[Wester]

#13 – Opkaldet

Alexander havde mange drømme i livet, mange af dem omhandlede livet som fodboldspiller. Han havde allerede opnået flere af dem. Han var blevet professionel og han havde spillet på Estadio Santiago Bernabue. Han drømte om at spille for Man Utd og Real Madrid. Hans største drøm havde dog altid været, at stå i Parken iført landsholdstrøjen blandt de udvalgte 11 og synge med på: Der er et yndigt land

Alexander havde haft et forrygende forår sammen med Lillebaelt FA. De stormede frem og var næsten urørlig i Superligaen. De havde skabt et stort forspring ned til de nærmeste konkurrenter og Alexander havde været en vigtig spiller for holdet. Han havde været i forrygende form i forårets første kampe. Hans gode form blev belønnet på den bedst tænkelige måde.

Telefonen ringede men Alexander ignorerede den, for han sad midt i en vigtig FIFA kamp mod hans bedste kammerat og de kampe var vigtigere end alt andet. Han tabte kampen og han var normalt en rolig dreng og god til at håndtere nederlag, bare ikke i FIFA mod hans bedste kammerat. Han hadede det. Han var i pisse dårligt humør lige indtil telefonen ringede igen og denne gang tog han den.

”Hej Alexander. Det er Troels Bech.”

Der gik et gys igennem hans krop. Landstræneren. Han var udtaget.

[Wester]

#14 – Der er et yndigt land

Westermann Senior skrålede med fuld hals med på, Der er et yndigt land. Han havde sunget den sang et hav af gange i Parken men denne gang var det helt specielt. Hans søn stod blandt de 11 udvalgte på banen. Han havde en klump i halsen og en enkel glædestårer løb ned af kinden. Han var så stolt og glad. Han vidste, hvor meget det betød for hans søn og nu gik drømmen i opfyldelse. Det kunne ikke blive større.

Nede på banen stod Alexander og skrålede højere end alle andre i Parken. Han havde en klump i halsen og kunne mærke hvordan tårerne pressede sig på men han holdte dem tilbage. Han var så stolt og glad. Han vidste, hvor meget det betød for hans far og nu gik drømmen i opfyldelse.

Alexander spillede en ret middelmådig kamp og blev da også skiftet ud efter 60 minutter. Det betød dog ikke så meget, for holdet vandt kampen med 1-0 over Letland og han havde fået sin største drøm opfyldt. Nu handlede det bare om at forsætte sin udvikling og med tiden bide sig 100 % fast på landsholdet. Han næste store drøm var, at komme med til en slutrunde med Landsholdet. Men først skulle de lige kvalificerer sig og han skulle bide sig fast.

[Broen13]

Nu har jeg aldrig været i den samme klub i ti år (som jeg har forstået er det man skal for at få sin søn i FM17), men jeg tænker om det altid er en fornuftig kvalitet (forudsat du eller andre har oplevet det), eller der kan være mulighed for at det er en spiller uden potentiale..? Og hvor meget får man selv lov til at have indflydelse på denne spiller ved oprettelsen - hvis nogen indflydelse overhovedet?

Som altid en spændende og velskrevet blog når det kommer fra din hånd Wester!

[Wester]

Chancen for at få en søn efter 10 år er meget lille. Det kan ske men det sker ikke hver gang, langt fra... Når du får så har du ingen indflydelse på hans potentiale og oprettelsen af ham.

Jeg har for første gang købt en ingame editor netop til denne blog, så jeg kunne oprette ham selv. Det er dog det eneste jeg har og må bruge den til. Så bruger den ikke til andet. Jeg havde håbet at få en søn efter de 10 år men da det ikke skete, så må jeg selv oprette.

[Broen13]

Fair nok - jeg troede faktisk at det skete hver gang, men vidste som sagt ikke noget om det.. Altid godt at blive klogere.

[Wester]

#15 – Et mareridt

En simpel bold der bare skulle sendes videre men kroppen var ude af balance. Et vred i foden, et smæld og en stikkende smerte op igennem hele kroppen. Han vidste med det samme, at den var gal. For helvede da også. 3 måneder ude med en brækket ankel og så på dette tidspunkt af sæsonen. Lige før de afgørende kampe i Superligaen og landsholdet kunne han også vinke farvel til. Det var et rent mareridt.

[Wester]

#16 – Hysterisk morsomt

En fontæne af cola stod ud af næsen og munden på ham. Han var i gang med sit livs grineflip. Det var nok det sjoveste, som han nogensinde havde været vidne til i en fodboldkamp. Det var hysterisk morsomt også taget kampen betydning i betragtning. En topkamp i Superligaen hvor Lilleputterne med en sejr mere eller mindre kunne sikre sig mesterskabet og så opleve et øjeblik som dette.

Det var så morsomt, at han glemte alt om skuffelsen ved at sidde derhjemme og se kampen fremfor at deltage på banen. Det fjernede helt bitterheden i at sidde skadet og ikke kunne bidrage. Det var uhyrligt morsomt og præcis sådan et øjeblik han havde brug for i hans tilstand af selvynk og skuffelse.

Holdkammeraterne vandt kampen med 2-0 og dermed var mesterskabet så godt som i hjemme og endda 5 runder før slut. Det var nok et af de mest overlegne mesterskaber i nyere tid. Lillebaelt Football Club var bare overlegne i den hjemlige Superliga.

[Wester]

#17 – Et stort pres

Lillebaelt FA stod foran sæsonåbningen, en Champions League kvalifikationskamp mod færøske HB som selvfølgelig skulle vindes også selvom holdet havde mistet et par store profiler. Christian Eriksen havde nemlig valgt at gå på pension og holdets måske største stjerne Michael Gaarde var vendt tilbage til Liverpool. Klubben havde forsøgt at forlænge hans lejekontrakt med endnu et år men Liverpool havde planer om at bruge Gaarde på førsteholdet.

Derudover lå det lidt i kortene, at holdet havde brug for en ny anfører. Dennis Pedersen havde mistet status i truppen efter Thychosens ankomst. Han var ikke længere en fast del af start 11eren, så rygtet gik på at en ny mand til jobbet skulle findes. Det var dog ikke noget Alexander som sådan forholdte sig til. Han stolte på, at Thychosen ville vælge den rette mand og der var ikke nogen i truppen, som han slet ikke kunne acceptere som anfører. Så for ham var det ikke så vigtigt.

Det blev dog pludselig et emne, som han skulle tage seriøst. For Thychosen havde åbenbart udset Alexander som holdets nye anfører og kaldte ham til samtale: ”Alexander, jeg har besluttet mig for at give dig anførerbindet. Du er en vigtig brik i mine fremtidsplaner for holdet. Din beslutsomhed, dine lederskabsevner og dit fokus på teamwork er uovertruffen taget din alder i betragtning. Dit potentiale som leder er stort og du er vellidt blandt dine holdkammerater. Du er det oplagte valg.” – Alexander smilte lidt skævt og sagde tak. Han ville ikke virke utaknemmelig men han var faktisk ikke glad. Han syntes, at det anførerbind var et alt for stort pres.

[Wester]

#18 – Samarbejde mellem venner

Lillebaelt FA var kommet rigtig godt fra start i den nye sæson. Det store mål var som i de tidligere år at komme i Champions League gruppespillet, derudover skulle de selvfølgelig forsvare det nationale mesterskab. De havde vundet alle deres kampe og var med helt fremme i ligaen og samtidig var de klar til play.off kampene i CHL.

Sæsonen var også startet fint for vores hovedperson og holdets nye anfører. Han havde allerede vænnet sig til rollen som holdets leder på banen og de andre i truppen havde udvist stor respekt og accept overfor Thychosen beslutning.

Alexander befandt sig godt i klubben og det samme gjorde hans gode ven Jesper Hartvig. Jesper havde efterhånden tilspillet sig en fast plads på holdet. Det var Alexander rigtig glad for. De to havde været tætte venner i en del år nu. Jesper havde allerede som 15-årig været en del af u19 truppen og Alexander havde taget godt imod den unge spiller. De fungerede lidt som lille og storebror og kunne skændes så det bragede men det var tydeligt, at kærligheden mellem de to venner var stor.

På banen fungerede de også godt sammen. Det så man tydeligt i den seneste superligakamp ude mod Randers, hvor de to var involveret i alle tre mål. De lagde op til hinanden og fik begge nettet, Hartvig scorede faktisk to. Og Alexanders mål blev endda sat ind overtiden og blev dermed sejrsmålet til 3-2 sejren.

[Broen13]

Gode resultater som altid fra din side. Er det snart ved at være tid til at Alexander måske skal videre for at fortsætte den opadgående udvikling han har haft?

[Wester]

Jo men vil ikke skifte ham for hurtigt.. For hans potentiale er stort og det er de store klubber der kigger på ham men sådan et skifte ville betyde mindre spilletid. LFA har top faciliteter og spiller med i Champions League hvert år, så ser hans udvikling bedst sker der indtil videre..

[Broen13]

Det kan jeg også godt følge - det var også mere med tanke på at vi efterhånden er et stykke henne i april, hvis der skulle ske noget spændende for knægten inden konkurrencen var slut! Jeg er med på at LFA er stærke og med i alle de rigtige turneringer.

Følger selvfølgelig stadig med uanset om det hedder Lillebælt eller Manchester United!

[Wester]

Ja men kan sq ikke nå det.. April er lidt en presset måned. Så når kun 2 sæsoner tror jeg

[Broen13]

sådan er gamet..

[Wester]

#19 – Svensk blod

På tribunen sad hans svenske familie og heppede på ham. Han havde svensk blod i årene for hans mormor var svensk og han havde tilbragt et hav af sommerferie i deres selskab. Det var fedt, at de var mødt op, for det var længe siden han havde set dem. Han havde jo så travlt med hans fodbold, at tiden til den svenske familie var blevet nedprioriteret.

Lilleputterne skulle møde Malmö IF i Champions League play.off. Den første kamp var endt 1-0 til LFA og nu skulle de forsvarer den føring i Sverige. Alle havde forventet, at det ville blive en tæt kamp men det blev det ikke. Alexander & Co. var i hopla og slog nemt de svenske brødre. Kampen endte 5-2 til LFA og dermed var de klar til gruppespillet.

Det blev ikke til meget tid med familien efter kampen. Lillebaelt FA program var tætpakket og de skulle hurtigt tilbage til Danmark. Få dage efter skulle de nemlig møde FC Midtjylland i Superligaen. En kamp de i øvrigt vandt med 3-1 og det var en vigtig sejr. For LFA havde allerede tabt en del point i forhold til førerholdet Brøndby.