SPÆNDINGLige ved og næsten. Lige pt. ligger Atletico fantastisk rent fodboldmæssigt.
For at opsummere lidt hurtigere, så kommer de 3 turneringer Atletico var med i her, resumeret.
POKAL-Semifinalen mod Barcelona fik man en genial start; man vandt som et af få hold på Camp Nou. Det er der ikke mange der gjorde, og selvom det var en smal 0-1-sejr så var der stor glæde i Atleticolejren. I returkampen gjorde Barcelona Atletico kunststykket om, da de vandt 1-0 og dermed var der dømt straffesparkskonkur
rence.
Oscar Ustari reddede 2 bolde – det var 1 mere end kollega Valdes og dermed var Barcelona ude.
I finalen ventede som sagt suveræne Real Madrid. Real Madrid var for længst ”udråbt” til mestre, selvom der stadig var matematisk chance for at Atletico og Barcelona kunne hente dem.
Den gamle Atleticoyndling Agüero, skulle vise sig at være skarp fra starten. 8 minutter og han kunne bringe sit hold på en fortjent føring. I resten af kampen var det intet problem for Real at køre den sikre sejr hjem, uden at bruge mange kræfter.
LIGAENVar en sand gyser, til det helt sidste. Ikke tale om førstepladsen, for der var Real Madrid i en klasse for sig selv; men 2/3 pladsen mellem Barcelona og Atletico Madrid.
Atletico havde overskuddet fra pokalen, men Barcelona spillede godt og fik de nødvendige point.
Det hele ændrede sig fra cirka 7 runder før afslutningen, hvor Atletico var rigtig tæt på Barcelona. Da Barcelona spillede uafgjort og Atletico vandt, var rollerne byttet om og sidstnævnte førte nu på målscoren.
Det der gav gyseren en ekstra tak op, var Madridklubbens slutprogram. Først Real Madrid hjemme og så Barcelona ude, hvorefter forholdsvis lette modstandere som Cadiz, Murcia og Villareal ventede. Atletico førte med 3 point, inden at disse to kampe mod giganterne.
Den første kamp var mod Real. Blot 4 dage inden havde man lidt pokalnederlaget, så det var dømt revanche. Det levede man dog ikke op til, og tabte igen 2-3. Kongeklubben var ovenpå i Madrid, men hvad vigtigt var for Atletico var at Barcelona også smuttede og derfor var der status quo i mesterskabskampen med en 3 points margin.
Næste kamp var på Camp Nou, hvor Barcelona kunne hente Atleticos forspring ved en sejr, men skulle bruge en 3målssejr for at overhale Atletico i målscoreren.
Det blev det ikke til, men en sejr blev det til. 2-3 igen, og holdene var nu a point. I den næste kamp hjemme mod Cadiz var man ligeved at lave et dumt nederlag. Danske Bendtner blev helten, da han med 2 mål i minut 80 vendte kampen fra nederlag til sejr.
I næste kamp også hjemme mod Mucia dummede man sig så. Efter en ellers god slutspurt tabte man 2-1. Der var nu en kamp tilbage, og heldigvis for Atletico spillede Barcelona uafgjort.
Barcelona førte nu med 1 point, og 1 kamp igen.
Barcelona var dog for overlegne hjemme i sidste kamp, og vandt 5-1 over Zaragoza – så Atleticos flotte sejr over Villareal ude, var ikke nok; en flot tredjeplads.
UEFACUPPENVar i et kapitel for sig selv. Store hold som Real Madrid, Milan, Chelsea, Manchester United var i cuppen. Efter Atleticos eliminering af Manchester trak man Schalke, som med UEFAcup semifinale i parentes var meget lette at slå.
I finalen ventede mætige Chelsea, som endte aller øverst i Premier League.
Det var da også Chelsea som tog teten fra starten. Med ufattelig mange chancer, og ufattelig mange brændte chancer havde de alt spillet indtil det 60ende minut. Men, i mellemtiden havde Atletico haft en enkelt chance, som gav udbytte. I minut 60 fik anfører Terry scoret, og det gav en mere lige kamp, stadig med Chelsea som mest styrende. Selvom Atletico havde haft en flot kamp, var de fleste af spillerne helt udkørte efter en lang sæson hvor man kom langt i alt man deltog i. Det gav et lille hul i forsvaret, og en Joe Cole i en lille offside kunne score, efter en flot kamp. Det var også resultatet.
