Kan godt forstå din pointe, men jeg er ikke enig.

Personligt ville jeg ikke bryde mig om en CL-finale mellem Manchester United og FCK. Jeg ville være ovenud lykkelig for, at United var så tæt på trofæet igen, og være ekstremt fascineret over, at FCK kunne overraske. Men jeg ville stå med en tom følelse i finalen, hvor jeg nok ville holde med United i sidste ende.

Personligt synes jeg at en finale er så følelseladet, at man ikke kan holde med begge klubber. Det er noget helt specielt.

Hele Danmark ville jo koge ud i bar glæde, hvis FCK kunne gå hele vejen, og selv ville jeg jo også være ekstremt glad, men samtidig havde jeg min hjerteklub, som de skulle møde. Kan faktisk ikke sætte mig ind i situationen, men jeg ville nok vælge United, på trods af vores Fædreland.

Jeg har i løbet af de sidste mange år lige pludselig været "fan" af en masse tilfældige hold, fordi jeg i en kort periode var meget glad for klubben eller holdet bag, men i længden falder mange af disse klubber fra, og der er kun to klubber der styrer min hverdag, den ene lidt mere end den anden. Jeg sympatiserer med klubber som PSG, Everton, Werder, Milan, Ajax, Zenit osv, og jeg har haft perioder hvor jeg pludselig har skulle kalde mig fan af disse hold(og andre), bare fordi jeg var tosset med dem i en kort periode. Det fortryder jeg meget at jeg har gjort, for det er simpelthen så fjollet. De tre førstnævnte følger jeg dog forholdsvist tæt, og bliver ganske glad når de vinder, men i og med at jeg sagtens kan glemme at følge deres resultater, og ikke altid gider se deres kampe når de kommer i TV, og ikke følger nyhederne om holdet så tæt, så vil jeg ikke kalde mig fan af dem. Men jeg kan godt lide at have et lille hold jeg håber på i hver liga, bare for at gøre den interessant, og for at tilføre lidt spænding.

Nå, det var lidt om de såkaldte "sympati"-hold, og dem har jeg jo mange af, men når alt kommer til alt, så er der kun to klubber jeg brænder for, og som jeg har fulgt i lang tid efterhånden. Jeg mener sagtens man kan have flere hold man er fan af, og for mig virker det godt med to. Lad mig uddybe.

FC København er det hold jeg brænder allermest for. Klubben repræsenterer mig som person, og jeg tager til alle kampene i Parken, og efter jeg har fået job, kommer der også en masse aways på programmet. FCK er for mig den side af det at være fan, hvor det handler om den lidt lokale følelse, hvor man støtter "byens hold", og kan tage ud til kampene og få følelsen af at man virkelig er en del af klubben. Derfor har jeg meget ekstreme følelser for FCK - fordi FCK er en del af min hverdag, og jeg i hver weekend lader følelserne få frit spil til deres kampe.

Med Valencia, mit andet hold, er det lidt anderledes. Det er holdet fra "det store udland". Jeg blev forelsket i spaniens tredje bedste hold pga. den måde de formåede at udfordre de to giganter, og fordi jeg ville skille mig ud fra alle de mange Real og Barcelona fans i landet. Jeg elsker også holdets spillestil, og selvom den har ændret sig fra at være sikker i defensiven med lynhurtige kontraangreb til elendig defensiv med lynhurtige kontraangreb, så står jeg stadig tilbage med den samme kærlighed for den måde klubben gør tingene på. Valencia repræsenterer altså den side af det at være fan, hvor jeg kobler mig på en ny kultur, men desværre ikke kan føle at jeg er lige så meget "hjemme" i klubben som FCK, og det er derfor, at FCK trods alt betyder lidt mere. Det kunne jeg også mærke, da de to klubber mødtes for første og hidtil eneste gang, i en 1-1-kamp på Mestalla. Her håbede jeg på FCK-sejr. Dels af taktiske årsager, fordi det ville flytte FCK mere som klub at få et godtresultat, og fordi "Valencia nok skulle gå videre", men nok allermest fordi de bare betyder en smule mere.

Beklager romanen og de dårligt formulerede sætninger, men jeg håber i forstår hvad jeg mener.

Engang sidst i 70'erne sad jeg og så tipslørdag med farmand, ugens højdepunkt i en lille drengs verden hvor vi virkelig hyggede søn og far , var Liverpool Europas måske bedstehold og da de dermed også blev vist en del i tipslørdag faldt min kærlighed på dem - kald det bare medgansgfan   Og det tiltrods for at min far er Man U fan. Jeg prøver stadig at omvænne ham

Først i '80'erne var jeg som Aalborg dreng med farmand på Aalborg stadion. Aab var på daværende tidspunkt tæt på at rykk ud af divisionerne og skulle i et lokal opgør mod Nr. Sundby vinde for ikke at det hele skulle se helt håbløst ud.
Vi var ca 20.000 tilakuere til en 3. div kamp og AaB vandt 3-1. En ny kærlighed var født.

De næste mange år var det især AaB der blev fuldt. Husk på at dengang var der 1 landsdækkende kanal, DR1, nettet var ikke rigtig kommet igang, det var ihf meget sparsomt og det var kun meget få der havde adgang til det og den eneste måde man kunne følge Liverpool var faktisk at læse resultatet i avisen hvor der måske også var en lille notis om kampen.
Desuden vist de engang imellem en kamp på tv men det var det.

Derfor var det jo mest nærliggende at følge AaB tæt og Liverpool på afstand.
AaB kunne man jo altid læse om i avisen eller tage ud og se.

Sådan gik det faktisk i mange år, ihf op til midt i '90'erne hvor nettet og de mange kanaler så småt begyndte at vinde indtog og dermed også kunne følge Liverpool.
Midt i 90'erne begyndte det at går rigtig godt for AaB mens Liverpools i den grad ikke viste meget selvom de havde en gylden årgang der ikke var meget dårligere end den Man U havde. De havde bare en god træner, det havde vi bestemt ikke.
Men jo mere man kunne tjekke på nettet osv jo større blev interessen for Liverpool igen og jo  mindre blev interessen for AaB. Selvom de spillede pokalfinaler vandt mesterskaber og var i CL.

Den dag i dag er der kun Liverpool og så lidt AaB.

Jeg er af en lidt ældre generation end de fleste herinde så jeg har haft lidt svære ved at følge mit hold fra starten af end i har.

Jeg ved ikke om man kan kalde det kærlighed, men jeg er ihf påvirket af resultatet alt efter hvårdan det er gået, min kæreste forstår det stadig ikke, men der er jo såp meget kvinder ikke forstår  

Men da jeg er vokset op med 2 hold så er det også mine hold idag og jeg kan ikke vælge og vrage mellem dem den dag i dag selvom Liverpool som sagt står forrest.

Og fed tråd iøvrigt  

Også det jeg mener, men dog er det kun med En klub, Chelsea. Jeg mente, at det kan værre rigtig svært at holde med en klub, hvis der er nogen fremmede, som kommer ind og laver store ændringer, og det kan derfor godt retfærdiggøres at man lige så stille driver væk fra klubben.

Jeg er af den mening at man godt kan have mere end en klub. Dog synes jeg at være fan af to klubber fra den samme liga er for meget. Utroligt nok har jeg mødt mennesker med den holdning. Også mennesker som skifter klub er til grin efter min mening.

Nå men jeg er personligt Arsenal fan og har været det lige siden jeg kan huske. Er 14 år gammel så det må vel være siden jeg var 3-4 år gammel. Mine store brødre var henholdsvis Liverpool og United fan. Og derfor prøvede de selvfølgelig at få mig til at blive fan af deres hold. Men til sidst gav den ene af dem op og sagde en gylden sætning: "Nu gider jeg sku ikke diskutere det mere. Du skal være Arsenal fan. De fører alligevel ligaen nu." Dette kan jeg ikke takke ham nok for! Og jeg ser selvfølgelig alle holdets kampe, køber trøjerne(har alle fra denne sæson ;-)) og Arsenal er bare i hjertet. En gang Arsenal altid Arsenal og et besøg på Emirates skal ske i denne sæson :-)

KA! Åhhhh hvor jeg dog elsker denne klub helt utroligt højt. Jeg kommer fra Island og boede der de første 6 år af mit liv inden min familie flyttede til Danmark. Men denne klub er bare noget helt specielt. De meget få gange hvor jeg kan se en kamp med dem og sidde på tribunen med fan klubben og synge min stemme væk. Det er sku specielt. Nu tænker i sikkert at jeg overdriver men jeg har bare virkelig mange følelser for denne klub. Det er også min barndomsklub. Klubben ligger i byen Akureyri hvor jeg altså er født og opvokset. Det modsatte kan siges om rivalen som også ligger i Akureyri. Þór. Min hade klub nummer 1! Dog er det dem som spiller i den bedste række nu mens vi nøjes men endnu en sæson i 1. Divison. Men jeg kan mærke at i år bliver stort efter vores trænerskifte! ;-) Knattspyrnufélag Akureyrar <3

Randers FC. Jeg bor i Grenaa og jeg har ikke så langt til Essex Park. Jeg husker ikke præcist hvordan eller hvorfor jeg blev Randers FC fan. Men jeg tror sku egentlig bare det var fordi de lå tæt på. Og jeg har da også været en del gange på Essex Park. Dog er det faldet meget de seneste to sæsoner. Men jeg skal nok vende tilbage! ;-) Dog har jeg mere end "bare" sympati for Randers. Jeg er Randers FC fan og det vil jeg altid være.

Olympique Marseille. Ret sjov historie. Jeg har altid haft sympati for holdet og har da også fulgt dem. Og lige pludselig så valgte jeg bare at kalde mig for fan imens jeg sad og så dem spille mod St. Etienne. Jeg har da også købt en Marseille trøje samt allerede planlagt at et besøg på Stadio Velodrome skal ske i den nærmeste fremtid. Dog vil gerne indrømme at interessen er faldet lidt. Men jeg har stor sympati for klubben. Dog uden at være kæmpe fan på den måde.

Jeg er fan af Vejle Boldklub, Real Madrid, Manchester City og Danmark. Såfremt et hvilket som helst dansk hold mødte Real Madrid eller City, så ville jeg holde med det danske hold HVER gang - lige meget om det hedder Silkeborg, AGF, AC Horsens, BIF osv. Og misforstå mig nu ikke: Jeg er ikke større fan af fx AGF end City - jeg er bare dansker.