Sæsonstarten og lodtrækning til UEFA Cup'en
Jeg vågner op badet i sved og har ingen anelse om hvor jeg er. Stille og roligt får jeg fatningen og husker tilbage på dagen som var gået: Vi var mødt op ved Volkswagen Arena, alle 18 mand og min stab. Vi skulle til Berlin. Det var den første kamp i sæsonen. Hertha ventede på Olympiastadion. Vi skulle med bus, vi skulle køre en del. Mere præcist 233 km. Folk var tændte og glædede sig. Jeg var mere nervøs.
Vi kom afsted og kom til Berlin og nåede en eftermiddags- og aftentræning på Olympiastadion inden vi senere kørte tilbage til vores hotel. Det stadion giver en kuldegysninger, både gode og dårlige. Det må være fantastisk med et fuldt stadion, men den historie det har med Hitler osv., får en til at gisne.
Vi får en god tung aftensmad og min nervøsitet vokser og vokser. Jeg havde været til pressekonference tidligere på dagen og det havde ikke ligefrem hjulpet. Seppo havde sagt, at jeg nok skulle komme igennem det og det ikke var så frygtende som man først antager. Det hjalp nu ikke rigtig, synes jeg.
Jeg sidder nu op i sengen, jeg må have et glas vand inden jeg lægger mig til at sove igen. Jeg må have haft mareridt, det er også den skide nervøsitet. Jeg troede slet ikke, at jeg ville have det sådan! Jeg drikker mit vand og lægger mig ned. Jeg falder hurtigt i søvn igen.
Klokken var 8 og jeg sad ved morgenbordet sammen med truppen og staben. Vi fik os en solid morgenmad og bagefter var der et par timer fri før vi ville køre ind til stadion. Mig og Seppo gennemgik vores taktik grundigt og var sikre på den nok skulle blive en succes.
Da vi kommer ind på stadion holder vi taktikmøde, alle er friske og klar. Gnisten var der, viljen var der. Det var helt sikkert, at de drenge ville gøre alt for at lægge godt ud.
Kampen bliver fløjtet i gang, vi lægger ikke godt ud. Berlin har det meste af kampen. Jeg kan se, at det er midtbanen, den er gal med. Vi får ikke rigtig fat... Men lige pludselig efter 13 minutters spil dukker Edin Dzeko op, 1-0 til os! SÅDAN! Ufortjent, men super godt, måske kan det få spillerne i gang. Men Hertha bliver ved med at presse og i det 24. minut scorer talentet Kacar til 1-1. Jeg prøvede at lave opstillingen og vores spillemåde om, men det hjalp ikke så meget og selvom der var store chancer i begge ender til sidst endte det 1-1. Det er et okay resultat, men hvis vi havde spillet optimalt havde vi vundet.
Da vi er på vej hjem i bussen, tænker jeg på, at jeg slet ikke var nervøs, da jeg stod på banen foran de 49297 tilskuere. Den forsvandt bare som vand i afløbet.
Så galdt det Arminia Bielefeld hjemme på Volkswagen Arena, hvor 23641 tilskuere havde fundet vej til stadion. 0-0 ved halvleg, endnu engang en skuffende indsats og det begyndte at bekymre mig. Men igen, igen dukkede Edin Dzeko op i starten af 2. halvleg og gjorde det til 1-0, som også blev kampens resultat. Det var virkelig vigtigt for drengenes selvtillid, at vi fik en sejr, det betød rigtig meget for holdet! Men jeg fandt også ud af, at jeg måske skulle hurtigt og direkte gennem midten og droppe mine kanter, og ikke spille for bredt... de er simpelthen ikke hurtige nok.
47771 tilskuere var på plads til vores næste kamp mod 1. FC Köln på RheinEnergieStadion
. Vi stiller op i en 4-3-3 med Grafite som targetman og spiller okay og kommer planmæssigt foran 1-0 ved Grafite i det 35. minut, men jeg kan se, at vi mangler en til at løbe i dybden, så lige før pausen fortæller jeg Josué, at Brozek nu er targetman og at han skal have nogle dybe stikninger. Det betaler sig, og han scorer til 2-0 i 1. halvlegs overtid! Fantastisk godt resultat at gå til pause med! Vi fortsætter stilen i 2. halvleg og Pawel scorer både til 3-0 og 4-0 i henholdsvis det 51. og 54. minut! Hattrick! Hvor er det flot! Köln bliver i det 74. minut reduceret til ti mand, men alligevel er det dem der får et trøstemål i det 77. minut. Et dumt forsvarskoks. Kampen fløjtes af, og jeg er stolt, virkelig stolt! Jeg siger tak for kampen til Christoph Daum, manager for 1. FC Köln, og bevæger mig ind i omklædningsholdet og venter i døråbningen på spillerne, hvor jeg giver hver og én hånden! Derefter fortæller jeg dem hvor flot det er og at jeg er pisse stolt af dem!
Nu er der så landholdspause de næste 14 dage.
Desuden vandt vi pokalkampen mod SC Preussen Münster, dog kun 1-0, efter en sløj indsats. Denne kamp var før kampen mod Hertha.
Jeg sidder med Hans Dieter Pötsch ved vores bord i UEFA's hovedkvarter. Der er lodtrækning til hovedturneringen af UEFA Cup'ens første runde. Der går noget tid, men så kommer vi op af bowlen, først, det vil sige, at vi skal starte hjemme. Vi sidder spændt og venter på holdet vi skal møde... AEK Athen. Hmm, det kunne have været noget bedre, men jeg er sikker på, at drengene kan måle sig med athenerne.
Nu er det bare at fokusere på kampen mod Dortmund og så ellers fuld fokus på kampen mod AEK.
Startopstillingen ser nu således ud:
Benaglio
Zebina - Barzagli - Costa - Schäfer
Skjelbred - Josué - Misimovic
Grafite - Brozek - Dzeko
Næste tre kampe: VfL Wolfsburg - Borussia Dortmund
VfL Wolfsburg - AEK Athen
VfL Wolfsburg - Karlsruher SC
