home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 20:57:23 szukizek Blogkonkur... 6# Hjertet banker kun ...
I dag kl. 20:02:13 Broen13 Blogkonkur... #7 - Danish Viking War...
I går kl. 21:34:53 Broen13 Blogkonkur... [20] Journeyman - Ende...
I går kl. 21:09:56 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23302
  0 Brugere, 891 Gæster Online.

Indlæg: 1132763 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: rozlily04
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  LFA i SAS-ligaen | Kan man overleve med en skandaløs ledelse?
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint
Forfatter Emne: LFA i SAS-ligaen | Kan man overleve med en skandaløs ledelse?  (Læst 28526 gange)
MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | LFA ligger til oprykning til Superligaen
« Svar #45: 15 Maj 2008, 17:37 »



Turen er gået til Hvidovre, hvor vi skal se om LFA kan fortsætte den fantastiske start på efterårssæonen.
I 11.min går det dog galt, da Hvidovre bringer sig foran ualmindeligt let. LFA begynder herefter at komme godt med i kampen, men med en kæmpe forsvarsbrøler af Jeppe Hestehave står der pludseligt 2-0 til Hvidovre.
De sidste 10 minutter af første halvleg er LFA meget tæt på, på flere langskud af Nick Christensen, desværre alle uden held.
I pausen skydes der lidt kampgejst ind i spillerne, og man håber at man kan få et hurtigt mål, og så derefter sidde på kampen og måske få uafgjort eller i bedste fald en sejr.
LFA reducerer i 57.min, så det hurtige mål kom i hus. Så skal man bare fortsætte det gode spil i anden halvleg, LFA har siddet på alt spillet i anden halvleg so far. Målscorer var iøvrigt Mads Beierholm.
Uretfærdigt resultat for LFA. Man sad helt på kampen i anden halvleg, hvilket også kan ses i skudstatistikken, som hed 17-1 i LFAs favør i anden halvleg. Problemet er bare at man som regel ikke får point, hvis man kun scorer en enkelt gang i løbet af en kamp.
Det er noget som skal gøres bedre til næste kamp mod Frem.

Næste kamp var som bekendt hjemme mod Frem, og kravet fra manageren var en sejr. Efter sidste uges nederlag er man nu 4 point efter 2.pladsen i 1.division.
Hvordan gik det så?
En god start fra LFA, hvor den ”gamle” højre fløj Hadji var flyvende. I 12.min løber han fra Frems venstre back og lagde bolden perfekt ind i feltet, hvor Michael Fisker stod uopdækket. Fisker bragte LFA foran, og det gode spil fra LFA fortsatte minutterne efter. Bare 6 minutter senere lå bolden igen i Frems mål, og endnu engang var det Michael Fisker som blev noteret for målet. I dommerens tillægstid i første halvleg fuldendte Michael Fisker sit hattrick. Et flot comeback til den unge Vejle-dreng, som i de seneste kampe havde været ude af truppen.
LFA lagde sig ikke ned, og Lasse Holmgaard scorede til 4-0 kort inde i anden halvleg. Frem stod helt på hælene, men årsagen kunne nok ses i, at Frem var uden 3 af deres førsteholdsspillere .
LFA var helt ustoppelige i dagens kamp, og især Michael Fisker var helt umulig. Han scorede også sit 4. mål i kampen, da han i 62. min gjorde det til 5-0. Frem fik kort efter et trøstemål, så der stod 5-1. Samtidig blev der comeback til sidste sæsons LFA-topscorer Bartosz Zych, som har haft det svært med at få spilletid i denne sæson.
Zych fik dog ikke scoret, men LFA løb af med sejren på 5-1. Det må især give en sikker startplads til Michael Fisker i næste kamp mod Lyngby. Desværre for LFA vandt AB også, så man er stadig 4 point efter 2.pladsen, men man er da heldigvis ikke hægtet af endnu.

Man skal i næste runde et smut forbi Lyngby, som pt. er det suværæne tophold i 1.division. Heldigvis for LFA er det netop mod topholdene man har præsteret flotte kampe i denne sæson.
Til hjemmekampen håber man på sæsonrekord på lægterne, hvor der skal heppes LFA til sejr.

Rygterne omkring LFA forlyder sig, at der snarest skrives ny kontrakt med Martin Lorentzen, som indtil videre har præsteret flotte resultater med LFA.
« Seneste Redigering: 15 Maj 2008, 17:38 af MartiESP » Logged


MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | LFA på vej mod Superligaen?
« Svar #46: 17 Maj 2008, 17:01 »

Bjørnebanden på vej mod Superligaen?
Update af Martin Lorentzen, LFA-manager



LFA ramler ind i en blandet omgang hold i de næste 5 kampe. Modstanderne hedder Lyngby, Herfølge, Køge, HIK og Skive.
Martin Lorentzen regner med sejre over Køge, HIK og Skive, og håber på det bedste mod topholdet Lyngby som ikke har tabt endnu og mod Herfølge.
Det har gået over al forventning for LFA indtil videre, idet man ligger nr. 4 i en 1.division, hvor der er mange hold som papiret ser stærkere ud end LFA.

Lyngby var den næste modstander for LFA, og meget overraskende bringer LFA sig foran allerede efter 5 minutter. Man har indtil videre haft et godt tag på alle topholdene, så det bliver spændende om LFA kan holde fast i den hurtige føring.
Kampen udvikler sig til en rigtig topkamps fight med et højt tempo fra begge hold. Lyngby har haft bolden mest, men det bliver alligevel LFA som bringer sig yderligere foran 2-0 med et lille kvarter tilbage af kampen på mål af en storspillende Nick Christensen.
LFA løber overraskende med sejren mod Lyngby, som indtil denne kamp ikke ahvde tabt i denne sæson.
AB som ligger nr. 2 vandt desværre også, så der er på dette tidspunkt stadig 4 point op til oprykningspladsen.

Næste kamp var mod et af midterholdene Herfølge, som har skuffet indtil videre i denne sæson.
LFA starter godt ud, og har store chancer for at bringe sig foran, men man skal vente til 23.minut før bolden ligger i målet. LFA har bragt sig på 1-0. Målscorer 18 årige Michael Fisker som har haft en imponerende succes for LFA, og det ser ud til at han sagtens kunne tage skridtet fra Vejles U18 hold til 1.divisionfodbold. Fisker skal nok blive stor i fremtiden, og en mand som LFA kan tjene mange penge på. Derfor har man også skrevet en 4 årig kontrakt med Fisker.
Nå tilbage til kampen Smiley I overtiden af første halvleg udligner Herfølge, men den stilling holdt i længe ind i anden halvleg, da Mikael Rynell fra Herfølge blev smidt ud med direkte rødt kort for en grov tackling.
LFA lægger herefter pres på Herfølge for at få et sejrsmål, og målet falder endelig med et kvarter tilbage, idet Amr Saber kommer alene igennem og scorer med et flot skud op i det ene hjørne. En étmålssejr til LFA mod Herfølge og man hænger flot med i toppen endnu.

En uge efter møder man endnu et Køgehold, denne gang Køge Boldklub.
Få minutter inde i kampen bringer Mustapha Hadji LFA foran 1-0 med en flot dribletur, hvor han slutvist hamrer bolden op i det ene målhjørne. Ja, Hadji kan endnu. Alderen er intet problem for Hadji.
Kort efter ligger bolden endnu engang i Køges mål, da Michael Fisker igen scorer et mål. Fisker er blevet meget stabil. Resten af kampen bliver meget kedelig uden de store chancer og LFA kan let køre en 2-0 sejr hjem.
Med sejren kryber LFA faktisk op på 2.pladsen, da både Lyngby og AB dummer sig i denne runde med uafgjort.

Næste runde skal der ligges pres på de andre tophold med en LFA sejr. Man skal møde HIK, som ligger i midterfeltet i 1.division. Man har tidligere haft problemer mod disse midterhold og bundhold. Så det bliver spændende om LFA kan holde hovedet koldt, så man ikke dummer sig mod HIK.
Desværre er der kun spillet ét minut, da LFA igen skal give bolden op, da HIK har bragt sig foran. Resten af halvlegen er uden intensitet, og i halvlegen bliver der banket lidt gejst ind i LFA spillerne. Desværre ser det ikke anderledes ud for LFA i anden halvleg, idet HIK bringer sig foran 2-0 10 minutter inde i halvlegen. Bare to minutter efter står der 3-0 til HIK.
Og man skal endnu engang ned i målet og hente bolden, da det også bliver 4-0 til HIK.
Elendigt fodbold af LFA, og det så ud til at LFA-spillerne gerne ville have vinterpause nu.
Det er mærkeligt at man henter point mod topholdene og så smider alt når man møder et lavere rangeret hold.

LFA får besøg fra Jylland, hvor Skive har taget den lange tur til Falster. LFA skal hente en sejr hjemme for at man ikke bliver hægtet af i toppen.
4.minutter spillet og Hadji står og jubler ude med hjørneflaget. Hadji har netop banket bolden i kassen til 1-0. Flot af Hadji, som er en af de eneste som er stabile for tiden.
Lars Christensen som er kommet på banen scorer til 3-0 i 4 minutters overtid. Flot spil af LFA og en dejlig sejr, så man stadig hænger på i toppen.

Det ser ud til at det bliver 5 hold, som skal kæmpe om de to oprykningspladser.
Se den uhyggelige tætte stilling efter 13 kampe her:
Logged


MadsWiinther
Gæst
 
Sv: Lolland Falster Alliancen | LFA på vej mod Superligaen?
« Svar #47: 17 Maj 2008, 17:27 »

God blog, som kun er blevet bedre af at du er kommet væk fra Kalmar.
- Jeg vil prøve at følge med.
Logged

MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | LFA på vej mod Superligaen?
« Svar #48: 17 Maj 2008, 17:52 »

Er også godt tilfreds efter jeg kom til LFA. Jeg er allerede begyndt at tænke på, hvornår jeg lige får tíd til at spille videre, for det er godt nok spændende om det lykkes at rykke op i sas-ligaen. Hvis det sker, så vil det klart være det største jeg har præsteret i fm08.
Logged


dasmessi
Gæst
 
Sv: Lolland Falster Alliancen | LFA på vej mod Superligaen?
« Svar #49: 18 Maj 2008, 13:43 »

Du skriver fænomenalt og dit grafik fejler intet!. Super blog.
Logged

MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | LFA på vej mod Superligaen?
« Svar #50: 18 Maj 2008, 15:08 »

mange tak. er glad for at der stadig er nogle som følger med  Rullende Øjne

Logged


Erfurt
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Lolland Falster Alliancen | LFA på vej mod Superligaen?
« Svar #51: 18 Maj 2008, 15:12 »

Opstemt følger også med og helt klart en af mine favoritter
Logged

MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | LFA på vej mod Superligaen?
« Svar #52: 18 Maj 2008, 15:33 »

Efterårets sidste kampe
Update af manager Martin Lorentzen


Bjørnebanden er taget til Gladsaxe, hvor den nuværende indehaver af anden pladsen AB står klar til en topkamp i 1.division. Der forventes en meget intens kamp. Begge hold kan ikke tåle at tabe, da det måske vil koste dem chancen for at hænge fast i de andre tophold.
Dagen før topkampen mistede SønderjyskE et stort skidt i at rykke op, da de tabte ude mod HIK.
LFA har desværre inden kampen fået afbud fra Martin E.Jensen, som er ude med en skade, som kan pådrog sig dagen før kampen. Dermed giver det plads det 17 årige forsvarstalent Rasmus Laursen, som spillede et par kampe som indskifter i sidste sæson.
Kampen er fløjtet igang, og manager Martin Lorentzen står på sidelinjen og krydser fingre for en sejr til LFA.
Med bare 3 minutter spillet bringer AB sig i front, da der heades tæt under mål. Ingen chance for LFA målmand Christian Emil Petersen.
På bare 2 minutter i 30. og 32. minut bringer samme AB spiller, AB i front med 3-0. Det ser skidt ud for LFA, og irritationen sidder uden på tøjet på Martin Lorentzen som sparker til en vanddunk.
I pausen kunne man høre helt ud i spillertunnelen at der blev snakkes med store bogstaver fra LFA-manageren. Vi får at se, hvordan hans påvirkning kan ses på spillerne i anden halvleg.
LFA er kommet godt ud til anden halvleg, hvor man ligger ud med et par store chancer, men istedet scorer David Boysen sit 4. mål for AB. I samme minut bliver der lavet en dobbelt indskiftning fra Lorentzens side.
Med en halv time tilbage reducerer Nick Christensen på et langskud til 4-1. Kan dette mål give lidt ekstra gejst til resten af holdet.

5 minutter senere har LFA reduceret endnu engang på mål af Mustapha Hadji da han scorer på straffespark. 4-2.
Indskiftede Lars Christensen scorer til 4-3 med 5 minutter tilbage af kampen. Hvilket comeback af LFA ! kan de også lige score et mål mere så man kan få uafgjort?
Det lykkedes desværre ikke, og LFA taber topkampen mod AB med 4-3 efter et super comeback af LFA.
Var det oprykningen som glippede der? Det er ihvertfald tiden til at LFA vinder deres kampe, og ikke er så ustabile at de har 2-3 gode kampe, og så næste kamp at man smider kampen fuldstændigt.
AGF og Lyngby vandt begge, så LFA har nu 3 point op til de to klubber, som har oprykningspladserne .

Efterårets sidste kamp er hjemme mod Fredericia som inden kampen ligger på 7.pladsen 5 point efter LFA.
Lyngby har inden kampen lagt pres på LFA, da de slog Frem med 4-2 og altså 6 point foran LFA inden LFAs kamp mod Fredericia.
Michael Fisker er skiftet ud med Lars Christensen i startopstillingen. Årsagen må være, at Fisker så meget skidt ud i den seneste kamp, mens Lars C. kom ind og scorede. Lars Christensen kan desuden fejre at han er udtaget til landsholdssamling med Danmarks U19 hold.
LFA får efter 23 minutter chancen for at bringe sig foran, da Lars C. bliver nedlagt i feltet og Lozanovski skal skyde straffesparket, desværre brænder han det.
Kort efter gør Lozanovski det godt igen, da han ligger en mesteraflevering til en fri Lars Christensen som køligt bringer LFA i front med 1-0.
Den føring går LFA til pause med, og nu skal hovedet holdes koldt så man ikke dummer sig her i efterårets sidste kamp.
20 sekunder inde i anden halvleg bliver Fredericias midtbaneprofil Jakob Rasmussen udvist efter sit andet gule kort. Det burde give en stor fordel til LFA, og måske også et par mål.
Med 10 minutter igen udbygger LFA føringen til 2-0 da Lasse Holmgaard , som kort forinden var kommet på banen header bolden i mål efter et hjørnespark.
Og med to minutter igen header en fri Hadji bolden i nettet til 3-0. Et sjældent hovedstødsmål af den 36 årige Hadji.
LFA vinder kampen 3-0, hvor man igen så flydende spil fra spillerne. Flot afslutningen på efteråret af LFA og man hænger stadig med i toppen af 1.division.
Dette efterår har gået langt over forventning, og Lorentzen kan godt være tilfreds over sin egen præstation med holdet.
AGF tabte samtidig meget overraskende mod Kolding, hvilket får LFA op på 3.pladsen inden forårssæsonen begynder.

LFA har lagt to officielle venskabskampe i vinterpausen, mod FCM og OB. Dog taber man på ferie til Grækenland, hvor der også bliver et par kampe. Man har foreløbigt aftaler med Apollon Kalamarias og AEK Athen.
Den første kamp var altså mod FC Midtjylland. Nok ikke en kamp LFA kan regne med at få en sejr, men man håber på god opbakning fra hjemmepublikummet.
Det er samtidig en god kamp for, at se hvor LFA ligger ift. Holdene i den bedste række, hvis man rykker op.
LFA var tæt på at bringe sig foran kort inde i kampen, men skuddet blev reddet af FCM målmand, og istedet løb FCM op og scorede i den anden ende til 0-1.
Florescu gjorde det yderligere til 0-2 efter en halv times spil. Og 2 minutter til halvlegen stod der 0-3 til FCM.
Med en halv time tilbage bringer FCM sig foran 0-4. LFA har nok i at forsvare sig, og niveauet ser ud til at være stort hos superligamandskabet .
Kampen endte 0-4 til FCM. Efter udfaldet af dagens kamp, ser det ikke ud til at LFA kan klare superligaen, og givet fald skal man nok kæmpe for ikke at rykke ned...men først skal oprykningen selvfølgelig være en kendsgerning, smiler Lorentzen.
Logged


MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | Er der ved at være gummiben?
« Svar #53: 19 Maj 2008, 17:07 »

Foråret går igang
Er der ved at være gummiben hos Bjørnebanden?


Det er lykkedes for LFA at hente den tidl. Silkeborg og Randers midtbanespiller Rasmus Hansen på et fri transfer. Rasmus skal forstærke midtbanen, hvor man pt. har Beierholm og Fearrington som startende.

LFA er taget på vinterpause i det græske, og man møder i den første kamp Apollon Kalamarias.
Rasmus Hansen kan få debut, han starter på bænken idag. Han skal først lige lære de andre spillere at kende, samt lære det nye system.
Kampen forløber sig i et meget lavt tempo, men med et klart overtag til Apollon. I slutningen af kampen scorer Apollon to gange og kører en 2-0 sejr hjem. En skidt kamp af LFA, og det bliver nok ikke bedre mod AEK Athen i næste kamp i det græske.
Kampen mod AEK var en kamp, hvor LFA kun fik en chance, mens det græske hold fik 22 chancer og scorede på 6 af dem. Kampen endte 6-0 til AEK Athen.

Sidste venskabskamp inden forårssæsonen er hjemme mod OB.
14 minutter inde i kampen bringer LFA overraskende sig i spidsen med 1-0 på mål af Lars Christensen.
Desværre for LFA scorer OB tre gange i anden halvleg og vinder 1-3.

Det vil altså sige, at LFA har tabt alle venskabskampe i vinterpausen.

Forårssæsonen er endelig over os, og første kamp er mod AGF, så det bliver en meget vigtig kamp, for igen kan det afgøre om man stadig er med, hvor det er sjovt.
17 minutter inde i kampen bringer AGF sig i front med et flot langskudsmål. Kort efter bliver det også 2-0 til AGF.
Men bare to minutter efter AGFs mål reducerer LFA på et hovedstød af forsvarstalentet Rasmus Laursen.
Det mål gav LFA blod på tanden, og de overtog spillet fuldstændigt. Underligt nok, så kommer AGF foran med 3-1 på en kontra, lige på et tidspunkt hvor LFA har presset AGF i bund.
LFA fortsætter presset , men med en halv time går det galt igen, da AGF igen scorer på en kontra til 4-1.
68 minutter spillet og indkiftede Michael Fisker reducerer til 4-2 efter et godt opspil af Nick Christensen.
AGF kommer dog kort efter endnu engang ufotjent foran med 5-2. Kampen har udviklet sig til en målopvisning, idet LFA reducerer til 5-2, da Michael Fisker igen scorer. Og om det ikke var nok, så gik AGF op i det efterfølgende angreb og scorede til 6-3.
LFA taber desværre denne meget vigtige kamp, og et meget vigtigt skridt i at rykke op i superligaen.
Med nederlaget er LFA nu 6 point efter de to førerhold AGF og Lyngby.

For at komme oven på igen efter nederlaget mod AGF, skal der en sejr på kontoen mod Holbæk.
Michael Fisker er igen at finde i startopstillingen, efter hans to mål som indskifter i sidste kamp. Det har imidlertidigt sendt Lars Christensen på bænken.
Efter en halv times spil bringer topscorer Michael Fisker LFA foran 1-0.
Det går de til halvleg med, men bare 3 minutter inde i anden halvleg udligner Holbæk på et mål, som nok kandiderer til sæsonens mål på N. Falster Idrætspark.
Egyptiske Amr Saber bringer LFA foran 2-1 efter 55 minutters spil, og LFA har samtidig taget to indskiftninger. Holmgaard og Claus Jørgensen kommer på banen.
Desværre udligner Holbæk med 8 minutter tilbage af kampen. Skal denne kamp være den første uafgjorte kamp for LFA i denne sæson?
I 3.minutters overtid laver Holbæk straffespark, og Lozanovski scorer til 3-2. Ualmideligt heldig sejr til LFA i overtiden. Men hvilken vigtig sejr, hvis man stadig skal have chancen for oprykning.

Næste kamp hjemme mod Kolding FC skal også bare overståes med en sejr.
Der er blevet genvalg til de 11 som vandt over Holbæk, lige pånær Mads Beierholm som er ude med karantæne. Jamil Fearrington er med istedet.
37 minutter inde i kampen bliver LFA forsvarsspilleren Mads Jensen udvist med et direkte rødt kort.
I første halvlegs overtid bringer LFA sig foran på hovedstød af en for tiden storspillende Amr Saber.
Med en tyve minutters spil tilbage bliver det 2-0 til LFA, da Nick Christensen scorer tæt under mål.
Kolding reducerede 10 min. Før tid, men den stilling holdt ikke længe, da Nick Christensen endnu engang scorede. 3-1.
Flot sejr til LFA, som var i undertal det meste af kampen. Det lykkedes LFA, at præstere på banen og en enkelt rokade i forsvaret gjorde at man ikke led i løbet af kampen.

Hvis man vil hænge på i toppen, så skal der være sejr til LFA i dagens kamp mod SønderjyskE, som ligger lige bag LFA.
Til kampen har forsvar Mads Jensen karantæne, så det unge talent Rasmus Laursen er med igen.
SønderjyskE bringer sig i front bare 3 minutter inde i kampen. En skidt start igen af LFA. Koncentrationen svigter for tiden i forsvaret.
Efter et kvarters spil udligner LFA på et smukt hovedstødsmål af topscorer Michael Fisker.
Flot comeback af LFA, nu skal der bare hænges ved.
65 minutters spil og LFA bringer sig i front på mål af Lars Christensen, som kort forinden havde trådt ind på banen istedet for Michael Fisker.
Man er lige gået ind i overtiden og SønderjyskE udligner desværre til 2-2, og det bliver også resultatet.
Første uafgjorte kamp for LFA, og desværre nok også dødsstødet i kampen om at rykke op.
Det bliver ihvertfald svært nu for LFA, hvis man vil rykke op i denne sæson. Lyngby og AGF skal floppe.


Stillingen med 11 kampe tilbage:
« Seneste Redigering: 19 Maj 2008, 17:33 af MartiESP » Logged


dasmessi
Gæst
 
Sv: Lolland Falster Alliancen | Er der ved at være gummiben?
« Svar #54: 19 Maj 2008, 20:02 »

Kæft du skriver og skriver. Får du ikke ondt i fingrene? Huh

funny funny
Logged

MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | Er der ved at være gummiben?
« Svar #55: 19 Maj 2008, 20:30 »

naarhh, det går nok:)
Logged


MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | Er der ved at være gummiben?
« Svar #56: 20 Maj 2008, 19:31 »

Det er nu det gælder.
Nederlag dur ikke !


LFA er taget til Brabrand for at hente tre point. Det burde være en overkommelig modstander, men man har tidligere vist, at bundholdene driller os.
4 minutters spil og Michael Fisker gør det til en fortjent 0-1 føring til LFA.
Desværre gør Brabrand det mere spændende, da de udligner efter en 22 minutters spil efter et forsvarskiks af Martin E.Jensen.
Med en halv time tilbage bliver det endnu værre, da Brabrand heldigt får bolden ind over stregen til 2-1 til Brabrand.
Nu bliver LFA nødt til at satse lidt, og Rasmus Hansen og Lars Christensen kommer på banen. Det betyder samtidig, at man laver lidt om offensivt. 2 angribere istedet for den hidtil ene. Så må vi se om det lykkes på LFA at hente et par mål i slutfasen.
GOOOOOL – LFA udligner med 5 minutter igen, da indskiftede Lars Christensen scorer på en ripost.
For anden uge i træk ender kampen uafgjort for LFA. Et skidt resultat, og det kan nu blive meget svært at rykke op.
Især set i bagspejlet i, at AGF bankede SønderjyskE sønder og sammen med hele 8-1 og Lyngby vandt over en af de andre hold som kæmper om oprykning AB.

LFA bliver simpelthen nødt til at vinde resten af kampene, og håbe de to tophold snubler et par gange.
Første kamp, hvor en sejr skulle i hus var mod den fynske fusionsklub FC Fyn.
LFA starter godt ud, og efter 7 minutter bringer Nick Christensen LFA foran på et flot langskudsmål. LFA fortsætter det gode spil, og det udmynter sig i en scoring efter et kvarters spil på mål af den suveræne topscore Michael Fisker, som har haft en kanonsæson, bare et år efter han løb rundt på Vejles U18 hold.
Der er ingen evner i FC Fyn idag, og LFA kan endnu engang i første halvleg score et let mål. Michael Fisker var målscoren endnu engang.
Og mon ikke også det lykkedes at score til 4-0 inden pausen, målscorer nyindkøbet Rasmus Hansen.
Der er simpelthen ingen bid i FC Fyn i dagens kamp, og nu skal man bare have anden halvleg overstået fornuftigt.
Det så dog ikke ud til, at man ville tage det mere afslappet i anden halvleg. Kampen endte nemlig hele 7-1 til LFA. Målscorer i anden halvleg, M. Fisker, L. Christensen, Amr Saber.
Sæsonens største sejr var dermed i hus, og det må give god selvtillid til mange af spillerne til næste uges nok mest vigtige kamp i sæsonen, hvor man møder topholdet Lyngby på udebane.
Bundholdet Køge har måske givet LFA en livline ved at spille uafgjort 0-0 mod AGF. Dermed er der nu kun 6 point for LFA til oprykningspladsen.
SønderjyskE og AB ser begge ud til at have skudt sig selv i foden og sendt sig selv ud af oprykningskampen ved begge at tabe til bundhold i 22.spillerunde. LFA kan med en sejr over Lyngby helt sikkert trække væk fra begge, og dermed være den eneste udfordrer til AGF og Lyngby.
Til kampen har man igen rådighed over forsvar Mads Jensen, som har overstået sin 3 spilledages karantæne. Han ryger direkte ind istedet for Rasmus Laursen.
Et nederlag til LFA vil næsten med 100% sikkerhed koste LFA oprykningen, men vi får at se hvordan kampen forløber sig.
Lyngby starter overraskende ud med at stå på hælene, og LFA udnytter det med et højt pres.
Desværre sker det som ikke måtte ske, Nick Christensen bliver skadet efter 9 minutter, ind kommer Mads Beierholm som er mere defensiv end Nick. Man bliver dermed tvunget til, at lave sin vinderopstilling om, så man nu spiller med 3 centrale midtbanespillere og kun to offensive.
Herefter overtager Lyngby fuldstændigt overtaget, og få minutter efter har Mikkel Bechmann bragt dem i front.
Jesper Håkonsson gør det desværre til 2-0 på direkte frispark efter 33 minutter. Nu ser det meget svært ud for LFA.
Meget bedre er det ikke blevet af, at Rasmus Hansen også får en skade og er tvunget til at blive skiftet ud, men da man allerede har indskiftet sin centrale midtbanespiller bliver man nødt til at sende Claus Jørgensen som er backspiller ind. Endnu et minus for LFA, men man håber man kan få det bedste ud af anden halvleg.
NO NO NO NO. LFA har satset for at få bolden i kassen, men istedet bringer Lyngby sig foran 3-0 og vinder også kampen med disse cifre.

Martin Lorentzen udtalte efter kampen følgende: ”Ja, ved ikke hvad jeg skal sige om mit holds præstation idag. Jeg kan kun ryste på hovedet af dem. Lyngby sender dog to af vores spillere i gulvet og vi bliver nødt til at rokere rundt, men det er ingen undskyldning for den gang lort vi laver idag. Jeg skal have snakket med spillerne imorgen, for det her var måske vores sidste chance for at rykke op i superligaen”.
Igen har AGF snublet i deres kamp, da de kun fik 1-1 hjemme mod Holbæk. 7 point hedder forskellen nu med 8 kampe igen.

I 23.spillerunde er der igen blevet smidt livliner ud til LFA, idet AGF for tredje uge i træk kun får uafgjort. Samtidig spillede Lyngby ude mod Kolding, og det blev noget af en målrig kamp, da Kolding overraskende vandt hele 9-4. ][Lyngby snubler, samt AGF]
LFA har dermed chancen for yderligere at hente ind på AGF og Lyngby, da de hjemme mod Hvidovre, som kæmper om ikke at rykke ned i 2.division.
Nick Christensen som blev skadet i sidste runde er stadig ude, og dermed er der comeback til sidste sæsons topscorer Bartosz Zych i startopstillingen. Zych har kun spillet 4 kampe i denne sæson, 3 af dem som indskifter.
Mads Jensen er samtidig røget helt ud af truppen, som giver Rasmus Laursen en plads i startopstillingen igen. Fearrington er taget til landskamp med USA, så Beierholm er også tilbage fra start.
Hvidovre har store problemer med at stille hold pga. en masse skader. Det koster dem et mål allerede efter 4 minutter, hvor Michael Fisker let kan score til 1-0.
Kort efter gør han det også til 2-0. og en halv times spil, bliver det til hattrick af Fisker.
Hvidovre ligner en nedrykker med den her omgang fodbold de præsterer idag.
Samtidig laver Thomas Lindrup selvmål for Hvidovre, og nok med at LFA scorer mange mål selv, så hjælper de altså selv til med at få store klø.
Anden halvleg ligner første, og Fisker scorer endnu 3 mål og kampen ender 6-1.

Stillingen med 7 kampe igen ser således ud:
http://img381.imageshack.us/img381/8106/7kampeigenad1.jpg

LFAs sidste 7 kampe:
Logged


MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | LFA hænger på endnu
« Svar #57: 21 Maj 2008, 16:20 »

Uuuuuh, det bliver ekstremt spændende
af Martin Lorentzen


Topholdene er begyndt at tabe point, så en sejr mod Frem idag skal køres stille og roligt hjem for LFA.
Kasper Klausen som aldrig er blevet en succesfuld spiller i LFA får chancen fra start, da Nick Christensen stadig er skadet. Klausen har efter sæsonen indgået en kontrakt med Skjold efter dette mislykkedes ophold i LFA.
Den tidligere Frem-spiller Tommy Olsen har samtidig meddelt at han stopper efter sæsonen, da han ikke har fået nok spilletid hos LFA. Han er heller ikke i truppen til dagens kamp.
LFA kommer skidt fra start, og Frem er dog også foran efter bare 1½ minut.
LFA kommer dog godt igen efter en 19 minutters spil, da 1.divisions topscorer Michael Fisker header bolden i mål. Frem har dog ikke lagt sig, og de kommer igen foran bare 2 minutter senere. Skidt opdækning af Mads Jensen, som er vendt tilbage fra start.
I første halvlegs overtid viser LFA endelig sit potentiale, da Frem bliver udspillet på alle måder. Kasper Klausen, Beierholm og Hadji var med i opspiller, mens Fisker fik bolden prikket ind over stregen til sidst til 2-2.
LFA fortsætter det gode spil fra slutningen af første halvleg, da Kasper Klausen scorer et let mål 10 minutter inde i anden halvleg.
Et par minutter senere gør Hadji det også til 2-4. LFA vil dog ikke lægge sig ned, de skal have flere mål på kontoen. LFA er lidt bagefter i målscoren, hvis de skulle ende med at stå lige med en af de to tophold.
Desværre med 5 minutter igen af kampen bliver Rasmus Hansen udvist efter sit andet gule kort.
LFA holder dog målet rent i slutningen, og vinder 4-2 ude mod Frem.
Både AGF og Lyngby hentede 1 målssejre og derfor er der stadig 5 point mellem AGF og LFA. Lyngby ligner mere og mere en oprykker, de har et forspring på 10 point til LFA på 3.pladsen med 6 kampe igen.

25.spillerunde hedder AB-AGF og LFA-HIK, begge kampe som nok ender meget tætte, og kan gå til begge sider. Der krydses selvfølgelig fingre fra LFAs side for at AB får point hjemme mod AGF.
Jamil Fearrington er tilbage efter sine landskampe med USA, og går direkte ind og erstatter Rasmus Hansen som fik karantæne i seneste kamp.
LFA starter godt ud og LFA har en angriber som bare ikke er til at stoppe, Michael Fisker bringer LFA foran 1-0 efter 22 minutters spil.
Kasper Klausen som er med igen, udbygger til 2-0 efter en HIK forsvarsspiller træder i bolden og der bliver frit løb til mål.
Anden halvleg er en meget kedelig affære, men LFA scorer alligevel 9 minutter før tid på mål af Lars Christensen som er indskiftet istedet for Fisker som fik en mindre skade i en tackling.
Efter kampen kunne LFA række hænderne endnu højere op i luften, da man fik at vide at AB havde vundet 3-0 hjemme mod AGF. Lyngby floppede også i denne runde ved at tabe 4-3 til FC Fyn.
Virkelig en kanonrunde for LFA, som nu bare har 2 point op til AGF på andenpladsen. Og LFA har ikke flere af topholdene tilbage, mens AGF og Lyngby begge har et par svære kampe, hvor de kan miste point.
Martin Lorentzen er begyndt mere og mere, at tro på en oprykning til SAS-ligaen.

Hjemmekamp mod Herfølge, som har haft en meget skuffende sæson, hvor de pt. ligger helt nede på 11.pladsen og kæmper om ikke at rykke ned i 2.division.
Jamen, hvad skal man sige. 2 minutter spillet og bolden ligger allerede i Herfølges mål, da Michael Fisker igen har scoret for LFA. Den mand er bare ikke til at stoppe.
Hadji gør det herefter til 2-0, men bare minuttet efter sin scoring bliver Hadji tromlet ned af en Herfølge spiller, Hadji ligger og vrider sig græset. Det ligner et slut for Hadji i denne sæson.
Beierholm når lige inden halvlegen at bringe LFA endnu foran med 3-0.
Det ligner en ren walkover for LFA, og igen skal man se mod Århus om de igen dummer sig i udekampen mod Skive.
Med 10 minutter igen kommer Herfølge lidt ind i kampen, da de reducerer til 3-1. Men Herfølge blev ikke yderligere farlige, og LFA scorede istedet til 4-1 på mål af indskiftede Lasse Holmgaard.
LFA ser ikke ud til at ligge sig ned her i slutfasen af sæsonen. De kæmper og kæmper for at få den oprykning, som de har kæmpet for hele sæsonen.
Samtidig hørte man over speakeranlægget at Skive havde noget overraskende hentet 0-0 mod AGF, dermed ligger AGF og LFA lige på point med 4 kampe igen.

Hvis man vil overhale AGF så skal der en sejr på kontoen mod det nedrykningstruede hold Køge. Køge kan ikke bruge andet end en sejr mod LFA, og samtidig kan LFA jo heller ikke bruge et nederlag til noget.
Så det skal nok blive et interessant opgør.
Beierholm og Hadji er ude til opgøret, ikke de bedste at undvære i denne vigtige fase.
4.minutter spillet og den suveræne topscorer Michael Fisker har slået til igen. 0-1 til LFA. Det var Fiskers 29. sæsonmål. Imponerende af den unge Vejledreng.
Noget overraskende er det Køge som sidder på kampen, og giver ikke meget besiddelse til Bjørnebanden.
Køge brænder og brænder chancer, og i stedet laver LFA en kontra og scorer til 0-2 på mål af Lars Christensen.
LFA vinder kampen, og spillerne står nu klar til at høre hvordan det gik AGF hjemme mod FC Fyn.
JAAAAAAAAAAA, igen har AGF fået gummiben, da kun fik 3-3 hjemme mod FC Fyn. Dermed er LFA pludseligt på andenpladsen med bare 3 runder igen.


Rettelse til tidligere, hvor jeg skrev at LFA kun havde lette modstandere tilbage. Det er ikke helt rigtigt, man har jo AB som pt. er nr. 4 i ligaen.

LFAs sidste 3 kampe:
Skive - LFA
LFA – AB
Fredericia – LFA

AGFs sidste 3 kampe:
AGF – Lyngby
Fredericia – AGF
Hvidovre - AGF
Logged


Badefar
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Lolland Falster Alliancen | Skal LFA spille SAS-liga?
« Svar #58: 21 Maj 2008, 19:05 »

Det er fandme spændende.

Håber på oprykning det kunne være fedt.
Logged

MartiESP
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Lolland Falster Alliancen | Skal LFA spille SAS-liga?
« Svar #59: 21 Maj 2008, 19:23 »

Ja, det vil være mega stort, hvis det kommer til at ske. Det kribler helt fingrene. Ved ikke om jeg skal spille videre idag, eller om jeg først venter til imorgen.
Men hvis jeg rykker op, så skulle jeg meget gerne have et større transferbudget end de har lige nu. 0,- kan ikke bruges til meget, hvis man vil overleve.
Jeg er lidt bange for at møde AB, de er rigtigt godt kørende for tiden..men på den anden side, så har jeg ikke tabt i ligeså lang tid som de har.
Logged


Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010