Animisme - #24

 

[Wester]

Animisme

Så er det blevet tid til årets begivenhed på FMF og efter flere FM-sæsoner med blogskriblerier om FM-nørden og hans små anekdoter fra livet i Familien Danmark, så syntes jeg, at det er på tide at afprøve noget ”nyt”. På den måde slipper jeg også for de forfærdelige Man Utd beretninger, som efterhånden er ren tortur og I slipper samtidig for småsnak om golf, bleskift og hjemmesko. Kort sagt, alle vinder.

Inden vi går i gang vil jeg kort præsentere bloggen, som er bygget op omkring mine egne styrker, nemlig de letlæselige og letfordøjelige indlæg hvor jeg prøver at skabe små stemningsøjeblikke frem for en sammenhængende historie. Det ”nye” består i, at det hele vil blive fortalt af diverse personer i og omkring den valgte klub men også af mere alternative fortællere, såsom dyr, planter og ikke levende objekter, deraf titlen Animisme. - Og med denne lille intro på plads, så overlader jeg scenen til bloggens første fortæller.


Fortæller: Evertons stadion

Egentlig hedder jeg Goodison Park men mit kælenavn er The Grand Old Lady, hvilket er ganske passende for en dame på min alder. I mine over 120 leveår har jeg oplevet mangt og meget, alt for store triumfer til forfærdelige katastrofer, altså i fodboldmæssig forstand selvfølgelig. Jeg har været med næsten hele vejen og det er måske grunden til, at jeg har fået den store ære, at begynde denne fortælling, der handler om MIN klub, Everton F.C. Det er historien om hvordan klubben klarede sig i tiden efter David Moyes og om en klub der efter mange år i den bedre halvdel af Premier League, pludselig befandt sig faretruende tæt på nedrykningsstregen.

Det hele startede i sommeren 2013, da vores manager David Moyes forlod os til fordel for Man Utd. Hans afløser Roberto Martínez så på papiret ud til at være den perfekte erstatning men som sæsonen udspillede sig, så virkede han ikke som manden, der kunne løfte opgaven. Resultaterne var mildest talt elendige og den 28. januar 2014, lagde jeg græstæppe til endnu et nederlag den sæson. Vi tabte 0-1 til West Ham. Et nederlag der fik bægeret til at flyde over for klubbens fans, som startede en velfortjent og øresønderrivende pibekoncert.

Jeg husker tydeligt, hvor meget jeg anstrengte mig for at skabe den optimale akustik til begivenheden. Pibekoncerten fik den perfekte genklang under mine tage og lød som sød musik. Jeg er jo, som fodboldstadions er flest. Jeg vil opleve succes og pibekoncerten betød, at klubbens fans havde det ligesådan. Sammen hungrede vi efter succes og det stod klart for os alle, at Roberto Martínez ikke var fremtidens mand i Everton.


Tålmodigheden med Martínez var dog noget større på direktørgangen, og de gav han en måned mere til at bevise sit værd, men skaden var sket og kunne ikke rettes op. Den 1. marts efter endnu et nederlag, tog de den uundgåelige beslutning og fyrede ham på baggrund af de dårlige resultater. Klubben var med 10 kampe tilbage af Premier League sæsonen kun 2 point fra nedrykningsstregen.

[darkalf]

Det bliver godt det her.

[Boxx]

Det gør det virkelig!

[Highbury]

En interessant ny vinkel, vil da lægge vejen forbi her fra tid til anden kan jeg se 

[Wester]

Tak for tilliden

[Grün]

Super vinkel,  ser frem til mere!

[Wester]

Fortæller: En 14 karat guldbelagt fyldepen

Det lyder måske en smule posh men når man er en del af Parker familien og er beklædt med 14 karats guld, så forventer man mere af livet som fyldepen, end at blive henlagt i en skotøjsæske på øverste hylde i et klædeskab. Det blev desværre min skæbne og jeg har lagt her i årevis. Min ejer har med alt tydelighed glemt alt om mig.

Det hele startede ellers så fint, da jeg tilbage i 2014 blev pakket ud af min æske og skulle i brug for første gang. Der skulle underskrives en kontrakt mellem fodboldklubben Everton F.C. og deres nye manager. Det blev mit første og desværre også eneste job til dato. Da seancen var færdig, blev jeg overbragt som takkegave fra klubben til manageren. Han takkede pænt og puttede mig derefter ned i sin inderlomme på sit jakkesæt.

På turen mod mit nye hjem tænkte jeg, at det ikke var den værste ejermand, jeg havde fået. Et liv i fodboldverden kunne måske bringe mange sjove oplevelser med sig. Samtidig virkede han som en stålfast og ambitiøs herre, som vidste hvad han ville have. Lige min type. Han havde været målrettet til samtalen med klubbens bestyrelse, hvor han havde store sportslige ambitioner og en klar transferpolitik.

Hans indkøbspolitik skulle være med stort fokus på at hente engelske spillere og gerne unge talenter og han insisterede på, at klubben skulle investere flere penge på ungdomstræning, da spillere af egen avl ligeledes var vigtigt for ham.


•   75 % engelske spillere i førsteholdstruppen indenfor 5 sæsoner


Hans sportslige målsætning var måske den mest opsigtsvækkende, da den som nævnt, var yderst ambitiøs. Everton skulle ikke længere stille sig tilfreds med at være en del af den bløde mellemvare. Han forlangte at klubben skulle leve op til sit eget motto: Nil satis nisi optimum eller om man vil "Kun det bedste er godt nok" - De skulle være med i toppen og hans målsætning var opsat i en tretrinsraket.


•   Top 4 placering og adgang til Champions League indenfor 3 sæsoner

•   Vind det engelske mesterskab indenfor 5 sæsoner

•   Vind Champions League indenfor 7 sæsoner


Det var dog en målsætning, som skulle holdes internt mellem manageren og klubbens bestyrelse, man ønskede ikke at lave en QPR. Hvordan det sidenhen gik med Everton F.C. det har jeg ingen førstehåndsberetnin ger om. Jeg lever efterhånden mit liv igennem de fortællinger, som min ejers jakkesæt beretter om, når de kommer hjem fra det eventyrlige liv i fodboldverdenen.

[Est-1892]

Følger med her !

[Wester]

Fortæller: Assistent manager, Graeme Jones.

Jeg husker tydeligt den første tid under vores nye manager, som var en utrolig intens og spændende periode. Der var rigtig meget på spil og hans målrettethed var beundringsværdigt. Han var yderst grundig i hans arbejde især omkring det taktiske, for det var vigtig for The Gaffer, som vi kaldte ham, at spillerne lærte hans måde at tænke fodbold på. Det var dog ikke kun omkring det taktiske, at der skulle arbejdes hårdt. For truppen var hårdt ramt på moralen og stemningen i omklædningsrummet var ikke ligefrem positiv. Så der skulle også arbejdes hårdt på det mentale plan.

Everton havde tabt sin FMojo, som han sagde. Et begreb som var en sammentrækning af ordene fodbold og Mojo. Det var vigtigt, at vi kunne genfinde denne FMojo, hvis vi skulle overleve og han var overbevist om, at det skulle ske igennem et gennemarbejdet taktisk koncept og ikke mindst sammenhold. Så han talte også passioneret om Gung-Ho filosofien, som betød Work Together-Work in Harmony.

Alt arbejdet i trænerstaben var mere eller mindre af taktisk og filosofisk karakter den første tid. Vi brugte meget tid på holdmøder, taktiske træning og individuelle spillersamtaler i starten. Senere hen da sammenholdet, moralen og det taktiske koncept var på plads, så blev hans træning dog mere varieret.

Det taktiske koncept, Gung-Ho, var bygget op omkring to formationer, en 4-2-3-1 og en 4-1-2-2-1 formation, hvor en meget flydende organisation var kodeordet. Hans filosofi var, at holdet skulle arbejde sammen som en stor enhed. Derudover skulle tingene holdes langt mere simpelt, så vi ikke var fastlåst på en bestemt pasningsstil og mentalitet. Vi skulle evne at omstille os til alle situationer og modstandere.

Sidst men ikke mindst, så skulle der være balance på holdet og det skulle ikke være naivt. Det kunne ikke nytte noget at begge backs f. eks stormede med frem på samme tid. Hvis den ene kom i overlap rundt om wing, så skulle den anden holde tilbage. Formationen skulle bindes godt sammen både offensivt og defensivt. Så der var både et ”Anker”, altså manden der bandt forsvar og midtbane sammen samt et bindeled, altså manden mellem angreb og midtbane.

Gung-Ho

[Grün]

Superfint du holder vinkelen, læser stadigvæk med

[Wester]

Fortæller: Fadølshanen på den lokale Everton pub

Det var sq en smule ironisk, da jeg i sin tid blev installeret på en klassisk fodbold pub. Egentlig var jeg pisse ligeglad med fodbold, det kunne ikke rage mig mere. Jeg har dog sidenhen lært at værdsætte stemningen på kampdag og er efterhånden blevet lidt af en Everton fan på trods af min manglende interesse for fodbold. Så det gjorde forfærdelig ondt gang på gang, at se klubbens fans ankomme nedtrykte på pubben. Det var sgu en smule deprimerende, at vores job bestod i at servere gravøl.

Så det var yderst forfriskende, at byde glade Everton fans velkommen, efter The Gaffer havde haft sin debut som manager. Som jeg kunne forstå det, så havde Everton kørt Crystal Palace over med 4-0 og det var sket med fejende flot spil. Og det kunne man mærke på stemningen, da klubbens fans ankom på pubben. Der var med en helt anden positiv sindstilstand end tidligere og deres samtaler emmede af håb og tro på fremtiden. Nu bestilte de ikke øl til trøst men til fest. Det gjorde en fadølshane som jeg glad indeni, for selvom min viden og interesse for fodbold stadig er lig nul, så elsker jeg stemningen især efter en sejr.

[Wester]

Fortæller: Inkarneret Everton fans yndlings trøje

Efter tre sejre ud af fire mulige for Evertons nye manager så var stemningen helt fantastisk herhjemme. Hvilket var en kærkommen luftforandring, for jeg skal love for, at humøret havde været i bund. Nu bad vi bare til, at den fantastisk form kunne forsætte, om ikke andet så for husfredens skyld. Min ejermand lod sig nemlig voldsomt påvirke af klubbens resultater og det kunne ødelægge hele hans uge, hvis holdet havde tabt i weekenden. Hvilket hans kone tydeligvis var godt og grundigt træt af, de havde i hvert fald skændes rigtige meget i denne sæson.

De seneste uger havde dog været anderledes, blandingen af forårsluft og sejre til Everton, det skabte en helt elektrisk stemning i husstanden. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hans kone bad til fodbold guderne om et godt resultat i kampen ude imod Liverpool. For det var indlysende, at hun nød den gode stemning, det kunne vi andre i hvert fald tydeligt hører sent om aften, når natlampen blev slukket, hvis I forstår sådan en lille frækkert.

Nu var jeg så heldige, at jeg var hans yndlings trøje og jeg var med til alle kampe også på turen til Anfield denne sæson. Det blev en episk kamp, hvor Liverpool blev kørt over med 0-3. Sejren betød, at Everton nu befandt sig i midten af ligaen, mens ærkerivalerne Liverpool pludselig var faretruende tæt på nedrykningsstregen.

Det siger næsten sig selv, at min ejermand var mere end tilfreds og hvordan sejren blev fejret, det kan I selv regne ud, når jeg fortæller, at ca. 9 måneder senere ankom der en lille nye Toffee i husstanden. En velskabt pige med en kampvægt på 3250g. En historie vi måske kommer nærmere ind på senere.

Evertons flotte formkurve forsatte sæsonen ud. Klubbens nye manager hentede hele 22 point i sæsonens sidste 10 kampe, en formkurve der ville have sendt mesterskabet til Everton, såfremt de havde spillet sådan fra starten af sæsonen. For så ville de være endt på 83 point, som havde været nok, men nu måtte de nøjes med 52 point og en 9.plads. Endnu engang endte Everton i den bedre halvdel på trods af en forfærdelig start.

Premier League

[BelthazorDK]

En fed vinkel til bloggen det her Wester, den trøje der, den var ikke eventuelt påført damen under "miraklet"? :p

[Wester]

Haha ja det beretter fortællingen intet om

[Anfield Road]

Wow, det er sært det her. Men på en eller anden måde fungerer det for dig. Genialt.

Godt arbejde.