FmFreaks

FmFreaks.dk => Blogkonkurrencen, 2014 => Emne startet af: Wester 01 Apr 2014, 04:38



Titel: Animisme - #24
Oprettet af: Wester 01 Apr 2014, 04:38
Animisme
Så er det blevet tid til årets begivenhed på FMF og efter flere FM-sæsoner med blogskriblerier om FM-nørden og hans små anekdoter fra livet i Familien Danmark, så syntes jeg, at det er på tide at afprøve noget ”nyt”. På den måde slipper jeg også for de forfærdelige Man Utd beretninger, som efterhånden er ren tortur og I slipper samtidig for småsnak om golf, bleskift og hjemmesko. Kort sagt, alle vinder.

Inden vi går i gang vil jeg kort præsentere bloggen, som er bygget op omkring mine egne styrker, nemlig de letlæselige og letfordøjelige indlæg hvor jeg prøver at skabe små stemningsøjeblikke frem for en sammenhængende historie. Det ”nye” består i, at det hele vil blive fortalt af diverse personer i og omkring den valgte klub men også af mere alternative fortællere, såsom dyr, planter og ikke levende objekter, deraf titlen Animisme. - Og med denne lille intro på plads, så overlader jeg scenen til bloggens første fortæller.


Fortæller: Evertons stadion
[img ]http://billedeupload.dk/images/adsrn.jpg[/img]

Egentlig hedder jeg Goodison Park men mit kælenavn er The Grand Old Lady, hvilket er ganske passende for en dame på min alder. I mine over 120 leveår har jeg oplevet mangt og meget, alt for store triumfer til forfærdelige katastrofer, altså i fodboldmæssig forstand selvfølgelig. Jeg har været med næsten hele vejen og det er måske grunden til, at jeg har fået den store ære, at begynde denne fortælling, der handler om MIN klub, Everton F.C. Det er historien om hvordan klubben klarede sig i tiden efter David Moyes og om en klub der efter mange år i den bedre halvdel af Premier League, pludselig befandt sig faretruende tæt på nedrykningsstregen.
[float=left][img ]http://billedeupload.dk/images/wgFa.gif[/img][/float]
Det hele startede i sommeren 2013, da vores manager David Moyes forlod os til fordel for Man Utd. Hans afløser Roberto Martínez så på papiret ud til at være den perfekte erstatning men som sæsonen udspillede sig, så virkede han ikke som manden, der kunne løfte opgaven. Resultaterne var mildest talt elendige og den 28. januar 2014, lagde jeg græstæppe til endnu et nederlag den sæson. Vi tabte 0-1 til West Ham. Et nederlag der fik bægeret til at flyde over for klubbens fans, som startede en velfortjent og øresønderrivende pibekoncert.

Jeg husker tydeligt, hvor meget jeg anstrengte mig for at skabe den optimale akustik til begivenheden. Pibekoncerten fik den perfekte genklang under mine tage og lød som sød musik. Jeg er jo, som fodboldstadions er flest. Jeg vil opleve succes og pibekoncerten betød, at klubbens fans havde det ligesådan. Sammen hungrede vi efter succes og det stod klart for os alle, at Roberto Martínez ikke var fremtidens mand i Everton.


Tålmodigheden med Martínez var dog noget større på direktørgangen, og de gav han en måned mere til at bevise sit værd, men skaden var sket og kunne ikke rettes op. Den 1. marts efter endnu et nederlag, tog de den uundgåelige beslutning og fyrede ham på baggrund af de dårlige resultater. Klubben var med 10 kampe tilbage af Premier League (http://billedeupload.dk/images/8Ia1u.jpg) sæsonen kun 2 point fra nedrykningsstregen.


Titel: Sv: Animisme - #1
Oprettet af: darkalf 01 Apr 2014, 04:42
Det bliver godt det her.


Titel: Sv: Animisme - #1
Oprettet af: Boxx 01 Apr 2014, 08:55
Det gør det virkelig!


Titel: Sv: Animisme - #1
Oprettet af: Highbury 01 Apr 2014, 12:13
En interessant ny vinkel, vil da lægge vejen forbi her fra tid til anden kan jeg se  O0


Titel: Sv: Animisme - #1
Oprettet af: Wester 01 Apr 2014, 17:24
Tak for tilliden :)


Titel: Sv: Animisme - #1
Oprettet af: Grün 01 Apr 2014, 17:34
Super vinkel,  ser frem til mere!


Titel: Sv: Animisme - #1
Oprettet af: Wester 01 Apr 2014, 19:54
Fortæller: En 14 karat guldbelagt fyldepen
[img ]http://billedeupload.dk/images/7zSq0.jpg[/img]

Det lyder måske en smule posh men når man er en del af Parker familien og er beklædt med 14 karats guld, så forventer man mere af livet som fyldepen, end at blive henlagt i en skotøjsæske på øverste hylde i et klædeskab. Det blev desværre min skæbne og jeg har lagt her i årevis. Min ejer har med alt tydelighed glemt alt om mig.

Det hele startede ellers så fint, da jeg tilbage i 2014 blev pakket ud af min æske og skulle i brug for første gang. Der skulle underskrives en kontrakt mellem fodboldklubben Everton F.C. og deres nye manager. Det blev mit første og desværre også eneste job til dato. Da seancen var færdig, blev jeg overbragt som takkegave fra klubben til manageren. Han takkede pænt og puttede mig derefter ned i sin inderlomme på sit jakkesæt.

På turen mod mit nye hjem tænkte jeg, at det ikke var den værste ejermand, jeg havde fået. Et liv i fodboldverden kunne måske bringe mange sjove oplevelser med sig. Samtidig virkede han som en stålfast og ambitiøs herre, som vidste hvad han ville have. Lige min type. Han havde været målrettet til samtalen med klubbens bestyrelse, hvor han havde store sportslige ambitioner og en klar transferpolitik.

Hans indkøbspolitik skulle være med stort fokus på at hente engelske spillere og gerne unge talenter og han insisterede på, at klubben skulle investere flere penge på ungdomstræning, da spillere af egen avl ligeledes var vigtigt for ham.


• 75 % engelske spillere i førsteholdstruppen indenfor 5 sæsoner


Hans sportslige målsætning var måske den mest opsigtsvækkende, da den som nævnt, var yderst ambitiøs. Everton skulle ikke længere stille sig tilfreds med at være en del af den bløde mellemvare. Han forlangte at klubben skulle leve op til sit eget motto: Nil satis nisi optimum eller om man vil "Kun det bedste er godt nok" - De skulle være med i toppen og hans målsætning var opsat i en tretrinsraket.


• Top 4 placering og adgang til Champions League indenfor 3 sæsoner

• Vind det engelske mesterskab indenfor 5 sæsoner

• Vind Champions League indenfor 7 sæsoner


Det var dog en målsætning, som skulle holdes internt mellem manageren og klubbens bestyrelse, man ønskede ikke at lave en QPR. Hvordan det sidenhen gik med Everton F.C. det har jeg ingen førstehåndsberetninger om. Jeg lever efterhånden mit liv igennem de fortællinger, som min ejers jakkesæt beretter om, når de kommer hjem fra det eventyrlige liv i fodboldverdenen.


Titel: Sv: Animisme - #2
Oprettet af: Est-1892 01 Apr 2014, 20:21
Følger med her !


Titel: Sv: Animisme - #2
Oprettet af: Wester 02 Apr 2014, 08:28
Fortæller: Assistent manager, Graeme Jones.
[img ]http://billedeupload.dk/images/LdsnS.jpg[/img]

Jeg husker tydeligt den første tid under vores nye manager, som var en utrolig intens og spændende periode. Der var rigtig meget på spil og hans målrettethed var beundringsværdigt. Han var yderst grundig i hans arbejde især omkring det taktiske, for det var vigtig for The Gaffer, som vi kaldte ham, at spillerne lærte hans måde at tænke fodbold på. Det var dog ikke kun omkring det taktiske, at der skulle arbejdes hårdt. For truppen var hårdt ramt på moralen og stemningen i omklædningsrummet var ikke ligefrem positiv. Så der skulle også arbejdes hårdt på det mentale plan.

Everton havde tabt sin FMojo, som han sagde. Et begreb som var en sammentrækning af ordene fodbold og Mojo. Det var vigtigt, at vi kunne genfinde denne FMojo, hvis vi skulle overleve og han var overbevist om, at det skulle ske igennem et gennemarbejdet taktisk koncept og ikke mindst sammenhold. Så han talte også passioneret om Gung-Ho filosofien, som betød Work Together-Work in Harmony.

Alt arbejdet i trænerstaben var mere eller mindre af taktisk og filosofisk karakter den første tid. Vi brugte meget tid på holdmøder, taktiske træning og individuelle spillersamtaler i starten. Senere hen da sammenholdet, moralen og det taktiske koncept var på plads, så blev hans træning dog mere varieret.

Det taktiske koncept, Gung-Ho, var bygget op omkring to formationer, en 4-2-3-1 og en 4-1-2-2-1 formation, hvor en meget flydende organisation var kodeordet. Hans filosofi var, at holdet skulle arbejde sammen som en stor enhed. Derudover skulle tingene holdes langt mere simpelt, så vi ikke var fastlåst på en bestemt pasningsstil og mentalitet. Vi skulle evne at omstille os til alle situationer og modstandere.

Sidst men ikke mindst, så skulle der være balance på holdet og det skulle ikke være naivt. Det kunne ikke nytte noget at begge backs f. eks stormede med frem på samme tid. Hvis den ene kom i overlap rundt om wing, så skulle den anden holde tilbage. Formationen skulle bindes godt sammen både offensivt og defensivt. Så der var både et ”Anker”, altså manden der bandt forsvar og midtbane sammen samt et bindeled, altså manden mellem angreb og midtbane.


Gung-Ho (http://billedeupload.dk/images/UTySJ.gif)


Titel: Sv: Animisme - #3
Oprettet af: Grün 02 Apr 2014, 13:59
Superfint du holder vinkelen, læser stadigvæk med :)


Titel: Sv: Animisme - #3
Oprettet af: Wester 03 Apr 2014, 04:41
Fortæller: Fadølshanen på den lokale Everton pub
[img ]http://billedeupload.dk/images/Fhpec.jpg[/img]

Det var sq en smule ironisk, da jeg i sin tid blev installeret på en klassisk fodbold pub. Egentlig var jeg pisse ligeglad med fodbold, det kunne ikke rage mig mere. Jeg har dog sidenhen lært at værdsætte stemningen på kampdag og er efterhånden blevet lidt af en Everton fan på trods af min manglende interesse for fodbold. Så det gjorde forfærdelig ondt gang på gang, at se klubbens fans ankomme nedtrykte på pubben. Det var sgu en smule deprimerende, at vores job bestod i at servere gravøl.

Så det var yderst forfriskende, at byde glade Everton fans velkommen, efter The Gaffer havde haft sin debut som manager. Som jeg kunne forstå det, så havde Everton kørt Crystal Palace over med 4-0 (http://billedeupload.dk/images/9oumN.jpg) og det var sket med fejende flot spil. Og det kunne man mærke på stemningen, da klubbens fans ankom på pubben. Der var med en helt anden positiv sindstilstand end tidligere og deres samtaler emmede af håb og tro på fremtiden. Nu bestilte de ikke øl til trøst men til fest. Det gjorde en fadølshane som jeg glad indeni, for selvom min viden og interesse for fodbold stadig er lig nul, så elsker jeg stemningen især efter en sejr.


Titel: Sv: Animisme - #4
Oprettet af: Wester 03 Apr 2014, 16:19
Fortæller: Inkarneret Everton fans yndlings trøje
[img ]http://billedeupload.dk/images/Suig6.jpg[/img]

Efter tre sejre ud af fire mulige for Evertons nye manager så var stemningen helt fantastisk herhjemme. Hvilket var en kærkommen luftforandring, for jeg skal love for, at humøret havde været i bund. Nu bad vi bare til, at den fantastisk form kunne forsætte, om ikke andet så for husfredens skyld. Min ejermand lod sig nemlig voldsomt påvirke af klubbens resultater og det kunne ødelægge hele hans uge, hvis holdet havde tabt i weekenden. Hvilket hans kone tydeligvis var godt og grundigt træt af, de havde i hvert fald skændes rigtige meget i denne sæson.
[float=right][img ]http://billedeupload.dk/images/LvUlx.gif[/img][/float]
De seneste uger havde dog været anderledes, blandingen af forårsluft og sejre til Everton, det skabte en helt elektrisk stemning i husstanden. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hans kone bad til fodbold guderne om et godt resultat i kampen ude imod Liverpool. For det var indlysende, at hun nød den gode stemning, det kunne vi andre i hvert fald tydeligt hører sent om aften, når natlampen blev slukket, hvis I forstår sådan en lille frækkert.

Nu var jeg så heldige, at jeg var hans yndlings trøje og jeg var med til alle kampe også på turen til Anfield denne sæson. Det blev en episk kamp, hvor Liverpool blev kørt over med 0-3 (http://billedeupload.dk/images/B8I.jpg). Sejren betød, at Everton nu befandt sig i midten af ligaen, mens ærkerivalerne Liverpool pludselig var faretruende tæt på nedrykningsstregen.

Det siger næsten sig selv, at min ejermand var mere end tilfreds og hvordan sejren blev fejret, det kan I selv regne ud, når jeg fortæller, at ca. 9 måneder senere ankom der en lille nye Toffee i husstanden. En velskabt pige med en kampvægt på 3250g. En historie vi måske kommer nærmere ind på senere.

Evertons flotte formkurve forsatte sæsonen ud. Klubbens nye manager hentede hele 22 point i sæsonens sidste 10 kampe, en formkurve der ville have sendt mesterskabet til Everton, såfremt de havde spillet sådan fra starten af sæsonen. For så ville de være endt på 83 point, som havde været nok, men nu måtte de nøjes med 52 point og en 9.plads. Endnu engang endte Everton i den bedre halvdel på trods af en forfærdelig start.


Premier League (http://billedeupload.dk/images/lGFtP.jpg)


Titel: Sv: Animisme - #5
Oprettet af: BelthazorDK 03 Apr 2014, 17:09
En fed vinkel til bloggen det her Wester, den trøje der, den var ikke eventuelt påført damen under "miraklet"? :p


Titel: Sv: Animisme - #5
Oprettet af: Wester 03 Apr 2014, 17:39
Haha ja det beretter fortællingen intet om :)


Titel: Sv: Animisme - #5
Oprettet af: Anfield Road 03 Apr 2014, 17:46
Wow, det er sært det her. Men på en eller anden måde fungerer det for dig. Genialt.

Godt arbejde.


Titel: Sv: Animisme - #5
Oprettet af: Wester 03 Apr 2014, 18:19
Tak :) ja det er i hvert fald noget andet end det jeg plejer


Titel: Sv: Animisme - #5
Oprettet af: KentBrylle 03 Apr 2014, 18:46
Det er sgu rimelig underligt ;)
Men det er kreativt og spændende læsning, så denne gang er det sgu en positiv ting, at det er underligt! Jeg glæder mig voldsomt meget til at læse endnu mere :)


Titel: Sv: Animisme - #5
Oprettet af: Wester 03 Apr 2014, 18:49
Ahh det er jo ikke ligefrem første gang i historien at besjæling bruges :) jeg wanker dog knapt så meget som HC A...


Titel: Sv: Animisme - #5
Oprettet af: Wester 04 Apr 2014, 22:42
Fortæller: Skydedøren ved Evertons træningsanlæg
[img ]http://billedeupload.dk/images/aYchS.jpg[/img]

Som litterært virkemiddel så havde det nok været smartere, hvis jeg var en svingdør, så vi kunne have brugt udtrykket: Der var gang i svingdøren. Nu er det bare sådan, at jeg er en skydedør men princippet og pointen er den samme. Min rolle i denne fortælling er, at berette om de folk, der kom og gik på Evertons vej mod toppen.

Jeg har ikke som andre de store anekdoter klar, da jeg oplever chokerede lidt i min hverdag og derudover er jeg ikke den store historiefortæller. Min funktion i livet er vel mest at holde det blæsende og regnfulde engelske vejr udenfor. Hvilket er en smule deprimerende for en nysgerrig dame som jeg. Det eneste mindeværdige der er sket i årevis, er dengang jeg bevist langede Lukaku en på hovedet. Den unge belgier nægtede at forlænge sin lejeaftale med klubben og det gik mig voldsomt på. Jeg arbejder nemlig ikke så godt med afslag, skal jeg fortælle dig.

Så da han en dag, som sædvanligt ankom til træningsanlægget dybt begravet i sin telefon og med headset i ørene. Så valgte jeg ikke at åbne. Han gik direkte ind i mig og som resultat fik han et blåt øje. Resten af dagen havde jeg så en ildelugtende elektriker rendende, som pillede ved mine private dele men det var prisen værd.

Nå men tilbage til det vigtige. Som sagt så var der gang i skydedøren i Everton og i sommeren 2014 ankom der 8 nye spillere til førsteholdstruppen. En god blanding af egne talenter, udviklingsspillere og et par store navne. Det betød også at flere måtte forlade klubben, der i blandt Darren Gibson og Sylvain Distin. Derudover smuttede lejesvendene Lukaku og Deulofeu.


James Ward-Prowse (http://billedeupload.dk/images/TcIRe.jpg) – Southampton – 13,5 mio. £                    Shane Duffy (http://billedeupload.dk/images/6DwXs.jpg) – egen avl – Tilbage fra lejeaftale                    Víctor Valdés (http://billedeupload.dk/images/3jHW0.jpg) – Barcelona – Free transfer                    Éder Álvarez Balanta (http://billedeupload.dk/images/KUu4.jpg) – River – 7,5 mio. £                    Gareth Barry (http://billedeupload.dk/images/kJm9j.jpg) – Man City - Free transfer                    Ricardo Alvarez (http://billedeupload.dk/images/Byp9T.jpg) – Inter – Lejeaftale                    Carlos Fierro (http://billedeupload.dk/images/KavGl.jpg) – Chivas - 4,5 mio. £                    Ryan Ledson (http://billedeupload.dk/images/vVhk.jpg) – egen avl – U18


A-kæden (http://billedeupload.dk/images/X8Ke.jpg)                                        B-kæden (http://billedeupload.dk/images/MlnZd.jpg)



Titel: Sv: Animisme - #6
Oprettet af: Boxx 05 Apr 2014, 09:51
Et rigtigt lækkert hold du har fået stablet på benene!


Titel: Sv: Animisme - #6
Oprettet af: darkalf 05 Apr 2014, 09:55
Som Boxx skriver så er det sgu et fornuftigt hold du har samlet her Wester.


Titel: Sv: Animisme - #6
Oprettet af: Wester 05 Apr 2014, 16:04
Ja det var et ganske fornuftigt transfervindue. Havde håbet på lidt flere engelske spillere men det kommer forhåbentlig som savegamet skrider fremad


Titel: Sv: Animisme - #6
Oprettet af: Wester 07 Apr 2014, 07:07
Fortæller: Richard Evans, Head Physio
[img ]http://billedeupload.dk/images/zX12y.jpg[/img]

Oprindelig var jeg en del af Roberto Martínez’s mandskab i Wigan og da han fik jobbet i Everton, spurgte han, om jeg ville med. Det ville jeg gerne. Min loyalitet kom dog lidt på en prøve, da han senere hen blev fyret. Skulle jeg være loyal overfor ham eller skulle jeg blive i jobbet? Min familie og jeg var blevet rigtig glad for livet i Liverpool og samtidig var vi afhængige af den indkomst jobbet gav. På den anden side, så følte jeg, at jeg skulle være loyal overfor Martínez og var bitter over, at klubben ikke havde givet ham lidt mere snor. Det var sq lidt af et dilemma.

Martínez havde heldigvis stor forståelse for min situation og efter en længere samtale med ham, så valgte jeg at blive i jobbet som Head Physio i Everton og blive en del af The Gaffer’s opsætning. En beslutning jeg er rigtig glad for, at jeg tog. Det har været en fantastisk oplevelse at være en del af Evertons rejse mod toppen.

Knapt så fantastisk var oplevelsen dengang Kevin Mirallas (http://billedeupload.dk/images/S8j7t.jpg) i en kamp mod Man Utd måtte forlade banen med en brækket fod. En skade der ville holde ham ude i 4-5 måneder. Det var da også en streg i regningen, at måtte undvære den hurtig og teknisk stærke kantspiller og det påvirkede selvfølgelig stemningen i omklædningsrummet efter kampen. Normalt ville stemningen være fuldstændig euforisk efter en sejr over Man Utd og spillerne var da også glade for den flotte 2-1 sejr (http://billedeupload.dk/images/dZOkw.jpg) i top opgøret med lokalrivalerne. Det var dog malurt i bægeret, at måtte undvære en af holdets store profiler så længe.


Premier League (http://billedeupload.dk/images/UjzwR.jpg)


Titel: Sv: Animisme - #7
Oprettet af: Broen13 07 Apr 2014, 14:07
Må indrømme at jeg virkelig er imponeret over din kreative måde at skrive på! :) Havde aldrig selv fundet på at skrive som forskellige "props" i historien! skulderklap herfra!  O0


Titel: Sv: Animisme - #7
Oprettet af: Wester 07 Apr 2014, 21:20
Citat af: Broen05 07 Apr 2014, 14:07
Må indrømme at jeg virkelig er imponeret over din kreative måde at skrive på! :) Havde aldrig selv fundet på at skrive som forskellige "props" i historien! skulderklap herfra!  O0


Takker :)


Titel: Sv: Animisme - #7
Oprettet af: Wester 08 Apr 2014, 04:52
Fortæller: Evertons anførerbind
[img ]http://billedeupload.dk/images/iApNm.jpg[/img]

Jeg bliver kaldt Kaptajnen og det er mig, du kan se på billedet, bumping the rock med min tidligere makker Phil Neville. Min nye makker og holdets anfører er nu Phil Jagielka (http://billedeupload.dk/images/PaIn9.jpg), som havde gang i en fantastisk sæson med rigtig solide præstationer (http://billedeupload.dk/images/TzXKW.jpg) og han har bar holdet frem med hans store lederegenskaber.

Hans præstationer var medvirkende til at Everton befandt sig i toppen af Premier League (http://billedeupload.dk/images/OT54v.jpg) og var med i kampen om Champions League billetterne. Så tiden som anførerbind i Everton i efterårssæsonen 2014/15 var en spændende og dejlig tid, alt er bare sjovere, når man vinder.Den eneste streg i regningen var, at Liverpool toppede ligaen, hvilket gik mig en smule på.

Det påvirkede dog ikke de bærende kræfter på holdet som min makker og The Gaffer, som var meget fokuseret på holdets egne præstationer. De var samtidig meget afdæmpet i deres attitude. Der var ingen grund til at miste jordforbindelsen, for det kunne se helt anderledes ud, når december måned var overstået. For foran os lå et opslidende og sygeligt hårdt program (http://billedeupload.dk/images/3svLt.jpg), som bød på opgør imod fire top 7 klubber.


Titel: Sv: Animisme - #8
Oprettet af: Wester 09 Apr 2014, 00:14
Fortæller: Inkarneret Everton fans yndlings trøje
[img ]http://billedeupload.dk/images/cpn6U.jpg[/img]

Vi var 100 % klar til udebaneopgøret mod Liverpool. Vi var spændte og håbede på en gentagelse af sidste års triumf på Anfield. Traditionen tro, så smuttede vi en tur fordi den lokale pub og varmede op med gutterne, før turen gik til Anfield. Og lad mig sige det som det er, der blev sq nok hældt lidt for mange pints indenbords end godt er. Min ejermand havde ellers højt og helligt lovet sin kone at holde lidt igen men da han først stod på pubben og mærkede stemningen, så tænkte han: ”Hun er først sat til at føde om 14 dage, så det skulle da være satans, hvis det skete i dag.”

I har måske allerede gættet, hvor historien er på vej hen. - Og ganske rigtig. - Præcis 3 minutter før kickoff blev det annonceret over højtalerne på Anfield, at konen skulle føde. Det frembragte jubel hos de fleste på stadion, ja undtagen hos min makker, hvor panikken bredte sig i hans øjne. Han greb telefonen i lommen og så listen over de mange ubesvarede opkald. SHIT! Han var på skideren. Dette kom han til at betale for til evig tid. Poetisk og yderst rammende udbrød han: FUCK FUCK FUCK

Han blev dog reddet på målstregen, som man siger, for det var falsk alarm. Fødslen skete først en uge senere og gæt selv datoen? Ja det er rigtig. Harmony som den lille pige senere hen blev døbt, blev født den 26. december 2014. Nu vidste han præcis, hvad han skulle fortage sig på Boxing Day, de næste mange år frem i tiden.

Denne jul gik han dog ikke glib af det store, for Everton måtte sande, at der stadig var et stykke op til de bedste. Et sølle point blev det til imod de andre tophold og drømmen om Champions League, var nok ikke skide realistisk. En 6. plads (http://billedeupload.dk/images/ZqCG.jpg) halvvejs inde i sæsonen var dog acceptabelt og stemningen var stadig god både i klubben og ikke mindst i den lille familie.


Titel: Sv: Animisme - #9
Oprettet af: The Red 09 Apr 2014, 15:15
Jeg er med Wester, det er simpelthen en utrolig kreativ måde at skrive bloggen på det her, og utrolig underholdende! (:

KUTGW!


Titel: Sv: Animisme - #9
Oprettet af: Wester 09 Apr 2014, 19:30
Citat af: The Red 09 Apr 2014, 15:15
Jeg er med Wester, det er simpelthen en utrolig kreativ måde at skrive bloggen på det her, og utrolig underholdende! (:

KUTGW!


Tak.. Fedt at der er flere der har meldt positivt ind for var selv lidt i tvivl inden jeg startede men ville prøve noget nyt :)


Titel: Sv: Animisme - #9
Oprettet af: Wester 10 Apr 2014, 05:02
Fortæller: Evertons stadion Goodingson Park også kendt som The Grand Old Lady
[img ]http://billedeupload.dk/images/69xMB.jpg[/img]
[float=left][img ]http://billedeupload.dk/images/rOu5.gif[/img][/float]
Efter julens svære program hvor det så ud som om, at klubben havde et stykke op til de bedste og drømmen om europæisk fodbold, så ud til at være slukket, så skete der noget i løbet af foråret. Vi begyndte at vinde og kom ind i en rigtig fin stime af resultater (http://billedeupload.dk/images/nZqB.jpg) og pludselig var vi med i kampen om Champions League billetterne. En rutineret dame som jeg, burde kunne holde hovedet kold i disse situationer men jeg må indrømme, at jeg var voldsomt nervøs.

Det var jo 10 år siden, at vi sidst havde stået med den mulighed. Det var tilbage i 2004-05 sæsonen, hvor vi startede ud med at sælge stjerneskuddet Wayne Rooney. Det var også dengang Lee Carsley huserede på midtbanen sammen med sin ”tvilling”, den skøre dansker Thomas Gravesen som blev solgt midt i sæsonen til selveste Real Madrid. Det var sæsonen hvor Tim Cahill blev klubbens topscorer og vi sikrede os den livsvigtige 4. plads og adgang til kvalifikationsrunden til Champions League.


Nu stod vi der igen og spændingsniveauet var højt. Der var fem kampe tilbage af sæsonen og de første tre var her hos mig. Deriblandt en kamp imod ærkerivalerne Liverpool. Så det siger sig selv, at klubbens fans var virkelig tændte og stemningen var i top.


Premier League (http://billedeupload.dk/images/IUb7.jpg)


Titel: Sv: Animisme - #10
Oprettet af: darkalf 10 Apr 2014, 05:23
Det bliver spændende. Genial ide at bruge forskellige ting til at fortælle historien.


Titel: Sv: Animisme - #10
Oprettet af: Wester 10 Apr 2014, 08:33
Citat af: darkalf 10 Apr 2014, 05:23
Det bliver spændende. Genial ide at bruge forskellige ting til at fortælle historien.


Ja det ville være super med en chl plads.. Det åbner ligesom et andet transfermarked


Titel: Sv: Animisme - #10
Oprettet af: Wester 11 Apr 2014, 05:56
Fortæller: Pissoiret på Goodingson Park
[img ]http://billedeupload.dk/images/fx6KX.jpg[/img]

Det er jo ikke sådan, at jeg havde forventet et liv som kongeligt porcelæn eller privattoilet for Scarlett Johansson men et pissoir på et fodboldstadion, come on. - På den anden side så kunne min skæbne være endt som min stakkels fætter, som har tilsvarende job bare på udebaneafsnittet. Tænk mindst en gang om året at skulle modtage et golden shower fra en flok pisse stive Liverpool fans. Stakkels fyr.

Jeg sendte ham da også en rar tanke, da Liverpool kom på besøg i starten af maj 2015. Til en kamp hvor der var rigtig meget på spil. Det var en kamp om medaljer i Premier League men samtidig også en kamp, hvor man med et nederlag kunne risikere at miste adgangen til det forjættede land, Champions League. - Og det kunne man mærke på kampen, som blev en røvsyg 0-0 løsning. Hvilket var lidt et antiklimaks, når man tænker på den hype, der var skabt før kampen. Begge hold var dog tilfredse, for det ene point betød, at de begge var sikre på at ende top 4. Derefter gik gassen lidt af ballonen i Everton og det blev desværre ikke til medajler i denne omgang.


Premier League (http://billedeupload.dk/images/XKMOq.jpg)


Titel: Sv: Animisme - #11
Oprettet af: Wester 12 Apr 2014, 06:14
Fortæller: Evertons træningsanlæg
[img ]http://billedeupload.dk/images/ENi.jpg[/img]

The Gaffers engelske satsning forsatte i transfervinduet op til sæsonen 2015-16, tre ud af de fire nye førsteholdsspillere som jeg bød velkommen denne sommer, de var af engelsk afstamning. Der var nu 10 englændere i den 22 mand store trup. Jeg kunne forstå på trænerteamets samtaler, at denne satsning havde fået mange positive tilkendegivelser fra de fleste af hans managerkollegaer og hos pressen. Der var dog kritikere, der mente, at det var en smule naivt, især hvis Everton ville forsætte den sportslige fremgang og gøre sig gældende i årets Champions League.

Det var dog kritiske røster der hurtigt forstummede, resultaterne (http://billedeupload.dk/images/cxeU.jpg) for august måned talte nemlig ligesom for sig selv. Everton fik en flyvende start på sæsonen og kvalificerede sig sikkert til gruppespillet (http://billedeupload.dk/images/SR9pt.jpg) i Champions League. Nu var spørgsmålet bare, om de fire nye spillere Tom Ince, Ryan Shawcross, Will Hughes, Gaël Kakuta og resten af Everton truppen kunne forsætte den flotte form. Stemningen til træning var i hvert fald god og moralen på holdet og i trænertemaet var superb.


A-kæden (http://billedeupload.dk/images/uRoc9.jpg)                    B-kæden (http://billedeupload.dk/images/SxUjf.jpg)


Titel: Sv: Animisme - #12
Oprettet af: Magn 12 Apr 2014, 07:56
Det ser rigtig godt ud. Jeg er vild med din måde at skrive på.
Bliver spændende at se, hvad du kan udrette i CL.


Titel: Sv: Animisme - #12
Oprettet af: Wester 12 Apr 2014, 21:47
Citat af: Magn 12 Apr 2014, 07:56
Det ser rigtig godt ud. Jeg er vild med din måde at skrive på.
Bliver spændende at se, hvad du kan udrette i CL.


Tak :)

Ja glæder mig også til at komme igang med de kampe.. Kan jeg kom igennem gruppespillet, så er jeg mere end tilfreds



Titel: Sv: Animisme - #12
Oprettet af: Wester 13 Apr 2014, 08:17
Fortæller: Evertons anfører, Phil Jagielka
[img ]http://billedeupload.dk/images/uSEjH.jpg[/img]

Moralen på holdet var superb, for indtil videre var vi ubesejret (http://billedeupload.dk/images/Ds5w.jpg) i sæsonen. Nervøsiteten var dog stadig stor, da vi stod foran vores første Champions League kamp på hjemmebane. I omklædningsrummet var der en næsten trykket stemning. Vi ville voldsomt gerne vise kritikkerne og ikke mindst de 40 000 Toffes der var mødt frem at holdet hørte hjemme i Champions League og vi ikke bare var der ved en tilfældighed.

[float=left][img ]http://billedeupload.dk/images/VuBvA.gif[/img][/float]
Iveren for at vise hvad vi kunne gjorde os alle en smule anspændte og spændingsniveauet var nok for højt. Det kunne The Gaffer med alt tydelighed mærke og han underspillede klart hans forventninger, da han før kampen samlede holdet og sagde: ”Vi er underdogs. Så gå nu ud og nyd oplevelse. Ingen forventer noget af os.” - Det oplæg faldt i god jord, det var som om, at roen sænkede sig i omklædningsrummet.

Det var en ro, der holdte præcis 10 minutter. For vi var ved at falde helt fra hinanden, da vi først stod i spillertunnellen og Champions League hymnen gik i gang. Og det kunne ses på spillet i starten af kampen, hvor spillet ikke ligefrem flød på vanligvis men som minutterne gik, så fandt vi ligesom rytmen. FC Porto som var på besøg, de blev stille og roligt kørt rundt i manegen. Vi sad tung på spillet. Der var kun et problem, som blev alt afgørende for kampens udfald, der gik simpelthen gummi-ben i den foran mål.



17 skud på mål med fem 100 % chancer lød kampstatistikken (http://billedeupload.dk/images/9N3RU.jpg) da dommerens slutfløjt lød. På måltavlen stod der 1-1. Skuffelsen var enorm.


Titel: Sv: Animisme - #13
Oprettet af: Wester 14 Apr 2014, 08:07
Fortæller: Sponsorloungen på Goodingson Park
[img ]http://billedeupload.dk/images/ixH0Q.jpg[/img]

Klubbens økonomi (http://billedeupload.dk/images/fQ4y.jpg) var sund men skulle Everton et trin op og blande sig med de største, så var der i fremtiden brug for nye og større sponsoraftaler. Champions League hjemmekampen mod AZ Alkmaar var derfor yderst vigtig. Det var et udstillingsvindue, hvor klubben måske kunne lokke nye sponsorpenge til. Klubben havde derfor inviteret en række eventuelle fremtidige sponsorer med til kampen og mit job var, at skabe den bedst tænkelige atmosfære i timerne op til kampen.

Jeg skruede da også voldsomt op for charmen. Intet blev overladt til tilfældighederne. Alt stod spick-and-span. Maden var perfekt og vinen flød i stride strømme. Få minutter før kampstart var det nogle tilfredse kunder der sad tilbagelænet i stolene. Smilede var store og bæltespænderne var presset til bristepunktet. Jeg havde tydeligvis leveret min del, så nu var resten op til spillerne.

Og jeg skal love for at de fulgte min præstation op. AZ Alkmaar blev kørt rundt i manegen og vi vandt med hele 4-0. Dermed var billetterne til næste runde i Champions League (http://billedeupload.dk/images/B2thk.jpg) så godt som sikret og samtidig var vi med i toppen i Premier League (http://billedeupload.dk/images/mUcj.jpg). Everton var efterhånden en klub, som folk talte om og troen på, at deres position blandt de bedste ikke bare var en tilfældighed. Forhåbentlig kunne det genere lidt flere penge i kassen så denne positive udvikling kunne forsætte.


Titel: Sv: Animisme - #14
Oprettet af: Wester 15 Apr 2014, 09:05
Fortæller: Inkarneret Everton fans yndlings trøje
[img ]http://billedeupload.dk/images/tyMH3.jpg[/img]

Klokken var 15.00 den 26. december 2015, med andre ord: Bolden blev givet op til årets Premier League runde på Boxing Day. Normalt ville det betyde, at jeg på dette tidspunkt ville være fyldt med øl og mad pletter og min ejermand ville have en alkoholpromille som ville forarge selv Paul Gascoigne.

Fodboldsmædesange var dog blevet erstattet med fødselsdagssange. Hans datter fyldte 1 år og det betød, at vi var derhjemme. Jeg lå pænt sammenfoldet i skuffen mens min ejermand sad i en nystrøget skjorte ved spisebordet omgivet af lyserøde cupcakes og et hav prinsesselignende fødselsdags accessories.

Min ejermand var dog overraskende rolig på trods af udsigten til at skulle tilbringe de næste mange Boxing Days på denne måde. Vi alle havde ellers frygtet, at han ville vandre hvileløst rundt som en løve i et bur. Det hjalp selvfølgelig lidt, at han havde forhandlet sig frem til, at dagens udebanekamp mod QPR måtte kører i baggrunden. Det var dog ikke grunden til hans rolige adfærd.

Han havde været rolig og svævet rundt på en lyserød sky i laaaaang tid nu. Det passede hans ellers voldsomme temperament godt, at Everton pludselig var et tophold man kunne regne med. Alt er åbenbart nemmere, når man vinder og det gjorde Everton regelmæssigt nu. Så intet kunne ødelægge hans gode humør ikke engang hans hæslige svigermonster, som bedst kunne beskrives som en kloning mellem tv-karaktererne Mimi Bobeck, Fran Fine og Hyacinth Bucket.


Premier League (http://billedeupload.dk/images/9JD0C.jpg)


Titel: Sv: Animisme - #15
Oprettet af: Broen13 15 Apr 2014, 09:12
Jeg ELSKER det mentale billede af svigermor!  ;D fed beskrivelse! :)


Titel: Sv: Animisme - #15
Oprettet af: darkalf 15 Apr 2014, 12:59
Min svigermor har en søster der minder om hyacinth.


Titel: Sv: Animisme - #15
Oprettet af: Wester 15 Apr 2014, 15:21
Citat af: darkalf 15 Apr 2014, 12:59
Min svigermor har en søster der minder om hyacinth.


alle familier har sådan en :)


Titel: Sv: Animisme - #15
Oprettet af: Wester 16 Apr 2014, 09:58
Fortæller: Wembley stadion
[img ]http://billedeupload.dk/images/3C2d6.jpg[/img]

De fleste fodboldstadions mister tit deres sjæl når de gennemgår store ombygninger eller som i mit tilfælde får en helt ny ”krop”. Min sjæl er skabt af det engelske fodboldfolks drømme, hjerte og sjæl. Det er nok også grunden til, at jeg er her endnu på trods skiftet i udseende. Det er jeg dem evigt taknemmelig for. Derfor anstrenger jeg mig også hver eneste gang jeg får besøg. En tur til Wembley SKAL være noget magisk og helt specielt.

Jeg har som sådan ikke noget favorithold men jeg må indrømme, at jeg personligt elsker, når de små hold kommer på besøg. Jeg elsker, når de undertippet en sjældne gang kan drille de store, det er nemlig det, som drømme er lavet af. Som dengang i 2011 hvor Birmingham vandt League Cup finalen over Arsenal eller som i 2013 da Wigan vandt FA Cuppen over Man City. Disse sejre er hele grunden til, at jeg stadig er i live. Det er drømmen om Wembley – det er min sjæl.

Da semifinalerne i League Cup 2015 var færdigspillet, så stod det klart, at der ingen store overraskelser var i denne omgang. Finalen skulle være et opgør mellem scenevante Chelsea og fremadstormende Everton som så ud til at de havde genfundet noget af magien fra 1980erne. Sidste jeg havde besøg af Everton, det var i 2009, hvor de tabte FA Cup finalen til netop Chelsea. Så der var lagt op til et revanche opgør.


Forsættelse følger…


Titel: Sv: Animisme - #16
Oprettet af: Wester 17 Apr 2014, 01:28
Fortæller: Wembley stadion
[img ]http://billedeupload.dk/images/xdvZa.jpg[/img]

Everton og Chelsea leverede en af de mest mindeværdige League Cup finaler længe set. En kamp med intens fight, et hav af chancer og drama lige til det sidste. Alt hvad man kunne ønske sig. Et godt litterært virkemiddel er at trække spændingen en smule men finalen var simpelthen så forrygende, at jeg ikke kan vente.


Everton 3-2 Chelsea (http://billedeupload.dk/images/fOjZW.jpg)


Som tidligere nævnt så har jeg ingen favorithold men jeg må indrømme, at jeg blev glad, da Everton trak sig sejrrigt ud af opgøret. Ikke fordi de som sådan fortjente det mere på dagen ud fra spil og chancer. Nej det er deres tilgang med at satse på engelske spillere, der virkelig tiltaler mig. Som Englands nationale stadion varmer det virkeligt mit hjerte, at se en klub som Everton have succes. - Og jeg håbede da også inderligt, at de kunne forsætte succesen resten af sæsonen. For de var stadig med i de resterende turneringer. Tænk hvis de kunne nappe 4 pokaler. Det ville være en kæmpe sejr for engelsk fodbold.


Titel: Sv: Animisme - #17
Oprettet af: Wester 17 Apr 2014, 19:20
Fortæller: Wester
[img ]http://billedeupload.dk/images/QaS9.jpg[/img]

Hun var både frisk, fyldig og forårsduftende på én og samme tid. Hendes sødlige duft havde toner af grapefrugt og fyrrenål. Jeg kunne slet ikke stå for hende, da forårets solstråler ramte hende og gav hende et smukt kobberrødt skær. Jeg måtte bare kysse hende og hendes kys smagte let af vanilje og jasmin.

Ahhhh…. Jacobsen Forårsbryg. Smagen af påske, forår og ferie. Findes der noget bedre?

Bloggen holder ferie henover påsken mens jeg nyder nogle kolde øl. Programmet er fyldt op med familiehygge, påske poker, påskefrokost, golf osv… Jeg vil dog lige ønske jer alle en dejlig påske inden jeg trykker på pause knappen.


GOD PÅSKE



Titel: Sv: Animisme - #18
Oprettet af: Est-1892 18 Apr 2014, 00:04
Wester kunne se du skrev (påske poker). sad og tænkte om du skal til vejle og spille poker tunering ;)? for skal selv imorgen klokken 19!


Titel: Sv: Animisme - #18
Oprettet af: Wester 18 Apr 2014, 00:18
Nope... Det er privat poker hos en kammerat der samler 20-30 stk til brændevin og poker


Titel: Sv: Animisme - #18
Oprettet af: Wester 21 Apr 2014, 09:30
Fortæller: The Gaffer
[img ]http://billedeupload.dk/images/woLFE.jpg[/img]

Selvfølgelig var jeg skuffet efter nederlaget til Juventus i knockoutrunden (http://billedeupload.dk/images/3Lpk6.jpg) i Champions League, når man nu var nået dertil, så ville man selvfølgelig gerne vinde. Vi måtte dog erkende, at Juventus bare var bedre over de to kampe og vi med alt tydelighed stadig havde meget at lære. Spillerne havde gjort hvad de kunne og nederlaget, det måtte jeg tage på mine egne skuldre. Jeg havde simpelthen ikke fundet formlen til at bryde Juventus 3-5-2 taktik som skabte os voldsomme store problemer og når alt kommer til alt, så var vi en smule heldige med, at vi ikke blev helt klædt af og kun at tabte 3-2 samlet.

Vi havde dog nået vores mål for årets deltagelse i Champions League, som var at komme videre fra gruppespillet. Målet med deltagelsen var at få noget erfaring og missionen var opnået. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at vi ville klare os meget bedre næste sæson. Nu havde vi fået debutnerverne ud af kroppen og vi var alle blevet klogere.

Der var heldigvis stadig en masse at spille for i sæsonen efter vores Champions League exit. Vi var stadig med i FA Cuppen, hvor vi skulle møde Man Utd i semifinalen og i Premier League (http://billedeupload.dk/images/bclxA.jpg) kæmpede vi med om guldet. Vi havde stadig mulighed for at nappe den nationale treble, så jeg var yderst tilfreds med min egen, staben, holdet og klubbens præstationer denne sæson, ligegyldig hvordan det sidste af sæsonen ville forløbe. Det vigtigste var, at min ambitiøse målsætning stadig var indenfor rækkevidde. Faktisk var vi en del foran tidsplanen.


• Top 4 placering og adgang til Champions League indenfor 3 sæsoner

• Vind det engelske mesterskab indenfor 5 sæsoner

• Vind Champions League indenfor 7 sæsoner


Titel: Sv: Animisme - #19
Oprettet af: Wester 21 Apr 2014, 18:40
Fortæller: Mackmyra Moment Skog
[img ]http://billedeupload.dk/images/zSy0W.jpg[/img]

[float=left][img ]http://billedeupload.dk/images/O8Dti.jpg[/img][/float]
Jeg kunne se det på ham med det samme. Hans røde plet mellem øjenbrynene og hans tic med det let hoppende øjenlåg. Tegn på at han enten var irriteret, stresset og/eller godt og grundig sur. Sådan ser han ud hver eneste gang han griber fat i mig. Der er dog heldigvis længe imellem efterhånden.

Som jeg kan forstå det, så tyede han tit til flasken førhen men det er et problem, der hører fortiden til. Nu tager han kun et glas i ny og næ. Kun et glas for at afstresse når tingene bliver for tunge. Der sidder vi så i stilhed med dæmpet belysning og nyder hinandens selskab indtil hans tics falder til ro.

Det er egentlig sjovt, at han har valgt mig. En skotte der drikker svensk whisky. Det hænger nok samme med vores første møde, som igen hænger sammen med det før omtalte problem. Efter en periode med lidt for mange sjusser havde han simpelthen tabt hovedet på live tv efter et nederlag og stukket en managerkollega en syngende lussing. Det resulterede i en fyring og en efterfølgende mediestorm.

I alt tumulten havde han flygtet en tur til de svenske skove og gemt sig i en total isoleret ødegård. En ødegård der tilhørte hans daværende assistentmanager, som var af svensk afstamning. Det var der, vi mødtes første gang. Jeg stod i barskabet og var egentlig en 50 års fødselsdagsgave til den svenske og whisky glade assistentmanager. Det holdte dog ikke The Gaffer tilbage, som hældte mig op som velvoksen skænket sjus i en let snavset kaffekop. – Det kunne han ikke finde på i dag, nu har jeg fået mit eget glas.

Sammen sad vi på terrassen og nød den svenske forsommer og sådan tilbragte vi måneder sammen, bare ham, jeg og stilheden. Sammen filosoferede vi over livet. Det var der, han fandt sin ro. Det var der han fandt sin kontrol og balancen og hans nye tilgang til livet. - Og når han glemmer at trække vejret og alt ser sort ud. Ja så finder han mig frem, sidder i stilhed og mindes tilbage til den svenske idyl. – Og det var der brug for nu. Klubbens seneste resultater (http://billedeupload.dk/images/ZFdRK.jpg) satte nemlig hans temperament og tålmodighed voldsomt på prøve.


Premier League (http://billedeupload.dk/images/FZITr.jpg)



Titel: Sv: Animisme - #20
Oprettet af: Wester 22 Apr 2014, 04:57
Fortæller: Chelsea fan
[img ]http://billedeupload.dk/images/LdvAV.jpg[/img]

Længe så det ud til at Everton noget overraskende skulle nappe det engelske mesterskab men helt som ventet, så faldt de fra hinanden i de store kampe sidst på sæsonen. Og helt som ventet så sluttede vi rigtig stærkt af. Nu skulle vi bare nappe sejren i sidste runde på udebane imod Southampton og med den form vi var i, så skulle det ikke blive et problem, troede vi…

Og alt startede da også helt efter planen, da Mata bragte os foran efter 17 minutter men så skal jeg satme love for at Southampton og ikke mindst Luuk de Jong gik amok. Chelsea faldt helt fra hinanden og den hollandske targetman scorede hele fire gange og vi tabte med 5-1. Samtidig gik bulletinerne på, at Everton var i gang med at sable Q.P.R. ned.


Premier League (http://billedeupload.dk/images/BTtnP.jpg)


Vi tabte mesterskabet i sidste runde. Det var helt forfærdige og det var en laaaaaang bustur hjem, hvor der ikke var andet for end at drikke hjernen ud. Det næste jeg husker, var da jeg vågende dagen efter og på vej ned til grillen så spisesedlerne på dagens aviser. Miraklet på St. Mary var overskriften på et stort billede af en flok jublede Everton fans med Luuk de Jong masker på. Det eneste jeg tænkte var: ”Klamme hollænder. Nu håber jeg fandme Terry knepper hans kone.” - Skuffelsen forsvandt heldigvis hurtigt, for vi havde en Champions League finale at se frem til. En kamp vi vandt 2-1 over Liverpool og lur mig om det ikke også faldt i god jord hos Everton supporterne.


Titel: Sv: Animisme - #21
Oprettet af: Wester 23 Apr 2014, 07:38
Fortæller: Mario Cassidy (http://billedeupload.dk/images/bQW2F.jpg)
[img ]http://billedeupload.dk/images/h62wa.jpg[/img]

Jeg er født og opvokset i Liverpool og så længe jeg kan huske tilbage, så har jeg været Everton supporter og som alle små raske fodbolddrenge, så drømte jeg om at blive professionel fodboldspiller for mit yndlingshold. Så da jeg i 2013 i en alder 15 år blev tilbudt en ungdomskontrakt en del af Evertons u18 hold, så var jeg ovenud lykkelig. Nu var drømmen tæt på at gå i opfyldelse.

Allerede tidligt i mit Everton forløb var forventningerne høje. Folk omkring mig udråbte mig som den næste store ting og de sammenlignede mig med Rooney. Hvilket var enormt angstprovokerende, for selvom jeg kun var omkring de 5 år dengang, så husker jeg stadig hans mål imod Arsenal. Et mål der var med til at tænde min passion for Everton.




Jeg tror jeg har set det mål mindst en million gange og elsker kommentatoren udbryd: ”Åhhh.. Brilliant goal. Brilliant goal. Remember the name. Wayne Rooney.” – Og som ung angriber så er det sådan noget man drømmer om at opleve. Så da jeg i sæsonens første kamp, fik chancen fra start i hjemmebane mod West Ham, så nerverne var uden på tøjet men jeg var samtidig voldsomt tændt.

Jeg ramte det helt perfekte spændingsniveau, jeg nærmest fløj hen over græsset og efter 17. minutters spil lavede jeg mit første Everton mål. Jeg stormede ud til tilskuerne, rev op i trøjen og indenunder havde jeg en t-shirt på med teksten: Remember the name. – Det gentog sig to gange mere i kampen. Vi vandt kampen med 5-0 (http://billedeupload.dk/images/p5PQf.jpg), jeg lavede hattrick og blev udskiftet i det 74. minut til stående ovationer. Drømmen var gået i opfyldelse.


Titel: Sv: Animisme - #22
Oprettet af: Wester 23 Apr 2014, 20:34
Fortæller: The Grand Old Lady
[img ]http://billedeupload.dk/images/CBJOX.jpg[/img]

Det er de færreste der ønsker at vokse i volumen men for en dame som jeg, betyder det, at man er populær. Og det skal jeg love for, at jeg især var efter klubbens første mesterskab siden 1987. Everton F.C. var det nye sort i Liverpool og omegn og presset ved billetlugerne ved folkets klub, det var enormt. Klubbens valgte derfor, at jeg skulle udvides med 9 843 siddepladser og dermed opnå en kapacitet på 45 985 i alt. Klubbens ungdoms og træningsanlæg fik i samme ombæring en opgradering. Det var ikke kun klubbens faciliteter der i sommeren 2016 gennemgik større ændringer, også 1.holdstruppen stod for skud. Der ankom ikke mindre end 8 nye spillere til truppen den sommer.


Jack Butland (http://billedeupload.dk/images/y0PtK.jpg) – Stoke – 2 mio. £                    Callum Chambers (http://billedeupload.dk/images/byt2T.jpg) – Sothampton – 6,5 mio. £                    Mick Woods (http://billedeupload.dk/images/d3y4o.jpg) – U18 - Egen avl                    Scott Sinclair (http://billedeupload.dk/images/lzJcN.jpg) – Man City – Free transfer                    Alex Oxlade-Chamberlain (http://billedeupload.dk/images/bQlX.jpg) – Arsenal – 16,5 mio. £                    Andros Townsend (http://billedeupload.dk/images/fJCb.jpg) – Man City – 7,5 mio. £                    Luciano Vietto (http://billedeupload.dk/images/TbXr2.jpg) – Barcelona – 7,5 mio. £                    Mario Cassidy (http://billedeupload.dk/images/bQW2F.jpg) – U18 – Egen avl


Syv ud af de otte nye spillere var af engelsk afstamning. Det betød, at The Gaffers målsætning med 75 % engelske spillere i førsteholdstruppen indenfor 5 sæsoner, den var opnået. Rygterne gik på, at han indenfor de næste sæsoner satsede på en trup udelukkende med engelske spillere.


A-kæden (http://billedeupload.dk/images/pV8hQ.jpg)                        B-kæden (http://billedeupload.dk/images/FbGr.jpg)


Titel: Sv: Animisme - #23
Oprettet af: southside 24 Apr 2014, 20:07
Som altid er dine blogs rigtig god læsning, spændende, overskuelig, god fordeling mellem FM og story telling og så det super fedt med den ticker der kører over skærmen med transfers.


Titel: Sv: Animisme - #23
Oprettet af: Wester 24 Apr 2014, 20:52
Citat af: southside 24 Apr 2014, 20:07
Som altid er dine blogs rigtig god læsning, spændende, overskuelig, god fordeling mellem FM og story telling og så det super fedt med den ticker der kører over skærmen med transfers.


Hey SS.. Længe siden...

Tak for de pæne ord.. Lidt respons er altid motiverede når man har gang i en blog :)


Titel: Sv: Animisme - #23
Oprettet af: mathiasnh 28 Apr 2014, 07:50
Følger stadig med her.

Får vi en afslutning på bloggen inden aprils slutning?


Titel: Sv: Animisme - #23
Oprettet af: Wester 28 Apr 2014, 17:41
Citat af: mathiasnh 28 Apr 2014, 07:50
Følger stadig med her.

Får vi en afslutning på bloggen inden aprils slutning?


Nej jeg tror ikke jeg når at afslutte bloggen.. Målsætningen er jo CHL med Everton og selvom jeg er med og er engelsk mester, så er holdet nok ikke helt til det endnu...

Så jeg når ikke at slutte af med en fin rød sløjfe :)


Titel: Sv: Animisme - #23
Oprettet af: Wester 29 Apr 2014, 20:32
Fortæller: Dedikeret Everton fan
[img ]http://billedeupload.dk/images/uG0P9.jpg[/img]

Jeg var efterhånden en mere rolig og afslappet mand, mit temperament kom ikke længere så tit op i det røde felt. Om det var livet som far eller det faktum, at Everton efterhånden vandt flere kampe end de tabte, der var årsagen til min indre ro, det skal jeg lade være usagt. Det var ikke fordi, at min passion for Everton var blevet mindre, jeg var bare blevet bedre til at håndtere det.

Jeg må dog indrømme, at jeg var knapt så rolig den regnfulde aften i november 2016, hvor jeg iført min yndlingstrøje og Nike sneakers, var på vej til Goodinson Park. Nerverne var uden på tøjet, for Everton var tvunget til at vinde Champions League opgøret imod PSV for at gå videre fra gruppespillet. Et nederlag ville slukke drømmen om at løfte pokalen med de store øre.

Og det var det store drøm. Vi havde nemlig aldrig haft den store succes i europæisk fodbold. Rent faktisk var det kun blevet til en enkel triumf tilbage i 1985, da holdet vandt Cup vindernes Cup.  Efter det engelske mesterskab var kommet i hus, så var muligheden der endelig for at komme ud på den europæiske scene og vise sig frem. En stor europæisk triumf var det vi alle drømte om, så et nederlag ville være en voldsom skuffelse.

Forsættelse følger…


Titel: Sv: Animisme - #24
Oprettet af: Wester 29 Apr 2014, 20:39
Jeg kan desværre ikke nå mere inden konkurrencen slutter, så syntes dette var et godt sted at stoppe med en lille cliffhanger.

Jeg genoptager bloggen når de engang bliver låst op igen...

Håber I har nydt den og tak for den fine respons folk har givet...



                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010