Arsenal mod nye højder! (5 update 07/11) nye korte updates!

 

[Wonder Jones]

Jeg har besluttet at oprette en Arsenal blog. Bloggen er temmelig lang, men jeg håber i vil tage et par minutter af jeres tid. Jeg tager gerne imod ris og ros. Alt i alt har det dog været sjovt at skrive, og jeg vil selvfølgelig fortsætte med at opdatere. Billederne er lidt slørede, men jeg er heller ikke helt haj til det her endnu. Og opsætningen er heller ikke noget at råbe hurra over.

Kapitel 1:

Det var en mærkelig fornemmelse. Jeg kunne næsten ikke tro det. Jeg foldede avisen sammen, og lagde den på bordet. Jeg havde endnu ikke helt forstået hvad der var sket. Det var først da jeg læste avisoverskriften at det gik op for mig. Jeg var blevet ansat hos selveste Arsenal FC, en storklub uden lige. Jeg havde jo vist det et stykke tid, men det kom alligevel som et chok. Jeg ville gennemgå spillermaterialet, og finde ud af hvor stærke vi stod i år.
Efter en samtale med min assistent, Pat Rice, fandt vi ud af holdets styrker og svagheder. Vi mente at vi havde et stærkt hold, der burde ende i top 3. Men forstærkninger ville aldrig skade. Jeg syntes vi manglede et par spillere, og besluttede at kigge rundt i verden for at færdiggøre mit hold. Vi havde jo solgt Henry. Det var en skam, ham kunne vi godt bruge oppe på toppen.


Den første træning var en yderst speciel oplevelse. Jeg var nervøs, meget nervøs. Jeg kunne mærke spillernes øjne bore sig ind i mig da jeg trådte ind på græsset. De vidste jo at jeg var kommet, og kiggede dømmende på mig. Min assistent Pat Rice støttede mig, og hjalp mig igennem dagen.
Jeg havde en god fornemmelse da træningen var slut. Spillerne var proffesionelle og dejlige mennesker. Det var på det tidspunkt jeg opdagede at det måske ikke var en forkert beslutning, at jeg valgte Arsenal.

Bestyrelsen havde åbenbart meget tillid til mig. De gav mig hele 270 mio. til at købe ind for. Det var mange penge at håndtere. Skulle jeg smide størstedelen efter en angriber, eller skulle jeg købe flere spillere ind, og beholde lidt til en anden god gang?
Jeg holdt mig ikke tilbage. Jeg skulle ud at købe ind, og endte med at bruge over 200 mio. Jeg havde mange at vælge imellem, og det var et svært valg. Jeg valgte at hente den venstre back Christian Pander til klubben for 52.5 mio. og angriberen Alessandro Del Piero for 102 mio. Til sidst anskaffede jeg mig Szabolcs Huszti for 52.5 mio.  Det var spillere jeg nøje havde udvalgt, alligevel kunne jeg ikke glæde mig.
Havde jeg nu dummet mig, var det eneste jeg tænkte på. Del Piero er en erfaren topangriber, men trods alt snart 33 år. Han kunne ikke have mange år tilbage på toppen, og 100 mio. er mange penge. Selv for en storklub som Arsenal. Og ville han blive en succes? Ville supporterne blive sure hvis han var et flop, og ville administrationen sætte spørgsmålstegn ved mine lederevner? Jeg havde kun spillet en træningskamp og mine nerver kunne slet ikke holde til det. Hvordan skulle jeg kunne klare en hel sæson?

Christian Pander er ny mand i klubben.

Det første respons jeg fik var heller ikke noget jeg blev glad for. Adebayor var utilfreds over at jeg havde hentet en angriber til klubben, og han anmodede nu om at blive solgt. Det var en mavepuster at få.
Dagene efter var dog rolige, og jeg kunne koncentrere mig om træningskampene.
Den første måned gik, og Premier League skulle til at starte.

Det var nu det gjaldt. Optræningsperioden var hård, men det hele var ikke begyndt endnu. Det var åbningskampen i Premier League. Det var på udebane mod Blackburn. Et hold som burde være overkommeligt for Arsenal, men nu var det hele jo lavet om. Der var kommet en ny manager til, og holdet skulle spilles ordenligt sammen. Jeg håbede at træningskampene havde sørget for det.
Jeg mærkede stemningen. Stadionet var proppet med 31.000 glade fans der hoppede og skreg. Pat Rice kom hen til mig. Han sagde det nok skulle gå. Hans sætning var forudsigelig, men alligevel opmuntrende.
Dommerens startfløjt gav mig gåsehud. Nu var der ingen vej tilbage.

Vi startede ganske udmærket op, og viste at vi ville frem. Vi kombinerede godt og pludselig var Eduardo helt fri inde i feltet. Han hamrede til den, og der var mål. Men før jeg kunne nå at tænke, eller juble, hørte jeg dommerens fløjt. Offside. Der var dømt offside. Intet mål, ingen jubel. Bedre blev det heller ikke da Christian Pander måtte udgå efter en hård nærkamp. Clichy blev sendt ind i stedet. Det hele kulminerede da Vagner Love så scorede for Blackburn. Jeg kunne høre brølet fra Blackburn tilskuerne. Det så ikke godt ud, vi var bagud. Nervøsiteten var udskiftet med skuffelse, men der var håb endnu. Kampen var jo langt fra slut. Og så skete det. Efter en halv time blev Del Piero spillet fri inde i feltet. Han tog et træk, og udplacerede Blackburns målmand Brad Friedel. Jeg så hele situationen i slow motion. Del Piero løb ud til hjørneflaget og kyssede trøjen foran kameraet. Nu kunne jeg ikke holde glæden tilbage. Jeg brød ud i jubel! Vi var tilbage, og stillingen var 1-1.
Nu kunne jeg ikke sidde stille, jeg måtte stå op. I slutningen af 1. halvleg scorede vi så igen, men endnu engang underkendte dommeren målet. Jeg var målløs, men nu viste jeg at vi var målfarlige, og at vi kunne afgøre kampen. Vi var opsatte på at vinde! Blackburn havde ingen intentioner om at spille fair, og i starten af 2. halvleg måtte også Rosicky udgå med en skade. Hleb blev sat ind.
Vi startede 2. halvleg rigtig godt, men måtte sande at Blackburn ikke var en nem modstander. Den sidste halve time var vi meget presset, og Lehmann formåede at redde os mange gange. I de 85. minut blev det ekstra spændende da Eduardo knaldede bolden på overliggeren. Det lignede en uafgjort, hvilket var tilfredstillende for mig.
Del Piero var dog uenig. I overtiden hamrede han nemlig bolden ind i netmaskerne, og gjorde det til resultatet 2-1. Jeg smed armene op i vejret, og jublen ville ingen ende tage. Dommerens slutfløjt var sød musik i ørene. Vi havde gjort det, vi havde besejret Blackburn!

Jeg var utrolig lettet. Nu kunne de andre hold bare komme an!



Del Piero fik en drømmedebut i Premier League. Han afgjorde kampen med 2 scoringer, og lukkede munden på kritikerne.


Szabolcs Huzsti fik en udmærket debut. Han havde en del gode ryk ned af kanten, og leverede sin andel i 2-1 sejren.



Startopstilling:
Lehmann
Sagna-Gallas-Kolo Toure-Pander
Rosicky-Fabregas-Gilberto Silva-Van Persie
Del Piero-Eduardo

Transfers:
Salg:

Køb:
Del Piero 102.000.000
Christian Pander 52.500.000
Szabolcs Huzsti 52.500.000
Total: 207.000.000

Balance: 435.000.000


Jonatan Rasmussen, manager for Arsenal FC.

[Rossonero]

Kode:

[img ]link[/img]

Til dine billeder.
Husk mellemrummet efter 'img' ..

[thomzen]

Arsenal woah!

[Wonder Jones]

Kode:

[img ]link[/img]

Til dine billeder.
Husk mellemrummet efter 'img' ..

Super!

Tusind tak!

[Rossonero]

Derudover ser jeg meget positivt på dit køb af Del Piero.
Held og lykke fremover

[jemil]

Herlig bolg,selv om jeg holder med United :p

[Mikkel2306]

UPDATE:D!!!

[Guldbrand]

Det var meget tekst lige på en gang, men du skriver utrolig flot, så det hjælper meget på det   

[Batistuta]

Del piero er en levende legende... Dog synes jeg 100 mil er i vildt for så gammel en mand, ligegyldig om han bliver en susses eller ej.

[Guldbrand]

Del piero er en levende legende... Dog synes jeg 100 mil er i vildt for så gammel en mand, ligegyldig om han bliver en susses eller ej.

Tja.. Hvis han kan sikre Arsenal mesterskabet eller Champions League pokalen.. Så er 100 mio kr. måske rigtig godt invisteret... 

[FCK88]

NIZZLE... GUNNERS 4-LIFE

[Wonder Jones]

Pyha, det er altid godt med lidt respons 

Jeg vil nok opdatere om 3-4 dage.

[Wonder Jones]

Jeg er løbet ind i nogle tidsmæssige problemer, men bloggen vil forhåbenligt blive opdateret inden for nogle dage.

[Esmark11]

Spænende indkøb.. særligt med Del Piero - håber han bliver en succes... Med hensyn til venstre back synes jeg ellers Clichy er god og har et godt potentiale - egentlig det samme med Traore - han er dog noget ung endnu

[Wonder Jones]

Så kom updaten endelig. Bloggen er endnu en gang lang, men det er også fordi der er mange mellemrum. Håber i vil følge med!


Det var tydeligt at holdet endnu ikke var komplet. Vi manglede endnu en stærk angriber, selvom vi havde en del. Og desuden skulle der ryddes op, de overflødige spillere skulle sælges.
Endnu engang måtte jeg ud i verden. Det var en hård omgang, og jeg troede ikke at det ville lykkedes at finde en angriber. Men sørme jo, han kom. Det var dog endnu en aldrende mand, en ikke så ukendt mand ved navn Raul Tamudo. Endnu engang skulle pengepungen frem, og han kostede et svimlende beløb på 90 mio. Nu skulle han bare bevise om han var pengene var.

Efter købet af Tamudo turde jeg påstå at vores hold nu var komplet. Vi havde ikke verdens stærkeste hold, men set ud fra vores midler var jeg ganske godt tilfreds. Jeg kunne endelig tage den lidt med ro. For tiden behøvede jeg ikke at kigge efter forstærkninger til holdet, det havde jeg jo ordnet. Tamudo, Del Piero, Pander og Huszti var kommet til klubben. De har indtil videre levet op til forventningerne, og jeg forventer at deres fine form bliver ved med at vare.  En anden faktor der er skyld i vores succes er vores fantastiske stab, og så en del held. Vi har været så heldige, at skaderne er begyndt at holde sig væk. I starten var vi hårdt angrebet, men i den sene tid har vi kunne stille i stærkeste næsten hver gang.


90 mio. skulle Arsenal punge ud med for at sikre sig Raul Tamudo.


Ingen nåde trods rødder:

Vi var kommet i CL-gruppe med FCK, så vi skulle en tur til Danmark, gode gamle Danmark. Det var en kold Oktoberdag, så jeg havde taget godt med tøj på.  Jeg havde ingen intentioner om at forære FCK noget, tværtimod. Vi var opsatte på at vinde, og jeg havde endda taget mit Brøndby halstørklæde på til denne specielle lejlighed. Vi var ubesejret i 9 kampe, så jeg må indrømme at jeg forventede en sejr. Nederlag, eller bare pointtab, ville være en katastrofe. Men FCK var også inde i en god stime. Hvis de undgik nederlag i dag ville de være oppe på 18 kampe uden nederlag. Jeg giver sådan set intet for statistik. Som Ebbe Skovdahl engang sagde "Statistiker er som et miniskørt. Det giver gode idéer, men skjuler det vigtigste". Det giver jeg ham ret i.
Stemningen var god i parken, og jeg var stolt over det antal Arsenal supportere, som var mødt op for at støtte holdet.  Og de fik hvad de var kommet efter. Efter 17 minutter ændrede stemningen sig fuldstændig i Parken, efter at Fabregas lavede en perle af et mål. Utrolig flot, sådanne mål bringer smil frem. Efter fremragende kombinationsspil kunne Hleb sende bolden tilbage til Fabregas som med en kølig inderside, næsten lobbede den over en sprællende Jesper Christiansen i målet. Og det blev bedre endnu. Bare 1 minut senere var målmaskinen Del Piero på pletten. Indlægget kom igen ude fra Hleb på højrekanten, og Del Piero kunne roligt sende den ind i målet. 2-0 efter 18 minutter. Efter 29 minutter var ustyrlige Hleb klar til mere ravage. Han spillede Fabregas fri inde i felten, som første gang sendte den videre til Del Piero. Del Piero scorede igen, det var næsten en tro kopi af målet til 2-0. Stillingen var 3-0, og humøret var højt. I hvert fald i Arsenals udskiftningsboks. Ståle Solbakken råbte og skreg, men lige meget hjalp det. Jeg ved ikke om det var fordi det var norsk, for det virkede ikke som om FCK-spillerne hørte efter. Ved pausefløjtet var stillingen 3-0, og jeg var begejstret!
Vi kunne tage det mere roligt i 2. halvleg, og jeg fik muligheden for at prøve lidt af. Purunge Theo Walcott blev sendt ind med 20 minutter igen. Han spillede fint, en udmærket debut. Han fik dog ingen indflydelse på resultatet. FCK havde taget sig lidt mere sammen i 2. halvleg, men det forhindrede os ikke i at hive en velfortjent sejr på 3-0 hjem. Vi havde spillet godt. Især vil jeg fremhæve Hleb, Del Piero, Fabregas og Tamudo. De spillede fantastisk! Jeg håber det vil gentage sig i næste kamp. Det bliver nemlig en gyser mod Manchester United. De ligger 1 point bag os på 2. pladsen, så en sejr vil give et befriende luftrum.


Jesper Christiansen spillede en uheldig hovedrolle i 0-3 nederlagt til Arsenal.



Andre udvalgte kampe:

Arsenal-Chelsea 1-1 (PL)
En tæt topkamp som forløb som forventet. Der var tale om to hold der begge gik efter sejren.
Det uafgjorte resultat beviste at vi også har heldet til at nå hele vejen til vores mål.

Arsenal-Liverpool 3-1 (PL)
Der var i denne kamp det gik op for mig hvor seriøst et mål top 3 var.
Vi dominerede kampen igennem, og hev en fortjent sejr hjem.

Arsenal-Liverpool 2-1 (FA)
FA-cuppen har vi valgt ikke at priotere særligt højt.
Liverpool er en dog en titelkandidat, derfor måtte vi vise hvem der bestemmer.

Arsenal-Manchester United 1-1 (PL)
Vi var favoritter, og var inde i en stærk stime. Men jeg må indrømme at jeg tvivlede på vores evner.
Man Utd er stærke, og vi skulle spille op til vores bedste for at vinde. Jeg ville være tilfreds med uafgjort.
Tamudo sendte os foran efter 10 minutter, og vi spillede en rigtig god kamp. Jeg var sikker på sejren, men det endte ikke sådan.
Efter 94 minutter, 1 minut mere end tillægstiden, scorede Manchester United et mål. Det blev ikke underkendt trods en klar offside.
Jeg var dybt, dybt skuffet!


PSV-Arsenal 0-3 (CL)
Klubben viste at den også formår at holde niveauet internationalt. Vi spillede en god kamp,
og resultatet sender et signal om hvor opsatte vi er på at klare os godt i CL.



Profilerne:

Francesc Fabregas (7.15)

Raul Tamudo (7.10)


Største profil:


Alessandro Del Piero (7.20)


Kritikken haglede ned over Arsenal efter de havde sikret sig den aldrende Del Piero for en kæmpesum på 100 mio.
Men det ændrede sig hurtigt. Allerede i sin debut sikrede Del Piero sig en plads i startopstillingen. Hans tekniske færdigheder og kølige afslutninger har gjort ham til en ren målmåskine. Han har været den største profil på et stærkt Arsenal hold, og hans bundniveau er ufatteligt.
Han er en vigtig prik, og kommer til at spille en afgørende rolle for Arsenal.


Forventninger:

Efter de 10 første kampe i Premier League satte jeg og min assistent, Pat Rice, sig ned for at endnu engang at evaluere holdet fremtid. Vi var ganske imponerede af de resultater vi havde opnået, og slutrapporten af mødet så sådan her ud:

Premier League: Top 3

Målet med sæsonen var at ende i top 3, og det går den helt rigtige vej. De andre favorithold er med helt fremme, men jeg føler at vi har styr på det hele. Vi begynder endda at drømme om 1. pladsen.  Vi blev enige om at vi ikke skal blive for overmodige, der er mange kampe tilbage endnu. Dog lagde vi ikke skjul på at titeldrømmende ikke er langt væk. Det kunne være fantastisk at vinde. Det er noget klubben virkelig trænger til.

Champions League: Nå kvartfinalerne.
Vi nåede frem til at vi har kvaliteten til at gøre os bemærket i Champions League. Det ville være uacceptabelt hvis vi ikke nåede til kvartfinalen.
Vores spillere har den internationale klasse der skal til.

FA-cuppen: Se hvor langt det rækker.
Vi har ingen intentioner om dase igennem kampene, men FA-cuppen har lav priotet. Den vil sansynligvis bruges til at spille reserver ind på holdet.


Opsummering:

Ligger nr. 2 i PL, 1 point efter Chelsea. (SS i næste update)
Fører gruppe D i CL
Nået til 4.runde af FA-cuppen.


Topscorer:
Alessandro Del Piero 15 kampe/ 12 mål
Raul Tamudo 10 kampe/ 3 mål
Francesc Fabregas 13 kampe/ 3 mål
Eduardo 14 kampe/ 3 mål

Spillerhandler:

Transfers:
Salg:

Lassana Diarra 60.000.000
Manuel Almunia 47.000.000
Total: 107.000.000


Køb:
Del Piero 102.000.000
Christian Pander 52.500.000
Szabolcs Huzsti 52.500.000
Raul Tamudo 90.000.000
Total: 297.000.000

Balance: 561.000.000

Jonatan Rasmussen, manager for Arsenal FC.