Arsenal mod nye højder! (5 update 07/11) nye korte updates!

 

[Wonder Jones]

Han kiggede på mig, han stirrede på mig. Han blev ved med at kigge på mig. Jeg kiggede konstant ned i bordet, ville undgå øjenkontakt. Jeg havde ellers hilst høfligt da vi trådte ind på restauranten. Jeg var i Spanien sammen med klubbens spejder Gilles Grimandi. Vi havde fundet en midtbanespiller som vi mente kunne forstærke holdet, nu skulle kontrakten bare i hus. Vi sidder på en restaurant. Jeg, Gilles, midtbaneemnet Juan, og hans agent. 

Juan havde afvist vores første kontrakt, og nægtede at forhandle mere. Det fatter jeg ikke, for da jeg kontaktede ham igen, gik han med på at aftale et møde. Det var hans agent jeg snakkede med. Og nu sidder vi her så. Det er behageligt selskab, til trods for Juan's tilsyneladende dårlige humør

Hans agent er en spøjs type, netop lige hyret for et par dage siden. Hans krøllede fedtede hår, og hans store skovsnegl går mig på nerverne. Han var ellers startet godt. Han havde tændt sin cerut på restauranten, selvom det hed ryning forbudt. Da servicetricen bad ham stoppe, skulle han havde slukket den. Det havde givet et signal om rolighed, og afslappelse. I stedet gik han igang med at diskutere med hende, indtil han til sidst slukkede for den, og befriede os for stanken. Uprofffelsionelt, yderst uproffesionelt. Det var alt der var at sige.

Denne irriterende afbrydelse måtte ikke ødelægge forhandlingerne, aftalen skulle i hus.
Jeg lagde ud. Jeg forklarede Juan lidt om vores ambitioner, og om hans fremtidige rolle på holdet. Juan var nemlig en spiller jeg beundrede. Han sublime sparketeknik, hans afleveringer og hans vigtighed for sit hold. Han var for god til at kunne hentes på fri transfer, men det var nu altså situationen. Jeg var parat til at tilbyde ham en god kontrakt. 370.000 DKK om ugen var hvad jeg tilbød. Altså 34.500 pund om ugen, som vi bruger her i England. Savner danske kroner, de var så dejlig enkle. Jeg skubbede kontrakten frem til ham, og gav ham en kuglepen. Et billigt forsøg på at psyke ham, det var hvad det var. Hans agent fik en kopi. De læste dem igennem, og jeg kunne se Juan lyse lidt op.

Jeg afventede stadig svar, Juan holdt en pause i at stirre på mig, og så afventende på sin agent. Hans agent læste stadig, men han nikkede bekræftende. "Looks god" snøvlede han. Han vendte blikket mod Juan. De begyndte at diskutere på spansk. Jeg kiggede på Gilles som løftede på skulderne. Efter et stykke tid, holdt de inde.
Agenten så ganske tilfreds ud, det samme kunne jeg sige om Juan, selvom der stadig var en dunst af utilfredshed. Juan tog kuglepennen. Mine håndflader var svedige. Langsomt kunne jeg se Juan skrive sin signatur. Han skubbede kontrakten tilbage til mig, og lænede sig tilbage. Jeg tog den, og minsandten, manden havde skrevet under. Skiftet ville gå igennem 1. juni 2008.

Kontrakten var i hus! Jeg rejste mig, og sagde pænt farvel til Juan. Han tog fat i min hånd og sagde ganske roligt: "Riquelme. You can call me Riquelme, sir!"


Endelig et smil, ventetiden værd!

[TBM_DK]

Lækker update

[des]

SUPER update

[Wonder Jones]

Spillerne var slukørede, og efter deres ansigt at dømme, yderst skuffede. Og ja, det forstod jeg da også udmærket. Nu havde vi klaret os så godt med så vanvittig flotte resultater. Så kom dette. Personligt var jeg ikke skuffet, det skulle jo komme før eller siden. Vi havde tabt for første gang i 33 kampe. Tabt...det er mærkeligt at sige. Mærkeligt pludselig at forholde sig til. Jeg strakte min arm ud til siden. Hver eneste af spillerne gav mig hånden. Skuffede, det var de. Der var intet at sige. Det blev en dårligt spillet kamp, og især vores spil hang ikke sammen.

Modstanderen vi tabte til, var ingen ringere end Abramovich FC. Eller Chelsea som de fleste jo nok vil kalde dem. Stemningen i omklædningsrummet efter kampen, bar stor præg af resultatet. Spillerne var udmattede, og ikke særligt snaksaglige. Jeg prøvede at opmundre dem. Sagde at det var okay, Chelsea på Stanford Bridge var bare en for stor mundfuld. Det måtte ikke påvirke os, vores moral skulle fortsat være høj. Det var jo det der kendetegnede os. Den høje moral, den gode stemning, og det flotte fodbold vi spillede. Vi måtte op på hesten igen som man sige
Vi havde trods alt kun tabt 1-0, og lå fortsat nr. 1 i Premier League.

Næste kamp var Portsmouth på udebane i ligacuppen. Vi førte 3-0 fra første kamp, så selvom moralen var dalet lidt, håbede jeg ikke at vi ville komme i problemer. Det var 4 grader, dræbende koldt. Sejren kom dog aldrig i fare, og vi hev en fortjent 2-0 sejr hjem. Der var ingen der behøvede at snakke om eventuel krise.


Næste kamp er mod Wigan. Det bliver spændende at se om vi kan opbygge en ny imponerene stime. Kampen mod Valencia i Champions league nærmer sig. Inden for en måned har vi også to udebanekampe mod Manchester United og Liverpool.

Jeg sidder på en tilskuerplads på Emirates Stadium. Det er her jeg har det godt, her jeg kan føle mig tryk. Her har vi endnu ikke tabt , og her vil vi ikke tabe. Stemningen her er altid god, skønt her lige pt. er tomt. Det eneste jeg kan høre at manden som slår græsset. Han kører i sådan en af de der maskiner, i kender dem udmærket godt. Jeg har en bold med, som jeg ligger på kanten af feltet. Tager et tilløb, læner mig bagud og skyder. Bolden sejler frem og lander i nettet. Kasse!

[Nyysted]

Update !

[Niko]

Update !

Han har vidst startet en ny blog, Nyysted. 

[Nyysted]

Han har vidst startet en ny blog, Nyysted. 

Wallafuck :/ Denne blog var ellers rigtig god