FORÅRET 2009- Et tilbageblik på et langt forår for Rovers (en supporters oplevelser)Sæsonen er langt om længe forbi, fristes man til at sige som Rovers supporter. Ligeså sjov som sidste sæson og første halvdel af denne sæson var, ligeså frygtelig har de 3 seneste måneder været. Det er utroligt, så hurtigt det kan skifte i fodbold, den ene uge er man på toppen, mens man bare et par uger senere er helt nede i mørket, faret vild uden mulighed for at finde tilbage på rette spor. Det er sådan Rovers spillerne og deres manager må have haft det i de sidste 3 måneder.
Det gik ellers så godt, man var videre i Champions League, man havde fået en svær lodtrækning, men man var fortrøstningsfuld. Det skulle desværre vise sig, at det netop var efter den første kamp at nedturen startede og det blev en lang nedtur, med kun ganske få lyspunkter i resten af sæsonen.
EXIT - Valencia viste klassen Som en del af nyhedsteamet på
www.rovers.co.uk, var jeg taget til Spanien for at dække det første opgør i Champions League mod Valencia på Mestalla. Vi havde vundet puljen, men lodtrækningen til første knockoutrunde var hård ved os. De spanske mestre ventede på os.
Jeg sad i presselogen under hele kampen og jeg var nok lidt kæphøj inden kampstart. Jeg var sikker på, at mit hold nok skulle overraske, det havde de jo gjort så mange gange i det sidste halvandet år.
Der gik desværre bare ikke mere end 20 minutter, så var vi nede med 2-0 efter et par flotte scoringer af Silva (1-0) og Edu (2-0). Spillerne skældte ud på hinanden, men de fik dog spillet sig igennem til nogle chancer, men de kunne ikke få den prikket ind over stregen. En ting der skulle vise sig, at gå igen igennem resten af sæsonen.
Pausen nærmede sig på Mestalla og jeg havde stadig en del optimisme i kroppen, 2-0 er ikke så slemt, var min tanke – ”Nu skal vi bare holde dem hen og så nakke dem på Ewood Park om 14 dage” sagde jeg til de andre journalister, der dog ikke delte min optimisme. De fik desværre ret, for Raul Albiol ville det anderledes, han kommer højest på et hjørnespark i dommerens tillægstid og øger til 3-0 lige før pausefløjtet og på det tidspunkt ved jeg, at dette års Champions League for Rovers er passé.
David Villa blev vores onde ånd
Anden halvleg er kun 2 minutter gammel, da David Villa dukker op i feltet og scorer til 4-0 efter oplæg af kampens helt store oplevelse, Silva. Efter scoringen til 4-0, fjerner spanierne heldigvis foden fra speederen, hvilket betyder kampen ender 4-0. Jeg kan tage tilbage til hotellet for at skrive reportagen om det svidende 4-0 nederlag på Mestalla.
2. opgørEfter blamagen i Valencia på 4-0 sad jeg trods alt på min faste plads på Ewood Park for at følge returopgøret, man er vel Rovers fan.
Op til opgøret, havde der ikke været meget snak om, at vi kunne hente den store føring. Troen var simpelthen væk, det var nærmest bare en kamp, der skulle overstås, men da spillerne gik på banen, var det alligevel som om, at den magiske følelse, vi havde haft på Ewood Park gennem hele gruppespillet igen var at spore hos fansene. Spillerne havde før kampen proklameret, at de ville ”dø” med støvlerne på og det må man sige, de gjorde.
Ligesom i den første kamp på Mestalla stod der 2-0 på lystavlen efter 20 minutter, men denne gang var det os, der var kommet foran 2-0 og nu manglede vi ”bare” 2 scoringer for at udligne Valencia’s føring fra første møde. Vi var i ekstase over den flotte start af vores mandskab, men desværre varede ekstasen kun omkring 5 minutter, for i det 26. minut ødelagde David Villa comebacket med hans reducering til 1-2. Inden spillerne gik til pausen stod den 2-2, igen var det Villa og nu var alt håb om en sensation forsvundet. Det forhindrede dog ikke fansene i at stå bag holdet og spillerne blev ved med at fighte og med 6 minutter tilbage af den officielle spilletid kom belønningen. Vi fik tilkendt et straffespark som vores danske viking, Leon Andreasen sikkert omsatte i en scoring. Dette mål gav os sejren, så selvom vi var ude af Champions League, havde vi endnu en gang bevist, at vi kunne være med på højeste niveau. Med sejren over Valencia troede alle, at vi havde vendt skuden efter de dårlige resultater, der startede efter vores første møde mod Valencia, men det havde vi så langt fra.......
- fra drøm til mareridt.I starten af februar så alt rigtig godt ud. Vi lå nummer 3 i tabellen efter mægtige Chelsea og Man Utd, vi var videre til knockout fasen i Champions League, der var hentet rigtig gode forstærkninger, så alle i og omkring Rovers havde troen på, at nu skulle vi for alvor sætte spurten ind for at hente de to førende og kæmpe med om mesterskabet, men sådan gik det slet ikke.
Det startede ellers fremragende, da vi fik revanche mod Aston Villa efter vores FA Cup nederlag til dem. Vi slog dem 3-1, de samme cifre som da de slog os ud af FA Cuppen.
Så kom turen til Valencia, 0-4 og alle drømme i Champions League sammenhæng var knust og det viste sig hurtigt, at nederlaget mod de spanske mestre, havde gjort større skade end jeg havde troet muligt.
Blackburn – Aston Villa (10) 3-1
Tottenham (9) - Blackburn 3-3
Blackburn – Liverpool (8) 2-2
Blackburn – Chelsea (1) 0-1
Man City (6) - Blackburn 1-1
Newcastle (10) - Blackburn 3-2
West Ham (15) - Blackburn 3-0
Blackburn – Portsmouth (10) 3-2
Plymouth (12) - Blackburn 1-1
Blackburn – Birmingham (20) 0-0
Arsenal (3) - Blackburn 3-0
Blackburn – Everton (5) 0-0
Man Utd (2) - Blackburn 0-0
Efter nederlaget til Valencia skulle vi igennem 6 kampe uden sejre før vi igen kunne juble over en vundet kamp. Det var som om alt selvtilliden var væk fra spillerne og det blev ikke bedre efter vores nederlag mod Newcastle. David Bentley havde udlignet til 2-2 for os i det sidste minut, men i det 94. minut kunne Emre fejrer hans sejrsmål til 3-2, hvilket bestemt ikke gjorde tingene bedre for os. Helt galt gik det i West Ham, hvor vi render ind i en regulær afklapsning mod et Hammers hold, der kæmper for overlevelse.
Heldigvis vinder vi så endelig mod Portsmouth med 3-2 efter en flot kamp, hvor spillerne giver alt, hvad de har. Desværre smitter det ikke for alvor af på resten af forårsprogrammet, da vores sejr mod Pompey bliver vores sidste i sæsonen.
Vi slutter endda af med at gå fra banen i de sidste 4 kampe uden at score. Det skal dog siges, at der var fremskridt at spore rent spillemæssigt i de sidste to kampe, så det lader til at manageren har fået lidt styr på tingene igen. Vi mangler dog stadig en væsentlig ting og det er at score på vores chancer.
Seneste nyt fra ledelsen er, at man har valgt at give Jesper Nissen en sæson mere til at få os med helt op i toppen af engelsk fodbold, hvis han da har lyst til det......
Slutstillingen i Premier League 2008/09
Skal jeg fortsætte i Rovers - smid en stemme
Afstemning
