Historien om HansenNavn: Henning Hansen
Alder: 37 år
Fødselsdag: 10. april
Favoritklub: Brøndby
Nationalitet: Dansk
Året er 1999. I en alder af bare 23 år, bliver den professionelle fodboldspiller, Henning Hansen erklæret fodboldinvalid. En skade i knæet har drillet stortalentet i ca. 1½ år og han så ikke ud til, at kunne komme sig over den. Hverken han eller klubben troede på det.
2 år senere kaster han sig ud i trænerrollen. I 1. divisions klubben, B 93, får han debut, som træner. Den traditionsrige klub får en mellemsæson, hvor en 11. plads bliver den endelige placering. Efter nogle sæsoner i den næst bedste række, får han endelig sin Superliga debut. Det er for FC Nordsjælland i år 2005, hvor han har overtaget roret efter den tidligere manager, der blev opsagt efter kontroverser med klubbens ledelse.
Sæsonen går over al forventning. Klubben hiver en flot bronzemedalje hjem, efter en sæson, hvor det blev til blot 6 nederlag. Hansen blev kendt for sin offensive fodbold, hvor lange bolde er en by i Rusland, mens hurtige førstegangsafleveri
nger langs jorden er opskriften på sejr. Underholdende og mange mål var nærmest overskriften for de gul-røde spillere i aviserne. Hansen roses til skyerne.
I takt med succes blev Hansen en mere og mere eftertragtet herre. FC Nordsjælland kan ikke holde på ham! Efter én sæson i klubben, kan Brøndby IF præsentere ham, som ny manager for klubbens Superliga hold.
Allerede fra dag ét kan Hansen mærke presset, der hviler på manageren i Danmarks næststørste klub, som gerne skulle blive den største. Alle forventer at den svage trup forstærkes. Og det blev den! Indenfor bare 18 dage, bliver hver kæde forstærket. Dennis Sørensen og Kristian Bak hentes hos konkurrenterne fra FC Midtjylland, mens Sveriges største midtbanetalent, Dusan Djuric, hentes i Halmstad i Sverige. Ingen sælges!
Sæson starter godt. Først i 10. runde må klubben lide sit første nederlag. Det er i Horsens, hvor kampen tabes med 0-1.
I Uefa Cuppen erobres 2. pladsen i puljen, hvor Sevilla og Frankfurt følger med videre, og Palermo og Basel ryger ud.
I vinterpausen henter Brøndby Nils-Eric Johansson, Vujadin Savic fra Serbien og Nemanja Rnic i Rosenborg.
I ligaen ender det skidt. Efter at have ført ligaen i lang tid, får holdet gummiben. Spillerne snupler hele tiden, og meget skuffende må holdet nøjes med en bronzemedalje efter FCK og AaB. Alt i alt bliver sæsonen dog en succes, idet holdet flot nåede kvartfinalen i Uefa Cuppen, hvor Tottenham med 1-1 og 3-1 slog Brøndby ud. Dong Cup finalen tabes med 2-3 til rivalerne fra FCK, der kunne hive The Double hjem.
Sæson 2007/08 starter med indkøb af Peter ’Magic’ Madsen fra Köln, Danny Olsen fra Midtjylland og den unge polakker, Dominik Styzej fra Zaglebie.
I vinterpausen blev også Claus Jensen hentet til Brøndby for omkring 6.000.000 DKK.
Sæsonen blev en succes for Brøndby. Både liagen og pokalen blev hentet hjem til Vestegnen.
I Uefa Cuppen skete der dog ikke nævneværdige ting, da Galatsaray, Blackburn og Schalke sendte Brøndby ud i gruppespillet.
Sæsonen efter blev der overraskende kun hentet én forstærkning til førsteholdet. Det var serberen Milan Smiljanic, der kom fra Rosenborg. Udover ham, blev Lauri Dalla Valle, Babacan Volkan og Zlatko Kazazic hentet til fremtiden.
Også denne sæson blev en succes. Holdet vandt mesterskabet og kom i gruppespillet i Champions League, hvor de dog blev ekspederet ud af bl.a. Celtic.
Få måneder senere startede optakten til 2009/10 sæsonen. Her blev der hentet gode forstærkninger i form af Daniel Jensen fra Werder Bremen, der skulle spille MC sammen med Claus Jensen. Derudover kom Morten Nordstrand fra FC Nordsjælland, Tobias Mikkelsen fra Rosenborg, Erik Lund fra Crystal Palace og Vizcenzo Esposito fra Sambenedettese i Italien.
”Endnu” en gang blev det til et mesterkskab til Brøndby og for anden gang i Hansens tid kom holdet til Uefa Cuppens kvartfinale, men igen blev det slået ud af Spurs med 2-0 hjemme og 1-4 i London.
Klubben tjente penge, rigtigt mange penge! Uefa Cup deltagelse, spillersalg og stigende tilskuergennemsnit var de vigtigste grunde til alle indtægterne. Klubbens værdig var ligeledes steget med ca. 50 % på de få år.
Den efterfølgende sæson blev også en succes. The double kom hjem igen og nye stjerner blev hentet til klubben. Gabriel Paletta kom til for 24.000.000 fra Wigan, Kebba Ceesay kom fra Djurgärden, Andreas Granskov vendte hjem efter ophold i bl.a. Werder Bremen. Vitaliy Goshkoderya kom til fra Shaktar, Sidst men ikke mindst blev Papi van Wyk hentet fra feeder klubben, Jomo Cosmos for bare 30.000.
Intarnationalt kom Brøndby til 1. knockoutrunde i CL, hvor Celtic smed de danske mestre ud.
Sæsonen 2011/12 skulle blive Hansens sidste, men det vidste ingen fra start, hvor der blev renset ud i truppen. 8 spillere blev solgt, mens 10 spillere kom ind. Brøndby hentede 1. divisions topscore Thomas Berthelsen fra BK Frem, Per Weirauch kom hjem til Danmark, Heath Pearce, Frédéric Bulot fra Monaco, Marek Hamsik, Nicolai Hansen fra Lyngby, Éverton, Kenneth Stenild og Simon Kjær. Peter Ledwaba kom fra Jomo Cosmos til reserveholdet. Alle disse kom godt ind i den nu 24 mand store trup. I vinterpausen blev det stærke centrale forsvar forstærket med Younes Kaboul fra Auxerre.
![](http://www.bbc.co.uk/wear/content/images/2006/08/28/keane_3_400x300.jpg)
Alt så godt ud i Brøndby, men i midten af marts skete der ting og sager – i Manchester. Roy Keane valgte at droppe den synkende skude, Manchester United. For i stedet at være manager i Celta Vigo. Alt dette fik afgørende betydning for Henning Hansens fremtid. Manchester Uniteds ledelsen rettede nemlig henvendelse til Hansen få dage efter. Hansen takkede ja til jobbet, dog på den betingelse, at han kunne gøre sæson færdig i Brøndby! Og han gjorde tingene færdigt! Mesterskabet blev vundet og sølv i Dong Cuppen. 1. knockoutrunde blev stopklodsen for Brøndby i CL, da holdet blev sendt ud af Arsenal.
Fra 1. juli var Hansen manager for den store engelske klub Manchester United. Klubben havde sæsonen forinden ’erobret’ en historisk dårlig 13. plads. Underligt nok, da spillermaterialet var til mindst top 5. Spillere som Rooney, Wrigth-Phillips, Piqué og Carrick var at finde i klubben. Økonomien var i orden, så alt i alt var der ingen undskyldninger for placeringen.
Hansen hentede et par spillere til United. I sommerpausen blev Gabriel Paletta hentet fra Brøndby, mens Özturon Ferhat blev hentet for 60.000.000 i Galatasaray. I vinterpausen hentede Hansen italieneren Daniele De Rossi for den nette sum af 150.000.000 kr.
Selvom medierne havde spået en plads omkring 6. pladsen, så blev selveste mesterskabet sikret i London, da Wayne Rooney havde sit eget ’one man show’ og hattricket fra ham sikrede en 3-1 sejr.
Sæsonens oplevelse var uden tvivl Kevin Doyle, der i 38 kampe scorede ikke mindre end 33 mål.