Sydney FC --> Cruzeiro

 

[Dusty78DK]

Kauser => Det er det jeg siger, han er alt for sej, og burde blive købt af alle der spiller i den engelske 1. division eller måske endda retur til superligaen.

Jeg fatter ikke hvorfor Viborg skilte sig af med ham. 

[Dusty78DK]

VM FOR KLUBHOLD


Ifølge artiklen på FMmanager.net er den australske liga blevet lagt helt om i sommeren 2005, så alle i ligaen starter på en frisk. Derfor tænkte jeg ikke lige over at jeg er forsvarende australsk mester, før jeg får at vide at jeg skal deltage i VM for klubholds nye turnering, der starter 11/12 2005.

Jeg tænker det er fedt at prøve at komme lidt væk fra den australske turnering og se noget andet, så jeg tager af sted til Japan fuld af forhåbninger.


VM for klubhold, 1. runde: Sydney FC – DC United (USA)


Pressen fortæller mig at jeg er undertippet, og det har jeg det okay med. Så kan jeg jo kun overraske!

Kampen starter okay med lidt spil frem og tilbage, og jeg er glad over at mit hold kan andet end at spille som en sæk mugne kartofler.

Glæden er dog kort. I det 10. minut spiller de amerikanske mestre sig uden problemer forbi forsvaret og Morán sparker klatten i kassen. 0-1. At se det mål er som at se Brøndby når de spiller bedst: hurtigt pasningsspil, der får mine spillere til at ligne kegler, der burde deltage i FC Zulu.

Nå, skidt. Jeg kan nå at vende det endnu, tænker jeg. Nu vil DC United sikkert trække sig tilbage og spille stille og roligt, så kan jeg presse på over fløjene og få Petrovski til at vende kampen.

Bolden bliver givet op og omkring 50 sekunder efter målet til amerikanerne får Petrovski chancen. Han sparker desværre over.

I 15. minut får DC United igen lov til at lege med bolden og den irriterende ikke skodhjerne ;-) ved navn Morán står igen på plads. 0-2. Mine spiller sejler rundt i forsvaret og alle ser mildest talt rystede ud, og jeg synes kampen udvikler sig som en af de der kampe hvor et stort hold smadrer et lille hold med 6-0.
Hvad nu?

Jeg beslutter mig for ikke at foretage nogen panikudskiftninger eller ændringer i taktikken. I stedet vil jeg lade drengene prøve at arbejde sig ind i kampen igen med de instrukser de fik inden de gik på banen.

Det viser sig at være en god idé. Minuttet efter anden scoring får Petrovski fat i et indlæg som en amerikansk forsvarsspiller ikke kan få fat i og smadrer bolden op i nettaget. 1-2
Jaaaaaaaaahhhhh!!!! Mååååååååhhhhhlll - (Carsten Werge da Danmark scorer til 1-0 mod Brasilien i kvartfinalen ved VM i 1998). 

Jeg danser og hopper ude på bænken, og nu er det amerikanernes tur til at se forvirrede ud. Efter at have lignet et serie 5 hold, er det min tur til at ryste amerikanerne. I løbet af de næste fem minutter har jeg tre gode forsøg, men min reserveangriber Zdrillic har ikke den samme klasse som Petrovski eller Dwight Yorke.

27. minut: 9 minutter efter mit reduceringsmål, og tingene er kampen endelig begyndt at ligne noget jeg kan vinde. Efter lidt klumpspil ude på fløjen bliver bolden sparket ind i amerikanernes målfelt og Petrovski sætter en lang tå på.
2-2!!!!! Skod-spillerne fra Australien er tilbage!!! For satan hvor var det lækkert, målet lå i luften og det er så fortjent.

Amerikanerne ved det er alvorligt nu. Så de sætter farten op, og som tidligt i kampen har de ufatteligt let ved at spille sig igennem på midten – netop der hvor jeg ved mit hold er svagest.

31. minut: Moreno dribler sig uden problemer igennem og sparker bolden ind. 2-3. Det er skræmmende at se på hvor let det er for amerikanerne at spille sig til chancerne, når bare de gider. Amerikanerne går efter målet over til at spille lidt mere defensivt. Men det kan man ikke se.

39. minut: mine spillere er ikke kommet rigtig i gang endnu efter scoringen, og Moreno får en friløber som han ikke tøver med at udnytte. 2-4
Fuck noget lort !!!

45. minut: Mirakelredning af amerikanernes målmand Weber gør at de kan gå til pause med en to-måls føring.

PAUSEN: Okay, jeg taler med store bogstaver. Hvis jeg skal beskrive min managerstil i forhold til det med at håndtere spillere og stab, er jeg i retning af Bo Johanson og Erik Rasmussen. Kort sagt: Jeg er en ret flink fyr, der hellere vil opmuntre end at skælde ud. Men jeg er frustreret og vred over at mine spillere har så ringe et niveau, så jeg fortæller mine spillere at de skal tage sig sammen og kæmpe sig tilbage i kampen.

46. minut: Det gør en forskel at jeg skælder alvorligt ud for første gang i sæsonen, Petrovski fatter beskeden ved at have et nærgående forsøg som den efterhånden meget irriterende målmand Weber redder.

De næste 25 minutter er jeg helt væk, amerikanerne sætter farten lidt op igen og har flere store chancer. Mine spillere gør hvad de kan for at ligne kegler så lidt som overhovedet muligt, meeeen de er simpelthen bare ikke gode nok. For at gøre tingene værre af dem ved at være trække, og de spillere jeg kan sætte ind i stedet er absolut dårligere.

73. minut: Amerikanerne har taget en slapper efter de foretog en udskiftning. Ud af ingenting får Zdrillic en friløber som målmanden klarer. Petrovski er dog hurtigt over returen. 3-4!!

Det kan godt være jeg er bekymret for mit holds spillemæssige niveau, men tilskuerne er jublende lykkelige over den gode underholdning.

Kan jeg virkelig komme tilbage efter at have været helt nede i sækken?

Jeg er imponeret over mine spillere for første gang i kampen. De begynder at tro på det, og jeg har flere gode forsøg. Men amerikanerne er bedre og mere rutinerede, så de klarer kampen.

Kampen slutter 3-4

ØV! Jeg siger til spillerne at de kæmpede så godt de kunne og regner med at så er turneringen slut for mig. Men det er den ikke. Jeg skal spille kamp om 5.-6. pladsen mod taberen af den anden 1. runde kamp, og det sætter mig helt op efter at have været nede i kælderen. Min målsætning for turnering bliver på et splitsekund at jeg ikke vil være det dårligst placerede hold i turneringen.

[Thore]

Rigtig god blog 

Har selv startet et lille hygge spil med Sydney 

[Bademesteren]

Endelig nyt fra "Down Under".

[CyTecniC]

Virkelig klasse læsning, forsæt det gode arbejde

og så læser jeg helt sikkert med

[Lemvig]

Super blog...lige da du var startet på den her blog....har jeg kigget hver gang computeren var tændt og tjekkede om du skrev...super.

[Frazonn]

Jah bloggen har også levet op til mine forventninger efter jeg først læste du ville starte en med sydney,, satme en skam med vm for klubhold, men sådan kan det jo gå, du må bare vinde ligaen og komme stærkt tilbage næste år, hvis du stadig er i klubben til den tid 
Men ellers super blog, også en af dem jeg følger med i , super arbejde 

[United-styrer]

Bestemt rigtig flot skrevet.

[JosepGuardiola]

Rigtig, rigtig, rigtig god blog. Jeg glæder mig bestemt til at læse mere ;-)

[Dusty78DK]

Taaaaaaak alle sammen!!! Her er et update:

VM for klubhold: Kamp om 5.-6. pladsen: Sydney FC – Enyimba (Nigeria).

Pressen gør mig opmærksom på at det er de Nigerianske mestre, der er favorit, hvilket giver mig nervøse trækninger: Kunne den her kamp ikke udvikle sig ligesom den mod DC United? Jeg vælger at være optimist og håbe på at Petrovski, der scorede hattrick i sidste kamp kan vise mig noget mere magi. 

Kampen er meget lige uden mange chancer, men dem, der er, tilfalder mit hold. Jeg begynder at få en fornemmelse af at jeg kan vinde og at mine modstanders evne blev overdrevet af pressen. Der går 25 minutter inden afrikanerne overhovedet har et godt forsøg, men heldigvis klarer min målmand.

35. minut: Efter et indkast bliver bolden spillet ind over til Zdrillic, der med et dykkende hovedstød bringer mine gutter i front. 1-0
Hamrende fortjent! 

Resten af halvlegen presser modstanderne på og det fortsætter i det første kvarter af anden halvleg, selv om jeg i pausen opmuntrer mine folk til at fortsætte det gode spil.

69. minut: Mine drenge er ved at tabe koncentrationen og tror at nu er sejren hjemme. Det udnytter Okpara ved at løbe fra mit forsvar og sparke bolden ind. 1-1 

Lort, lort og mere lort. Jeg kan næsten se for mig hvordan mine spillere resten af kampen vil være usikre i resten af kampen og så til sidst tabe på en dum forsvarsfejl.

De næste minutter er en kamp på midtbanen. Begge hold kan lugte sejren, men det blive min nye, unge midtbanemand Danze (ja, det hedder han faktisk!), der scorer som afslutningen på et kontraangreb. 2-1 

Resten af kampen spiller mine drenge fantastisk. De slås for sejren, afrikanerne får en scoringschance mere inden Zdrillic får et mål underkendt i sidste minut på grund af off-side.

Kampen ender 2-1

YES! Jeg blev ikke det dårligste hold i VM for klubhold. Liverpool ender med at vinde turneringen (surprise) og jeg får £750.000 i præmiesum for min ringe placering, hvilket er nok til at jeg er ved at få min australske øl galt i halsen. Det er ret mange penge når man tænker på, at da jeg kom til Sydney var klubbens egenkapital på omkring £750.000. 

Fedt nok!

Men så er det retur til den australske liga, hvor jeg vinder 2-0 over Perth Glory uden de store problemer. Måske kan mine drenge ligefrem blive bedre???

[Bademesteren]

Så er der kroner i kassen og pøblen kræver forstærkninger til truppen 

[Dusty78DK]

=> Bademesteren.

Jeg ved sgu' ikke om det er Brixtofte, der styrer klubben og hellere vil gemme bengene til mad og vin, men jeg har ikke fået en klink mere til spillere, selv om egenkapitalen er mere end fordoblet indtil videre. 

[Bademesteren]

=> Bademesteren.

Jeg ved sgu' ikke om det er Brixtofte, der styrer klubben og hellere vil gemme bengene til mad og vin, men jeg har ikke fået en klink mere til spillere, selv om egenkapitalen er mere end fordoblet indtil videre. 

De er åbenbart nærrige 

Får vi nogle screenshots af din taktik osv?

[Dusty78DK]

Bademester => Jeg regner med at oploade et billede af mit "sæsonens hold" senere.

[Dusty78DK]

AFSLUTNING AF GRUPPESPIL



Selv om jeg har spillet et stykke tid i den Australske liga synes jeg stadig ikke helt den er til at blive klog på.

Her er et godt eksempel:

Efter 18. spillerunde har jeg vundet grundspillet suverænt uden at have tabt en eneste kamp, og det gør mig åbenbart fortjent    til en pokal og en plads i ”Hall of Fame” for Danmark som nr. 10 - lige efter Michael Laudrup.

Hallo, det er et grundspil!!! Jeg fatter ikke hvorfor det er så fantastisk at vinde et grundspil.

”Chefen” gør mig opmærksom på efter sejren, at selv om det var fint vi vandt ”titlen”, så skal der ikke festes for meget.

Neeeej, tænker jeg, hvorfor skulle man også det, når man vinder et grundspil??? 

Nå, fuck det, jeg smiler til fotograferne, siger til de nysgerrige journalister at jeg regner med jeg har en god mulighed for at vinde slutspillet, og begynder derefter at snuse omkring efter mulige andre jobs, fordi jeg ærligt talt er ved at være lidt træt af den Australske liga.

Mulige nye jobs? Ingen er blevet fyret, men et par stykker er ”usikre”.
Erik Rasmussen hænger med røven i vandskorpen i FCM fordi de ligger nr. 11 (!!!), men jeg er mest hooked på Bolton, der ligger nummer 18 i Premier League og ligner et hold, der meget gerne snart vil have en ny mand på manager-posten. Mon ikke jeg kan få den post, når den engang bliver ledig, fordi jeg har en hårdt fortjent (NOT!) pokal i mit udstillingsskab???

Mens jeg grubler videre over om jeg bare er for god til Australsk fodbold, er grundspillet ved at gå ind i den afgørende slutfase. Kun fire hold går videre, men fem andre end mig har stadig teoretisk mulighed for at komme med.

19. spillerunde byder på en rejse til Queensland, der ligger på 4. pladsen og er i hård kamp med Adelaide og Newcastle Jets om de sidste to slutspilspladser. Godt nok har jeg en del skader på mit hold, men det har jeg haft hele efteråret, så jeg tænker pis med det, jeg får sikkert uafgjort og så er alle glade.

Kampen går som den skal i begyndelsen – bortset fra at jeg ikke scorer. Både Petrovski og Zdrilic har en friløber indenfor de første tyve minutter, og selv om Petrovski plejer at være sikker på den slags står der stadig 0-0. I det 23. minut har gutterne igen spillet sig bag Queenslands forsvar, og en forsvarsspiller trækker i nødbremsen og smides ud. Jeg får frispark lige uden for feltet, der sparkes langt over.

Men selv om jeg nu er 11 mod 10 spillere kan jeg stadig ikke score. I pausen siger jeg til gutterne at de skal tro på det, ”vi kan stadig vinde”, men det hjælper ikke. I 2. halvleg har jeg svært ved at spille mig frem til chancer, men i det 80. minut får jeg straffe. Puha, tænker jeg, det skal nok gå endnu en gang. Petrovski, den eneste klart positive erfaring jeg har gjort mig i Australien, stiller sig op, sparker lige på målmanden, der puffer den ud til min stjerne igen, og denne gang svigter han ikke.

1-0, alle er sikre på at sejren er hjemme.

Men jeg glædede mig for tidligt. I det 87. minut står mit forsvar og roder i det, og modstanderne scorer på en tilfældig chance. 1-1. Nå, ja, okay, 1-1 ville være okay med alle de skader jeg har.

I det 91. minut beslutter mit forsvar sig for, at det åbenbart er lige meget med at dække op og være påpasselige – selv om jeg har bedt dem om det. Det udnytter Queensland til at gøre det til 2-1. Hjemmeholdets fans er helt oppe i skyerne, ingen andre fatter hvad der foregår.

Ja, den er god nok, jeg taber sæsonens første kamp til et hold, som jeg havde helt nede i sækken i første halvleg, hvor jeg burde have scoret mindst 3 kasser. Sikke noget lort. Drømmen om det perfekte gruppespil er ødelagt.

Helt uofficielt tager jeg - efter dette makværk af en kamp – beslutningen om at jeg er færdig i Australsk fodbold og vil væk så snart det er muligt. Ja, jeg vandt en pokal, men på en ekstrem billig baggrund – lidt som om jeg har tæsket FC Zulu og derved vundet SAS-ligaen. Jeg vil have nogle udfordringer!