home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:26:24 RasmusA12 Blogs Rejsen gennem Portugal
03 Okt 2024, 19:41 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
Antal Registrerede Brugere: 23430
  0 Brugere, 915 Gæster Online.

Indlæg: 1132894 over 31376 Emner
Nyeste Bruger: purvaaerocity
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  LLM Blog
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: LLM Blog  (Læst 5048 gange)
Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
LLM Blog
« : 14 Jul 2007, 18:26 »

LLM BLOG


Den første af sin slags på FMFreaks!





Hvad er LLM?

LLM er en forkortelse for Lower League Management, og er en helt særlig filosofi omkring FM - specielt på en del engelske forums. Men her på FM Freaks har vi også en artikel om emnet, hvis du skulle have lyst til at læse mere om emnet.
Det væsentlige princip i LLM er at FM skal spilles så realistisk som overhovedet muligt – jeg vil måske endda gå så langt som at kalde det ”Dogme-FM”. Er det realistisk at en ny og ukendt træner starter med ”Verdensklasse” i rygte og overtager roret i Chelsea, Real Madrid eller Inter? Nej, det er det ikke. Hvis man er en ny træner i virkeligheden, starter man heeeeelt nede i bunden. Normalt siges det at en LLM træner skal starte i den lavest mulige liga i det land han vælger at træne i. Men man kan selvfølgelig debattere om en ny, ukendt træner kunne overtage styringen af en 2. divisionsklub i Danmark, da de fleste klubber i 2. division er i bedre stand end dem i bunden af de mange engelske ligaer. Derfor spiller de fleste LLM spillere i England, nemlig i Nationwide North & South. Det har jeg også tænkt mig at gøre.

En helt særlig type hardcore LLM spillere sætter en ære i at finde det ringest mulige hold med den største gæld, de ringeste spillere og det mindste stadion, spille dårligt med dem og blive fyret, for så at tage en tur mere med et nyt lortehold. Holdningen er, jo dårligere hold, des bedre! Denne mentalitet vil jeg lade mig inspirere af når jeg skal vælge klub. 






LLM’S 10 BUD


I denne blog vil jeg spille efter de regler, der gælder på LLM forums på britiske sites. De ti ubrydelige bud indenfor LLM er:

1) Det er ikke tilladt at prale med sine resultater.
2) Det er ikke tilladt at nævne navnene på sit holds eller andre holds spillere – det er heller ikke tilladt for en LLM manager at modtage eller give tips om gode eller dårlige spillere.
3) Det er ikke tilladt at bruge andre updates end de officielle fra SI-games (dvs. patches), da disse dels kan destabilisere spillet og fordi de hjemmelavede dataupdates kan favorisere visse klubber, spillere etc.
4) Brug af editors i enhver form er forbudt.
5) Det er ikke tilladt at diskutere taktik, det er end ikke tilladt at fortælle hvilken taktik man bruger eller beskrive den på nogen måde.
6) Det er ikke tilladt at diskutere eller beskrive sine træning schedules – heller ikke modtage råd om disse.
7) Det er ikke tilladt at bruge sin viden om wonderkids fra tidligere spil ved hjælp af søgefunktion eller en gemt spillerliste.
8) ”Skjul spilleregenskaber” & ”brug virkelige spillere” skal være slået til.
9) Holdet, der spilles I, skal være fra den lavest mulige liga i det land, der trænes i. Derudover skal managerens ”rygte” fra spillets start sættes på ”automatisk”.
10) Blog-updates skal være korte og simple. Kun hvis der er tale om særligt afgørende kampe, eksempelvis finaler eller play-off, er det tilladt at lave deciderede kampreferater.


Følgende LLM-bud har jeg ikke tænkt mig at overholde:

Det er ikke tilladt at bruge andet end sine scouts til at finde spillere, scouts skal have set på en spiller før man må købe ham.
Denne regel synes jeg er urealistisk. En træner vil, uanset hvor han træner, også selv afsøge markedet for spillere. Derudover vil jeg argumentere for at scouts i FM serien meget ofte tager fejl i deres vurderinger af spillere. Så jeg vil i dette spil give mig selv ret til at vurdere spillere ud fra de tal jeg ser på skærmen og kun bruge scouts når jeg har brug for det. Sådan foregår det også i virkeligheden .

Derudover er det heller ikke velanset med DDT-filer og at tilføje andre landes spillere i LLM spil, men jeg bøjer denne regel en smule ved at tilføje spillere fra EU-lande og lande, der kan være relevante for alle britiske klubber.






SPILLETS OPSÆTNING:



Ligaer:
England: Alle – dvs. fra Nationwide North/South og opefter
Skotland: Alle – dvs. fra Bell’s League Division Three og opefter

Patch: 7.0.2 (uden ekstra updates)
Database: Lille

Ekstra Data:

DDT fil med spillerne fra alle EU-lande og andre europæiske lande, der ikke kræver arbejdstilladelse i EU-lande (bl.a. Norge).
DDT fil med spillerne fra de største afrikanske lande
DDT fil med spillerne fra de største lande fra de amerikanske kontinenter

+ Load alle spillere fra: Australien, Barbados, Fransk Guayana (kræver ikke Work Permit i England), Guadeloupe (kræver ikke WP), Indien, Jamaica, Martinique (kræver ikke WP), New Zealand, Ny Kaledonien (kræver ikke WP), Trinidad & Tobago

(disse ekstra lande er valgt ud fra hvilke lande der ikke behøver arbejdstilladelse i England, samt lande, der traditionelt har en fodboldmæssig tilknytning til England)






GAME ON!


Spillet er startet på følgende måde:

1) Spillet startes op med de indstillinger, der står her oppe over. Derefter laver jeg en dummy-manager (”Johnny Holiday”), der som arbejdsløs manager tager på ferie indtil juni 2007
2) Sidst i juni 2007 rykker nye hold op i Nationwide North & South. Det er et af disse hold jeg skal træne.
3) Jeg bruger save-game editoren FMM til at finde ud af hvilken af de nye hold i 6. division, der er dårligst. Dvs. den ringeste økonomi, dårligste faciliteter og rygte. MEN JEG ÆNDRER INGEN DATA!  Det er en smule snyd, ja, men jeg gør det for at holde realismen i hævd, dvs. en ny, ukendt træner, der overtager det ringest mulige hold.
4) Jeg sender ”Johnny Holiday” på pension og skaber den rigtige manager – en 35-årig dansk manager med fodbolderfaring fra serie 6 – der overtager managerposten i den ringeste af de klubber, der er rykket op i Nationwide North eller South.
5) LLM spillet begynder!







Næste update: Præsentation af hold!
Logged

Mickelborg
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: LLM Blog
« Svar #1: 14 Jul 2007, 19:39 »

lyder rigtig fedt..!! Wink
Logged

Brøndby IF - Tottenham hotspur

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: LLM Blog
« Svar #2: 14 Jul 2007, 19:42 »

PRÆSENTATION AF KLUB:

BURSCOUGH FOOTBALL CLUB






Stadion: Victoria Park, Burscough – plads til 2500 tilskuere, heraf 270 siddepladser

Status: Halvtidsprofessione l

Omdømme: 1103 point (til sammenligning har FC Bornholm 1900 i omdømme-point og Frederiksberg Boldklub 1500 Opstemt )

Klubbens værdi: Cirka 1,1 millioner kroner

Egenkapital: 393.000 kroner – ingen transferpenge

Spilledragt: Hjemmebane helt i grønt, udebane helt i rødt

Medieprognose: 15. plads

Hjemmeside (IRL): www.burscoughfc.co. uk

Løn til manager: 1100 kroner om ugen Shockeret







Næste update: Sæson 2007/08



Logged

Don Abramovich
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: LLM Blog
« Svar #3: 14 Jul 2007, 19:44 »

Lyder meget spændende, prøvede det engang men kunne ikke tage mig sammen til at træne sådan er lorte hold Ubeslutsom

1100 kr om ugen Shockeret


En af de ting jeg synes er urealistisk i FM Ubeslutsom
« Seneste Redigering: 14 Jul 2007, 19:56 af Don Abramovich » Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: LLM Blog
« Svar #4: 14 Jul 2007, 19:48 »

Lyder som en spændende blog, som ganske sikkert bliver værd at følge. Dog er det vel ikke i LLM-ånden at blogge om sit spil Wink
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: LLM Blog
« Svar #5: 14 Jul 2007, 19:51 »

Lyder meget spændende, prøvede det engang men kunne ikke tage mig sammen til at træne sådan er lorte hold Ubeslutsom

Der bliver nok heller ikke updates hver dag. Det tog mig to uger at spille den første sæson  Wink

Min plan er at spille den her blog sådan i perioder, når jeg har brug for at prøve noget andet end de andre spil jeg er i gang med.

Løn: Ja, vildt dårlig indtjening, ikke? Men mon ikke det er fordi en manager på meget niveau er deltids ligesom spillerne. Så manageren står nede og laver burgere på den lokale McD fra mandag til fredag.  Opstemt


Lyder som en spændende blog, som ganske sikkert bliver værd at følge. Dog er det vel ikke i LLM-ånden at blogge om sit spil Wink

Næh.  Wink

Det gør det på SI-games' forum. Jeg har tænkt mig at lave updates i samme stil
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: LLM Blog
« Svar #6: 14 Jul 2007, 19:53 »

Næh.  Wink

Det gør det på SI-games' forum. Jeg har tænkt mig at lave updates i samme stil

Jeg synes, det lyder godt. Jeg kommer til at følge med. Lad os håbe, du kan føre Burscough til bedre tider Thumbs Up
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: LLM Blog
« Svar #7: 14 Jul 2007, 20:19 »

FØRSTE SÆSON: 2007/2008 – BARSCOUGH I NATIONWIDE NORTH






Jeg arvede en mindre håndfuld spillere fra min forgænger og gik straks i gang med at opdatere truppen ved hjælp af fri transfer. Særligt for et hold på Burscough’s størrelse er det væsentlig at holde sig indenfor klubbens økonomiske rammer, så jeg holdt ekstra øje med at jeg ikke overskred klubbens budget. Overskridelsen af lønbudgettet var min største fejl i den mislykkede blog om CENE.

I løbet af slutningen af juni og starten af juli lykkedes det for mig at gafle 9 nye spillere til holdet, bredt fordelt ud over flere forskellige positioner. Særligt fløjene trængte til en opdatering, for jeg havde nemlig ingen! Sommerens største transfer-kup var en 21-årig angriber fra en Coca-Cola Championship klub, der lod sig overtale til at falde et par løntrin og 4 divisioner ned til det grønklædte hold. Derudover fik jeg også fat i en canadisk forsvarsklippe med landsholdserfaring og en fortid i en League One klub.

Sommerens arbejde blev besværliggjort af nyhederne om at vores bestyrelsesformand var i gang med at sælge klubben. Spekulationerne om klubbens fremtid kom til at påvirke hele efteråret. I oktober afblæses overtagelsen i første omgang, men bestyrrelsesformand en meddeler friskt at han gerne vil væk og med det samme starter nye overtagelsesplaner.


Sæsonstarten blev ikke fantastisk. Nyoprykkede Burscough havde problemer med at affinde sig med tempoet i den 6. bedste række i England funny og må derfor indlede sæsonen med 4 nederlag i træk. Inden den 5. spillerunde og vores første sejr, lykkedes det holdet to kampe i træk at smide en 2-0 føring væk og tabe 2-3 i begge tilfælde. Men endelig slår vi Hyde 1-0 og rykker væk fra den nederste plads i Nationwide North. Men det er stadig hårdt arbejde op af bakke hvis vi skal være med i oprykningskampen.

Offensivt er det specielt ASTWCCCS (”Angriberen, som tidligere var Coca-Cola Championship Spiller”), der dels scorer en del mål og dels skaber plads til mine medspillere. Midt i november overtager de grønne Burscough 1. pladsen i Nationwide South, hvilket holder indtil et formdyk ved årsskiftet.


Økonomien udvikler sig ikke som man kunne håbe. Selv om jeg ikke bruger hele lønbudgettet ryger regnskabsbøgerne hurtigt ned i røde tal. Klubkassen er tom inden 1. november og gælden vokser og vokser. Men midt i januar er de mange spekulationer om klubbens ejerskab slut. Et halvt års usikkerhed ender med at en ny ledelse overtager klubben, men desværre har den nye ledelse ingen penge med. Men kort efter sælger jeg en af mine spillere for 200.000 kroner + 15% af næste salg og 200.000 mere over 12 måneder. Det dækker ikke mit underskud på langt sigt, men det er nok til at give økonomien en påkrævet saltvandsindsprøjtn ing.

I foråret falder spillet fuldstændigt sammen for os. Det helt store problem er at putte bolden i kassen når den endelig er parket op der hvor det gør ondt på modstanderen. På trods af at jeg har to gode angribere, går Burscough helt ned til sidst.






SÆSONEN I TAL




Slutstilling:

Placering i ligaen: 13 (medieforudsigelse: 15)
Kampe: 42
Vundne: 17
Uafgjort: 8
Tabte: 17
Målforskel: +2
Point: 59

FA Trophy: 1. runde (1-4 nederlag til Kidderminster)
FA Cup: 2. kvalifikationsrunde (røg ud mod Guiseley på straffespark efter en re-match)





Kampe mod de andre LLM hold, der er kendte i FMFreaks’ blogs:

22/9: Hucknall – Burscough 1 – 3
23/2: Burscough – Hucknall 0 – 0


Ja, sorry Bademester, men Hucknall lå i den kedelige ende at ligaen hele sæsonen. Længe så det ud til at de skulle rykke ned, men det lykkedes for dem at redde røven.

6/10: Burscough – Blyth Spartans 1 – 1
1/3: Blyth Spartans – Burscough 1 – 1


Et af de stærkere hold i ligaen, kæmpede med om play-off pladser. De endte faktisk med at skulle spille med om oprykning, men der kiksede det desværre.


PÅ GENSYN I NÆSTE SÆSON!
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: LLM Blog
« Svar #8: 14 Jul 2007, 21:00 »

Det her er sejt Dusy.. Bedre held næste sæson...!!
Logged

- Veni, vidi, vici -

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: LLM Blog
« Svar #9: 14 Jul 2007, 21:04 »

Flot præstation! Der er sikkert lysere udsigter i næste sæson.
Logged

Mickelborg
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: LLM Blog
« Svar #10: 14 Jul 2007, 21:09 »

glæder mig..! Wink
Logged

Brøndby IF - Tottenham hotspur

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: LLM Blog
« Svar #11: 15 Jul 2007, 14:11 »

Yes, fremragende valg af blog. Dafuge challenge har jeg endnu ikke prøvet.

En fornuftig første sæson, du fik dig, og 1-1 imod Blyth Spartans er jo en præstation i sig selv.

Peace
Logged

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: LLM Blog
« Svar #12: 15 Jul 2007, 18:27 »

Det er ikke tilladt at bruge andet end sine scouts til at finde spillere, scouts skal have set på en spiller før man må købe ham.
Denne regel synes jeg er urealistisk. En træner vil, uanset hvor han træner, også selv afsøge markedet for spillere. Derudover vil jeg argumentere for at scouts i FM serien meget ofte tager fejl i deres vurderinger af spillere. Så jeg vil i dette spil give mig selv ret til at vurdere spillere ud fra de tal jeg ser på skærmen og kun bruge scouts når jeg har brug for det. Sådan foregår det også i virkeligheden.

Spændende koncept. Jeg forstår dog overhovedet ikke ovenstående, da det må siges at være en ret central regel i LLM-konceptet. Selvfølgelig vil en træner selv afsøge markedet, men en træner slår ikke bare en tilfældig spiller op, kigger lidt på et par videoer med ham, og byder så. Det er jo reelt det, man gør, når man skriver "Silva" oppe i quick search og derefter køber ham. Det er ikke realistisk.
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: LLM Blog
« Svar #13: 15 Jul 2007, 19:00 »

er enig med dig KF.. Netop Scouts er jo også en central ting i IRL fodbold.. Træneren får mange gange navnene fra Scouts, og så tjekker de selv op på om de kan bruge ham, og om han har talenterne til det!
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: LLM Blog
« Svar #14: 15 Jul 2007, 21:14 »

Spændende koncept. Jeg forstår dog overhovedet ikke ovenstående, da det må siges at være en ret central regel i LLM-konceptet. Selvfølgelig vil en træner selv afsøge markedet, men en træner slår ikke bare en tilfældig spiller op, kigger lidt på et par videoer med ham, og byder så. Det er jo reelt det, man gør, når man skriver "Silva" oppe i quick search og derefter køber ham. Det er ikke realistisk.

Enig, jeg bruger heller ikke quick-search. Jeg vil bare have lov til at kigge på en spillers sats, hvis jeg altså kan se dem, og træffe mine beslutninger pga. det. Specielt fordi scouts' rapporter er meget ringe i FM 06 & 07
Logged

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010