The Tricky Trees – A sleeping giant awakens!

SEPTEMBER - DECEMBER 2006

Nottingham – bedre end League One!
2. september

Den første kamp i september er en hjemmekamp mod Blackpool. I en opvisningsstil, der absolut kan måle sig med Man Utd’s 7-1 over Roma (jeg spillede faktisk kampen mens jeg så fodboldkunsten i fjernsynet), vinder vi 4-0. I august spillede vi også godt, og vi vandt stort set alt, men ikke på den måde. Don Hotchison træder for alvor frem som en bærende kraft på Nottinghams hold med målet til 3-0, og i det hele taget begynder holdet at spille i et gear højere end de modstandere de møder.

Symbolsk taber Doncaster samme dag sin første kamp og vi overtager førstepladsen i ligaen. Jeg får et helt sug i maven og en fornemmelse af at noget stort er begyndt for mit hold.

Helt ned på jorden
12. september 2006

Jeg drømte om førstepladser og suveræne føringer, men drømmene skal også have ben at gå på. Denne smukke septemberdag taber jeg til Northampton, ligaens nr. 2 og mister dermed førstepladsen. Dagens modstander har ingen problemer med at udspille vores forsvar og midtbane, og faktisk skal vi være meget tilfredse med kun at tabe med et mål. Kampen bliver starten på en meget skidt periode, der kulminerer med exit i Carling Cup’ens 2. runde mod League One’s nr. 5 Doncaster. Meget skuffende.

Nottingham finder dog formen igen, og oplever kun én nedgangsperiode mere – denne gang i midten af oktober. Men det kniber med at producere de store målchancer. Brown og Holt i angrebet har efter de første 10 kampe scoret henholdsvis 6 og 7 kasser. Men så går de i stå og scorer ikke i fem kampe. Det kniber også med opspillet til chancerne. I Oktober jager jeg Marc Nygaard som ny måltyv. Man har efterhånden utallige splinter i røven fra QPR’s udskiftningsbænk, men vil alligevel gerne blive siddende. Jeg begynder også at sende meget interesserede blikke mod Sherman Andrés Cárdenas, der gerne vil afprøve engelsk fodbold, men her er det det engelske fodboldforbunds regler omkring arbejdstilladelser, der spænder ben.

Uanset om kampene vindes eller tabes skaber jeg ikke mange chancer. Der er stor afstand mellem midtbane og angribere, og jeg overvejer seriøst at skifte fra flad 4-4-2 til diamanten, der har gået sin sejrsgang i mine tidligere blogs. Jeg er bare i tvivl om de spillere jeg har til rådighed er kreative og tekniske stærke nok til at spille den taktik.

Taktiske kvaler
25. november 2006

4-4-2 med flad midtbane er kedelig og uinspirerende. Jeg er frustreret over ikke at få gang i målscoringen og derfor tager jeg chancen efter en kedelig oktober måned og skifter til 4-4-2 diamant. Reaktionen fra pressen er absolut lunken, da vi gentager vores Carling Cup nederlag til Doncaster i det første forsøg. Men nu blev rom jo ikke drukket på én dag, så jeg beslutter mig for at holde fast i min taktiske overbevisning. Beslutningen tager jeg ikke kun fordi den har givet succes i tidligere spil, men fordi jeg med spillere som Jansen og Huchison bliver mere eller mindre overflødige når midtbanen er flad. Når nu jeg ikke kan overtale nye spillere til at komme til klubben, må jeg prøve at få det mest optimale ud af dem jeg har.

December er den første måned med den nye taktik, og kampene bliver ofte uafgjorte. Vi har chancerne, vi har spillet, men skal bruge utroligt mange chancer på at få bolden puttet i kassen. På tærsklen til det berygtede hårde julekampprogram begynder jeg at få nervøse trækninger og frygter at Nottingham alligevel bringer uheld for træneren. Jeg har svært ved at se hvordan holdet skal kunne holde fast i toppen med det sløve spil jeg kan diske op med. Hvis jeg skal være helt ærlig vil jeg sige at spillerne underpræsterer

Næste update: Det hårde juleprogram rammer Tricky Trees, og jagten efter mere pondus i offensive fortsætter i januar.