home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 552 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Sæson 5: Mainz
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 4 Udprint
Forfatter Emne: Sæson 5: Mainz  (Læst 5732 gange)
cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sæson 5: Mainz
« : 03 Apr 2007, 12:40 »


Det er længe siden jeg har skrevet en blog,
og det er der en grund til. Jeg spiller ikke så
meget FM mere og jeg vil derfor heller ikke
bruge så meget tid på blogskriveri. Derfor
bliver denne blog noget anderledes end I er
vant til. Jeg vil gøre det sådan at der kommer
én update per sæson. Til gengæld vil jeg så
også forsøge at gøre meget ud af disse up-
dates og evt. krydre dem med noget lir og
grafik. Jeg har allerede spillet en sæson, så
den bliver kort opsummeret nedenfor.




FORHISTORIE


For en sæson siden valgte den tyske Bundesliga klub, FSV Mainz 05, at ansætte den danske træner Kasper Pyndt Rasmussen. En mand med visioner, men også en mand, der skulle få et svært første år i klubben. Rasmussen havde fremlagt et visionsprogram, der hed en placering i top 5 indenfor de næste 3 sæsoner. En sparet økonomi gjorde, at man ikke havde råd til forstærkninger så startopstillingen for sæsonen kom til at bestå af følgende spillere:

Mohamed Zidan     Imre Szabics

Markus Feulner     Mimoun Azaouagh     Leon Andreasen     Fabian Gerber

Benjamin Weigelt     Manuel Friedrich     Nikolce Noveski     Cha Doo-Ri

Dimo Wache

Et hold, der med Zidan, Andreasen og Friedrich som de nok største profiler, godt kunne have tilkæmpet sig en placering i den gode halvdel. Sådan skulle det dog ikke være. Trods en rimelig start fik holdet hurtigt problemer med at skrabe point sammen og nederlagene kom snart rullene. En 7-0 sejr i cuppen reddede dog imidlertid moralen og holdt holdet over nedrykningsstregen i så godt som hele sæsonen.
Mohamed Zidan bombede på samlebånd og kunne ved sæsonens slutning notere sig for 18 ligascoringer, hvilket var nok til titlen som topscorer i Bundesligaen.
Mainz, der var spået en 12. plads, endte som nr. 14. Det skulle blive bedre.
« Seneste Redigering: 07 Apr 2007, 19:59 af cube » Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

7kfum
Gæst
 
Sv: 05
« Svar #1: 03 Apr 2007, 12:43 »

Det var ikke så meget, i forhold til du skrev du så gjorde meget ud af hver årsupdate.. Men godt, jeg glæder mig til næste update.. Smiley
Logged

FCK88
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 05
« Svar #2: 03 Apr 2007, 12:52 »

Me too.. endnu en cube-blog  Opstemt
Logged

FCK88 is a nickname owned and copyrighted© by Milan Milanovic aka. FCK88..
Virkelig elendig kamp, hvor Milanovic jo uden tvivl var blevet bestukket.


Say what?! Shockeret Djævel

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: 05
« Svar #3: 03 Apr 2007, 13:00 »

Det var ikke så meget, i forhold til du skrev du så gjorde meget ud af hver årsupdate.. Men godt, jeg glæder mig til næste update.. Smiley

Læs indledningen: "Jeg har allerede spillet en sæson, så
den bliver kort opsummeret nedenfor."
Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Niko
Gæst
 
Sv: 05
« Svar #4: 03 Apr 2007, 13:24 »

Tak Cube, du ved jeg har spurgt efter det.
Så du er hverfald sikret en læser! Smiley
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 05
« Svar #5: 03 Apr 2007, 14:20 »

Endelig er du tilbage. Fantastisk.  Thumbs Up
Logged

Soccerpop
Gæst
 
Sv: 05
« Svar #6: 03 Apr 2007, 15:48 »

Dejligt med en "tyskerblog".
Vil klart følge med Peace
Logged

mm_binder
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: 05
« Svar #7: 03 Apr 2007, 20:26 »

  lyder godt ,, følger med !!
Logged

Spiller nu med:



Manchester United OG Mr. Ronaldo (:

chelsea-4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 05
« Svar #8: 03 Apr 2007, 22:20 »

Godt med en ny blog fra din side.
Et rigtig spændende valg af klub. Skal blive spændede at følge.
Logged

Brøndby IF & Chelsea FC

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 05
« Svar #9: 03 Apr 2007, 22:22 »

Endelig er du tilbage. Fantastisk.  Thumbs Up

Kan kun være enig. Peace

Go Mainz
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: 05
« Svar #10: 04 Apr 2007, 11:39 »



Spillermæssigt så det faretruende ud efter den første, lidt skuffende, sæson. Leon Andreasen var tilbage i Werder Bremen og nægtede et skifte til Mainz, Mimoun Azaouagh var tilbage i Schalke 04, mens spillere som Benjamin Weigelt og Fabian Gerber begge var blevet snuppet på frie transfers. Samtidig snakkede Mohamed Zidan om, at han ville til en større klub. Han skiftede dog, til Rasmussens lettelse, senere mening.

Der blev ingen solgt, men økonomien havde udviklet sig og man besad nu lidt over 60 mio. kr., hvoraf 51 kunne bruges på indkøb. Rasmussen blev nødt til at forstærke sit mandskab, især på midtbanen, hvor man manglede Andreasen og Azaouagh. Følgende spillere kunne trække i den rød-hvide trøje:









SEBASTIAN SCHUPPAN, COTTBUS, FRI
En 21 årig venstrefløj med et potentiale, der siger spar to. Schuppan blev hentet i Energie Cottbus for den ringe sum af, ja ingenting. Hans kommentar til skiftet var følgende: "Mainz er en klub på vej frem i Bundesligaen og jeg tror på, at jeg kan få spilletid her." Schuppan står endnu ikke noteret for en landskamp.

KEVIN LARSEN, FCK, 4.25 MIO. KR.
Den tidligere Lyn og FCK spiller, Kevin Larsen er et stortalent. Det mente Rasmussen i hvert fald, da han hentede ham til klubben for blot 4.25 mio. kr. Nordmanden havde ikke haft stor succes i FC København, hvor han aldrig rigtig havde fundet sig til rette. Nu skulle han prøve lykken i det tyske og han havde store ambitioner.

HERVE AK'A, BOCHUM, 6.75 MIO. KR.
Fra Cameroun og blot 22 år. Den unge spiller syntes måske ikke at have udviklet sig nok endnu, men alligevel kunne alligevel se frem mod en plads i startopstillingen for den kommende sæson. Hans tid i Bochum havde været en god tid, men trods en flot pladsering med holdet i sidste sæson, så han mere potentiale i Mainz.

NATHAN STURGIS, LOS ANGELES, 2.5 MIO. KR.
Den blot 20 årige Nathan Sturgis var blevet udråbt som et af USAs helt store forsvarstalenter og den opfattelse var Rasmussen enig i, da han gladeligt betalte 2.5 mio. kr. for amerikaneren, der hurtigt skulle falde til i det tyske. "Jeg glæder mig meget til at komme igang," lød kommentaren.





BLANDET START FOR MAINZ
Venskabskampene forløb rigtig godt for tyskerne, der bl.a. formåede at slå Juventus med 2-1.
Efter 10 ligakampe så status således ud for Mainz: 4 sejre og 4 nederlag. Man var dog placeret i den gode halvdel så mest var der da at smile over for Rasmussens drenge, der havde erobret Månedens spiller prisen de første 3 måneder; først Ak'a, så Schuppen og til sidst Feulner. I mellemtiden var man dog, noget skuffende, blevet slået ud

    Den stærke forsvarer, Manuel Friedrich,
     har været en særdeles vigtig mand for
     Mainz hidtil i denne sæson.
af DFB-Pokalen efter overtid mod Hannover 96. Inden da havde Mainz klaret sig videre fra 1. runde med en 1-2 sejr over Siegen fra Bundesliga 2.

I ligaen lagde Mainz således ud med at tabe til både HSV og Stuttgart inden de fik vendt stimen og hentede imponerende 2 sejre: Først over Nürnberg med 2-1, så over Frankfurt med 3-1. De fik Schalke 04 dog sat en stopper for med en 3-1 sejr, inden Mainz imponerende besejrede Aachen med hele 6-2 i en kamp, hvor amerikaneren Conor Casey nettede hele 3 gange i sin i øvrigt første kamp i denne sæson.
De to seneste kampe var blevet til nederlag til Hertha BSC og sejr over Gladbach og dermed kunne Kasper Pyndt Rasmussen således se sit hold placeret som nr. 8 i rækken.
Mest imponerende blandt spillerne hidtil havde været Sebastian Schuppan, der havde leveret stabile indsatser i alle sine kampe. Også nøglespilleren Manuel Friedrich havde været stærkt spillende, mens bl.a. Mohamed Zidan havde skuffet fælt.

KAMP MOD BREMEN
Det var blevet tid til sæsonens hidtil sværeste kamp. Kamp mod Werder Bremen, en evig udfordrer til titlen. Mainz var plaget af skader i forsvaret og måtte benytte to fullbacks istedet for Friedrich og Noveski. Det havde dog ikke voldt problemer i den foregående kamp mod Gladbach, hvor man havde hentet en 2-1 sejr, men mod et hold som Werder Bremen kunne det vise sig skæbnesvangert.

Første halvleg stod, til alles store overraskelse, på Mainz-pres. De rød-hvide virkede tændte og Bremen spillerne rådvilde. De førte til mange store chancer, men Zidan manglede skarpheden i flere situationer. Dermed måtte spillerne gå til pause med 0-0.
I anden halvleg var rollerne byttet om og udeholdet pressede, men de nydannede forsvar formåede at holde stand og så, i det 80. minut, kom Conor Casey som en anden frelser og satte tåen på et hårdt indlæg fra Feulner. 1-0 og det holdt kampen ud - en fantastisk sensation begået af Mainz, der strøg op på 5. pladsen i tabellen.


MAINZ I PROBLEMER
Efter den flotte sejr over Bremen var alle helt oppe i skyerne og det udnyttede oprykkerne fra Köln, da de hjemme smækkede Mainz med utrolige 5-0. Hvor der før var lutter hyldestord til Rasmussen, var der nu kritik. Samtidig væltede det ind med skader og Zidan var igen blevet utilfreds med tilværelsen i det tyske. I 10 kampe havde han kun scoret 2 gange. Spilleren udeblev sågar fra træningen - noget Rasmussen takserede med 2 ugers fratrukket løn, hvilket Zidan accepterede.

En 1-3 sejr over oprykkerne fra Braunschweig, i den kommende kamp, lidt luft. Mainz havde ellers været bagud med 1-0, men fik trukket sig selv op i 2. halvleg, hvor man endelig spillede sammen som et hold. Efterfølgende blev det til 2 nederlag på stribe. Først til Dortmund, der lidt ufortjent vandt 2-0 på Mainz' bane og dernæst, i topkampen mod Bayern München, med 3-0, trods en ret lige kamp. En kamp, der gav løfter om mere.

Der var dog stadig et altoverskyggende problem: Mohamed Zidan scorede ikke. Spilleren, der havde været så formidabel i sidste sæson kunne ganske enkelt ikke finde netmaskerne og Imre Szabics havde ikke formået at tage over for ham. Samtidig var der også problemer på målmandsposten, hvor begge Mainz keepere havde spillet langt under lavmålet.

Den sidste kamp inden vinterpausen stod mod Kaiserslautern, der, trods en dårligere placering i tabellen, var favoritter det kampen. Det passede Rasmussen fint og hans hold sprudlede for en gangs skyld, men, hvad vigtigst var: Zidan kom igen på måltavlen og denne gang med hele 2 scoringer. Kampen endte 3-1, ganske fortjent og Mainz kunne gå til vinterpause med løftet pande og en 9. plads. Ganske flot for holdet, der var spået til at ende som nr. 16 og dermed til nedrykning i denne sæson.

DET NYE ÅR
..startede formidabelt for Mainz, der hentede 2 sejre på stribe mod hendholdsvis Bochum og Wolfsburg, inden HSV satte en stopper for Mainz ved at vinde med 2-3 i en kamp, hvor de førte med 0-3, men blev presset til sidst efter et flot næsten-comeback af Mainz. Det var Conor Casey, der scorede begge mål for de rød-hvide. Trods 2 sejre og 1 nederlag droppede holdet ned på en 10. plads, men der var kun 3 point op til 3. pladsen, hvilket vidnede om en liga med stor intensitet.
De følgende fire kampe forløb således:



Stuttgart - Mainz
På trods af at de var klart undertippede, spillede Mainz den bedste første halvleg, men alligevel bragte Stuttgart sig ufortjent i front inden pausen. Den scoring burde nok have gået den anden vej, men sådan skulle det altså ikke være. Der gik ikke lang tid af 2. halvleg før der stod 2-0 og så var det løb kørt. Mainz manglede ganske enkelt skarpheden.
2-0

Mainz - Nürnberg
Rasmussen havde krævet en sejr i denne kamp. Mainz havde slået Nürnberg med 1-3 sidst de mødtes og en sejr måtte være mulig når man nu endda spillede hjemme. Mohamed Zidan havde fået en kamp på bænken, men fik nu igen chancen fra start.
5 minutter spillet og Nürnberg var foran. Til alt held formåede Mainz at komme på 1-1 kort efter, da Demirtas sendte et hovedstød i nettet. Efter blot 37 minutter fik Friedrich marchordre efter et grovt frispark og nu så det sort ud for Mainz, men minsandten om de ikke alligevel formåede at komme foran, da Zidan kort inde i 2. halvleg gjorde det til 2-1. Kort efter var Casey på pletten med 3-1 målet, inden Nürnberg reducerede ved Vittek. Snart efter måtte en skadet Zidan erstattes med Szabics, der i slutminutterne lagde op til Caseys andet mål. Yderst imponerende af amerikaneren, der ikke fik megen spilletid i sidste sæson. I denne har han imidlertid scoret 10 mål i 10 kampe.
4-2

Frankfurt - Mainz
Det lignede en flot udesejr, da Mainz ved pausen var foran med 0-2 og Frankfurt havde fået en mand vist ud. Og det blev da også til en sejr, men der blev ikke scoret mere. Det var Rasmussen dog ligeglad med. Hans hold havde vundet en sejr, der sendte dem op på femtepladsen. Begyndte man at kunne lugte Europa? Det var i øvrigt Szabics og en ung og uprøvet forsvarer ved navn Banouas, der scorede de to mål.
0-2

Mainz - Schalke
Målorgie i klasse A. Der var masser af underholdning i dagens kamp. Først var Schalke foran med 1-2, så kom Mainz helt utroligt på 4-2 og til sidst formåede Schalke så alligevel at hive 2 mål tilbage til det endelige resultat, 4-4. En utrolig kamp, hvori Conor Casey formåede at nette 3 gange. Det samme gjorde Halil Altintop fra Schalke. Når alt kommer til alt var uafgjort nok et meget retfærdigt resultat.
4-4




KRISEN KRADSER MOD AFSLUTNINGEN
Det havde været en god sæson for Mainz indtil der resterede 10 kampe, så begyndte holdet at tabe. Nederlag til Aachen, Gladbach og Bremen samt uafgjort mod Hertha Berlin hjemme var langt fra godt nok, hvis holdet, som Rasmussen havde proklameret, skulle slutte indenfor top 10. 4-4 kampen mod Schalke medregnet havde Mainz nu ikke vundet i fem kampe og det var det tætteste på en krise klubben havde været i de snart 2 år Rasmussen havde stået i spidsen for Mainz.

Man havde stadig traumer fra sidste gang, man mødte Köln. Der havde de vundet med uhyggelige 5-0 og det lignede ikke en let kamp for Mainz, da de to hold igen mødtes: Mainz lå nr. 11, Köln lå sensationelt nr. 3 og var det bedste hjemmehold i hele Bundesligaen. Til Mainz' held var det på deres hjemmebane de to hold mødtes og Mainz ville gøre alt for at vinde denne kamp. Skampletten skulle vaskes bort.
Blot 6 minutter gammel var kampen, da der stod 0-1 til Köln, men Mainz viste moral og Szabics fik kort efter udlignet. Der blev kæmpet og i det 43. minut kom Mainz foran. Det var Casey, der stod for det mål og pausestillingen var 2-1. Man havde dog før set Mainz smide en føring væk. Det skete ikke i dag. Conor Casey blev dagens helt, da han i det 65. minut udnyttede en friløber og 10 minutter før tid var det Niculae, der scorede sit blot tredje mål i sæsonen til slutresultatet 4-1. Et fantastisk moralsk boost for Mainz, der krøb op på ligaens 10. plads.


KAMPEN FOR TOP 10
"Vi skal i inden for top ti," lød ordene fra manager Kasper Pyndt Rasmussen, da han indtog pressemødet efter et ærgeligt 3-2 nederlag til Dortmund i en kamp, hvor Mainz havde været med fra start til slut. Disse ord gav genlyd i Mainz' næste resultat: 2-2 mod Bayern München i en kamp Mainz' entusiastiske hjemmepublikum sent vil glemme. Det resultat betød, at Mainz holdt sig på 10. pladsen, men det skulle blive svært at holde den placering. I de kommende 3 kampe skulle de 2 gange spille på udebane og det havde de ikke haft det store held med i denne sæson. Ganske få sejre var det blevet til.

Først gjaldt det Kaiserslautern, der var placeret som nr. 13. En modstander, der før havde voldt Mainz problemer. Stillingen ved pausen var 0-0, men Mainz havde egentlig spillet bedst. Kaiserslautern styrede 2. halvleg, men det var alligevel Mainz, der i sidste ende kunne trække det længste strå og hente en vigtig udesejr på 1-2. Szabics og Casey scorede en hver, men det var den defensive midt Pekovic, der blev udnævnt som kampens bedste. En sejr over Bochum i den kommende kamp og 10. pladsen var sikret. Stillende op i stærkeste opstilling burde det i hvert fald være realistisk.
Kampen var 32 sekunder gammel, så stod der 1-0 til Mainz og selvfølgelig var det Conor Casey, der scorede. Bochum fik intet foræret i 1. halvleg og kort inden pausen gjorde Schuppan det til 2-0. Bochum kom bedre med i 2. halvleg og fik da også reduceret to gange, men Mainz lukkede hullet og vandt kampen med 3-2.
Inden sæsonens sidste kamp lå Mainz nr. 8 med 2 point op til 7. pladsen, der kunne give adgang til Europa.

SÆSONENS SIDSTE KAMP
Mainz havde spillet en rigtig flot sæson og overgået deres seedning med flere mil og nu eksisterede håbet om Europa. En udesejr over Wolfsburg kunne med lidt held være nok til en 7. plads, der igen med lidt held kunne være nok til kvalifikation til UEFAs Intertoto Cup. Wolfsburg lå nr. 17 så en sejr måtte være realistisk.
Første halvleg blev det rene helvede for Mainz, der ikke skabte en eneste chance. Der stod dog 0-0 ved pausen. Mainz kom bedre med i 2. halvleg, men 1-1 var alligevel det maksimale de kunne få ud af kampen. Eftersom Dortmund tabte havde en sejr været nok til 7. pladsen, men sådan skulle det altså ikke gå.



Således slut på en flot sæson for Mainz, der modtog 60 mio. kr. for deres 8. plads i tabellen. Penge, der uden tvivl vil varme i klubkassen. Vinderne af de årlige priser i Bundesligaen var følgende:

Årets spiller Miroslav Klose, Werder Bremen (2. Sebastian Schuppan)
Årets manager Ottmar Hitzfeld, Bayern München
Årets målmand Stefan Wessels, Köln
Årets topscorer Conor Casey, Mainz, 21 mål
Årets ungdomsspiller Kevin Prince Boateng, Hertha BSC


« Seneste Redigering: 04 Apr 2007, 11:45 af cube » Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Netrom89
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: 05
« Svar #11: 04 Apr 2007, 12:25 »

Dejlig lang update! Men det er velskrevet og derfor rigtig lækker læsning! Tillykke med resultaterne!
Logged

Carefree.
Where ever we may be.
We're the famous CFC!

mrfair
Gæst
 
Sv: 05
« Svar #12: 04 Apr 2007, 12:27 »

Det er underligt, at man allerede har læst om to sæsoner, men meget sjovt at prøve det.

Hvor tit regner du med updates?
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: 05
« Svar #13: 04 Apr 2007, 12:44 »

Det er underligt, at man allerede har læst om to sæsoner, men meget sjovt at prøve det.

Hvor tit regner du med updates?

Hehe, det ku' jeg forestille mig.
Altså én update per sæson. Det hele kommer an på, hvor meget jeg spiller jo Peace Men der går ikke uoverskueligt lang tid mellem hver update vil jeg tro.
Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Soccerpop
Gæst
 
Sv: 05
« Svar #14: 04 Apr 2007, 12:51 »

Conor Casey bomber for vildt! Det gør han også altid hos mig. Hans stats er ikke imponerende, men han spiller virkelig godt.
Du snupper en top 3 næste år Peace
Logged

Sider: [1] 2 3 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010