home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 260 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  AGF - Ny storhedstid?
0 Brugere og 12 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: AGF - Ny storhedstid?  (Læst 27818 gange)
mrfair
Gæst
 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #30: 11 Apr 2007, 10:15 »

Det er godt at se de hvide uddele nogle håndmadder. Bare fortsæt den gode stil.
Logged

AGF
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
AGF - Ny storhedstid?
« Svar #31: 14 Apr 2007, 22:41 »

November 2006!




AGF i overbevisende sejr - 5. November 2006


Thisted gæstede i dag Århus og AGF for at spille en vigtig fodboldkamp for dem begge. Thisted stadig med kampen for at overleve og AGF for at rykke op. Til dagens kamp var der dog ikke et overbevisende tilskuertal, da kun 5761 tilskuere havde fundet vej til NRGi park. Trods dette var stemningen enorm, hvilket nok skyldes AGF sejren på 3-0.

Det hele startede efter et lille kvarter hvor Jeremiah White, som kan ses på billedet til venstre, scorede til 1-0 og bragte tilskuerne i vild jubel. Målet startede ved et indlæg i ventre-siden fra Lars Pleidrup. Bolden ryger over bagerst i feltet hvor Kári Árnason når højest og header bolden tilbage i feltet mod Jeremiah White der sikkert vinder hovedstødsduellen og header AGF i front.

Så skulle der dog ventes længe i Århus før det næste mål kom. Først efter 70 minutter kunne Jens Gjesing bringe AGF på 2-0. Igen kom målet efter et indlæg fra Lars Pleidrup, denne gang dog på hjørnespark. Jens Gjesing når højest og header boden i mål.

8 minutter senere lå bolden så igen bag ved Thisted-keeperen, Anders Nielsen. Denne gang var det er selvmål af Tommy Markussen, men bemærkelsesværdigt nok var det igen efter et indlæg fra Lars Pleidrup. En meget farlig herre til det med indlæggene! 3-0

Dermed kunne man tegne et lidt sjovt billede af kampen. Alle mål blev scoret med hovedet og var samtidig en følge af Lars Pleidrups farlige indlæg.


Kampen i tal!

Resultat: 3-0
Målscorere:
Jeremiah White, AGF (14.)
Jens Gjesing, AGF (70.)
Tommy Markussen (Selvmål), Thisted  (78.)
Peter Sand, AGF (63.)

Kampens dommer: Jacob Larsen
Kampens tilskuertal: 5761





Interview med Michael Lumb - 11. November 2006


Vi har været så heldige at få lov at lave et interview med Michael Lumb, fra første divisions klubben AGF. Michael Lumb er et ungt forsvarstalent i AGF og betragtes af mange som fremtiden både i AGF og på landsholdet.

Hvordan er det at spille i AGF for tiden?
Det er selvfølgelig altid dejligt at spille i en klub med gode resultater, hvilket vi har haft i denne sæson. Så jeg synes det er rigtig dejligt.

I hvilken række ligger AGF i næste sæson?
AGF ligger helt sikkert i SAS-ligaen til sommer. Vi har virkelig kvaliteten til det og ja.. jeg ser ingen grunde til at det ikke skulle rykke op. Så altså vi rykker op, og det bliver med mig på holdet, når jeg altså bliver skadesfri.

Hvor skal AGF helst forstærke sig til sommer?
Jeg synes det ser fornuftigt ud over hele linjen men hvis jeg skal nævne et sted skal det være på venstre midt. Der ser det lidt tyndt ud når vi kun har Lars Pleidrup. Og ellers skal det være en venstre back og så mig op på venstre midt i stedet. Det er nemlig min favoritplads.

Hvordan ser fremtiden ud for dig, både i AGF og på landsholdet?
Jeg regner med at være fast mand i AGF i lang tid endnu. Jeg er stadig ung og behøver ikke et skift til udlandet endnu, men det er klart at hvis jeg får et godt tilbud kan jeg nok ikke sige nej, selvom jeg elsker klubben og dens fans.
Og øhh... på landsholdet.. Ja jeg tror jeg har fået min debut om ca. 5 år. Og så skal jeg selvfølgelig spille godt og beholde pladsen og så senere blive fast mand i startopstillingen.

Kan du se dig selv spille for andre danske klubber end AGF?
Nej det kan jeg ikke. Og det er ikke bare noget jeg siger. Jeg vil ikke til andre danske klubber, for hvis nogle af de interessante klubber i Danmark er interesseret i mig, så er der helt sikkert også nogle i udlandet, hvilket så vil være mere attraktivt for mig.

Hvem har du mest respekt for i den nuværende AGF-trup?
Det vil jeg ikke sætte navne på, men jeg har selvfølgelig respekt for dem alle..!

Hvilken spiller ser du helst komme til AGF?
Der er jo mange. Ronaldinho, Lampard, Gerrard, Cristiano Ronaldo OSV. Men det er jo nok ikke så sandsynligt at det sker i den nærmeste fremtid. Men altså ellers ved jeg det sgu ikke rigtigt. Det skal nok være nogle unge og talentfulde spillere..!

Hvad ender kampen i morgen?
Kampen mod Lyngby i morgen ender 3-0 til os.. Vi spiller overbevisende og scorer nogle flotte mål. Så det glæder jeg mig rigtig meget til. Og så håber jeg selvfølgelig på mange tilskuere.



Vi siger tak til Michael Lumb fordi han gad bruge sin tid på dette interview. Derudover ønsker vi ham alt muligt held og lykke i fremtiden!





AGF vinder slaget om Lyngby stadion - 12. November 2006


AGF kæmpede sig frem til en sejr på 1-2 på Lyngby Stadion. Lyngby vil uden tvivl ærgre sig over nederlaget da kampen var fuldstændig lige det meste af kampen.

Men det startede godt for AGF. 6 minutter spillet og Peter Graulund bringer AGF på 1-0. Graulund modtager et langt taget indkast fra Rune Hansen, hvor han elegant drejer rundt om sig selv om snyder sin modstander. Herefter banker han selvfølgelig til bolden og udplacere Stefan Campagnolo, i Lyngby-målet.

Så skete der noget uheldigt for Lyngby. Kim Aabech måtte udgå med en skade og Mikkel Beckmann må derfor ind.

Kort efter scorer Lyngby dog, od uheldet ser ud til at være vendt. Tobias Mikkelsen scorer på en returbold og sætter derfor håb i Lyngby før pausen.

Og Lyngbys håb så længe ud til at holde hele vejen hjem. Men nej. 3 minutter inde i overtiden scorer Peter Graulund sit andet mål i kampen. Peter Graulund  blev sendt ned i dybden og afdribler flot Lyngby-keeperen og sender derefter bolden sikkert i mål. 1-2!


Kampen i tal!

Resultat: 1-2
Målscorere:
Peter Graulund, AGF (6.)
Tobias Mikkelsen, Lyngby (38.)
Peter Graulund, AGF  (90+.)
 

Kampens dommer: Jacob Larsen
Kampens tilskuertal: 1295





AGF overvintre på 1. pladsen - 30. November 2006


AGF overvintre i denne sæson på 1. Pladsen i Viasat-Sport-Divisionen. Dette er selvfølgelig glædeligt for træner, spiller, ledelsen og selvfølgelig for fansene i AGF.

En af de åbenlyse årsager er angriber Peter Graulund, der har nettet hele 14 gange i sine 17 spillede kampe, og dermed også fører topscorerlisten i Viasat-Sport-Divisionen med 3 mål ned til nærmeste spiller, Yaro Yaro.


Her er et par Screenshots:

Først af ligaen



Og så topscorerlisten






BEMÆRK: Denne måned er nu færdigspillet
Og fra nu af vil måneden først blive uploadet her i bloggen når den er helt færdig, medmindre andet er påskrevet.

Logged

ZhotLog
Gæst
 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #32: 14 Apr 2007, 23:14 »

Faktisk en god blog det her, som jeg hidtil har overset. Bare bliv med det gode arbejde, og få AGF tilbage hvor de hører til!
Dog vil jeg gerne have SS af gennemsnitsbedømmel se i slutningen af hver måned, ligesom du gør med topscorer Smiley
Logged

AGF
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #33: 14 Apr 2007, 23:20 »

Tak for ros..!

Men her kommer den så:
Logged

Ronal-Hatt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #34: 14 Apr 2007, 23:53 »

Det ser sgu godt ud Thumbs Up
Logged

B.I.F for altid!!!!!


Læs min oddsblog: http://20kligeilommen.blogspot.com/

AGF
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #35: 15 Apr 2007, 01:01 »

December 2006!




Vinterpausen er over os - 1. December 2006

Vinterpausen er kommet. Klubberne i Viasat-Sport-Divisionen skal nu ikke spille flere kampe i år, og derfor har vi sat fokus på holdene og deres placering. Deruover er vi kommet med vores bud på deres ligaplacering når sæsonen er færdigspillet.
Vi starter fra toppen:



Hold AGF
Forventet placering 1.
placering i tabellen netop nu 1.
beskrivelse AGF har virkelig været gode og effektive og levet op til forventningerne til dem. De har vundet deres kampe og derfor ligger holdet også på 1. Pladsen. Desuden har holdet også topscoreren i Viasat-Sport-Divisionen, Peter Graulund med hele 14 mål, i blot 17 kampe. AGF har købt fornuftigt ind og der skulle angiveligt stadig være luft i budgettet til endnu flere indkøb i vinterpausen.

Vores bud på slutplacering Vi regner med at AGF fortsætter sit imponerende spil og derfor beholder 1. Pladsen i Viasat-Sport-Divisionen. Og derfor mener vi godt AGF fansene kan gøre sig klart til det igen står på super-liga-fodbold i Århus.






Hold Køge
Forventet placering 4.
placering i tabellen netop nu 2.
beskrivelse Køge har spillet over forventning, og har derfor også fået en bedre placering end ventet. Holdet ligger på 2. Pladsen og ligger derfor til oprykning. Med kun en enkelt spiller købt er Køges andre spillere virkelig gået frem og spillet solidt.

Vores bud på slutplaceringVi regner ikke med at Køge kan beholde deres placering. De lander efter vores mening på en 5. Plads. Så Køge er stadig i Viasat-Sport-divisionen efter denne sæson mener vi.




Hold AB
Forventet placering 6.
placering i tabellen netop nu 3.
beskrivelse AB har klaret sig over forventningerne i denne sæson. Holdet blev inden sæsonstart spået til at få 6. Pladsen, men ligger alligevel nu på 3. Pladsen. AB har desuden den spiller der ligger på andenpladsen på topscorelisten. Nemlig Yaro Yaro. De har vundet 9 kampe og spillet 7 uafgjort og så har de også fået 7 nederlag.

Vores bud på slutplacering AB ender på 3. Pladsen. Holdet har ikke evnerne til at rykke op men de er heller ikke så dårlige at de ryger længere ned i tabellen.




Hold HIK
Forventet placering 13.
placering i tabellen netop nu 4.
beskrivelse HIK var før sæsonen nærmest allerede rykket ned, eller i hvert fald kun lige knebent kunne holde sig i Viasat-Sport-Divisionen. Men sådan kom det ikke til at gå for HIK. De har nemlig klaret sig over alle forventninger og ligger lige nu på 4. Pladsen med hele 31 point. Kun 3 point fra en oprykningsplads. Holdet har ligesom AB vundet 9 kampe, spillet 7 kampe uafgjort og til sidst har de også tabt 7 kampe.

Vores bud på slutplaceringHIK slutter nok på en 7. Plads. De har ikke optimale betingelser for at kunne få en højere placering, men deres gode efterårssæson vil formegentlig være nok til at de ikke rykker ned.





Hold SønderjyskE
Forventet placering 3.
placering i tabellen netop nu 5.
beskrivelse SønderjyskE er et af holdene der har skuffet i denne sæson. De ligger på 5. Pladsen og har ikke spiller overbevisende. Men mon ikke holdet kommer i gang efter vinterpausen? Klubben har mange penge til rådighed til nye spillere og kan derfor måske købe sig til succes i foråret.

Vores bud på slutplacering vi regner med at SønderjyskE får en 2. Plads i ligaen. De skal kæmpe meget, men de andre hold omkring dem er ikke de største trusler.




Hold Fremad Amager
Forventet placering 8.
placering i tabellen netop nu 6.
beskrivelse Fremad Amager har overrasket positivt. Deres spil er bedre end forventet og deres placering afspejler da også de gode takter. 2 pladser over forventningerne er en god position for Fremad Amager, og de har kvaliteterne til at blive ved.

Vores bud på slutplacering Fremad Amager forbliver, efter vores tro, på 6. Pladsen. De har alle muligheder for at blive på 6. Pladsen med deres gode spillere.





Hold Frem
Forventet placering 5.
placering i tabellen netop nu 7.
beskrivelse Frem har spillet en god sæson, ja faktisk nogenlunde på niveau med forventningerne som var sat til holdet om en 7. Plads. Så alt i alt en udmærket efterårssæson for Frem, hvor de næsten formåede at holde sig til de forventninger der var sat til dem inden sæsonstart. De har vundet 7 kampe, spiller 7 kampen uafgjort og til sidst har de tabt 3 kampe.

Vores bud på slutplacering Vi tror Frem ender på 4. Pladsen i Viasat-sport-Divisionen. Nogle vil måske mene dette er et lidt for højt bud, men vi mener alligevel det er meget realistisk.




Hold Kolding
Forventet placering 10.
placering i tabellen netop nu 8.
beskrivelse Kolding ligger ligesom en del andre hold også bedre end forventet. Kolding har spillet mange utrolige gode kampe, men har i andre skuffet gevaldigt. Det har ført til 7 sejre, 6 uafgjorte og 4 nederlag.

Vores bud på slutplacering Vi tror Kolding slutter på 8. Pladsen ligesom de også ligger på lige nu.







Hold Lyngby
Forventet placering 2.
placering i tabellen netop nu 9.
beskrivelse Lyngby har skuffet katastrofalt. Efter mange elendige kampe ligger Lyngby på en meget skuffende 9. Plads i Viasat-Sport-Divisionen. Og efter som de var spået til at få en 2. Plads vil mange nok mene at både trænere og spillere burde fyres, men dette ville være synd. Lyngby har en god trup og træner, og derfor kan det være tilfældigt at de ligger som de gør. Når man er inde i en dårlig stime kan det nemlig ofte fortsætte, så måske de kan få gang i sejrsrækken igen efter vinterpausen.

Vores bud på slutplacering Efter de har spillet en så katastrofal sæson er vi lidt i tvivl. Lyngby burde være et tophold, men har som sagt skuffet meget. Men vi tror ikke de formår at rykke op i tabellen i denne sæson, selvom de har spillermaterialet til det. 9 .pladsen slutter de på.




Hold Ølstykke
Forventet placering 11.
placering i tabellen netop nu 10.
beskrivelse Ølstykke ligger hvor de skal. De har spillet så godt som de nu kan med den trup de har og derfor er der ikke så meget at skrive. Selvfølgelig er der plads til forbedringer på holdet, men det kommer ikke i nedrykningsfare og samtidig kommer de heller ikke til tops.

Vores bud på slutplacering Som skrevet i beskrivelsen bliver Ølstykke ikke et tophold, men heller ikke et hold der direkte kommer til at kæmpe for ikke at rykke ned. Vores bud er en 11. Plads.




Hold Brabrand
Forventet placering 14.
placering i tabellen netop nu 11.
beskrivelse Selvom Brabrand ligger bedre end forventet har de ikke formået at få noget ordentligt spil i gang. De sjusker i kamene, og det bliver straffet. De har dog formået at vinde 5 kampe og spille 4 uafgjort. Men herudover er det blevet til 8 nederlag. Brabrand ser ikke særlig lovende ud!

Vores bud på slutplacering Brabrand ender som nr. 15, kun med Thisted som dårligere hold. Så det bliver en nedrykning for Århus-klubben.




Hold Århus Fremad
Forventet placering 15.
placering i tabellen netop nu 12.
beskrivelse Her er faktisk præcis det samme at skrive som i beskrivelsen af Brabrand. Altså de har spillet elendigt og har faktisk været heldige med at trække hele 5 sejre hjem. De sjusker for meget og de fortjener faktisk næsten at rykke ned bare pga. det. Århus Fremad ligner ikke et hold der kan klare sig i Viasat-Sport-divisionen.

Vores bud på slutplacering Århus Fremad ender lige over den anden Århus-klub Brabrand. 14. Pladsen bliver en realitet og dermed må de indstille sig på 2. Divisionsfodbold fremover i Århus Fremad.




Hold Fredericia
Forventet placering 9.
placering i tabellen netop nu 13.
beskrivelse Fredericia har skuffet i denne sæson. De skulle have været på en højere plads end de er og det kan de vel kun undskylde. For de har både spillerne og evnerne til at rykke højere op i ligaen. Men som sagt ligger de altså og spræller i den forkerte ende af tabellen. Måske endda en mulig nedrykningskandidat .

Vores bud på slutplacering Fredericia slutter på en 13. Plads. Altså de formår lige at holde sig i Viasat-Sport-divisionen.




Hold Næstved
Forventet placering 12.
placering i tabellen netop nu 14.
beskrivelse Næstved har spillet under niveau. Faktisk langt under niveau. Men de har alligevel fået en udmærket placering som dog er under klubben forventninger. Men Næstved har et godt hold og vi tror det er tilfældigt at de ligger længere nede end forventet.

Vores bud på slutplacering Næstved rykker lidt op i tabellen og ender på 10. Pladsen. Ikke langt fra nedrykningsstregen og alligevel ikke direkte nedrykningskandidat er.




Hold Herfølge
Forventet placering 7.
placering i tabellen netop nu 15.
beskrivelse Herfølge er også et af de hold der har skuffet. De har et godt hold og igen er det utroligt at de ikke ligger bedre i Viasat-Sport-divisionen. Herfølge var faktisk spået til en placering lige over midten og nu ligger de altså og roder nede i bunden. Måske kommer de endda til at kæmpe for ikke at rykke ned i 2. Division.

Vores bud på slutplacering Vi tror ikke de rykker ned, men de får stadig en skidt placering. 12. Pladsen bliver nok en realitet.







Hold Thisted
Forventet placering 16.
placering i tabellen netop nu 16.
beskrivelse Thisted var sammen med AGF det eneste hold der levede op til forventningerne. Forventningerne til Thisted var dog ikke så godt og leve op til. Holdet var spået til at få bundpladsen i Viasat-Sport-Divisionen, og har også fået det. Og med kun én sejr og hele 12 nederlag ser det usædvanligt svært ud for Thisted frem mod forårssæsonen.

Vores bud på slutplaceringVi tror ikke Thisted overlever i Viasat-Sport-Divisionen. Der rykker ned og får en katastrofe placering, som nr. 16..! Så næste sæson bliver en sæson uden Thisted i Viasat-Sport-Divisionen.





Dermed ser vores bud på tabellen efter sæsonen sådan ud:

1.   AGF
2.   sønderjyskE
3.   AB
4.   Frem
5.   Køge
6.   Fremad Amager
7.   HIK
8.   Kolding
9.   Lyngby
10.   Næstved
11.   Ølstykke
12.   Herfølge
13.   Fredericia
14.   Århus Fremad
15.   Brabrand
16.   Thisted

Så AGF og SønderjyskE spiller efter denne sæson i SAS-ligaen, mens Århus Fremad, Brabrand og Fredericia må nøjes med at spille i 2. Division. Resten af holdene forbliver selvfølgelig i Viasat-Sport-Divisionen.
« Seneste Redigering: 16 Apr 2007, 16:03 af AGF » Logged

AGF
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #36: 16 Apr 2007, 16:59 »

Januar 2007!




Årets priser - 1. Januar 2007


Danmarks ligaer har i denne sæson budt på flere spændende overraskelser. Flest i Viasat-Sport-Divisionen, men også en del i SAS-Ligaen. Den største overraskelse over dem alle er nok FCK's meget skuffende placering på 6. pladsen, og med hele 15 point op til 1. pladsen. Derudover har Horsens også ovrasket. Horsens ligger på nuværende tidspunkt på 3. pladsen i SAS-Ligaen. Disse overraskelser skyldes selvfølgelig mest spillerne. Vi har kigget lidt på de uddelte priser til spillerne og givet vores bud på hvorfor lige netop disse spiller har vundet prisen.


Årets spiller i SAS-Ligaen:


1. Morten Duncan Rasmussen. Den tidligere AGF'er har i dette år scoret forholdsvis mange mål og er kun blevet bedre og bedre. Det er vores bud på hvorfor Morten Rasmussen har vundet prisen som årets spiller.
2. Morten Nordstrand.
3. Rajko Lekic.

Årets spiller i Viasat-Sport-Divisionen:

 1. Peter Graulund. AGF'eren har ligesom Morten Duncan Rasmussen scoret mange mål. Han er en af de åbenlyse årsager til at AGF ligger så godt som de gør og derfor har Peter Graulund vundet prisen som Årets spiller i Viasat-Sport-Divisionen.
2. Claus Nielsen.
3. Yaro Yaro.


Desuden har:

Thorbjørn Holst
vundet prisen for årest unge spiller i Viasat-Sport-Divisionen.

Morten Duncan Rasmussen vundet prisen for årets unge spiller i Danmark.

Morten Duncan Rasmussen vundet prisen for årets U21 talent i Danmark.

Martin Spelmann vundet prisen for årets U19 talent i Danmark.

Thomas Ramsdal vundet prisen for årets U17 talent i Danmark.



Dermed kan man jo kun sige at Morten Duncan har været den spiller i Danmark der har vundet flest priser. Flot af den unge Brøndby angriber. Han har en stor fremtid foran sig!





AGF henter Mika Ääritalo - 1. Januar 2007

Manden på billedet til højre er spilleren som AGF har skrevet kontrakt med. Mika Ääritalo hedder han og han skal være med til at kæmpe for den oprykning der er så vigtig for Århus-klubben. Mika bliver hentet i FC TPS og har tidligere spillet 3 sæsoner for Aston Villa, dog uden at få spilletid på første holdet.

Den 21-årige Mika Ääritalo spiller på den offensive midtbane, centralt eller på venstre-kanten. Derudover kan han også bruges i angrebet hvor han har scoret 5 gange i de 12 kampe han har spillet for FC TPS. Hans største force er nok hans hovedspil, hvor han da også ofte er farlig. Derudover er han utrolig hurtig til at beslutte sig, hvilket kan være en kæmpe fordel oppe foran mål.

Mika Ääritalo er fra Finland og har stadig sin første landskamp til gode. Dog har han spillet en enkelt kamp for Finlands U21 landshold, og ikke scoret nogle mål.

Begge klubber er enige om ikke at oplyse summen af handlen, men det forventes at han er købt for omkring 200.000 danske kroner. Kontrakten løber frem til sommeren 2010.








Endnu en spiller til fredensvang - 4. Januar 2007


Denne gang handler det om den unge forsvarsspiller Christian Sørensen. Et ungt og stort talent fra Lyngby.
Christian Sørensen kommer nok ikke på holdet med det samme, men kan spille sig ind på holdet i købet af en lang proces.

Den 20-årige dansker har skrevet kontrakt med AGF indtil 2010 og prisen for spilleren kendes ikke. Men han kan spille i centerforsvaret og på højrebacken og er kun højrebenet.

Christian Sørensen får nr. 14 i AGF, og skal hjælpe til med at oprykningen bliver en realitet.





Succes spiller forlader ”De hviiee!” - 18. Januar 2007



Den succesrige, nu tidligere AGF’er, Lars Pleidrup skifter med øjeblikkelig virkning til SAS-Ligaklubben Brøndby. Her skal kantspilleren, der både kan spille i højre- og venstre-siden, kæmpe mod de større navne som f.eks. Mads Jørgensen, Kasper Lorentzen og Thomas Rasmussen.

Lars Pleidrup var ellers virkelig begyndt at blive en vigtig del af holdet. Han har alene i denne sæson lagt op til 6 mål, i blot 11 kampe, og samtidig scoret 2 mål. Men måske er det også derfor Brøndby har valgt at byde på den dygtige dansker.

Den 25-årige Lars Pleidrup har endnu ikke spillet nogen landskampe, men måske har han chancer for at kommer på landsholdet i de 3½ år, kontrakten binder ham til Brøndby.
Prisen kendes ikke helt præcist, men skulle ifølge vores oplysninger ligge på omkring 650.000 danske kroner.








Brasilianer til AGF - 18. Januar 2007



Den lille brasilianer Murilo Tuchê skifter med øjeblikkelig virkning til AGF fra den brasilianske klub, Vitória. Den centrale forsvarsspiller har efter vores oplysninger kostet omkring 150.000 danske kroner for AGF. Kontrakten binder ham til klubben til sommeren 2010.

Brasilianeren er kun 18 år og derfor har han heller ikke spillet nogle kampe for Brasilien, men han har et stort talent så det er ikke umuligt at det kommer en gang.






Brøndbys spådom går måske I opfyldelse - 20. Januar 2007

“I 96 spillede I med om guldet… I 07 kan i vinde 1. Division”
Sådan så tifoen ud dengang AGF sidst spillede I SAS-Ligaen mod Brøndby. Og denne spådom kan meget vel blive en realitet. AGF ligger nemlig lige nu på 1. Pladsen, dog kun med 2 point ned til anden pladsen.
Derfor har AGF heller ikke hentet de store forstærkninger i denne vinterpause. Selvfølgelig har de hentet nogle spillere, men de fleste er unge talenter som højst sandsynligt først slår i gennem om flere år.

Man kan også sige AGF fortjener at spille i SAS-ligaen, da de for det første har et større tilskuergennemsnit end mange af SAS-Ligaklubberne..! Deres spillere har kvaliteten til at spille højere end 1. Division og sidst men ikke mindst har AGF stadionet der bare ikke hører til i 1. Division.

Vi glæder os til at se AGF tilbage i SAS-ligaen efter denne sæson, så er spørgsmålet bare hvem de skal rykke op sammen med?
Logged

mrfair
Gæst
 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #37: 17 Apr 2007, 09:37 »

Bare bliv ved i samme stil. Spændende læsning.
Logged

mrfair
Gæst
 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #38: 24 Apr 2007, 15:14 »

Hvordan ser det ud med denne blog? Kommer der flere updates?
Logged

AGF
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #39: 21 Maj 2007, 22:06 »

Ja det gør der..

Har igen haft lidt meget da jeg bla. har været i tyskland med skolen i 10 dage på noget udveksling.. men det kommer!
Logged

AGF
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
AGF - Ny storhedstid?
« Svar #40: 26 Maj 2007, 18:48 »

Februar 2007!




Opdatering af transfervinduet - 1. Februar 2007

FCK var det hold der sikrede sig de to dyreste spillere I dette transfervindue. Det er naturligvis deres nyindkøbte Sergiy Nazarenko, som de angiveligt har betalt næsten 30 millioner kroner for at hente til klubben fra Dnipro. Derudover er det den nu tidligere Lokomotiv Moscows spiller, Branislav Ivanovic, som de har betalt mere end 20 millioner kroner for.
Dermed har FCK på blot disse to indkøb brugt ca. 50 millioner kroner. Men hvis man ligger alle indkøb, foretaget af FCK, i denne sæson sammen sniger beløbet sig op på over 110 millioner danske kroner..!
Samtidig har de kun solgt for 14 millioner kroner, og derfor har de i denne sæson haft en rigtig stor udgift i spillerhandler.

Horsens var de mest aktive i dette transfervindue med seks nye spillere. Den samlede sum af disse spillere holder sig dog under en million.

I AGF hentede mand tre nye spillere. Mika Ääritalo, Christian Sørensen og til sidst Murilo Tuchê. Prisen for disse spillere sniger sig op 320.000 kroner.




Peter Graulund udgiver bog - 8. Februar 2007

Peter Graulund udgiver en bog om sit liv, og om hans karriere som professional fodboldspiller. Bogen er 215 sider lang og beskriver grundigt alt hvad han har foretaget sig under sin karriere. Men når han allerede nu vælger at udgive en bog, hvad så hvis han bliver solgt til Chelsea og bliver fast mand? Så kommer det jo ikke med i bogen.
”Nu er det ikke lige noget der kommer til at ske, men hvis det sker så vil jeg love jer at skrive en ny bog og give pengene tilbage på den gamle” udtalte Peter Graulund med et smil i øjet. ”Jeg har længe følt at en bog ville være på sin plads, og ja, nu har jeg haft den fornødne tid.” fortsætter Peter Graulund.
Graulunds bog kommer til at hedde ”Peter Graulund – AGF står først”. Denne titel skal beskrive hans dybe kærlighed til AGF, og han fortæller også en masse om AGF i sin bog.

Peter Graulund har endnu ikke designet bogens ydre, men det kommer snart siger den 30-årige AGF angriber. Bogen udkommer da også allerede om to uger, så lidt travlt har han da.

Vi har allerede nu læst bogen igennem og vi giver den fuldt hus, hvad angår stjerner..! Han formår virkelig at fange læseren og fortæller på en spændende måde om livet som fodboldspiller. Her er et lille uddrag fra en kamp den 16 august 2003, AGF-FC Midtjylland:

”Jeg husker det tydeligt. Jeg står på midten af banen. Vi har lige givet bolden op. Spiller bolden rundt et par gange hvorefter Razak Pimpong stjæler bolden alt for nemt Jeffrey Aubynn. Han sprinter ned af linjen og snyder nogle af vores forsvarsspillere hvorefter han servere bolden for Mohamed Zidan som desværre score. Det giver et sæt i tilskuerne, og i et stund var det som om tilskuerne var gået hjem. Et så tidligt mål fik dem til at være stille! Dog kom de hurtigt med og sang sig tilbage. Det var måske det der gjorde at vi fik så meget overskud og at FC Midtjylland fik angst. I hvert fald får jeg en nem chance, efter en fejl-tilbagelægning, hvilket jeg sikkert udnytter. Jeg sprinter ud til AGF tilhængerne og jubler alt hvad jeg kan.
Så var det som om kampen døde en smule. Faktisk skete der ikke ret meget mere før ca. 4 minutter før pausen, hvor Morten Duncan Rasmussen bringer os foran med 2-1. Tilskuerne er ellevilde og jubler os virkelig ud i omklædningsrummet!
Anden halvleg for ligesom første halvleg den værst tænkelige start. Først udligner Mohamed Zidan, og 4 minutter senere sender Michael Hansen, FC Midtjylland på sejrskurs.
Men ligesom i første halvleg svarede AGF hurtigt igen. Kasper Kure scorer et let mål og bringer os på 3-3. I en periode var det virkelig os der var ovenpå og spillede utrolig flot fodbold. Men så fik Morten Petersen et tåbeligt rødt kort, og sikrer os andre en vanskelig sidste halv time. Heldigvis får FC Midtjylland ikke scoret og det gør at vi til sidst kan bringe os foran på et straffespark, taget af Morten Duncan Rasmussen og begået mod mig. Og med kun 5 minutter igen skal vi holde den. Jeg er virkelig glad og føler virkelig at jeg er en del af denne sejr, jeg er så sikker på at vi får. Og ganske rigtigt fik vi sejren. Men den endte ikke kun 4-3. Den endte 5-3. Jeg kunne nemlig efter at have løbet næsten en banelænge sikkert score. Tilskuerne går amok, da jeg minuttet efter bliver skiftet ud til fordel for Josta Dladla. Jeg er ligeved at knibe en tåre, og efter som jeg ved at jeg kun har 1 hjemmekamp tilbage i denne omgang, vækker det virkelig nogle følelser inden i mig. Det var den dag jeg virkelig fandt ud af at jeg var AGF’er. Jeg blev i øvrigt kåret som man off the match.”


Bogen kan købes stort set alle steder og koster 300 kroner.
Logged

AGF
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
AGF - Ny storhedstid?
« Svar #41: 26 Maj 2007, 19:51 »

Marts 2007!




Anders Nielsen forlænger - 31. Marts 2007

Den succesrige AGF-træner Anders Nielsen forlængede i dag sin kontrakt med 2 år, så han er bundet til klubben indtil sommeren 2009. Her skal Anders Nielsen forsøge at få AGF etableret i superligaen næste sæson, hvis de altså rykker op, og derefter komme op i tabellen. Hvis dette lykkes kan Anders Nielsen se frem til endnu en kontraktforlængelse .
”Jeg er utrolig glad for det her! Det er en stor ting for mig at få sin kontrakt forlænget hos klubben der betyder så meget for en. Det svarer nok lidt til at blive genansat efter en fyring. Så glad er jeg i hvert fald!” Sagde en rigtig glad AGF træner til os.

Men det var ikke kun Anders Nielsen der forlængede kontrakten i dag. Også assistent træner, Jesper Tollefsen, og den fysiske træner, Anders Halskov forlængede deres kontrakter med AGF i dag. Begge med 3 år.
Logged

AGF
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
AGF - Ny storhedstid?
« Svar #42: 04 Jun 2007, 22:21 »

April 2007!




Sublimt spil af White sikre AGF sejr - 1. April 2007
Fantastiske Jeremiah White

 

Det var en rigtig god Jeremiah White der I dag var med til at sikre AGF sejren over Kolding på Kolding Stadion. Det var en smuk solskinsdag, og AGF spillede en fantastisk omgang fodbold. Efter vores mening var Jeremiah White den vigtigste AGF’er da han både scorede til 0-1 og lagde op til slutresultatet 0-2. Alligevel var det Ole Budtz der fik æren af at blive kåret som man off the match. Han havde dog også en udmærket dag!
1-0   målet til AGF kom først i sidste minut af 1. Halvleg. Et fantastisk spark af Jeremiah White, placeret helt oppe i hjørnet. En klar kandidat til årets mål.
2-0   Kom efter et glimrende indlæg fra samme Jeremiah White som scorede til 1-0. Inde i feltet er det Mika Ääritalo der når højest og header flot bolden i mål. Hermed sikrer han en vigtig 2-0 sejr til de hvide fra Århus.


Kampen i tal!

Resultat: 0-2
Målscorere:
Jeremiah White, AGF (44.)
Mika Ääritalo, AGF (61.)
 

Kampens dommer: Jan Lind
Kampens tilskuertal: 1163




AGF sejre over Herfølge - 8. April 2007
Olof Persson, her sammen med Brian Steen Nielsen

Det var et godt spillende AGF hold der I dag vandt 2-1 hjemme mod Herfølge. Efter 24 minutter scorede Michael Vester til 1-0. Målet lignede lidt en blanding mellem en afslutning og et indlæg, men hvis det var tiltænkt som en afslutning var det en afslutning af superklasse.
Herefter blev AGF endnu bedre og intet kunne stoppe dem. Og det resulterede også i endnu et mål blot 5 minutter senere. Det var Olof Persson der flot kom højst inde i feltet og elegant headede bolden op i højre målhjørne. Flot mål af AGF-forsvareren.

I anden halvleg udnyttede Martin Christensen en fejl i AGF forsvaret og reducerede til slutresultatet 2-1.
Man off the match blev Olof Persson.


Kampen i tal!

Resultat: 2-1
Målscorere:
Michael Vester, AGF (24.)
Olof Persson, AGF (29.)
Martin Christensen, Herfølge (74.)

 

Kampens dommer: Morten Jørgensen
Kampens tilskuertal: 6132




Lokalopgør med AGF som vinder - 14. April 2007
Peter Foldgast

En nogenlunde lige kamp mellem Århus Fremad og AGF. Sådan vil de fleste nok karakterisere denne kamp. Det er dog ikke helt min mening. AGF skaber mange flere chancer end Aarhus Fremad, og det mener jeg er nok til at bevise at AGF spillede bedst i dag. Det var jo også AGF der vandt denne kamp. Først Jeremiah White der bringer AGF foran, herefter Peter Foldgast der øger AGF føringen, før Martin Strøm får reduceret på straffespark.
Man of the match blev ganske fortjent Mika Ääritalo, der spillede en helt forrygende kamp for de hvid-blusede fra Fredensvang. Indtil videre ser det ganske fornuftigt ud at satse på denne spændende unge spiller.


Kampen i tal!

Resultat: 1-2
Målscorere:
Jeremiah White, AGF (11.)
Peter Foldgast, AGF (77.)
Martin Strøm, Aarhus Fremad (86.)

 

Kampens dommer: Henrik Kristensen
Kampens tilskuertal: 3854





Overbevisende AGF sejr - 22. April 2007
Storspillende Kári Árnason

Efter sigende har spillerne i AGF været på druk for at fejre deres 4-0 sejr mod Ølstykke. Det var også fuldt fortjent da de havde alt spillet i kampen, og dermed også skabte klart flest chancer.
Allerede fra første minut var det AGF der sad på sagerne på NRGi Park i Århus. Det bar lynhurtigt frugt da Kári Árnason allerede efter 5 minutters spil sendte bolden i mål til 1-0, efter et hjørnespark taget af Michael Lumb. Dette satte virkelig gang i de 6127 tilskuere der var samlet på denne smukke solskinsdag i Århus.
Det var da også spillerne fra smilets by der igen kunne juble efter 11 minutter. Denne gang sendte Jeremiah White sit 7 ligamål i kassen.
Så skulle vi vente helt til det 57. Minut før der igen blev scoret. Denne gang sendte Peter Graulund på vej til drømmeverdenen om en virkelig storsejr.
Til aller sidst kunne Rasmus Katholm så sparke bolden i mål til 4-0 og dermed sikrer AGF en fantastisk dag i sommervarmen.

Michael Lumb spillede en rigtig god kamp og med sin direkte indflydelse på tre af AGF’s mål sikrer han sig også titlen som man of the match. Andre kandidater til denne titel kunne have været: Peter Graulund, Ole Budtz, Jeremiah White eller Jens Gjesing der alle spillede en superkamp.




Kampen i tal!

Resultat: 4-0
Målscorere:
Kári Árnason, AGF (5.)
Jeremiah White, AGF (11.)
Peter Graulund, AGF (57.)
Rasmus Katholm, AGF(90.)

 

Kampens dommer: Morten Jørgensen
Kampens tilskuertal: 6127





AGF misbruger chancerne - 29. April 2007
Peter Graulund brændte alt for meget i dag!



En meget kedelig kamp var det tilskuerne på Fremad Amagers stadion, Sundby Idrætspark, blev vidner til. Til trods for at det var en kedelig kamp skabte AGF mange store chancer, men misbrugte dem alle! Ikke et eneste mål blev det til i 0-0 kampen.
Alexandrs Roslov blev man of the match på trods af kun en middelmådig præstation fra den forholdsvis unge back.


Kampen i tal!

Resultat: 0-0

 [/b]
Kampens dommer: Heine Sørensen
Kampens tilskuertal: 953





Screenshots - 30. April 2007

Nu er der tre screenshots klar med: Ligatabel, Topscorerliste & gennemsnitlig karakter. Her er de:



Først ligatabbelen:


Så topscorerlisten:


Og til sidst gennemsnitlig karakter i kampene:
« Seneste Redigering: 04 Jun 2007, 22:38 af AGF » Logged

fcm-star
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #43: 04 Jun 2007, 22:27 »

Mega god blog du har gang i her. Dit sprog får en lyst til at læse videre. God god blog, forsæt..
Logged

Arsenal!

MLL
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: AGF - Ny storhedstid?
« Svar #44: 05 Jun 2007, 11:14 »

En af de bedste blogs jeg har set herinde.. rigtigt flot arbejde
Logged

Tilbage på FmF Opstemt

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010