3# Arbeit, Fußball, Leidenschaft

 

[szukizek]

1# Historien

Historien om VfL Wolfsburg er fortællingen om den lille "arbejderklub", der mod alle odds kørte fra de store giganter. Det hele startede i 1945 i skyggen af de rygende skorstene fra Volkswagen-fabrikken. I årtier var klubben blot et lokalt indslag i de lavere rækker, men bag kulisserne voksede en ambition i takt med de biler, der rullede af samlebåndet.

Det helt store gearskifte kom i 1997, da klubben for første gang brød gennem lydmuren til Bundesligaen. Men det var i 2009, at Wolfsburg for alvor skrev sig ind i historiebøgerne. Under den benhårde Felix Magath blev holdet forvandlet til en ustoppelig maskine. Med den legendariske angrebsduo Edin Džeko og Grafite i front overrumplede de hele Tyskland og sikrede klubbens første og eneste mesterskab. Byen eksploderede i grøn jubel, da de undertippede "ulve" løftede sølvfadet.

Siden da har rejsen budt på både pokaltriumfer i 2015 og dramatiske kampe for overlevelse. I dag er klubben kendt som en moderne Bundesliga-magt med et stærkt dansk islæt, hvor spillere som Jonas Wind og Joakim Mæhle fører arven videre. Fra fabriksklub til tysk mester – VfL Wolfsburg har bevist, at man med den rette motor kan nå helt til tops.

[szukizek]

2# Presæson

Græsset på træningsanlægget duftede stadig friskt, da spillerne luntede mod omklædningsrummet. Man kunne mærke en ny energi i truppen, de tunge løb og de evige clearinger fra den gamle kontrataktik var skiftet ud med hurtige kombinationer og korte afleveringer.
Især holdets centrale midtbanespillere lignede folk, der havde fået deres frihed tilbage. De var ikke længere blot arbejdsheste, men arkitekter.

Men i direktionsgangen og i trænerens kontor var stemningen mere afmålt. Den sidste testkamp inden pokalturneringen havde efterladt en snert af usikkerhed. Selvom stilen var rigtig, haltede udførelsen stadig. Klubben så ikke sig selv som en ligemand til Werder Bremen i tabellens bløde mellemvare de ville op, hvor luften var tyndere.

Manageren kiggede ud over banerne og lod blikket hvile på de tre ord, der prydede muren: Arbeit, Fußball, Leidenschaft. Han vidste, at den smukke fodbold ikke kom af sig selv. Der ventede mange timer på træningsbanen, før de flotte takter på banen kunne veksles til den dominans, som klubbens ambitioner krævede.

[szukizek]

3# Transfer

Det var et sandt svingdørs-scenarie, der udspillede sig i klubben denne sommer. Hele 19 nye ansigter trådte ind over dørtærsklen, og truppen gennemgik en forvandling af de helt store. Fra de rutinerede kræfter til de unge håb, blev alt sat i spil for at forme en ny æra. Men det var ikke kun friske ben, der mødte op, de langvarige skader til både Vavro og Jeanuël Belocain kastede straks mørke skygger over forsvarsplanerne. Ledelsen måtte handle hurtigt, og valget faldt på Monterisi, der blev hentet ind som den nødvendige brik i det centrale forsvar. Samtidig var spejderne på overarbejde for at erstatte Killian Fischer. Løsningen blev Terzic, en venstre-wingback, hvis ankomst skabte en ny dynamik på holdet. Nu skulle Joakim Mæhle og Kumbedi ud i en direkte duel om pladsen på den modsatte back. I angrebet var luften tyk af forandring. Jonas Wind havde gjort det klart, at hans tid i klubben var ved at rende ud, og da West Ham lagde 41 millioner på bordet, blev skiftet en realitet. Som en del af den store rokade blev den franske komet Mathys Tel hentet ind på en lejeaftale fra Tottenham – en aftale, der gemmer på en astronomisk købsoption på 200 millioner, hvis han for alvor slår igennem. Selvom den centrale midtbane lige nu står stærkt, tikker uret for klubikonerne Maximilian Arnold og Christian Gerhardt. Sammen med Christian Eriksen udgør de en erfaren, men aldrende trio, som klubben ved, har en udløbsdato. Derfor blev den 21-årige Mika Baur hentet i Paderborn. Han skal sammen med Bence Dardai udgøre fremtidens motorrum. Blandt de mange nye lejesvende finder man også Adam Daghim og Jesper Lindstrøm. Mens Daghim skal kæmpe en hård kamp mod Patrick Wimmer om minutterne, er Lindstrøm på en personlig mission for at genfinde den magi, han tidligere viste i Frankfurt og Brøndby. Småskader, har drillet ham i presæsonen, som har placeret ham i en rotationsrolle, hvor han skal presse både Eriksen og Majer centralt, men også kunne træde til på kanten. Til sidst blev der også ryddet op i rækkerne. Jenson Seelt, der var lejet ind, viste sig at være for dyr en post på budgettet i forhold til hans udsigt til spilletid. Med de nye defensive forstærkninger var vejen til startopstillingen lang, og han blev derfor sendt tilbage til Sunderland.

[szukizek]

4# 12 kampe

Manageren rettede blikket mod den opdaterede tabel, der lyste op på væggen i kontoret. Det var ikke længere blot en drøm om at klatre væk fra det bløde mellemvare – virkeligheden var langt mere imponerende.
Efter de første 12 kampe lå VfL Wolfsburg på en sensationel 2. plads i Bundesligaen. Med 7 sejre, 4 uafgjorte og kun ét enkelt nederlag havde holdet samlet 25 point. De var ikke bare ligemænd til hold som Dortmund og Bayern München; de lå foran dem. Den nye stil med hurtige kombinationer og korte afleveringer havde båret frugt hurtigere end nogen turde håbe på.

Arbejdet fra arkitekterne på midtbanen, Eriksen og Arnold, havde skabt et fundament, der nu udfordrede selve toppen af tysk fodbold. Forsvaret, anført af Monterisi og beskyttet af Grabara, havde kun lukket 9 mål ind – en defensiv jernmur, der kun blev overgået af topholdet fra RB Leipzig.

Men manageren lod sig ikke rive med. Han så de 23 scorede mål og vidste, at Mathys Tels 11 træffere og Mæhles utrættelige løb var motoren i denne succes. Men afstanden op til RB Leipzig på førstepladsen var stadig på 5 point, og de var endnu ubesejrede.

Han kiggede igen på ordene på muren: Arbeit, Fußball, Leidenschaft. Luften var blevet tyndere nu, præcis som direktionsgangen havde krævet, men presset var også vokset. Bag dem lurede Stuttgart og Leverkusen, klar til at straffe det mindste fejltrin.
"Vi er jægerne nu," tænkte han og satte en cirkel om den næste træningssession. Succesen var ikke et slutpunkt, men en invitation til at arbejde endnu hårdere for at holde fast i den Champions League-plads, der nu føltes så tæt på.