#51 Youth to Gold

 

[Broen13]

En drøm fra Paris til Rom — fra Auxerre over Frankfurt til den evige stad.
Nogle spillere fødes ind i klubben, andre vælger den bevidst og bærer ansvaret som deres eget.
Det handler om rødt og guld – og hjertet bag trøjen.

Spillerprofil
Navn: Evan N’Dicka
Født: 20. august 1999 – Paris, Frankrig
Klub: A.S. Roma
Position: Venstre stopper / midterforsvarer
Højde: 192 cm
Kontrakt til: juni 2028

Aktuelt niveau & data
Evan N’Dicka er formet i Auxerres ungdom og slog igennem i Eintracht Frankfurt, før han valgte Roma som næste skridt.
Netop derfor er hans rolle så vigtig i den fase, klubben står i nu.
Mens akademiet leverer nye navne til førsteholdet, er det N’Dicka, der holder roen bagtil og binder den unge kerne sammen.

Han leverer en sæson med stabilt højt niveau:
– en af truppens bedste gennemsnitsvurderin ger blandt udespillerne
– topscorer i bagkæden på vundne hovedstødsdueller
– blandt lederne på tacklinger, clearinger og afskæringer pr. kamp

Tallene fortæller om en forsvarsspiller på international klasse – en, der løfter dem omkring sig og gør det nemmere at slippe akademispillerne løs højere i banen.

Kerneegenskaber – hvorfor han fanger mit øje
– Fysisk dominans: 192 cm, stærk i kroppen og med timing i hovedspillet, der gør ham dominerende i begge felter.
– Fart i bagkæden: Han kan løbe omstillinger op og dække store rum alene, hvilket giver frihed til, at vores unge backs og midtbaner kan være aggressive.
– Venstrebenet balancepunkt: Som naturlig venstre stopper giver han en helt anden vinkling på opspillet, når vi skal spille os igennem presset.
– Stille ledertype: Han råber ikke højest, men hans stabilitet og duelstyrke gør ham til en naturlig reference for yngre spillere omkring ham.

Taktisk rolle i holdet
I vores 4-2-3-1-system er N’Dicka den venstre søjle i midterforsvaret.

Defensivt:
– han lukker venstre halvrum ned, dækker bag venstrebacken (typisk Salah-Eddine) og tager kampen mod både fysiske nier-typer og indløbende kanter
– han er ankret i feltet ved indlæg, hvor han ofte tager ansvar for modstandernes farligste duelspiller
– han styrer offside-linjen i samspil med sin makker og sørger for, at bagkæden hænger sammen, selv når backerne er højt placeret

Offensivt:
– han er første venstre fod i opspillet, hvor han finder sekserne eller skubber bolden ud til backen for at sætte angrebet i gang
– han kan føre bolden frem og bryde kæderne med kontrollerede driblinger eller flade stikpasninger op gennem midten
– på dødbolde er han en konstant trussel i modstanderens felt

I omstillinger:
– han falder hurtigt af, beskytter rummet bag den fremskudte venstreback og tager ofte det første løb mod boldholderen i hurtige kontraer
– samtidig er han den, der samler holdet og sikrer, at de to sekser-typer foran ham ikke efterlader for store huller.

Kort sagt: N’Dicka er den voksne i rummet, når vores akademispillere og offensive profiler spiller med høj risiko længere fremme.

Udviklingsområder
– Koncentration i nøglemomenter: De få fejl, der sniger sig ind, kommer ofte i de største kampe – her skal fokus være 100% hele vejen.
– Disciplin i presset: Han kan blive lige aggressiv nok i gennembrudspresset og forlade sin zone, hvilket åbner rum bag ham.
– Boldrisiko under højt pres: Hans mod til at spille sig igennem presset er en styrke, men kræver skarp beslutningskvalitet, så vi ikke inviterer dumme omstillinger.
– Verbalt lederskab: Med den status han har, er næste skridt at dirigere kæden lige så tydeligt, som en klassisk “skraldemand” i midterforsvaret ville gøre.

Rolleprofil & potentiale
Primær rolle: Venstre midterforsvarer i en firback-bagkæde – boldspillende stopper, der dækker stort rum og vinder duellerne.
Sekundær rolle: Venstreback i en mere afventende 4-2-3-1, når vi vil stå lavere og lukke af.
Stilistisk sammenligning: Minder om en blanding af Rüdiger og Bastoni – aggressiv, fysisk stærk og venstrebenet med mod på bolden.

Vurdering & anbefaling
Nuværende niveau: 15/20
Potentiale: 17/20

Anbefaling:
– Fast starter som venstre midterforsvarer i 4-2-3-1 i alle nøglekampe; vores unge ryggrad har brug for den stabilitet, han giver.
– Bruges som mentor for de næste generationer af forsvarstalenter, der kommer op fra akademiet.
– Strategisk forberede, at større klubber kan komme med bud; have en klar plan for, hvilke egne talenter der skal stå klar, når N’Dicka på et tidspunkt ikke længere er her.
– Indtil den dag kommer, er han én af de bærende kræfter, hele projektet bygges op omkring.

Afsluttende bemærkning
Alle ved, at spillere som Evan N’Dicka sjældent bliver i én klub for evigt – især ikke i en verden, hvor større adresser hele tiden frister.
Men netop derfor bliver hans betydning i denne fase af Romas projekt endnu større.

Mens akademiet leverer navne som Pisilli og andre unge profiler, er det N’Dicka, der holder linjen, når det blæser.
Han giver forsvarssiden tyngde, så vi tør give de unge frihed.
Og når dagen kommer, hvor han måske skal videre, vil hans aftryk stadig kunne ses i den struktur, han har været med til at bygge op i 4-2-3-1’eren.

Når fremtiden skrives i Rom, er det spillere som ham, der bærer pennen – unge mænd med hjertet malet i rødt og guld.

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[warmon]

Fornuftig stime du har fået sat sammen, du er ikke så langt fra toppen som man kunne frygte!

[Broen13]

Ja det er heldigvis gået bedre siden september! Men der har været lidt for mange uafgjorte kampe, så der er lige et eller andet der skal tilrettes..

[warmon]

Ja det er heldigvis gået bedre siden september! Men der har været lidt for mange uafgjorte kampe, så der er lige et eller andet der skal tilrettes..

Det er heller ikke det nemmeste program du har haft synes jeg... Men dejligt du kæmper videre!

[Broen13]

November i Rom er normalt måneden, hvor man begynder at kigge mod foråret.
Denne gang er det måneden, hvor Roma mest af alt ligner et hold,
der forsøger at balancere på gelænderet mellem Serie A og Europa
– uden helt at beslutte sig for, om de vil op eller ned.

UEFA Champions League – 2. november 2027
Roma – Lyon • 2–0
M. Soule (19’), M. Koné (72’)

“Det her ligner sådan en aften, hvor Roma har læst på lektien,” konstaterer Morten. “De er faktisk mere franske end franskmændene – lidt kynisme, lidt tålmodighed og så en smule arrogance i de rigtige øjeblikke.”

Soule åbner ballet ved at vende ind i banen og lægge bolden i det lange hjørne, som om han har gjort det siden U12. Koné lukker den efter pausen med et fladt spark udefra, da Lyon bliver for modige i opspillet.

“Det minder lidt om sådan en eksamen, hvor du ikke helt har styr på pensum, men alligevel svarer rigtigt, fordi du er rolig,” siger Morten. “Lyon havde nok mere på papiret, men Roma havde mere i hovedet i dag.”


Serie A – 7. november 2027
Roma – Genoa • 1–1
N. Pisilli (58’)

“Det her… det er sådan en søndagskamp, hvor man godt kunne have været blevet hjemme og slået græs,” siger Martin tørt. Roma er bedst i det meste af kampen, men det eneste, de for alvor får ud af det, er Pisillis flotte udligning efter et dybt løb fra midtbanen.

“Han gør det jo rigtigt, drengen,” fortsætter han. “Men når du skal bruge så meget arbejde på at lave ét mål, og så lige får ét ind imod dig ved første dumme fejl, ja… så ender du på 1–1 og irriteret.”

Roma presser på til sidst, men uden den der tro på, at bolden virkelig vil ind. “Det er sådan en kamp, der ser fornuftig ud på statistikkerne og dum ud i tabellen,” som Martin opsummerer.


Serie A – 20. november 2027
Roma – Atalanta • 5–4
A. Dovbyk (7’, 63’), M. Soule (29’), N. Pisilli (51’), M. Koné (78’)

“Hvis vi lige glemmer, at nogen også skulle forsvare,” siger Martin, “så er det her jo ren lørdagsunderholdnin g.”

Roma fører, smider det væk, fører igen, smider det næsten væk igen – og vinder til sidst, fordi Koné beslutter, at nu er det nok, og sender bolden i nettet fra kanten. Dovbyk scorer to typiske ni’er‑mål, Soule banker et frispark ind, og Pisilli tjekker endnu en gang ind i målstatistikken.

“Det er sådan en kamp, hvor træneren har brug for kamillete, og fansene har brug for ørepropper,” griner Martin. “Men tre point er tre point – også når det ligner futsal på en dårlig indendørsbane.”


UEFA Champions League – 23. november 2027
Roma – PSV Eindhoven • 1–2
M. Soule (33’)

Roma kommer foran, styrer det meste – og taber alligevel. Soule scorer efter et mønsterangreb, hvor alt ser ud som på træningsbanen. Derefter beslutter holdet sig tilsyneladende for, at det må være nok.

“Det her minder mig lidt om, når man køber et garderobeskab i IKEA og stopper halvvejs,” siger Morten. “Du har gjort det meste af arbejdet, men hvis du ikke gider skrue de sidste skruer i, så vælter det på et tidspunkt. Det gjorde det så her.”

PSV får først udlignet og derefter vendt kampen på to situationer, hvor Roma hverken får blokeret skuddet eller dækket rummet bag bolden. “Det er små ting, men på det her niveau er små ting bare dyre,” konstaterer Morten. “Og man får altså ikke rabat, fordi man spiller med egne drenge.”


Serie A – 28. november 2027
Torino – Roma • 0–0

På papiret en af de kedeligste kampe i måneden. På tavlen en af de vigtigste. Torino får lov at være Torino: fysisk, tung, mange dueller. Men Roma holder stand, uden at miste hovedet eller få den dér klassiske røde, der plejer at dukke op i sådan en kamp.

“Det her er sådan en kamp, man aldrig laver highlights‑pakke af,” siger Martin. “Men det er også en af dem, hvor et ungt hold tidligere havde smidt det hele væk i 89. minut.”

Roma skaber lidt, men ikke meget. Til gengæld ser man noget, der ligner modenhed: de tager det ene point og går hjem. “Det er jysk fornuft pakket ind i romersk trøje,” som Martin formulerer det.

Calcio Onside – Roma mellem to hylder

På skærmen står to tabeller side om side: Serie A og europæisk rangliste. Roma som nummer 9 i ligaen – og nummer 26 i Europa.

“Det er lidt som at se en håndværker, der har råd til de gode værktøjer, men stadig bor til leje,” siger Martin. “De kan jo tydeligvis være med mod de store, men i Serie A mangler de stadig lige at få sat hylderne helt lige.”

Morten nikker langsomt. “I Europa ligner de et hold, ingen gider møde,” siger han. “I ligaen ligner de et hold, alle synes er lidt irriterende, men ikke rigtig farlige nok endnu. Det er som at være den dygtigste elev i parallelklassen – det er fint, men det giver ingen medaljer.”

De kigger på målscoren for måneden: 9–7. “Offensiven er jo egentlig fin,” siger Martin. “Men der er stadig for meget lotteri i, hvad der sker nede bagi. Den ene uge ser det solidt ud, den næste ligner det femmandsspil uden målmand.”

“Og alligevel,” tilføjer Morten, “står de her – uden at have købt en eneste løsning. Det er næsten mere provokerende for de andre end resultaterne er.” Han smiler skævt. “Hvis de en dag får defensiven til at ligne noget, der er blevet trænet i mere end ti minutter, så skal vi nok til at finde de store ord frem.”

Konkurrence

|

Kampe

|

Vundne

|

Uafgjorte

|

Tabte

|

Mål for

|

Mål imod

Alle turneringer

|

5

|

2

|

2

|

1

|

9

|

7

Serie A

|

3

|

1

|

2

|

0

|

6

|

5

Champions League

|

2

|

1

|

0

|

1

|

3

|

2

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[Broen13]

December 2027.
Set fra et hjørnekontor med udsigt over både balance, branding og banen:
Dan Friedkin ser på sin investering – og på sit hold.

Coppa Italia – 1. december 2027
Roma – Sassuolo • 3–2

Notat til mig selv:
“En pokalturnering flytter ikke EBITDA. Den flytter stemning.”

Jeg kan ikke forklare alle de taktiske detaljer, men jeg kan læse et scoreboard. Vi vinder 3–2 i en kamp, hvor mine folk hvisker, at vi burde have lukket den tidligere. For mig er det vigtigere, at vi overhovedet står i en situation, hvor det at rotere spillere og stadig gå videre er en mulighed.

Coppa Italia er en lav linjepost i budgettet, men en høj linjepost i kulturregnskabet. En sejr her betyder, at spillere på kanten af start‑11’eren får reelle minutter. Det betyder, at vi kan tale om “hele truppen” uden at lyde som en pressemeddelelse. 3–2 mod Sassuolo er ikke en stor business case. Men jeg ved, hvor meget det koster, hvis du mister et omklædningsrum. Det her er billig risikostyring.


Serie A – 4. december 2027
Roma – Inter • 1–0

Ejerens øjeblik:
Jeg kan kigge på en kamp som denne og næsten se regnearket foran mig. Inter betyder fuldt stadion, global seerinteresse og partner‑aktivering. Men tallene har ingen værdi, hvis vi ikke konkurrerer.

1–0 mod Inter er en linje på næste års kommercielle præsentationer. “Vi slår de store på hjemmebane” sælger bedre, end nogen power‑point‑grafik jeg kan købe. Jeg kan ikke bedømme backens positionering, men jeg kan godt se forskel på et hold, der forsvarer en føring, og et hold, der bare håber, tiden går. Det første ligner en investering, det andet ligner en udgift. I aften er vi det første.


UEFA Champions League – 7. december 2027
Roma – Bayern München • 1–0

Fra regneark til realitet:
Jeg bliver ofte spurgt, hvad Champions League “betyder økonomisk”. Svaret er: alt for meget til, at man kan reducere det til en enkelt cellereference.

1–0 mod Bayern er direkte indtægt – præmiepenge, koefficient, merchandise. Men mere interessant for mig er det indirekte: hvordan vores navn optræder i internationale medier, hvordan vores brand måles mod klubber, som traditionelt har været en hylde over os. Jeg er ikke født i Curva Sud. Jeg er vokset op med kvartalsrapporter. Men selv jeg forstår, at den her sejr gør noget ved Romas aktiekurs i fodboldverdenen, som ingen reklamekampagne kan kopiere.

Jeg kunne ikke forklare vores presse, om vi stod i 4‑3‑3 eller 4‑2‑3‑1. Men jeg kan se, at Bayern for første gang i lang tid ser mere forbavsede end overlegne ud på Olimpico. Det er en indikator, jeg godt kan læse.


Serie A – 12. december 2027
Sassuolo – Roma • 1–3

Svar på den rigtige måde:
Hvis Coppa‑aftenen mod Sassuolo var “risikospredning”, er det her “porteføljeoptimering”.

Samme modstander, denne gang i ligaen, og vi vinder 3–1 ude. Jeg kender godt historien om, at Roma tidligere har brugt den slags kampe til at sabotere sig selv. I år gør vi det modsatte. Vi bekræfter, at pokalsejren ikke var tilfældig, og at vi har et gulv for vores præstationer, ikke kun et loft.

Sportligt handler det om struktur, siger mine fodboldfolk. For mig handler det om, at vi begynder at ligne en virksomhed, der kan levere mod “mellemsegmentet” uden at skulle lave en kampagne ud af det. Der er ingen speciel fortælling omkring Sassuolo ude. Og det er netop styrken.


EA Sports FC Supercup – 16. december 2027 (Semifinale)
Milan – Roma • 2–2

Neutral bane, ikke neutral værdi:
Supercuppen er i høj grad et produkt. En pakke til tv‑selskaber og sponsorer, der gerne vil have deres logoer ind i en kamp, hvor kameraerne har mere fokus på show end på taktik.

Jeg ser den gennem to linser: eksponering og kompetitiv troværdighed. 2–2 mod Milan på neutral bane er perfekt på begge parametre. Vi viser os for nye markeder i en kamp, hvor vi ikke ligner statister. Billederne af vores trøjer, vores spillere, vores logo vil cirkulere uafhængigt af, hvordan slutresultatet falder i straffesparkskonkur rencen eller efterfølgende omtale.

Er det den mest sportsligt afgørende kamp? Nej. Er den vigtig, fordi den placerer Roma i samtalen om “de klubber, der tager med, når man laver et fire‑holds‑finale‑produkt”? Ja. Og det er ikke tilfældigt, hvem der bliver inviteret til den slags arrangementer næste gang.


EA Sports FC Supercup – 20. december 2027 (Finale)
Roma – Inter • 0–1

Tæt på historien – og lige forbi:
Fra et rent forretningsperspekt iv er finalen allerede en succes, så snart vi er der. Partnerne er glade, brandet er i billedet, og vi står på scenen, når hymnen spiller.

Fra et sportligt perspektiv er 0–1 et rødt tal i marginen. Jeg ved godt, at vi “spiller lige op”. Det står i de tekniske rapporter, og jeg har respekt for det. Men fodbold er på nogle måder mere ubønhørligt end forretning: der er ingen footnotes i pokalstatistikken. Enten vinder du, eller også gør du ikke.

Det her nederlag ændrer ikke på casen Roma. Men det minder mig om, at næste skridt ikke kan købes ved at lægge én spiller eller én træner ovenpå. Det er et spørgsmål om at få de samme mennesker til at tage næste mentale skridt sammen.


Serie A – 23. december 2027
Roma – Bologna • 1–0

Den type sejr, regnskabet elsker:
Efter en tabt finale er jeg mindre optaget af, hvordan vi spiller, og mere optaget af, om vi vinder.

1–0 hjemme mod Bologna er præcis den slags linje, man gerne vil have i sin månedlige bestyrelsesrapport: ingen drama, ingen krisefortælling, bare tre point, der holder os i Champions League‑feltet. Det lyder prosaisk, men kontinuitet er den mest undervurderede variabel i fodboldøkonomi. Hver gang vi undgår en mini‑krise, sparer vi os selv for støj, spekulationer og unødvendigt pres på systemet.

Jeg vil ikke kunne genfortælle alle detaljer fra kampen. Men jeg kan genfortælle, hvad den betyder: vi holder kursen.


Serie A – 26. december 2027
Como – Roma • 0–3

Boxing Day på italiensk:
Hvis man reducerer det hele til tal, er forskellen mellem vores lønbudget og Comos en graf, der går stejlt hver sin vej. Kampen bekræfter, at virkeligheden på banen begynder at afspejle det.

0–3 ude, kort efter jul, siger mig to ting: spillerne har taget professionel hånd om sig selv i en periode, hvor det er let ikke at gøre det, og staben har planlagt belastningen, så vi topper, hvor vi tidligere har faldet. Jeg behøver ikke forstå pressignalerne i detalje for at se, at vi løber stærkere end dem, der har færre midler.

Det her er en kamp, investorerne vil overse, hvis de kun kigger på highlights. Men i praksis er det en af de mest værdifulde – den type sejr, der opbygger et point‑fundament under sæsonen.


Serie A – 29. december 2027
Roma – Napoli • 3–0

Årets sidste statement:
Napoli har i flere år været case‑study i “hvordan man konkurrerer over budget” i Italien. 3–0 over dem på hjemmebane er derfor mere end et resultat; det er en positionering.

Jeg ser ikke målene som en fodboldtræner gør – jeg ser dem som datapunkter. Vi holder nullet mod en af ligaens stærkeste offensive profiler, og vi scorer tre uden at se stressede ud. Det fortæller mig, at vi begynder at bevæge os fra “outsider med god historie” til “stabil topklub”.

Da jeg om aftenen får den opdaterede tabel på mail, står der: Roma nummer 4 med 31 point efter 17 kampe. Cagliari og Fiorentina lige foran, Milan lidt længere oppe, men ikke væk. Det er ikke en titelgaranti. Det er et bevis på, at vores strategiske satsning – moderat netspend, stærk struktur, tålmodighed med projektet – ikke bare er teori.

Konkurrence

|

Kampe

|

Vundne

|

Uafgjorte

|

Tabte

|

Mål for

|

Mål imod

Alle turneringer

|

9

|

7

|

1

|

1

|

17

|

6

Serie A

|

5

|

5

|

0

|

0

|

11

|

1

Coppa Italia

|

1

|

1

|

0

|

0

|

3

|

2

Champions League

|

1

|

1

|

0

|

0

|

1

|

0

Supercup

|

2

|

0

|

1

|

1

|

2

|

3

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[warmon]

FREMRAGENDE VENDT!!!

Må bøje mig i støvet, det er sku flot håndværk det der!

[Broen13]

Ja det var fedt at det endelig klikkede! mere tilbagetrukne wings når vi er uden boldbesiddelse er åbenbart svaret!

[Broen13]

Derby fra VAR-rummet
Når hele Rom råber – og vi kun må svare med “tjek” eller “spil videre”

Setup – ingen farver, kun billeder
Vi sidder i et neutralt VAR‑center, langt fra Olimpico. Intet græs, ingen tribuner – kun skærme, headset og protokoller.

“Vi dømmer ikke kampen om. Vi retter kun de fejl, der er klart forkerte. Resten tilhører dommeren.” siger chefen kort før kick‑off.


Roma 0–1 – Cristante og Pisilli under lup (4’)
4. minut. Roma spiller sig igennem. Nicola Pisilli får bolden mellem kæderne, vender op og lægger en flad stikning mellem Lazios midterforsvarere. Bryan Cristante kommer i det dybe løb og sender bolden forbi Provedel. Roma‑enden eksploderer.

Dommeren godkender. Lazio‑spillerne står med armene oppe og råber efter linjedommeren. I vores øre:

“Check goal – possible offside on 4, last pass.”

Replay‑operatøren går tilbage til Pisillis stikning. Offside‑kameraet ovenfra giver den klareste vinkel. Vi fryser billedet i afleveringsøjeblikk et og lægger linjen på den bagerste Lazio‑forsvarer. Cristantes fod er på linje, ikke foran. Vi bekræfter med én ekstra vinkel.

“Ref, this is VAR – attacker 4 is onside. Goal confirmed.”

Lazio‑spillerne brokker sig stadig, Sarri slår ud med armene ved bænken, men billederne er tydelige. I loggen står der: “0–1 Cristante, 4’ (Pisilli assist) – checked, korrekt.”


Lazio 1–1 – Isaksen, Castellanos og linjen (28’)
28. minut. Lazio bygger op; Guendouzi finder Gustav Isaksen i højre side. Han driver bolden helt ned mod baglinjen, vender og slår et fladt indlæg tilbage i feltet. Taty Castellanos kommer først på og scorer til 1–1. Roma‑spillerne flår i luften og peger mod hjørnet.

“Check goal – ball out of play before the cross, check offside.”

Første check er offside på dybdebolden. Vi fryser sparket, lægger linjen på sidste Roma‑forsvarer. Isaksen står på linje. Ingen offside.

Sidelinjekameraet kommer i spil. Vi fryser billedet, da foden rammer bolden. Frame for frame kan vi se, at kanten af bolden stadig hænger inde over linjen. Hele bolden er ikke ude.

“Ref, this is VAR – ball not fully out before the cross, no offside. Goal can stand.”

Mere brok, flere armbevægelser – men facit er klart: “1–1 Castellanos 28' (Isaksen assist) – checked, korrekt.”


Straffesparket – første store indgreb (80’)
Sent i 2. halvleg, omkring det 80. minut, driver Roma bolden ind i Lazios felt. En Lazio‑forsvarer glider i en tackling, angriberen ryger i græsset, og dommeren peger på hjørneflaget. Fem Roma‑spillere er over ham på et sekund – råb, pegen, gestik.

Vi har allerede trykket på knappen:

“Check possible penalty.”

Vi ser situationen fra sidekameraet i normal hastighed, så i slowmotion: forsvarers støvle rammer angriberens ankel tydeligt, før den strejfer bolden. Benet fortsætter igennem. Fra vinklen bagfra ser vi det samme.

“Ref, this is VAR. Recommend on‑field review – clear contact on the attacker before playing the ball.”

På monitoren nede på sidelinjen får dommeren de samme vinkler. Han skal kun bruge få sekunder.

“I change – penalty, and yellow card for the defender.”

Det er kampens første gule kort. Lazio‑spillerne omringer ham nu, en råber “altid Roma med VAR!”, en anden slår bolden hårdt væk. Dommeren afslutter samtalen: “Jeg har set billederne. Vi fortsætter, og uddeler endnu et gult kort for at smide bolden væk.”


Dybala brænder – men bliver reddet
Paulo Dybala lægger bolden på pletten. Vi fordeler skærmene: én på ham, én på Provedels fødder, én på hele feltet.

Han løber frem, skyder mod højre – og Provedel redder. Lazio‑fansene eksploderer, bænken springer op, Sarri vender sig råbende mod fjerdedommeren.

Vi kigger kun på fødderne.

“Freeze ved kontakt.” På målmandskameraet er begge fødder klart foran stregen, da Dybala rammer bolden. Ingen del rører linjen. Vi tjekker igen med kalibreret grafik. Samme resultat.

“Ref, this is VAR. Goalkeeper 94 clearly off the line at the moment of the kick. Recommend retake”

På banen ser vi dommeren hæve hånden, og stoppe jubelen. Lazio‑spillere råber i munden på hinanden, “han stod sådan hele kampen!” Sarri slår ud med armene mod kameraet. Dommerens svar er kort: “Foden skal være på linjen. VAR har tjekket det.” Omspark. Provodel får i samme omgang brokket sig til et gult kort.


Omspark, ekstra gult – og rødt til Sarri
Omsparket. Dybala igen. Provedel holder denne gang én fod på linjen, og ingen spillere træder tidligt ind i feltet. Dybala sender bolden den modsatte vej og scorer til 1–2.

“Goal confirmed.” melder vi.

Tre Lazio‑spillere løber direkte mod dommeren. Én bliver holdt tilbage. En anden går helt op i ansigtet på ham, peger, råber og skubber dommerens hånd væk, da han forsøger at skabe afstand.

Fra vores side kommer meldingen: “Dissent, number 8 Guendouzi – you are fully supported if you caution.”

Det ekstra gule kort – kampens tredje – kommer op. Spillerne må tilbage på egen banehalvdel, mens Sarri ved bænken klapper sarkastisk og sender et “bravi, VAR!” mod fjerdedommeren.

Efter slutfløjt fortsætter han. Fjerdedommeren melder i vores øre: “He’s been warned twice for language, he continues insultingly.” Hoveddommeren går derover. Vi ser det live og i replay: ingen fysisk kontakt, men ordvalg og gestik langt over linjen.

Det røde kort kommer frem. Sarri reagerer voldsomt, peger mod kameraerne og råber noget, der i korte træk kan oversættes til “fodbolden dør med jer”, mens han gelejdes væk. I vores rapport bliver det: “rødt kort – abusive language, technical area.”

I tillægstiden får Roma to gult kort for hårde, sene tacklinger i midtercirklen – to hurtige, ukontroversielle beslutninger, som vi blot noterer. Dermed ender kampen på de fem gule kort, alle dokumenteret.


Efterkampen – virak og verificerede billeder
Da vi slukker skærmene, ved vi, hvad hele Rom vil diskutere: Cristantes føringsmål, Lazios udligning, Dybalas straffe – og Sarris røde.

Vores korte facit:

– 0–1 Cristante (Pisilli, 4’): offside tjekket – på linje, mål korrekt.
– 1–1 Castellanos (Isaksen, 28’): ingen offside i dybdebolden, bolden ikke fuldt ude ved baglinjen – mål korrekt.
– Straffespark til Roma (ca. 80’): klar kontakt på angriber før bold – korrekt at ændre.
– Dybalas straffemål (83'): første forsøg annulleret – keeper forlod stregen; andet forsøg uden fejl – mål korrekt.
– De fem gule kort og Sarris røde: protester, tacklinger og sprog tydeligt dokumenteret – indenfor retningslinjerne at straffe.

“Hvis de er vrede i morgen, men vi kan vise hvert billede, så har vi gjort vores arbejde.” siger VAR‑lederen, da vi forlader rummet.

Det er essensen af en derby‑aften i VAR: alle andre lever i følelserne – vi lever i frames.

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[Broen13]

En aften i Stuttgart
Set gennem øjnene på Jesper Kristensens far

Fra villavej til Champions League
Jeg har stadig billeder på telefonen fra dengang Jesper løb rundt på en mudret dansk grusbane med strømperne nede om anklerne. De målte banen op med kegler, fordi der ikke var streger nok. I mange år har vi været vant til at se ham komme ind fra bænken – “indskifteren med energi”, som han selv kalder det.

I aften er det anderledes. På grafikken oppe på skærmen står der:

Roma – Startopstilling
Nr. 17 – Jesper Kristensen

Jeg kan mærke hjertet slå lidt hurtigere, end det burde for en mand i min alder.


CL-hymnen – og de første tårer, der holdes tilbage
Holdene står i tunnelen, og jeg kan lige ane Jesper bag de andre røde trøjer. Han kigger kort op mod tribunen – sikkert uden at kunne se os – og jeg ved præcis, hvad han leder efter. Vi har plads lidt oppe, men jeg rejser mig alligevel, da de går ud.

Så begynder hymnen.

Jeg har hørt den hundrede gange i fjernsynet. Men her, med stadionlyd, Champions League‑logoet på midten og 22 spillere på række, rammer den helt anderledes. Gåsehuden kommer med det samme. Kameraet kører hen over Roma‑holdet og stopper et øjeblik ved Jesper. Han står rank og stille, men jeg kan se på hans kæbe, at det betyder noget.

Jeg blinker hurtigt to gange. Tårerne presser på, men jeg holder dem inde. Min kone lægger hånden på min arm og hvisker: “Det er altså vores dreng.” Jeg siger stadig ingenting – stemmen er ikke helt til at stole på endnu.


Stuttgart foran – og et velkendt blik
Kampen starter hektisk. Stuttgart presser, publikum er på, og efter 22 minutter kommer de foran. Et hurtigt indlæg, en førstegangsafslutni ng, og tyskerne jubler, som om verden slutter i morgen.

Jeg kigger automatisk efter Jesper i stedet for på måljubelen. Han er allerede på vej tilbage mod midten, ingen store armbevægelser, bare den koncentrerede mine, jeg har set siden U11. Den der siger: “Okay, så må vi gøre det på den hårde måde.”

Jeg læner mig frem og mumler for mig selv: “Bare hold hovedet oppe, dreng.”


1–1 – Jespers første mål (23’)
Roma svarer hurtigt igen. Bolden begynder at finde Jesper oftere ude til højre. Han tager imod, vender rundt, driver frem. Hver gang får jeg et lille stik i maven, som da han som 12‑årig tog en alt for lang dribling midt på banen og nægtede at spille den tilbage, selvom træneren stod og råbte.

Efter 23 minutter sidder det der.

Jesper modtager bolden fra midtbanen, sætter fart ind mod feltet og spiller den ind til Nicola Pisilli, der trækker en forsvarer med sig. Bolden springer retur, Jesper tager et enkelt træk, og afslutningen sidder fladt i det lange hjørne.

1–1.

Jeg når kun at registrere, at bolden rammer nettet, før jeg står op. Hele Roma‑afsnittet hopper, min kone klapper hænderne uden pause, og jeg kan mærke øjnene blive blanke igen. Jeg bider tænderne sammen. Det er “bare” en udligning, siger jeg til mig selv. Det føles som noget helt andet.


1–2 – Shomurodov vender kampen (28’)
Stuttgart virker ramt. Roma tager mere og mere kontrol med bolden. Jesper holder bredden, kommer i dybe løb, falder ned og hjælper defensivt. Små ting, der ikke altid ender i highlights, men som jeg ser, fordi jeg har fulgt ham hele vejen.

I det 28. minut kommer det næste slag.

Roma bryder Stuttgarts opspil og sætter et hurtigt angreb i gang centralt. Bolden ender hos Eldor Shomurodov på kanten af feltet. Han vender hurtigt rundt og afslutter hårdt og lavt ved stolpen.

1–2 til Roma.

Jeg opdager, at jeg står og nikker for mig selv. Der er ikke nogen assist at give Jesper på måltavlen, men jeg ved, han var med i overgangen, trak en forsvarer væk og åbnede rummet. Det er præcis den slags usynlige detaljer, vi har snakket om efter utallige kampe.


1–3 – Jespers andet mål og tårer på kinden (67’)
Stuttgart skal frem. Det giver plads, og Roma begynder at finde overgange. Jesper arbejder stadig hårdt på højresiden, men nu med en ro, jeg ikke har set på den her scene før. Han peger, dirigerer, tager imod bolden under pres og spiller den simpelt videre.

I det 67. minut kommer øjeblikket.

Roma vinder bolden midt på banen og sender den hurtigt ud til Jesper i højre side. Han tager den med, skærer en anelse ind, og da forsvareren giver ham en halv meter, tager han chancen. Et hårdt, kontrolleret skud mod nærmeste hjørne. Målmanden når kun lige at kaste sig.

1–3. Jesper Kristensen, to mål i Champions League.

Jeg når ikke at holde på noget denne gang. Jeg rejser mig halvt, råber et eller andet uforståeligt, og kan mærke, hvordan tårerne nu faktisk løber ned ad kinderne. Ikke hulkende, bare stille. Min kone tørrer en væk med tommelfingeren og griner lidt: “Det er altså fuldt lovligt nu.”

Jeg nikker. Der er ingen grund til at skjule det længere.


Udskiftningen – og fløjtet (74’)
Kort efter, i det 74. minut, kommer tavlen op. Nummer 17. Jesper trasker ud mod sidelinjen, og hele Roma‑afsnittet rejser sig. Jeg gør det samme. Han får et kram af træneren, klapper et par medspillere i hænderne og sætter sig på bænken med det der halvtrætte, halvlykkelige smil, jeg kender så godt.

Resten af kampen er kontrol. Stuttgart prøver, men Roma holder stand. Da dommeren fløjter af, kigger jeg op på grafikken:

Stuttgart 1–3 Roma
Mål: Tiago Tomás – Jesper Kristensen (2), Eldor Shomurodov
Kampens spiller: Jesper Kristensen – karakter 8,20.

Fra indskifter til starter, to mål og kampens spiller i Champions League. På én aften. Jeg kan ikke lade være med at smile over, hvor meget jeg har skældt ud over de dér U11‑kampe i silende regn. Det var det hele værd.


Et sidste blik
Spillerne går rundt og klapper af fansene. Jesper rejser sig fra bænken og går med. Trøjen er gennemblødt, håret klistret til panden, men han ser stadig ud, som om han godt kunne spille 20 minutter mere. Han kigger op mod vores sektion; jeg ved ikke, om han egentlig får øje på os, men han løfter hånden i en lille hilsen.

På vej ned ad trapperne spørger min kone: “Tror du, han forstår, hvor stort det her er?”
Jeg svarer: “Ikke helt endnu. Men en dag kigger han tilbage på i aften… og så skal vi nok minde ham om, hvordan det så ud herfra.”

Det er ikke min kamp, ikke min karriere. Men på en kold aften i Stuttgart, med Champions League‑hymnen i ørerne og tårer på kinderne, føles det alligevel lidt sådan.

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[Broen13]

Januar 2028.
Set fra en gammel mand på Curva Sud, der har set helgener, syndere
og alt det midt imellem i Giallorosso.

Serie A – 4. januar 2028
Hellas Verona – Roma • 0–3

Ude mod Verona tænker jeg altid på 80’erne. På den tid, hvor vi kunne tage derop med et bedre hold på papiret og alligevel komme hjem med et eller andet 1–1‑resultat og en forklaring om, at banen var smal og vinden forkert.

Nu står jeg på en moderne, pæn udebane, og Roma vinder 3–0 uden det store drama. Det minder mig mere om de aftener i starten af 00’erne, hvor Capellos hold kom rullende – forskellen er bare, at nu er det drenge fra Trigoria, ikke stjerner hentet på et fly.

Jeg tager mig selv i at savne en Totti‑tværaflevering, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke, at han ville have hævet et øjenbryn over, hvor voksne vi ser ud i en kamp som den her.


Serie A – 9. januar 2028
Roma – Udinese • 0–0

Udinese hjemme. Det er en kamp, jeg i mit hoved altid forbinder med en eller anden fri afblæst Totti‑flugtning eller Di Francesco, der dykker op i feltet.

Denne gang bliver det 0–0, og selv om det ikke sætter sig i hukommelsen, som da Batistuta flækkede nettet mod dem, er der noget bemærkelsesværdigt ved, at ingen fløjter efter slutfløjt. Folk sukker, ja. Men der er mere en følelse af “sådan er en lang sæson”, end der er den gamle romerske refleks: “Køb tre nye spillere i morgen.”

Det er nok dér, jeg tydeligst mærker forskellen på den klub, jeg voksede op med, og den klub jeg ser nu.


Serie A – 12. januar 2028
Roma – Parma • 1–0

Når Parma kommer på besøg, tænker jeg stadig på de dage, hvor de dukkede op med Buffon, Thuram og Crespo og lignede noget fra en anden verden. Vi slog dem alligevel nogle gange. Andre gange gjorde vi ikke.

Nu er rollerne byttet lidt om. Vi er holdet, der forventes at styre det, og Parma er holdet, der prøver at overleve. 1–0 er ikke noget, der går ind i historiebøgerne, men det minder mig om de mest modne stunder fra Scudetto‑sæsonen: kampene hvor du bare fik arbejdet gjort, mens resten af landet kun talte om topopgør.

Jeg kigger ned på banen og ser trøjer med navne, der har gået hele vejen gennem akademiet. Og et øjeblik er det som at sidde tilbage på Olimpico i 90’erne, da man begyndte at ane, at det her projekt med en ung romer, der hed Francesco, kunne blive til noget særligt.


Serie A – 15. januar 2028
Lazio – Roma • 1–2

Der er én kamp, der aldrig bliver almindelig.

Jeg har set flere derbyer, end min læge ville anbefale. Jeg har set Giannini løfte armene, Di Canio provokere, Signori styre et helt stadion med et straffespark. Jeg har set Totti holde trøjen op foran Curva Nord. Hver generation har sit øjeblik.

2–1 over Lazio – selv når det officielt er “ude” – føles måske ikke som den slags historiske slag, men det er et af de der resultater, du senere forbinder en æra med. Ikke fordi én stjerne gjorde det hele, men fordi et hold, bygget på egne spillere, nægter at miste hovedet, da kampen vipper.

Jeg savner stadig den gamle Curva, lugten af fyrværkeri og papirflag. Men når jeg ser vores drenge løbe over og fejre med de yngre på tribunen, tænker jeg, at arven trods alt er videreført.


UEFA Champions League – 19. januar 2028
Ajax – Roma • 0–3

Ajax. I 90’erne var de vores referencepunkt, når nogen snakkede om “at leve af akademiet”. Vi drømte om at være dem, mens vi købte os til løsninger, når vi blev nervøse.

Jeg står i Amsterdam og ser Roma vinde 3–0, næsten på den måde, jeg ellers kun har set Ajax gøre mod andre. Hurtig boldomgang, mod, unge spillere, der opfører sig, som om Champions League bare er en lidt flottere udgave af Primavera‑turneringen.

Det får mig til at tænke på de første gange, vi så De Rossi, Aquilani, Florenzi tage deres første skridt. Dengang var det små lysglimt i et hold fyldt med indkøb. Nu er det hele lysshowet. Og Ajax, som vi lærte af, står på den anden side og kigger lige så forbløffet, som vi gjorde engang.


Serie A – 23. januar 2028
Juventus – Roma • 3–2

Juventus ude er en fixture, der bærer så meget historie, at man næsten bliver træt, før kampen begynder.

Jeg husker stadig, hvor lille jeg følte mig første gang jeg så dem på Delle Alpi: støtten, striberne, følelsen af, at de altid lige havde én ekstra løsning. 3–2 denne gang føles som et gammelt manuskript med et nyt cast. Vi taber, ja. Men vi taber på at spille, ikke på at gemme os.

Hvor vi engang kunne komme derop med navne som Batistuta, Cassano, Emerson og alligevel falde sammen, kommer vi nu med et hold, der er bygget i roligere tempo. Nederlaget gør ondt, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at forskellen mellem os og dem ikke længere føles umulig. Bare irriterende lille.


UEFA Champions League – 26. januar 2028
Stuttgart – Roma • 1–3

Tyske udebaner har altid været sådan noget med disciplin, kulde og fornemmelsen af, at de havde planlagt det hele to måneder i forvejen.

I gamle dage ville man have håbet på et hæderligt 1–1 og en god aften på pubben bagefter. Nu vinder vi 3–1. Ikke med den elegance, som Spallettis første hold kunne vise engang, men med en slags robusthed, jeg forbinder mere med Ranieris mest praktiske aftener.

Forskellen er, at det her ikke er bygget på free transfers i deres sidste gode år. Det er drenge, der stadig har fremtid, ikke fortid, som deres stærkeste kort. Jeg står og tænker på gamle navne – Aldair, Cafu, Samuel – og tager mig i at være mere nysgerrig på, hvad de her kan blive til, end på hvad de var før de kom.


Serie A – 30. januar 2028
Roma – Cagliari • 1–1

Sådan en søndagskamp mod Cagliari i januar har altid været en lakmusprøve for Roma‑hold. Jeg har set Scudetto‑aspiranter snuble her og midterhold sejle igennem, fordi der ikke var noget pres.

1–1 føles, som det ofte har gjort: lidt for lidt. Men når jeg kigger op på tavlen og samtidig ved, at vi lige har været ude og vinde i Amsterdam og Stuttgart, er irritationen mindre tung end før. Vi er stadig nummer tre i ligaen, stadig i spil i Europa, stadig uden at have købt os ud af én eneste krise.

Det får mig til at tænke tilbage på de år, hvor januar var måneden, man frygtede. Hvor en dårlig serie kunne betyde nyt trænernavn, nye spillere, nyt projekt. Denne gang er det “bare” en måned i et projekt, der fortsætter. For en gammel mand, der har set for mange nystartede eventyr, er det i sig selv en slags drøm.

Konkurrence

|

Kampe

|

Vundne

|

Uafgjorte

|

Tabte

|

Mål for

|

Mål imod

Alle turneringer

|

8

|

5

|

2

|

1

|

15

|

6

Serie A

|

6

|

3

|

2

|

1

|

9

|

5

Champions League

|

2

|

2

|

0

|

0

|

6

|

1

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[warmon]

Sikkert videre i CL, omend lodtrækningen godt kan blive vanskelig... Får du Lyon som default? Eller kan du stadig trække drømmen i Bodø, eller det modsatte i Man Utd?

Træls den gode start i Serie A har ødelagt det lidt for dig i ligaen, men mon ikke de andre stadig kan ramme en dårlig stime... Man forfølger jo altid drømmen!

[Broen13]

Februar i Rom er sjældent kun en måned i kalenderen.
Det er en lille sæson i sig selv.
Pokalkamp, europæisk nervedrama og en fodboldlektion i Milano –
alt imens Roma kæmper for at holde fast i toppen med egne drenge.

Coppa Italia – 3. februar 2028
Kvartfinale
Roma – Benevento • 3–1
A. Dovbyk (14’, 68’), N. Pisilli (39’)

“Det her er sådan en kamp, hvor forskellen på niveau mest handler om, hvem der laver færrest dumheder,” siger Martin. Roma tager opgaven alvorligt, og det ses. Dovbyk får lov at være stor mand i boksen med to mål, og Pisilli hamrer det tredje ind efter en andenbold ved feltet.

“Det er ikke raketvidenskab,” konstaterer han. “Men det er professionelt. Og det er lige præcis sådan noget, der gør, at man stadig er med i pokalen, når foråret starter.”


UEFA Champions League – 8. februar 2028
Knockout playoff, første kamp
Girona – Roma • 2–1
M. Koné (71’)

“Her får vi lige endnu en reminder om, at Europa ikke er Serie A på ferie,” siger Morten. Girona er aggressive, hurtige og alt det, man helst ikke vil have på en udebane. De bringer sig foran, udbygger, og først da Roma er presset, vågner Koné og reducerer med et flot spark udefra.

“2–1 er sådan et resultat, der både kan bruges til at lyve og til at lære,” fortsætter han. “Du kan sige, du var med i kampen, og du kan samtidig se sort på hvidt, at du ikke kan forsvare dig halvhjertet i de her kampe.”


Serie A – 12. februar 2028
Roma – Fiorentina • 1–0
N. Pisilli (52’)

“Det her er én af de der 1–0’ere, du glemmer at nævne, men savner, hvis du ikke får den,” siger Martin. Kampen står længe og vipper, uden at nogen for alvor sætter sig på den.

Pisilli tager sagen i egen hånd efter pausen: løb fra dybden, bolden med sig og et fladt spark i det lange hjørne. “Det er jo sådan noget, der gør, at akademiprojekter bliver taget alvorligt,” konstaterer han. “Når det er dine egne spillere, der afgør de grimme kampe.”


UEFA Champions League – 16. februar 2028
Knockout playoff, returkamp
Roma – Girona • 0–0

“Hvis første opgør var en lektion i, hvor det kan gå galt, så er det her et fint eksempel på, at man også kan ryge ud, selv om man gør meget rigtigt,” siger Morten. Roma holder nullet, kontrollerer store dele af kampen og giver næsten ingenting væk – men målet, de skulle bruge, kommer aldrig.

“Det er den grimmeste måde at ryge ud på,” fortsætter han. “Du taber ikke. Du bliver bare stille og roligt parkeret udenfor døren. Men for de unge her er det også en vigtig erfaring: i Europa skal du ikke bare være svær at slå – du skal være farlig nok til at vinde på de rigtige dage.”


Serie A – 20. februar 2028
Inter – Roma • 5–1
M. Soule (73’)

“Ja, og så kom den jo. Den der kamp, hvor man bliver mindet om, at toppen af Serie A stadig er et ret uvenligt sted,” sukker Martin. Inter er skarpere, hurtigere og mere kyniske. Roma kommer hele tiden en halv meter for sent, og måltavlen ender derefter.

Soule reducerer med et flot mål efter en god individuel aktion, men det ændrer ikke på fornemmelsen. “Det ligner sådan en kamp, der bliver vist i omklædningsrummet næste sommer, når de snakker om, hvorfor der stadig skal løbes lidt ekstra til træning,” siger han. “Det er dyr skolegang, men stadig skolegang.”


Serie A – 24. februar 2028
Roma – Torino • 1–0
A. Dovbyk (76’)

“Her kan du se, hvad det betyder at reagere rigtigt på en lussing,” siger Martin. Torino gør, hvad Torino gør: de gør alting tungt og besværligt. Men Roma holder hovedet koldt, og til sidst dukker Dovbyk op mellem to forsvarere og header sejren ind.

“Det er jo ikke Inter‑kampen, der afgør, hvor du ender i tabellen,” forklarer han. “Det er, hvordan du spiller ugen efter. Og den her 1–0 siger, at de stadig mener det alvorligt.”


Serie A – 28. februar 2028
Roma – Sassuolo • 5–2
M. Soule (6’, 54’), N. Pisilli (23’), J. Kristensen (61’), M. Koné (88’)

“Sassuolo er jo nærmest garanti for, at der sker noget – spørgsmålet er bare for hvem,” smiler Martin. Denne gang er det Roma, der tager for sig. Soule laver to, Pisilli banker et tredje ind, Jesper Kristensen scorer efter et frækt løb fra kanten, og Koné lukker festen med endnu et langskud.

“Det er sådan en kamp, hvor du både får boostet målscoren og selvtilliden,” siger han. “Og når du samtidig kan se, at det er egne spillere, der står for det meste af produktionen, så er der ikke mange argumenter tilbage for at savne transfervinduet.”

Calcio Onside – Roma går på jagt

Stillingen siger 3. plads. Milan foran, Inter lige over, og så Roma – med akademiprofilerne trukket helt ind i centrum af hierarkiet. Nederlaget i Milano svider, Champions League‑eventyret stopper mod Girona, men de øvrige resultater i februar fortæller om et hold, der ikke er på vej væk fra noget, men nærmere på noget.

“Det her ser ud som et hold, der har besluttet, at top‑4 ikke er en drøm, men en bundlinje,” siger Martin. “Når du både kan tage en kæmpe lussing og bagefter spille Sassuolo ud af banen, så er der mere fundament end flaks.”

Morten kigger på de europæiske tal og bemærker, hvordan Roma trods exit mod Girona stadig ligger pænt placeret på ranglisten blandt klubber, der handler for beløb, romerne kun møder i Excel. “Det mest provokerende for konkurrenterne,” siger han, “er nok, at hver gang de leder efter løsningen på deres problemer, ringer de til en agent. Roma ringer til deres U18‑træner.”

“Spørgsmålet nu,” runder Martin af, “er om de kan få skåret de der Inter‑nederlag ud af sæsonen, så vi kun står tilbage med noget, der ligner Fiorentina‑ og Sassuolo‑kampene. For Roma skal ikke leve med at blive kørt over – de skal leve af, at deres egne spillere holder dem i toppen.”

Konkurrence

|

Kampe

|

Vundne

|

Uafgjorte

|

Tabte

|

Mål for

|

Mål imod

Alle turneringer

|

7

|

4

|

1

|

2

|

12

|

10

Serie A

|

4

|

3

|

0

|

1

|

8

|

7

Champions League

|

2

|

0

|

1

|

1

|

1

|

2

Coppa Italia

|

1

|

1

|

0

|

0

|

3

|

1

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[Broen13]

Sikkert videre i CL, omend lodtrækningen godt kan blive vanskelig... Får du Lyon som default? Eller kan du stadig trække drømmen i Bodø, eller det modsatte i Man Utd?

Træls den gode start i Serie A har ødelagt det lidt for dig i ligaen, men mon ikke de andre stadig kan ramme en dårlig stime... Man forfølger jo altid drømmen!

Ja, øhhh Girona.. Og dem kunne vi ikke slå...

Og ja en bedre start havde været at foretrække, så vi kunne være med helt fremme, men jeg må også indrømme at jeg ikke rigtig regner med noget de næste fire-fem sæsoner, før der rigtigt begynder at komme talent op i førsteholdstruppen. Det nuværende materiale er simpelthen for skrøbeligt, og aldrende til at kunne konkurrere om Serie A-titlen.