Scarborough Football Club

 

[Bune]

Heps.

Selv tak, det var så lidt

Du kan rolig notere dig, at jeg straks går i gang med en opdatering af bloggen ;-)

-bune

[Bune]

4. oktober 2007

Arrogant udskiftning

Jeg kan i dag kigge tilbage på de foregående 26 dage, som har været yderst begivenhedsrige og ikke mindst pointgivende.
Vi har i alt spillet syv kampe, hvilket på forhånd fremkaldte en del sved på min pande, når man tænker på min fortrinsvis få spillere med niveau til Conference League. Til mit held var disse dog i topform og det løftede de mere margnaliserede op på et højere niveau, når de kom i kamp. For at gå direkte til sagen så kastede kampene 13 point af sig. Måske ikke alverdenen når maximumsummen var 21, men det var glædeligt at kun en af de syv kampe blev tabt. Mens tre kampe blev vundet, ligesom tre endte remis.

Hovmod står for fald

De tre sejre kom i rap i starten af måneden. Den første var på udebane mod den daværende nummer tre, som totalt undervurdede os, mens mine spillere kæmpe røven ud af bukserne for fansenes skyld, hvilket udløste en 3-0 sejr. Især var Philip Dixon i centrum og noterede sig for to mål.
Herefter lagde vi græs til en kamp mod Barnet, som indtog fjerdepladsen. Vi fik en nærmest mareridtagtig start på kampen. Desværre var den i den grad selvforskyldt, personificeret ved anfører Hamill. I løbet af de første seks minutter præsterede han at blive præsenteret for to gule kort, hvilket naturligvis udløste et rødt undertal. Ud fra det scenarie så det ikke lyst ud for os, værre blev det da Ryan Blott efter 20 minutters spil blev skadet, og jeg allerede nu måtte foretage min anden indskiftning.

Stillingen efter 13 kampe

Kort efter smilede lykkes gudinde dog til os, da en Barnetspiller passerede sin egen målmand efter der var tildelt hjørnespark til os. I det 74. minut bragte en indskiftet Bossekoto os foran med 2-0. Først i kampens sidste minutter lykkedes det Barnet at udnytte sin overtalsfordel, men da var det for sent, og vi kunne hive tre point hjem.
Den tredje sejr kom mod Sutton, og er nærmest et studie i arrongance - som man kan se på de omkringværende billeder. Sutton var fra startfløjtet spilstyrende og udspillede os totalt, og de medførte da også at vi gik til halvleg bagud med 0-2.
I anden halvlegs start er der ikke meget, som ser ud til at vi skal tage fra Sutton med point, men så vælger Suttons manager helt uforståeligt i det 63. minut at udskifte sin førstemålmand med en urutineret talentløs ungspiller. Og her er det så kampen tager en drejning på 180 grader, og vi går fra 0-2 til 3-2 i løbet af kampens sidste 18 minutter.
Efterfølgende bliver det til et knebent nederlag til oprykningsfavoritte rne fra Oxford, samt tre uafgjorte kampe i rap mod Cambrigde, Kidderminister og Dag & Red. Tre godkendte resultater.

6. oktober 2006

Spillernes præstationer de første to måneder

Her et par måneder inde i turnering kan man med god grund evaluere lidt på spillernes præstationer.
For at starte med de positive, så har Anyinsah været helt igennem fantastisk og har i sine tretten optrædener lagt op til hele seks mål, samt selv blevet noteret for et.
I forsvaret har Mark Hotte, Ingram og Steven Thompson sat mange fødder rigtigt og tacklet igennem.
Eagle er vendt tilbage fra sin skadesperiode og er noteret for to kampe, hvor han enkelt gang er blevet kåret til kampens spillere, ligesom han har lagt op til et mål. Det tegner godt.
Dixon har igen vist sin målnæse fra den offensive midtbane, og overraskende nok er unge McCarthy foreløbig topscorer, ikke mindst fordi Cox har skuffet en del - han har svært ved at ramme inden for stængerne.
Det leder mig naturligt videre til det næste, de negative oplevelser. Der er ikke mange men Jamie Hamill skal nævnes, han har klart underpræsteret, ligesom resvervemålmand McIntosh ikke har spillet på et niveau, som har været Conference League værdigt. Heldigvis er førstevalget Wills netop blevet sin skade kvit og vogter nu igen målet.
Med de ord om truppen vil jeg gøre mig klar til de kommende kampe, som blandt andet byder på en kvalifikationskamp til FA-cuppen, hvor vi sidste sæson fejrede så mange og store triumfer.

20. oktober 2007

Puha for en dukkert! De seneste to uger har budt på fire kampe, og hvilken en skuffelse i forhold til septembers pointhøst.
Vi forsatte de gode takter fra september i månedens første kamp, hvor vi slog St. Albans med 2-0, men herefter gik det brat ned af bakke med nederlag til Weymouth og Kettering. Heldigvis har vi netop i dag genrejst lidt af æren med et enkelt point mod Forest Green.
Nu er der heldigvis fjorten dages pause fra ligaen, da vi næste lørdag møder Croydon Athletic i FA cuppens fjerde kvalifikationsrunde .

27. oktober 2007

Hjemmeholdets fans jubler efter otte minutter

Mod non-league holdet Croyden Athletic var der alletiders chance for at banke noget selvtillid ind i spillerne, så derfor startede jeg med stærkeste opstilling. Det var derfor noget af et chok jeg fik, da hjemmeholdet efter otte minutter kom foran. Heldigvis viste det sig bare at være en enlig svar, og vi viste hurtigt tænder og var kort efter foran 2-1. En stilling, som holdt kort ind i anden halvleg, hvor efter James Earl tog sagen i egen hånd og med to mål bragte os foran 4-1. McCartney fik scoret sit ottende sæsonmål, da han scorede til kampens resultat 5-1.
Angående Earl så havde jeg valgt at bruge ham til dagens kamp, da Dixon i den grad har floppet de sidste 4 kampe, og Earl greb i den grad chancen og vil nu de næste kampe få lov til at starte som spilstyrende offensiv midtbane.

Stærk defensiv forstærkning til januar

31. oktober 2007

Lodtrækningen till FA-cuppens første runde flaskede sig således, at vi på udebane skal op i mod League Two-mandskabet Port Vale, en ordentlig mundfuld, men ikke større end den bør kunne gabes over.
På transferfronter er der en glædelig nyhed. Jeg har igennem hele efteråret søgt efter forstærkninger. Primært til defensiven, hvor Hotte ofte har haltet, ligesom Lyth eller Ingram på højrebackpladsen tit er blevet overløbet.

En uholdbar situation

Nu er det pr. 1. januar lykkedes at få en erstatning for Hotte. Der er tale om den 35-årige tidligere nigerianske landsholdsspiller Efe Sodje. En uhyggelig konsekvent og markeringsstærk spiller, som ligeledes placeres sig godt og kæmper til sidste blodstråle - lige hvad vi står og mangler til at komme væk bunden. At hans nuværende arbejdsgiver League One-holdet Tranmere vil sælge ham for 1000 pund er kun et større plus.
Vi bevæger os med hastige skridt mod transfervinduet, og der er ingen tvivl om min jagt efter forstærkninger gradvist vil blive intensiveret.

3. november 2007

Vi gæster i dag det suveræne tophold Grimbys hjemmebane, og udover vi får en ordentlig lussing på 1-4 bliver vi også spillet godt og grundigt ud af banen.


Den til dato værste forestilling jeg har været vidne til i min tid som manager for Scarborough - og vi taler immervæk og et mandskab der har tabt 1-5 til Woking, 0-6 og 0-3 til Weymouth.
Der skal helt nye boller på suppen, hvis vores ophold i Conference League skal forlænges til april. Dette vises så smukt på stillingen, som kan ses ovenstående.

[Bune]

10. november 2007

I dag gentager vi sidste års kunststykke og eliminerer et højererangerede hold fra pokalturneringen. Port Vale bliver på eget græs ligefrem udspillet af os, og vi kan tage busturen hjem til østkysten med en 2-0 sejr i bagagen.

17. november 2007

Vi overfører de gode takter fra FA-cuppen til dagens ligakamp og besejrer topholdet Aldershot med 3-2 hjemme på McCain Stadium. Igen er James Earl helt i hopla og bliver dobbeltmålscorer.

24. november 2007

Minsandten om det ikke lykkes os for første gang i 2½ måned at vinde to kampe i træk. Denne gang får vi fuldt pointudbytte mod Rushden & Diamonds, som vi sender hjem til Wales med et 1-4 nederlag. På det individuelle plan funker Earle endnu engang som dobbeltmålscorer.

1. december 2007

Simon Cox blev matchwinner mod Lewes

Kampprogrammet byder i dag på en kamp i FA-cuppen, hvor vi får besøg af Swindon fra League One. Et stærkt besat udehold kommer i første halvlegs overtid foran på et mål af walisiske landsholdsspiller Jon Oster.
I pausen får vi i fællesskab rystet chokket fra det ærgelige mål af os , og sammen går spillerne ud for at yde en indsats for fansene.
Godt kæmpende og hårdt arbejdende lykkes det for forsvaret at holde gæsterne fra chancer, og i angrebet glimrer McCarthy og får udlignet til 1-1, hvilket sikrer os en omkamp.

12. december 2007

Føromtalte omkamp finder sted i dag, og ligesom sidst kommer McCarthy på måltavlen. Denne gang som den eneste, og dermed sikrer vi os videreavancement til tredje runde, hvor vi så småt kan skimte en kassekamp, hvis vi trækker et Premier League-hold på udebane.
Inden triumfen i pokalturneringen har vi i begyndelsen af måneden spillet et par gode kampe i ligaen.
Først blev det til en sejr over bundproppen Lewes og i onsdags blev det til uafgjort mod bundrivalen Burrow.

Duncan skal forstærke offensiven

29. december

Kalenderårets tre sidste kampe gik bestemt ikke som ønsket.
Først blev det til et nederlag i første runde af FA Trophy Cup, hvor vi på banehjemme endnu engang til Weymouth. En pinling indsats, som dog gør at vi ikke får et så sammenpresset program i 2008.
Med hensyn til den store pokalturnering har vi i tredje runde trukket Walsall, som vi slog ud i sidste års turnering. Vi har hjemembanefordel og hvor parakdosalt det end lyder, kan man ikke lade være med at have en god fornemmelse i maven omkring kampen.

Måltyven Martin Butler

Men tilbage til de pauvre resulater. For tre dage siden løb vi ind i et smæderligt nederlag på 0-3 til Northwich Victoria. Denne kamp skrev sig direkte ind i rædselsbogen over katastrofale kampe. Backen Lyth sejlede rundt ude i forsvarets højre side, Mark Hotte snurrer i skrivende stund måske stadig rundt på Victoria Stadium, Philip Dixon gjorde sig udelukkende bemærket ved at tilrane sig et gult kort efter en svinsk tackling og i angrebet var Cox en stor off-sidedom.
Efter kampen måtte jeg tale med de helt store ord til spillerne, som også fangede situationens alvorlighed, og efter kampen overfor den lokale presse erkendte at deres indsats havde været uacceptabelt og opsangen var fortjent og nødvendig.

Ugo Egiogu skal tilføre defensiv rutine

I dag havde spillerne så mulighed for at rejse sig, da vi mødte Stevenage. Et par ændriger i startopstillingen samt en generel ændring i spillernes hoveder resulterede i, at vi fik et enkelt point ud af strabadserne.
Her halvejs igennem sæsonen ligger vi på en attendeplads og er noteret for 28 point. Holder vi det point gennemsnit pr. kamp burde det være nok til at blive i ligaen, men med kun ti point op til det forjættede play-off-land ønsker jeg så inderligt at spillerne tager skeen i den anden hånd og får hevet nogle flere sejre i land.

Stillingen ved udgangen af 2007

De manglende mål i decembermåndes kampe, fire i syv kampe, har fået mig til at rette blikket mod et par nye ansigter til angrebet, og da to rutinerede angribere ønskede at komme væk fra deres klubber, slog jeg til.
Den gennemrutinerede og bomstærke skotte Duncan Ferguson har netop kunne fejre sin 37. fødselsdag, det afskrækkede mig ikke fra at købe ham fri for 1000 pund og skrive en 1½ år lang kontrakt med ham, hvor han ugentligt vil modtage den fyrstelig sum af 100 pund.
Efter en flot og lang sæson i Everton, har han det sidste 1½ år spillet i Sutton Utd, her er succesen dog udeblevet, eftersom det kun er blevet seks mål i 50 kampe. Evnerne fejler dog stadig intet, især hans afslutninger, hovedstød, førstegangsberøring er, pasningsspil og fighteregenskab er som i de glade Premier League dage.
Som eventuel angrebsmakker til ham har jeg hentet Martin Butler, som ikke er kendt for et fighterhjerte eller teknisk poleret spil, men derimod for at stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Med et målgennemsnit på et mål hver tredje kamp, er han lige manden jeg står og sukker efter.
Butler er 33 år og kostede mig 1000 pund, og vil være på kontrakt frem til sommeren 2009.
Tredje og sidste nye ansigt i truppen pr. 1. januar 2008 er den tidligere engelske landsholdsspiller Ugo Egiogu, hvis dåbsattest viser 35 år, men stadig kan forstærke et hvilket som helst hold her i Conference League.
Især når det kommer til tacklinger, markingsspil og hovedstyrke, ej at forglemme hans varemærke: Fightervilje.
Ugo er foreløbigt på en kontrakt løbende til juni 2008 og kostede ligeledes 1000 pund.

Med de ord vil jeg runde et spændende år 2007 af med ønsket og en forårssæson, som kan sende os betydeligt op i tabellen, samt at der kan komme et par tiltrængte suppleringer til højrebackpladsen og den defensive midtbane, hvor Oakes er ene mand til at besætte pladsen.

[Bune]

Timing er en dyd

1. januar 2008

Spillerne levede i dag op til mit ønske om at kravle op ad tabellen, da vi på årets første dag får en dejlig udebanesejr over Gravesend og overhaler dem i tabellen.
Det bliver ikke til nogle debutantmål. Butler spiller hele kampen, men gør ikke stor væsen af sig, såvel Duncan som Ugo er blevet skadet på forrige års sidste dag, og Edje som også får debut bliver pænt nede bagi og lukker af for Gravesends forsvarer.

16. januar 2008

Den ordinære kamp hjemme på McCain Stadium mod Walsall i tredje runde i pokalturneringen endte 0-0, så i dag er der omkamp. Mit mandskab er tanket godt op med selvtillid, da det i onsdags blev til en 2-1 sejr over Morecambe. Duncan fik debut og fejrede det med at score et mål. Vores andet mål faldt i overtiden, da en Morecambe-forsvarer valgte at lave selvmål og afgøre kampen til vores fordel.
Det er hen i samme boldgade at dagens pokalkamp bliver afgjort, for efter knap 94 minutters målløs-fodbold bliver Simon Cox i kampens sidste angreb fældet i straffesparksfeltet, og dommeren tildeles os korrekt et straffespark, som Anyinsah usvigeligt sikkert udnytter, hvorefter slutfløjtet lyder. En fantastisk præstation, som kaster lidt over 100.000 pund af sig i præmiepenge og billetindtægter.

26. januar 2008

For en uge siden spillede et træt hold en godkendt 0-0 kamp mod Woking, og i onsdags blev til en imponerende sejr over Exeter, som på forhånd var udskreget som favorit til at rykke direkte op i League Two. Simon Cox var kampens helt store spillere, og man må sige at han virkelig har oppet sig efter Butlers og Duncans tiltrædener. Det er blevet til tre mål og en assist i januars seks kampe.
Flere mål og assists fra Coxs støvler ville være yderst kærkomment, men stærkt urealistisk i dagen kamp. Vi skal nemlig i dag møde Bolton på Reebok Stadium i FA-cuppen.

Bolton rykkede i sidste sæson ned i Championship, men er i den grad på vej tilbage mod Premier League og fører sin liga, så målsætningen for kampen er bare at minimere nederlaget og glæde sig til billetindtægtchecke n. Vi spiller en hæderlig kamp og taber kun 0-3 for øjene af 24000 tilskuere.

Nyt ungt talent

Dermed kan jeg se tilbage på endnu en glimrende FA-cup, hvor vi dog i år nåede en rundere kortere end i fjor.
Det betyder at præmiepengene i denne sæson bliver en anelse mindre, da beløbet ender på 90.000. Entreindtægterne løber til gengæld op i 600.000 pund.
Boltons kampen stod for godt 450.000 pund af dem, og det bidrager til vi igen har penge i kassen. Den likvide beholdning er nu knap 400.000 pund.

31. januar 2008

I går løb vi så ind i endnu et nederlag da vi tabte 0-2 til Grays. Et ærgeligt nederlag, som man dog ikke kan kalde ufortjent, da min defensiv igen vaklede.
Jeg valgte at bruge den sidste dag i transfervinduet at tilknytte yderligere to spillere til truppen.
I min samarbejdsarbejdskl ub Middlesborough køber jeg den 19-årige højreback John Jackson for 3000 pund, som ser ganske lovende ud og foreløbigt er her frem til sommeren 2010.
Lige inden januar bliver til februar lykkes det mig at sikre den defensive midtbanespiller Mario Mazzola på en fire måned lang lejekontrakt. Det er Scounthorpe, som ejer den italienske spiller permanent og de betaler også hele hans løn, mens han er her hos mig.

Stabilitet

6. februar 2008

For tredje kamp i træk forlader vi banen uden at have scoret. Duncan Ferguson blev skadet i en træning lige op til Boltonkampen, og siden da har Butler og Cox udgjort angrebsduoen uden større held. I dag var det Southports målmand de måtte sande de ikke kunne passere. Heldigvis stod vores målmand også en god kamp og lod sig ikke passere, så kampen ender 0-0.
Det betyder at vi efter 30 kampe har 40 point. De point er hentet gennem ti sejre, ti uafgjorte kampe, mens ingen point sjovt nok er blevet skrabet sammen de ti gange vi har tabt. En imponerende stabil statistisk.
Med tretten point op til play-off slutspillet, ser det sort ud for en eventuel oprykning, men man lever vel i håbet, og vi har stadig kampe til gode mod de fleste af de højereplacerede mandskaber.

Jubilæum

9. februar 2008

Vi leverer i dag en sand mandfolkepræstation og besejrer Barnet på udebane. Det sker ikke mindst ved at Duncan Ferguson er tilbage i angrebet og både er i målscorens og oplæggerens rolle, Mazzola dirigerer og hersker på midtbanen, og John Jackson lukker af i forsvarets højre side.
De tre faktorer samt otte øvrige hårdt kæmpende spillere sikrer os en smuk 2-0 sejr.

16. februar 2008

Jeg kan i dag fejre 100-kampsjubilæum i spidsen for Scarborough. Scarborough Evening Post er ivrige efter, at jeg kommer med en udtalelse om det, men jeg vælger i stedet at fortælle journalisten at min er rettet mod dagens kamp mod Cambridge - og ikke mig selv.
Efter slutfløjtet kan alle vist også se at det var nødvendigt med 100% fokus i stedet for 100 kampsfest, for vi spiller en gabende kedelig 0-0 kamp.

23. februar 2008

Voldsomt minut

I dag tager vi hjemme i mod Oxford, som kæmper om en playoff-plads. Med andre ord, et hold som skal besejres hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at deltage i samme kamp.
Jeg fortæller inden kickoff spillerne, at jeg forventer en sejr. Duncan Ferguson er uden tvivl ikke verdens mest begavede manden udenfor kridtstregerne, men på banen ved han, hvad der skal til, og efter fem minutter viser han det helt tydeligt, da han på dirigerer et indlæg fra Bossekota ind med pandebrasken.
Små ti minutter senere tager kampen en voldsom drejning, da Oxford inden for samme minut får to mand vist ud.
Først begår Clarke en hævnakt, og i det efterfølgende spil kommer Hutchinson alt for sent ind i en tackling på Mazzola, og så må han også i et tidligere bad end planlagt.
Herefter har vi frit spil, og en storblomstrende Graeme Owens kan i det 37. minut mere eller mindre sikre os sejren ved at score til 2-0.
I pausen siger jeg til mine spillere, at de nu godt kan tage det roligt og bare køre sejren hjem. Anden halvdel af forestillingen bærer præg af det, så det er først i det 92. minut at vi igen bringer os på måltavlen endnu engang, hvor Cox er som lyser op.

En god og tilfredsstillende måned lakker mod enden og byder ikke på flere kampe, det gør den kommende tilgengæld, hvor der er ni kampe på programmet på måneden første 29 dage. Især bliver det hidsigt hvor der er kamp den 22., 24., 25. og 29. marts - jeg håber dog inderligt at en i FA vågner op og flytter vores kamp den 25. marts.

[Bune]

15. marts 2008

Kampene i første halvdel af marts har været intet mindre end en sand fryd at overvære fra spillerboxen, for vi har fejet al modstand af banen.

Vi lagde ud med at spille uafgjort mod bundholdet Sutton, hvor Theo Streete sikrede os det ene point da han i anden halvleg udlignede til 1-1.
Streete var med i stedet for en småskadet Ugo Ehiogu, sidstnævnte var tilgengæld klar til den følgende kamp, her stillede jeg op i følgende opstilling i en 4-1-2-1-2 formation.

                 Wills
Jackson, Sodje, Ehiogu, Hamill
               Mazzola
Anyinsah                     Owens
                 Eagle
       Cox             Ferguson

Scaborough som tophold

Eagle er rykket op frem som offensiv midtbane, da James Earle er blevet skadet frem noget der ligner resten af sæsonen. Dermed får Owens chancen på kanten, hvilket betyder at det tidligere førstevalg til midtbanen Philip Dixon i den grad er blevet overhalet af en tændt ung spiller.
Forsvaret er begyndt at fungere rigtigt godt. Sodje og Ehiogu reagerer og dirigerer sikkert, Jackson og Hamill kæmper bravt på siderne, og Mazzolas tilgang som oprydder på midtbanen gør at langt færre angreb bliver sat igang af modstanderens midtbane.
Generelt set er jeg også gået over til en mere defensiv taktik, hvor jeg spiller yderst defensivt, trækker tiden ud, og forsvarslinien står dybt i banen.
Det bærer frugt i kampene mod Kidderminister, Dag & Red, St. Albans og Weymouth hvor vi holder nullet i samtlige kampe. I den anden ende ryger bolden tilgengæld i mål. Kantspillerne Anyinsah og Owens er rigtig i hopla og bomber løs.

Marts byder også på et par døssige kampe

Mod Kidderminister afgør sidstnævnte kampen, efterfølgende mod Dag & Red kommer de begge på måltavlen, Anyinsah scorer mod St. Albans og mod vores hidtige plageånd Weymouth scorer Anyinsah to gange.
De tretten point i de fem kampe sender os i den grad op af tabellen, vi ligger nu nummer seks - tre point fra en playoffplads. 

22. marts 2008

Vi tager i dag hul på et tætpakket kampprogram, som byder på tre kampe de næste fire dage.
Vi tager i dag i mod Kettering som vi for kort tid siden kæmpede om nedrykning mod, men med vores stime har vi i den grad distanceret dem i ligaen. Det kan man dog ikke se på banen, hvor det er en usædvanlig kedelig og trist affære, som meget passende ender målløs, hvilket betyder vi rasler ned på niendepladsen.

Tilfredsstillende placering

24. marts 2008

Efter bare en hviledag er vi i ilden igen, denne gang skal vi møde det suveræne tophold Grimsby, som har lagt sig alene i spidsen for ligaen og har sikker kurs tilbage mod divisionerne.
Spillet bærer tydelig præg af at de 22 spillere på banen har tunge ben, så for anden gang i træk spiller vi 0-0, men hvor jeg i forgårs sad med en dårlig i munden, er der i dag en god smag. Et glimrende resultat, og det imponerende fremmøde på 1709 tilskuere indikerer da også, at lokalbefolkningen er tilfredse.

25. marts 2008

Det sammenpressede program har slået benene væk under et par spillere, som jeg har måtte sende på en mindre restitutionsferie. Ferguson er væk den næst uge og bliver erstattet af McCarthy, Sodje ligger på langs i et par uger, så Streete er tilbage blandt de elleve startende. De unge stamspillere har også brug for et vild, så Oakes tager plads på en uvant plads som offensiv midtbane, ligesom Cox erstattes af den aldrende Butler.
Tiltrods for de mange ændringer i opstillingen lykkes det at hive et point ud af dagens kamp, som ender 1-1, hvor McCarthy bliver vores målscorer.

29. marts 2008


Månedens sidste kamp er mod Forest Green er mod ligaens nummer seks, som har et point mere end os, men også har spillet en kamp færre.
Det er derfor bidende nødvendigt at det reservespækket hold for 1719 tilskuere hjemme på McCain Stadium får pointudbytte. Jeg fortæller derfor spillerne, at de skal gå ud og levere en indsats for de fremmødte fans skyld. Det er dog primært de defensive spillere, som fanger det budskab, for nede bagi er der lukket grundigt af, mens der ikke bliver udrettet meget længere fremme på banen.
Det er først i kampens 62. minut der sker noget. Helt symptomatisk for kampen er det på et direkte frispark lidt uden for feltet at afgørelsen falder. Formstærke Graeme Owens placerer med et følt frispark helt ude ved stolpen, rammer indersiden af opstangen og ryger i nettet.
Et fantastisk mål, som sikrer os alle tre point og sender os tilbage på ligaens sjetteplads.

[Bune]

5. april 2008

Vi presser på

For et par dage siden modtog jeg min første personlige hæder, da jeg blev kåret som månedens manager for marts 2008. De ni kampe i forårets første måned kastede nitten point af sig, og vi gik igennem ubesejret og lukkede kun to mål ind. En hel fantastisk præstation.

Vi skal nu videreføre de gode takter til april, hvor Ferguson er klar til månedens første kamp mod Rushden & Diamonds.
Det er dog skottens angrebsmakker som sætter sig selv i centrum i kampens start, da han efter ti minutter bringer os foran 1-0. Tiltrods for at vi spiller på udebane mod rækkens nummer syv, er det os der dominerer kampen totalt, og det bliver belønnet med endnu et mål fra Martin Butlers støvle i det 35. minut.
Bare fire minutter senere slår Oakes med et dommedagshug fra kanten af feltet sejren så godt som fast.
Efter pausen får hjemmeholdet reduceret, men de bliver aldrig farlige og i kampens overtid scorer Graeme Owens til slutresultatet 4-1.

De udsatte kampe i ligaen er blevet afviklet her i ugens løb, hvilket betyder at vi nu alle har spillet 43 kampe. Holdene vi jagter Gray og Exeter er dem som har været i væltet, og hvor Exeter vandt deres ene udsatte kamp, så tabte Gray begge deres, hvilket betyder at vi med tre kampe tilbage, kun er tre point væk fra den vigtige femteplads.
Og det ser umiddelbart ganske lovende ud for os. De tre hold vi mangler at møde er Lewes, Burton og Gravesend. Lewes er forlængst rykket ned og har intet at spille for, mens Burton og Gravesend begge roder rundt i bunden. Altså tre overkommelige modstandere.

Vi presser på

Værre ser det ud for Gray, som mangler Forest Green,  Rushden & Diamonds og Lewes. Sidstnævnte burde selv et formsvagt Grayhold burde slå, mens kampene mod de to førstnævnte sagtens kan medføre pointtab. Så hvis vi kan vinde alle vores tre kampe, burde der være stor chance for en playoff-plads.

12. april 2008

Bundproppen Lewes er dagens modstander og alt går som smurt og vi vinder sikkert 2-0 på mål af Cox og Martin Butler. Dagens største jubelbrøl fra de 2258 tilskuere kom i kampens 54. minut, hvor stadionspeakeren over højtaleranlægget meddelte at Gray på to hurtige mål i mod sig var kommet bagud med 0-2 i anden halvlegs start. Dén kamp sluttede 0-3 i Forest Greens favør, hvilket betyder at vi avancerer en plads og pludselig ligger til slutspilskampe.

Italieren skifter permanent

13. april 2008

Mazzola har i sine 2½ måned i klubben virkelig imponeret, dén faktor samt at han ønsker at forlade sin lønudbetalende arbejdsgiver Scounthorpe har gjort, at vi i forgårs bød på spilleren. Han er vurderet til 8000, men Scounthorpe vil kun lade ham gå for 27.000 pund betalt over to år, samt 45% af kagen ved et videresalg. Det er en voldsom dyr pris, men italienerens kvaliteter står bestemt mål til den pebrede pris. Derfor accepterede vi vilkårene, og i dag falder de personlige kontraktforhandling er på plads, så fra 1. juli er han permanent i klubben på en kontrakt gældende til 2012 og med en ugeløn på 350 pund.
I løbet af foråret har jeg iøvrigt valgt at sige farvel til en del spillere ved at opløse dem fra deres kontrakter. Der er tale om forsvarsreserverne Martin Barnes, Ashley Lyth. Ungdomsspillerne Mark Davis og Ben Ridley fik også at vide de ikke behøvede at komme mere i klubben.

Takket være Anyinsah & Owens

Derudover blev Lee Whittington i februar skadet for resten af sæsonen, og da jeg ikke ønskede at forlænge hans kontrakt, som ville udløbe til juni, valgte jeg at opløse den. Generelt er der en del spillere fra de glade Conference League North-dage, som har kontrakt udløb om 2½ måned. Jeg har dog valgt at vente med at tilbyde dem kontraktforlængelse r, da jeg vil se hvordan vores oprykningseventyr ender.

19. april 2008

Sæsonens 45. ligakamp er mod bundholdet Burton som har vist tænder på det seneste og kæmper bravt for at undgå nedrykning. Jeg føler mig dog overbevist om at vi nok skal tage tre point med hjem fra kampen, og den følelse bliver understøttet allerede efter ni minutter, hvor Anyinsah viser smagsprøver på sit talent og bringer os foran.
Desværre tager kampen så en kedelig udvikling, hvor hjemmeholdet tager teten, og det ender da også med de får udlignet, så stillingen er lige ved pausen.
I pausen må jeg for første gang i ualmindelige tider tale med store ord, og fortælle at jeg forventer en sejr. Vores spil er dog alligevel ikke pragende i anden halvleg, men vi har heldet og Graeme Owens, som bliver bedre og bedre for hver dag afgører kampen til vores fordel med sit mål til 2-1.
Grays lidet misundelsesværdige stime af pointtab fortsætter, da de spiller uafgjort mod Rushden & Diamonds, hvilket betyder vi udbygger vores forspring til to point ned til dem. Umiddelbart ville et uafgjort resultat i næste runde være nok for os til at sikre femtepladsen, men Gray skal møde Lewes, så man kan ikke helt udelukke en eventuel storsejr til Gray over Lewes, som har lukket 94 mål ind i 45 kampe.
Kigger man op af i tabellen, ser man at Morecambe, Barnet og Exeter har sikret sig en slutspilsplads, mens Grimsby forlængst sikrede sig ligatitlen.
Af de tre førstnævnte hold vil jeg klart foretrække Morecambe som modstander i semifinalen, da de er ramt af mange skader, Barnet har kun én, men det er tilgengæld og deres suveræne topscorer, som er ude for resten af sæson. Exeter vil derimod være skrækmodstanderen, men der skal også gå meget galt for nummer 3 og 4, hvis de begge skulle lade sig overhale.

[b0nb0n]

Uha, det er spændende, havde ikke regnet med du kom til at kæmpe med i toppen, godt gået!

[Bune]

Uha, det er spændende, havde ikke regnet med du kom til at kæmpe med i toppen, godt gået!

Heps, ja det er helt vildt, men min pindsvinefodbold ser ud til at bære frugt. Det er virkeligt gavnligt på det her niveau at spille langsomt og trække tiden ud

-bune

[Bune]

Slutstillingen

26. april 2008

Det nærmest magiske tal 2222 er dagens tilskuertal, hvilket illustrerer så glimrende den fremgang der er i klubben, fora vi startede sæsonen spillede vi for knap 500 mennesker.
Det er nu ikke fordi de fremmødte bliver underholdt til den store guldmedalje, for målchancer og poleret fodbold er ikke dagens gennemgående tema, og da publikum allerede efter 18 minutter kan høre at den tidligere Tottenham- og AB-spiller har bragt Gray foran med 1-0 mod Lewes aner man så småt uråd på tribunerne.

Imporende præstation

Heldigvis for os kommer der ikke flere målmeldinger fra den kamp over højtaleranlægget, og vores kamp ender som den startede - altså 0-0 - er det en realitet at vi har kvalificeret os til slutspillet.
En enestående præstation som blev grundlagt i januar, hvor vi ved købet af fire solide defensive spillere - Jackson, Sofje, Ugo og Mazzola - har lukket formidabelt af for modstandernes offensive spil.
Siden 1. januar har vi spillet 22 ligakampe og de 14 af gange har vi holdt modstanderne fra at score, kun en enkelt gang har modstanderen scoret mere end et mål i mod os - 0-2 nederlaget til Gray - mens modstanderen syv gange er kommet en enkelt gang på måltavlen. Så Will har kun i løbet af de sidste fire måneder måtte hente bolden ud af nettet ni gange. Omvendt har vi heller ikke selv været alt for scorende, kun 31 mål er det blevet til i de kampe 22. Men det rakte alligevel til 13 sejre, otte uafgjorte og så et enkelt nederlag.

Men for lige at vende tilbage til dagens runde i Conference League, så præsterede såvel Barnet som Morecambe at tabe deres kampe, mens Exeter suverænt vandt deres, hvilket betyder at vi skal møde det uhyggeligt stærkt besatte Exeter hold i slutspillets semifinaler, som bliver spillet den 1. og 5. maj.

McCain Stadium, smukkere end nogensinde

1. maj 2008

Her på arbejdernes internationale kampdag har 4166 trodset det trangen til at svinge med de røde faner og begivet sig til McCain Stadium for at se den første semifinale.
Eagle er beklagevis blevet skadet, hvilket betyder at Philip Dixon for første gang i ualmindelige tider er tilbage i startopstillingen.
Han gør dog ikke meget væsen af sig, og det er medvirkende til at vi ikke får tilspillet os mange chancer i kampen. Derimod har Exeter mere styr på deres offensiv, og kommer tit igennem langs kanterne, men inde i feltet får enten Sodje eller Ugo ryddet op eller også brænder gæsternes angriber Cherno Samba på det skammeligste.
Derfor ender affæren målløs, og vi kan tilfreds forlade banen efter 90 minutters spil, hvor vi pludselig står med et rimeligt stærkt kort for at kvalificiere os til finalen.

Et udsolgt St. James Park i Exeter

5. maj 2008

Hvert et sæde og hver en ståplads er udsolgt til returmødet i Exeter, hvor knap 9000 ser frem til en intens aftenskamp. Hjemmeholdet tager ligesom i den foregående kamp styringen, og har et utal af chancer og forsøg, men deres to angribere formår ikke at afsluttte indenfor målrammen, så rigtig farlige bliver de aldrig. Vi lever på kontrachancer, hvor Owens og Anyinsah tit får ført bolden flot frem, mens deres afslutninger mangler præcision.

Spil og chancer

Ferguson og Butler roder rundt i angrebet og ingen af dem gør sig bemærket ved at komme til afslutninger i første halvleg. Derfor vælger jeg i pausen at skifte Butler ud og sende Cox på banen. Den unge angriber har ikke helt levet op til de forhåbninger jeg havde til ham, da han skiftede hertil. Men kampen i dag ville være en kærkommen lejlighed til for alvor at indfri dem. Stefan Oakes skifter jeg også ind i stedet for en svagtspillende Philip Dixon.
Det er dog andre midtbanespillere, som stjæler opmærksomheden i anden halvleg. Mazzola er den første da han efter 3 minutters spil bliver skadet og i stedet kommer Eagle ind, så Oakes rykkes ned som defensiv midtbane.

Unik sparketeknik

Hernæst er det Exeters Scott Kerr, som med en fortid i Scarborough, gerne vil vise glimt af sin skudteknik, og han har et par nærgående forsøg forbi. Men den helt store opmærksomhed tiltrækker Graeme Owens, da han ti minutter inde i anden halvleg opsnapper en kontramulighed og løber mod mål. Exeters forsvar kan ikke andet end begå frispark i mod ham, et frispark han selv eksekverer og fra 16 meter sender han med venstrebenet smukt bolden direkte op i hjørnet uden chancer for Exeters målmand.

En ellers normal tavs Hoyte er snaksalig

Efter den action drejede det sig bare om én ting for os, nemlig at forsvare. Og er der noget vi kan så er det lige netop dét, så efter 35 minutters spil kunne vi alle løfte armene og knytte næverne og juble over at kvalifikationen til Play-off finalen om små to uger på Britiana Stadium i Stoke-On-Trent.
Den anden semifinale, som stod mellem Barnet og Morecambe, fandt sin vinder allerede i det første opgør, idet Barnet på hjemmebane udraderede Morecambe med 4-0. Returopgøret var altså bare en formsag og den endte da også uden mål.
Vi kan dermed se frem til en kamp mod Barnet, der er nedrykkere fra sidste års League Two. Til vores held er deres angrebses skadet, men de fire mål Morecambe måtte indkassere i den første semifinalen indikerer at der er folk til at tage over.
Så vi går nu to uger i møde, hvor vi skal komme op i det helt rette gear til at kunne matche Barnet - og så lige finde det ekstra gear, der gør at vi vinder finalen og rykker op i League Two. Sådan en oprykningschance må vi ikke lade glide af hånde, det er langt fra tænkeligt at den vil opstå igen de kommende sæsoner.

[SirToby]

Små hold er sgu altid det sjoveste at læse om. Og spille med for den sags skyld.

Snup så endnu en oprykning!

Super læsning, super blog. Fortsæt det gode arbejde.

[Brodtgaard]

Flot klaret Bune.

Det er sgu godt skrevet, og en spændende historie.
Glæder mig til finalen. Held og lykke med den.

[Bune]

De to finalehold

26. maj 2008

Med plads til 28000 siddende tilskuere fyldte de 7710 fremmødte denne aften ikke meget på det imponerende nybyggeri. Men tiltrods for de mange tomme sæder var stemningen god og intens da alle de fremmødte samt de 22 spillere på banen vidste hvad der stod på spil.
Vi havde alt at vinde og intet at tabe eftersom ingen deres vildeste fantasi havde forestillet os som en part af dagens kamp. Barnet derimod var som nedrykker forventet at tage del i kampen om avancement til divisionerne.
Mazzola som blev skadet i forrige kamp var blevet sin skade kvit, ligesom Eagle var fit for fight, så de startede begge inde på den centrale midtbane. Med andre ord startede vi i stærkeste opstilling. Ydermere var James Earl langt om længe blevet spilleklar, så han kunne tage plads i udskiftningsboxen sammen med Stephen Thompson, Martin Butler, Stefan Oakes og McIntosh.

Britannia Stadium lagde græs til finalen

Modsat de to semifinaler var det os, som var spildominerende og fik spillet os godt frem til chancer, men foran mål var vi effektive nok og ramte enten lige på Barnets keeper eller skød forbi.
Derfor var det helt naturligt at stillingen stod 0-0 ved pausen, for Barnet havde endnu ikke spillet sig frem til et skud. I pausen roste jeg spillerne for deres indsats og sagde at hvis de bare fortsatte takterne, så var der ingen tvivl om at de nok skulle vinde kampen.
Med den svada var det de samme 11 motiverede spillere, som løb på banen til dommer Luke Martins startfløjt på anden halvleg.
Som halvlegen skred frem blev det mere og mere tydeligt, at kampen ikke ville blive målrig. Barnet oppede sig lidt i halvlegens løb, men blev aldrig farlige, og vi producerede stadig nogle chancer, dog uden vi fik omsat det til mål.

Finalen i tørre tal

Kort før slutfløjtet valgte jeg at lave en indskiftning. Butler kom ind i stedet for Cox, i håb om at den snu angriber bare skulle bruge en chance til at afgøre kampen. Det er også muligt at han kun skulle have brugt et forsøg til at afgøre finalen, men da han ikke blev spillet fri til skud, så endte den ordinære kamp 0-0.

Slutresultatet

Pausen mellem den ordinære kamp og den forlængede spilletid blev brugt til at massere spillerne, afhjælpe dem med deres begyndende kramper, samtidig med jeg fik banket noget gejst ind i deres trætte kroppe.
Efter ti minutters spil af den forlængede spilletid kaldte jeg Earl hen til mig og sagde, at han godt kunne tage træningsdragten af. Han erstattede en træt, men velspillende Anyinsah. Eagle blev rykket ud som højrewing, og Earl tog plads på den offensive midtbane.
Indskiftningen var et friskt pust til midtbanen, og der skete igen noget fremad banen, når Earl førte bolden frem.

Glæde hos Fan Trust

Helt perfekt blev det i det 111. minut, hvor Mazzola bryder et Barnetangreb, og sender Earl afsted, han ser at Eagle er blevet fri på højrekanten, og afleverer derud og Eagle trækker ind i feltet og får afsluttet, dog lige på målmanden, men han kan ikke holde bolden, og den lander lige ud i fødderne på Earl, som fornuftigt er søgt med frem, og han scorer sikkert.
Mine spilleres jubel er kun lige forstummet da Barnet givet bolden op, og prøver at komme med et modtræk. Det slipper de dog ikke særlig godt fra, for Ferguson løber hen og piller bolden fra Barnets spillere, dribler let og ubesværet igennem midtbanen og tager et skud langt udefra, og minsandten og bolden ikke kanonerer ind i netmasker, som blafrer.

Endnu en hyldestscene

Kæmpejubel på tilskuerepladserne, og spillerne stomer ud til os i udskiftningsboxen og vi lander alle i en store bunke og fejrer målet. Dommeren, begge linievogterne og fjerdedommerne må alle hen og hive os ud af hinandens arme og ben, og da spillet bliver sat i gang igen er det et viljeforladt Barnetmandskab, som giver bolden op, så derfor kan vi 8 minutter senere lade os hylde som vindere af finalen. Efter kampen annoncerer bestyrelsen sin store tilfredshed, så da vi har ladet os hylde af fansene går vi i bad, og sætter os ind i bussen for at komme væk fra skrækkelige Stoke-on-Trent for at fejre oprykningen til divisionerne hjemme i Scarborough.

[Saviola]

Tillykke med oprykningen! Men ikke et ondt ord om Stoke-On-Trent! Det fortjerner denne skønne by ikke! :-) :-)

[Bovski]

Tillykke med oprykningen er intet mindre end fantastisk....

har selv haft et spil i den række og 2 oprykninger i træk er meget svært i denne version af fm...

[Drillo]

Tillykke med oprykningen. Forsat rigtig god læsning, skal det mon blive til 3 på stribe