Brøndby IF - Vejen til Champions League

 

[Crazy-Poul]

                                                                                                                                                    Et FM 2022 save

Lad mig sige med det samme. Jeg er en del år fremme i tiden med det her save, og den her blog, bliver en gennemgang af de forskellige sæsoner, og hvordan vi stille og roligt arbejder os hen i mod den ultimative succces.

Jeg havde som mål for det her save, at prøve at gøre det så realistisk som det nu kan lade sig gøre i et computerspil. Det f.eks. ved ikke at lave vilde / urealitiske handler og give store dyre lønninger. Samtidig, prøver jeg at arbejde efter nogle transferprincipper. Først og fremmest vil jeg gerne handle så ungt som muligt, dernæst vil jeg helst gerne handle nordisk og hvis ikke det kan lade sig gøre, så gerne europæisk. Men først og fremmest er det vigtigt at gå efter unge talenter, og så kan de fra f.eks. Sydamerika, hvis nu de andre kriterier ikke kan lade sig gøre.

Den første sæson 2021/2022

Transfers
Sæsonen 2021/2022 var en begivenhedsrig en på mange måder. Vi starter På transfersiden, bød sommerens vindue på 3 tilgange, og alle 3 var på backsne. Først kom Mathias Fjørtoft Løvik til fra norske Molde for 4,25 millioner, og han satte sig tungt på venstre backen det meste sæsonen.

Dennis Gjengaar kom til fra Odd, og han var tiltænkt en backup-rolle, hvilket passede perfekt, da han kan dække både højre og venstre back. Sidste sommerhandel kom via et tvunget salg. På højre backen, havde vores egen Andreas Bruus startet sæsonen rigtig stærkt ud, og nåede at spille 8(1) kampe i sæsonen med 4 assist til følger, førend engelske Southampton i slutningen af vinduet kom og bød på ham. Jeg var ikke interesseret i at sælge, men prisen blev så høj at jeg følte mig nødsaget. 48 millioner måtte de slippe før han var deres, og det betød jeg skulle have en ny mand ind. Mens processen om at sælge Bruus var i gang, var jeg naturligvis i gang med at undersøge markedet for en afløser, og samme dag som Bruus røg ud, kom norske Lars Ranger til fra Lillestrøm for 5 millioner.

Taktik og trup
Med sommerens handler overstået, er det tid til at kort kig på truppen og hvordan startopstillingen hovedsageligt så ud.

Jeg kørte første sæson med en 4-4-2 opstilling med en smal diamant, og startopstillingen var oftest som følger. Hermansen i målet med nyindkøbet Ranger på højre back, Rosted og Maxsø i det centrale forsvar og det andet nyindkøb Fjørtoft Løvik på venstre backen. Blas startede ud med at være skadet i knap halvdelen af sæsonen mener jeg, og spillede ikke en kæmpe rolle i sæsonen, men mere om det senere. Midtbanen, bestod af Rado på den defensive midt, Greve og Slimane på de 2 8’ere og så havde jeg Hedlund på 10’eren med Divkovic og Bjørk til at lede den forreste linje. Cappis, Heggheim og Fallenius, spillede alle store roller fra bænken, men også tit fra start, og kom alle op på over 30 kampinvolveringer i sæsonen hver især.

Sæsonstarten
Sæsonen startede ud med et besøg i Aarhus, der gav en 2-1 sejr med Bjørk og Hedlund som de 2 målscorere. I kampen efter, tog vi imod Viborg på hjemmebane, hvor det blev til en stensikker 4-1 sejr. Hedlund scorede 2 mål og det samme gjorde Divkovic. I det hele taget, var det en fremragende sæsonstart, og vi endte med at gå ubesejret igennem juli og august måned. Vi vandt faktisk alle kampe undtagen en uafgjort i parken. August måned betyder jo også Champions League, og den turnering skal vi lige runde, for det bliver ganske afgørende for det sportslige fundament i klubben i mange år frem.

Champions League
I 2022, starter Brøndby, som på det tidspunkt var forsvarende mestre, deres Champions League kampagne ud med at være direkte i playoff-runden, og dermed kun en kamp fra gruppespillet. Jeg fik en meget fordelagtig lodtrækning i form af Ungarske Ferencváros. Vi startede endda på udebane, og her grundlagde vi i den grad vores samlede videre avancement. Divkovic bragte os foran efter 2 minutter, og Hedlund fordoblede føringen efter 18 minutter. I alt blev det til en 3-1 sejr, og returkampen i Brøndby, vandt vi med 1-0. Dermed kom vi direkte i gruppespillet i første sæson, og godt og vel 100 millioner kom direkte ind på kontoen.

Selve gruppespillet var en hård omgang, og truppen var selvfølgelig ingenlunde tæt på det nødvendige niveau for at være konkurrencedygtige. Det var dog også en hård gruppe skal det lige siges med Manchester City, Barcelona og Besiktas som gruppemodstandere. Gruppespillet bød kun på en enkelt sejr, og den kom mod Besiktas på hjemmebane. 2-0 hvor Hedlund og Divkovic stod for målene. Ellers bød gruppespillet på lutter nederlag, med ”respektable” 1-2 hjemme mod Barcelona og 0-1 hjemme mod City. Derudover kom afklapsninger i form af 0-5 ude mod City og 0-4 ude mod Barcelona. Sidste resultat blev 3-1 ude mod Besiktas. Den samlede målscorer lød på 4-15.

Resten af efteråret
Hvis vi fraregner nederlagene i Champions League, var efteråret faktisk en lang succeshistorie. Vi fulgte op på vores gode start i juli/august og i den resterende del af efteråret, blev det til 14 sejre, 2 uafgjorte og 1 nederlag, hvilket gjorde vi gik på vinterpause på en førsteplads. Af nævneværdige resultater, kan der nævnes en 3-1 sejr over FCK på hjemmebane med et Bjørk hattrick, en 5-0 sejr over OB på udebane og igen en 5-0 sejr over OB på hjemmebane. Det ene nederlag, faldt i efterårets næstsidste kamp, og det blev til et bittert 4-0 nederlag til FCM på udebane.

Vi skal også lige runde pokalturneringen, og i den startede vi ud mod AC Horsens, hvor det blev til en smal 1-0 sejr på mål af Mathias Greve. I næste runde, blev det unødigt spændende mod ellers upåagtede Nykøbing FC. Vi kom endda bagud 2-0, og først efter 63 minutter fik vi reduceret. Vi scorede yderligere 2 gange de næste 9 minutter og var nu foran. Det så længe ud til at vi var sluppet med skrækken, men i kampens overtid, fik Nykøbing udlignet til 3-3 og dermed måtte vi ud i forlænget spilletid. Det lignede længe vi måtte ud i en straffesparkskonkur rence for at finde en vinder, men i kampens 121. minut, fik vi et straffespark som Hedlund omsatte, og så var vi alligevel videre til kvartfinalen, hvor AGF ventede. AGF skulle vise sig ikke at have en chance, og vi knuste dem 6-1 i første kamp hjemme i Brøndby, og vi vandt returen med 2-1 og kunne dermed gå på vinterferie med en billet til semifinalen, hvor Randers ventede.

Vintertransfervindu et
Det var ikke det mest dramatiske vindue, men der var alligevel et par nævneværdige handler. Først og fremmest blev Blas Riveros solgt, da Southampton for andet vindue i træk, kom og nappede en af vores backs. 22 millioner måtte de af med for at få ham, og jeg var okay tilfreds, da jeg allerede havde hans afløser Fjørtoft Løvik på plads. På vinduets sidste dag, slap jeg af med Pavlovic, der røg til AaB for 3,25 millioner og da han ikke havde spillet nogen stor rolle, var jeg godt tilfreds med at slippe af med ham. Det blev også til en enkelt handel ind, og det blev en dyr en af slagsen. Med CL-millioner på bankkontoen fik jeg brugt hele 45 millioner på belgiske Luca Oyen fra Genk. I bagklogskabens lys, var det nok en anelse for dyrt, men det var en mand jeg rigtig gerne ville have på det tidspunkt, og han skulle også vise sig at blive en vigtig mand på holdet i de kommende sæsoner.

Forårssæsonen
Mens efteråret næsten var en lang succes, blev foråret i det store hele det modsatte. Vi lagde godt nok ud med en sejr ude over FCN med 2-1, men siden ramte vi en scoringskrise og generelt dårlig form, og de næste 4 kampe, bød kun på 3 point. 2 uafgjorte mod Sønderjyske og AaB og 2 nederlag til Silkeborg og AGF, begge på hjemmebane og begge på 1-0. Herefter startede mesterskabsslutspil let, og selvom vi fik lidt af vores form tilbage med 7 ud af 9 mulige point i de første 3 kampe, der ellers også bød på store sejre over FCM (4-1) og FCN (5-0), kom vi hurtigt ned på jorden igen med et skrækkeligt 5-2 nederlag til FCK i parken, og herfra vandt vi faktisk ikke flere kampe. 2 uafgjorte mod Randers og AaB, blev fulgt op med 3 nederlag i træk mod FCN, FCM og FCK inden vi sluttede sæsonen af med et point ude mod Randers. Det ene pointe viste sig dog at være ret vigtigt, da det lige akkurat var nok til en 2. plads med samme pointantal som FCN, men med en væsentlig bedre målscorer. Vi endte begge på 59 point med en målscorer til os, der lød på 61-33 mod 45-35 hos FCN.

Pokalen
Vi skal også lige runde pokalen, inden jeg runder af for gennemgangen af første sæson i Brøndby. Vi skulle som sagt mødes med Randers, hvor vi startede på udebane. Vi formåede at hive en 2-1 sejr hjem med mål af Bjørk og Slimane, og i returkampen, fik vi 1-1, hvor Divkovic stod for vores enlige mål. I finalen ventede FCK, og det var anden gang vi mødte dem på 5 dage, da vi også mødte dem i ligaen, hvor de igen fik sat os på plads med en 3-0 sejr. Pokalfinalen gik ikke meget bedre, og de havde styr på os og kørte en stille og rolig 2-0 sejr hjem.

Opsummering
Alt i alt en ret god sæson selvom anden halvdel af undervældende i forhold til den første. Men en 2. plads, et CL gruppespil og en plads i pokalfinalen er en ret fin høst for første sæson syntes jeg.
Marko Divkovic var en af sæsonens helt store oplevelser, og han skulle vise sig at få en stor rolle i årene fremover. Det blev til i alt 41(3) optrædener hvori han scorede 25 mål, lavede 5 assist og blev kampens spiller 5 gange.

Danske hold i Europa
Til slut, skal vi lige runde de andre danske hold i Europa.
Vi starter med FCK, der starter ud i Conference League, hvor de først kom videre fra 2. runde med samlet 3-1 over Lokomotiv Plovdiv fra Bulgarien, men i runden efter, røg de meget skuffende ud til tjekkiske Slovácko med samlet 5-7.

Det gik noget bedre for FCM, der ligesom os, startede ud i CL, hvor de i 2. kvalrunde, røg ud til Sparta Prag med samlet 4-1. FCM røg dermed ned i Europa-League, og her var modstanderen Celtic, og igen blev det til samlet nederlag, denne gang med samlet 4-0. Successen kom dog i Conference League. Her formåede de nemlig at klare sig videre til gruppespillet efter samlet sejr over Hajduk på 2-1. Gruppespillet bød på Slovan Bratislava, AZ og Luzern og efter 6 tætte kampe, endte FCM på en 2. plads med 8 point. I første knockoutrunde blev det dog til exit mod schweiziske Young Boys. Et 2-4 nederlag på udebane, blev ellers vendt til en 3-1 sejr på hjemmebane, men det blev til nederlag i den efterfølgende straffesparkskonkur rence.

Sidste danske hold i Europa, er Randers, der startede ud i EL-playoff. Her blev det til et smalt samlet nederlag på 3-2 til ukrainske Zoria, men i og med de røg ud i playoffrunden, røg de direkte i Conference League gruppespillet. Her var de i gruppe med Molde, Shamrock Rovers og Anderlect. Det blev til en fornuftig kampagne, og Randers fik skrabet 8 point sammen, hvilket desværre kun var nok til en 3. plads. Molde sluttede som 2’er, også med 8 point, men med en marginalt bedre målscorer end Randers.

Det blev måske en anelse langt, og måske jeg også laver lidt småændringer i de kommende updates. Håber i har lyst til at læse med derude, og i skal selvfølgelig være velkomne til at smide en kommentar undervejs

[mikekuneho]

Fed gennemgang !

Jeg kan godt lide du starter ud med : Jeg havde som mål for det her save, at prøve at gøre det så realistisk som det nu kan lade sig gøre i et computerspil. Det f.eks. ved ikke at lave vilde / urealitiske handler

og køber en spiller for 45 millioner - Det skal lige siges at jeg ikke har "noget imod det". Bare lidt sjovt

Synes det lyder som et rigtig godt spil, jeg glæder mig til at følge med


Ang. sydamerikanske talenter , så kan jeg anbefale Colombia   scout gerne deres  U Landshold, for spillere. og atletico nacional især men generelt klubberne derovre...

[Crazy-Poul]

Fed gennemgang !

Jeg kan godt lide du starter ud med : Jeg havde som mål for det her save, at prøve at gøre det så realistisk som det nu kan lade sig gøre i et computerspil. Det f.eks. ved ikke at lave vilde / urealitiske handler

og køber en spiller for 45 millioner - Det skal lige siges at jeg ikke har "noget imod det". Bare lidt sjovt

Synes det lyder som et rigtig godt spil, jeg glæder mig til at følge med


Ang. sydamerikanske talenter , så kan jeg anbefale Colombia   scout gerne deres  U Landshold, for spillere. og atletico nacional især men generelt klubberne derovre...

I know.. det var også en del mere end jeg havde planlagt,  men med CL-millioner i bankbogen og lidt klausuler i handlen, kom vi op på en lidt høj pris 

Men tak for kommentaren, det godt at høre du følger med

[Crazy-Poul]

                                                                                                                                     Et FM 2022 save

Den anden sæson 2022/2023

Transfers
Vi starter med sommervinduet, og tager et kig på de vigtigste handler. Første handel denne sommer, var Oliver Dovin. En 20-årig svensk keeper der skulle agere backup til Mads Hermansen. Oliver kom til for 6 millioner kroner.
Næste store handel, var en mand på vej ud af klubben, og denne gang var der bud efter Anis Ben Slimane, der ellers havde spillet en rimelig stor rolle i den første sæson, men da Sheffield United kom på banen og bød 36 millioner, var det alligevel mere end jeg kunne, og havde lyst til at sige nej til.
Hullet efter Anis, blev lukket af et stort talent som jeg skulle til Odense for at hente. Mohammad Chehayeb er på det her tidspunkt en ung regen, der næsten er 17 år, og hans stats ganske flotte (og klart bedre end Anis’s i øvrigt). Mohammad er en ret tekniks stærk midtbanespiller, men har lidt mangler på det fysiske. Mohammad har aner fra Libien, men har dansk pas. Jeg måtte slippe 20 millioner for at få ham købt fri fra OB.
Herefter gik jeg lidt amok, i min jagt på talenter i de øvrige danske klubber, og i alt, fik jeg hentet 6 danske talenter (alle regens) for samlet 26,5 millioner med alle bonusser inkluderet. Uden at røbe for meget, var det langt fra alle der endte med at få en stor rolle i klubben, men de fleste af dem der ikke blev til noget, blev trods alt solgt videre med profit/minimale tab. I en hurtig sidebemærkning, blev Divkovics lejeaftale vekslet til en fast aftale, og det kostede sølle 1,3 millioner at få ham på en fast kontrakt.
Sidste handel i sommervinduet, var en stor en af slagsen. Det lykkedes mig nemlig på vinduets sidste dag, at lokke Andreas Schjelderup til fra FCN for 35 millioner. Jeg måtte lokke med en lidt dyr kontrakt, og desværre måtte jeg også affinde mig med en lidt lav frikøbsklausul på 62,5 millioner.
På udsiden, skete der udover Anis ikke det helt store. Cappis røg til Bielefeld for 5 millioner, og Mensah røg til Randers for 3 millioner.

Taktik og trup
Med købet af Schjelderup især, gik jeg over til en 4-4-2 med offensive kanter. Schjelderup på venstre kant, og Hedlund på højre side. Resten af holdet bestod oftest af Hermansen i målet, Lars Ranger på højre back, Maxsø og Heggheim centralt og Fjørtoft Løvik på venstre backen. På den centrale midtbane, var det Rado og Greve, og i front, var Divkovic og Bjørk igen en farlig duo.
Rosted, Mads Beyer, Joe Bell, Fallenius, Peter Bjur og Luca Oyen (mit dyre køb fra sidste sæson), havde alle store roller i sæsonen også, og kom op på mellem 25-40 kampinvolveringer for sæsonen.

Sæsonstarten
Sæsonen blev åbnet hjemme mod AaB, hvor det blev til en smal 1-0 sejr. Men allerede i anden kamp, blev det rigtig spændende, da vi tog hul på CL-kvallen ude mod Trabzonspor som havde Cornelius i truppen på det her tidspunkt. Det blev en ganske underholdende kamp, og særligt de sidste 20 minutter var vanvittige. Vi fører 1-0 på det her tidspunkt efter mål af Divkovic. I det 70. minut udligner Trabzonspor, men 2 minutter efter scorer Divkovic igen, og i det 81. minut fik Cornelius til min store bitterhed så udlignet igen. Men vi var heldigvis ikke færdige, og vi scorede yderligere 2 gange. Først ved Kvistgaarden i det 83. minut, og siden fik Divkovic fuldført sit hattrick med sin scoring i det 89. minut. Kampen sluttede 4-2, hvilket må siges at være et fremragende resultat i første kamp.
Returkampen blev knapt så hæsblæsende, og her blev det til en solid 2-0 sejr på mål af Heggheim og Bjørk. I mellem de 2 kampe mod Trabzonspor, var vi en tur i SønderjyskE og her vandt vi 2-0.
Vi springer hurtig videre til næste runde af CL, som var 3. runde og her var Celtic modstanderen. Vi startede i Skotland, og her skulle Celtic vise sig at blive en lidt for stor mundfuld for os, og vi måtte tage hjem til Danmark med et 3-1 nederlag i bagagen. Hjemme, var det dog en anden historie, og her gav vi dem i den grad kamp til stregen. Vi måtte vente en halvleg på første mål, men i anden halvleg var Divkovic i stort spilhumør. Efter 49 minutter scorede han sit første mål, og 25 minutter senere, var havde han scoret yderligere 2 gange, og dermed var han noteret for endnu et hattrick. Nu var vi sådan set videre, men Celtic fik reduceret i det 82. minut, og så måtte vi ud i forlænget spilletid. Her kom vi igen foran, denne gang ved Luca Oyen efter 111 minutter, men vi kunne desværre ikke holde det resultat hjem, og med 2 minutter igen, fik Celtic reduceret igen, og så måtte vi ud i en straffeparkskonkurr ence. Her startede det rigtig skidt, da Divkovic brændte første spark, og det formåede vi aldrig at komme tilbage fra, og således blev det til exit i Champions League. 



Resten af efteråret
Mens vi gjorde en god figur i Champions League, blev efteråret en rimelig blandet oplevelse. I kølvandet på en god første måned, blev det til 4 nederlag i de næste 7 kampe fordelt over august og september, så vi haltede allerede lidt efter i toppen af rækken. Vi formåede dog at komme ret flot tilbage i den resterende del af efteråret, og i de sidste 8 kampe inden VM i Qatar, blev det til 7 sejre og 1 uafgjort (som kom mod FCM). Sidste kamp inden VM, var hjemme mod FCK og med en 2-0 sejr, fik vi en perfekt afslutning på efterårssæsonen.

Vi runder lige hurtigt pokalen, hvor vi i efteråret nåede at spille 3 kampe. Vi startede i 3. runde med en 4-0 sejr over Fremad Amager, og allerede i 4. runde, fik vi ganske hård modstand da FCM blev vores modstander. Vi formåede dog at gå videre efter 1-0 i forlænget spilletid. Sidste pokalkamp i efteråret, blev den første af 2 kvartfinaler mod Viborg, og her tabte vi 1-0 på udebane.

Europa League
Efter nederlaget til Celtic, røg vi videre til Europa League, hvor vi kom direkte i gruppespillet. Men så stopper det positive også der, og det er næsten ikke værd at skrive hjem om hvordan det gik i gruppespillet, for det kunne faktisk ikke være gået dårligere. Vi kom i gruppe med Dynamo Kiev, Atletico Bilbao og Braga, hvilket gav os lige præcis 0 point og en samlet målscorer på 4-12. 4 af nederlagene var blot på et enkelt mål, men lige lidt hjalp det os, og det blev til et ret pinlig exit må man sige.

Vintertransfervindu et
Vintervinduet, bød blot på en enkelt tilgang, og det var en gammel kending jeg fik hentet tilbage til klubben. Andreas Bruus nåede blot en halvsæson i det engelske, hvor Southampton jo havde købt ham for 48 millioner kroner sidste sommer, men han kørte hurtig død i det hos Southampton, og fik blot 3 kampe som indskifter for dem. Det var jeg hurtig til at udnytte, og så fik jeg hentet ham tilbage for under det halve jeg havde solgt ham for, nemlig ”blot” 19 millioner. På udsiden, røg Joe Bell til Rapid Wien for 22 millioner, og på højre backen, røg Lars Ranger videre, der jo i sidste vindue havde erstattet netop Andreas Bruus, og nu havde de så 2 byttet roller. Lars røg til Burnley for 15 millioner.

Forårssæsonen
Vi fortsatte vores gode form fra ligaen i efteråret, og gik ind til mesterskabsspillet som 3’er med 46 point. 2 færre end FCK på førstepladsen og 1 point efter OB på andenpladsen. Lige efter os, havde vi Viborg med 43 point og FCM med 40.
Selve mesterskabsspillet forløb næsten perfekt, og det blev et tæt kapløb mellem os og FCK lige til det sidste. Vi formåede at skrabe 7 sejre og 1 uafgjort til os i de første 8 kampe af mesterskabspillet. Den uafgjorte kamp kom hjemme mod FCK, og i næstsidste spillerunde, skulle vi en tur til parken til en regulær guldduel. Med en sejr, ville tage os til førstepladsen. Det blev dog aldrig særlig spændende, og FCK fik vist, at der stadig var stor forskel på kvaliteten af de 2 trupper på dagen. Det blev til et 3-0 nederlag og så kunne en 5-2 sejr over Viborg i sidste runde, ikke ændre på at vi for andet år i træk måtte tage til takke med en andenplads blot et enkelt point efter FCK. 

Pokalen
Vi har et hængeparti med pokalen, hvor vi jo havde tabt første kvartfinalekamp mod Viborg på udebane. Hjemme i Brøndby, fik vi vendt sagerne, men vi måtte dog ud i straffesparkskonkur rence, da vi kun formåede at vinde 2-1 i ordinær spilletid. I semifinalen, trak vi OB og da vi fik en 2-1 i første opgør på udebane, så det lovende ud med en plads i finalen for andet år i streg. Men hjemme på Brøndby stadion, bød OB os op til dans, og formåede at finde 3-1. Unge Mads Beyer stod for vores enlige mål efter blot 2 minutter, men OB fik scoret 2 mål i anden halvleg, og så røg kampen i forlænget. Her scorede OB med 7 minutter tilbage, og så bookede de en plads i finalen.

Sæsonens stjerner
Når jeg skal kigge på hvem der virkelig stod ud, er det svært at komme uden om vores 2 angribere Marko Divkovic og Carl Bjørk. Divkovic havde 36(9) kampe med 20 mål og 7 assist til følge. Mens Bjørk kom op på 26 mål i alle turneringer. Udover det kan Schjelderup bestemt også nævnes, og fra sin plads som indadvendt kant på venstre fløjen, blev det til 8 mål og 11 assist i 31(2) kampe. Unge Mads Beyer skal også nævnes. Hans stats er ikke imponerende i starten, men han udvikler sig stille og roligt og gør det godt når han får chancen. I alt kom Mads op på 17(19) kampe, hvor han scorede 4 mål og 3 assist. Mads skal vise sig at få en stor rolle på Brøndbyholdet i de kommende sæsoner.
 
Danske hold i Europa
Vi starter vores Europa-gennemgang med at kigge på FCK, der startede ud i CL-kvallen. Her startede de i playoffrunden mod Slavia Prague, og det blev til et smalt 1-0 nederlag over de 2 kampe. Nederlaget betød dog at de kom direkte i EL-gruppespillet, og her kom de videre som 2’er i en gruppe, der havde Manchester United som vinder og Hertha Berlin og Legia på de efterfølgende pladser. I knockoutfasen, skulle man på det her tidspunkt kun spille én kamp for at komme videre, og i den, blev det til et nederlag til Sporting på straffespark.
FCN, FCM og Randers var også med i Europa denne sæson, og vi kører videre med FCN. De lagde ud med at tabe i EL-playoff til Basel og kom så i Conference League gruppespillet. Her var de i gruppe med SV Reid, Paok og Røde stjerne. FCN fik flotte 11 point ud af det, hvilket var nok til en andenplads, dog med samme pointtotal som Røde Stjerne. Ligesom FCK, bestod knockoutrunden også kun af én direkte kamp, og først fik FCN slået Ferencváros ud, inden det blev til exit mod spanske Real Betis i den efterfølgende runde.

FCM startede ud i Conference League kvallen, og startede ud i tredje runde. De kom nemt forbi Dudelange, og siden AEL fra Cypern, og så var de i gruppespillet. FCM fik 13 point i gruppespillet og gik videre som 1’er og trådte derfor ind i 2. knockoutrunde, hvor de dog blev sat på plads af Hertha Berlin med hele 4-0.

Randers var også i Conference League, og startede en runde tidligere end FCM, men ligesom FCM fik de kæmpet sig hele vejen til gruppespillet. De havde dog en noget svære gruppe end FCM, og mødte bl.a. Lazio og Borussia Mönchengladbach. De formåede alligevel at få 7 hæderlige point i gruppen, men gik altså ikke videre.

Alt i alt et ret godt år for dansk fodbold og den danske koefficient.  Danmarks koefficient i Europa var desværre faldet en del året forinden, og derfor gav alle andre pladser end førstepladsen Conference League. Dermed skulle vi, OB og FCM alle i den turnering i den kommende sæson, mens FCK kunne forsøge sig i Champions League.



Det blev lidt langt igen, og jeg skal prøve at se om jeg kan gøre det en anelse kortere i de kommende updates
 

[mikekuneho]

Lad det endeligt være langt! Det er spændende læsning ! Glæder mig allerede til næste update

[QuesT]

Nu er jeg slet ikke Brøndby mand, men følger da med og det er godt skrevet.

Og enig med Mikekunebo i at det ikke behøver være kortere

Og fedt at du i seneste update nævnte de danske hold i Europa i den kommende sæson, så man ikke skal vente på updaten for at vide hvem der er i Europa

[Brodtgaard]

Spændende blog - jer følger med

[Crazy-Poul]

Lad det endeligt være langt! Det er spændende læsning ! Glæder mig allerede til næste update

Tusind tak for kommentaren, det fedt du følger med

Nu er jeg slet ikke Brøndby mand, men følger da med og det er godt skrevet.

Og enig med Mikekunebo i at det ikke behøver være kortere

Og fedt at du i seneste update nævnte de danske hold i Europa i den kommende sæson, så man ikke skal vente på updaten for at vide hvem der er i Europa

Tak for rosen, glad for du følger med

Og jeg tager til efterretning hvad i siger om længden og at updatesne ikke nødvendigvis behøver blive kortere 

Spændende blog - jer følger med

Mange tak Brodgaard, glad for at have dig med

[Crazy-Poul]

                                                                                                                                         Et FM 2022 save

Tredje sæson 2023/2024 – Del 1

Som jeg skrev den her update, blev gennemgangen af efterårssæonen lige så lang som begge de 2 foregående updates, så jeg ender altså med at dele 2023/2024 sæsonen op i 2. Det er en begivenhedsrig sæson med masser at fortælle, så jeg tænkte det var bedre sådan.

Transfervinduet
Som vanligt, starter vi med transfervinduet, og denne sommer, blev vinduet sat i gang med et stort salg. I sidste update, kom jeg ind på jeg desværre måtte give Schjelderup en frikøbsklausul da jeg hentede ham til klubben sidste sommervindue, og med hans gode sæson in mente, var der allerede bud efter ham, kun 1 år inde i hans Brøndby-tid. Tyske Borussia Mönchengladbach kom på banen og smed det fulde beløb, og så var der ikke så meget jeg kunne gøre. Det efterlod et hul på venstre kanten, og det blev udfyldt af en ung talentfuld regen ved navn Malthe Lassen, der spillede i Viborg, og på det her tidspunkt er Malthe blot 17 år gammel. Han blev hentet til for 3,5 millioner, og Malthe kan spille begge kanter samt helt forrest som angriber. Eneste andet nævneværdige salg i det her vindue, var Mathias Greve, der gerne ville prøve noget nyt, og han tog til Brest i Frankrig for 13 millioner.

På ind siden, fik jeg hentet yderligere 3 spillere mere. Alle sammen fra årgang 2006, og dermed alle omkring de 17 år. Først har vi en regen ved navn Sigurd Lauritsen, der kom til fra AGF. Sigurd kan spillere lidt forskellige positioner, bl.a. i det centrale forsvar, men også ude på fløjen, så en lidt spøjs kombination. Han havde nogle interessante spidskompetencer, og var mest hentet til som et udviklingsprojekt og ikke en her og nu spiller. Det samme kan siges om næste mand vi skal forbi, Sunday Lukman, en regen fra FCMs akademi med rødder i Nigeria. Sunday er fløjspiller, og var primært hentet til reserveholdet.
Sidste mand i sommervinduet, havde jeg noget højere forventninger til. Kent Strandin var en ret talentfuld angriber jeg fik lokket til fra Stabæk for 11 millioner, og han kom til at blive en farlig mand i front for os sæsonen igennem.

Jeg havde nær glemt at fortælle om en ret vigtig rokering, der skete på venstre backen. De 2 handler var faktisk de første jeg foretog i det vindue. Min stabile nordmand Mathias Fjørtoft Løvik, tog nemlig en tur til England, nærmere bestemt Watford for pæne 38 millioner kroner. Hans afløser blev fundet i FC Nordsjælland, hvor Martin Frese rendte rundt. Martin har ret gode allround stats, og jeg hentede ham for blot 2,35 millioner.

Taktik og trup
Jeg kørte videre med samme formation som sidste år, så altså en 4-4-2 med offensive kanter. I målet var Mads Hermansen igen en fast skikkelse det meste af sæsonen, og foran ham, bestod de 4 bagerste hovedsageligt af Bruus på højre back, Rosted og Heggheim i det centrale forsvar og på venstre backen, delte Bjur og Frese spilletiden. Bjur fik, som i kan se på linket nedenfor, den højeste gennemsnitsrating, men jeg betragtede helt sikkert Frese som den stærkeste spiller af de 2, og han var manden der blev valgt til de vigtigste/største kampe. Bjur vikarierede fra tid til anden også på venstre kanten, hvis det blev nødvendigt.
På den centrale midtbane, tog Rado sig af den defensive del, mens Mads Beyer/Mohammad Chehayeb delte spilletiden på den anden midtbaneplads med licens til at deltage i det offensive spil. De 2 er henholdsvis 17 og 18 år på det her tidspunkt. Hedlund og Luca Oyen tog sig af kanterne, og til sidst havde vi Divkovic som en falsk 9’er og så nyindkøbet Kent Strandin i front.

Som I kan se på billedet, blev det til mange kampe for ikke kun startelleveren, men også dem på bænken. Meget mere om det senere. 

Sæsonens bedste 11 + bænk

Sæsonstarten
Sæsonen blev indledt mod de forsvarende mestre fra FCK hjemme på Brøndby stadion. Unge Jan Nilsson blev sæsonens første målscorer. Jan er et talent fra vores eget akademi, og Jan nåede at komme ind omkring holdet i sidste sæson, hvor han havde 4 kampe fra start og 12 kampe som indskifter. Tilbage til denne kamp, hvor Jan bragte os i front, men han kunne i sidste ende ikke forhindre et 1-2 nederlag til vores ærkerivaler. Et ærgerligt nederlag, men en stærk præstation af Jan Nilsson i første derby, og så i så ung en alder.

Næste kamp var i Conference League, hvor vi tog imod upåagtede Mezőkövesd FC fra Ungarn på hjemmebane, og selvom det blev en skuffende omgang med kun 1-1, var der alligevel noget at tage med fra kampen. Vores enlige målscorer, var nemlig en ung angriber regen ved navn Rasmus Rømer, og han bliver en spændende mand at følge i de næste mange år. Rasmus er ligesom Jan, også en spiller udviklet af vores eget akademi. Rasmus fik sin førsteholdsdebut i kampen mod FCK 4 dage forinden, og i kampen mod Mezőkövesd FC, scorede han så som nævnt hans første mål for klubben, bare 16 år og 119 dage gammel.
Kampen efter, fik vi revancheret vores ærgerlige start på ligaen, med en udesejr over FCM på 2-1, og så fik vi rettet lidt op på vores første kamp i Conference League, da vi tog en 1-0 sejr i returkampen og dermed avancerede til næste runde.
Det blev starten på en god stime, og de næste 8 kampe bød på 7 sejre og så et noget skuffende 2-3 nederlag til Viborg på udebane. I ligaen blev Sønderjyske, AGF og Horsens nedlagt, mens de resterende sejre kom i Conference League. 

Conference League – Vejen til gruppespillet
Vi startede i 2. runde, som jeg kom ind på i sæsonstarten, hvor vi jo kom forbi Mezőkövesd FC med samlet 2-1, og i 3. runde, mødte vi FK Sutjeska Nikšić fra Montenegro som vi vandt over med hele 7-0 samlet. Den nye unge nordmand Strandin noterede sig for 3 mål i de 2 kampe mens Rasmus Rømer stod for 2 af målene.

Sidste runde inde et eventuelt gruppespil, og så ophørte lodtrækningsheldet. Vi var useedet, og op af hatten, kom Aston Villa der naturligvis hører hjemme i Premier League. Vi startede med en tur til England, og vi gik naturligvis ind til kampen som undertippet. For Aston Villa, var det blot deres anden kamp i sæsonen, så jeg håbede lidt på vi kunne fange dem, hvor de ikke var på 100%. Om det var det, der gjorde udslaget er jo svært at sige, men vi spillede en fremragende kontrolleret kamp, og længe så det ud til at det skulle ende 0-0, men sådan gik det ikke. Vi skulle et godt stykke ind i anden halvleg før første mål faldt, og det blev starten på 20 magiske minutter fra vores side. Først slog vores unge nordmand Strandin til igen med sit mål til 0-1 i det 71. minut, og blot 1 minut senere scorede midtbanespilleren Mohammad Chehayeb til 0-2. Men vi var ikke færdig, og kronen på værket, stod Luca Oyen for med sit mål til 0-3, der blev scoret i det 4. minuts overtid. En 3-0 sejr kunne var langt mere end jeg turde drømme om på forhånd, og jo nærmest et mere end perfekt udgangspunkt for returkampen i Brøndby. Netop returen i Brøndby, blev en noget mere tæt affærer. Aston Villa var oppe i et højere gear, og selvom det var en rimelig lige kamp, stod Aston Villa for det første mål, kort før pausefløjt. Vi lod os heldigvis ikke slå ud af dette, og vi holdte stand i resten af kampen, og fik begrænset nederlaget til det ene mål. 3-1 samlet, og nu var vi i gruppespillet. Her blev vores modstandere Konyaspor fra Tyrkiet, Vitesse fra Holland samt Lillé fra Frankrig.



Resten af efteråret – Ligaen og Pokalen
Med kvalifikationen til gruppespillet, fik vi et travlt efterår, og udover de 6 gruppekampe, kom vi igennem 14 kampe i ligaen og pokalen inden der var vinterpause. Hvis vi starter med pokalen først, indledte vi vores kampagne i 3. runde, hvor modstanderen var Brabrand. Her blev det til en stensikker 5-0 sejr i en kamp hvor det hovedsageligt var reserverne, der var i startopstillingen. Rasmus Rømer stod for 2 mål, mens Mads Beyer, Kent Strandin og Oskar Fallenius stod for 1 pind hver. I 4. runde, mødte vi HB Køge, og de blev sikkert ekspederet ud med en 3-0 sejr denne gang. Rømer og Fallenius var igen på pletten med et mål, og sidste målscorer blev unge Sigurd Lauritsen, der jo kom til i sommers fra AGF. Så var det kvartfinaletid, og her fik vi en skrap modstander i form af FCM. Det blev 2 tætte kampe, og vi startede i Herning, hvor Divkovic var on fire. Han stod nemlig for alle 4 mål i vores 4-2 sejr. 9 dage senere var returopgøret i Brøndby og her var Divkovic igen på pletten, denne gang med blot et enkelt mål, og det var medvirkende til at give os en 3-2 sejr. I semifinalen skulle vi op i mod Randers.

Kigger vi på de resterende kampe i ligaen, er det svært at klage over udbyttet. Det blev nemlig til 8 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag i de sidste 10 ligakampe. Vi tabte 1-2 til FC Nordsjælland hjemme, og den uafgjorte kom mod FC Midtjylland, også på hjemmebane. Men 8 sejre blev det som nævnt til, og særligt 1-0 sejren i parken var en vigtig en af slagsen. Maxsø var kampens enlige målscorer på et straffespark. Det her var i øvrigt første gang i mit save, hvor vi formåede at slå FCK i parken. Af andre bemærkelsesværdige resultater i den her periode, kan nævnes 4-1 ude over OB, 5-1 over Viborg og 6-1 over AC Horsens.

Conference League - Gruppespillet
I første kamp i gruppespillet skulle vi møde Konyaspor på hjemmebane, og vi skulle helst have en sejr her, hvis vi gerne ville videre til knockoutfasen. I og med jeg betragtede dem, og nok også Vitesse som de svageste hold i gruppen / dem vi selv havde de bedste chancer imod. Vi lagde heldigvis flot ud, og vi blæste faktisk Konyaspor bagover de første 32 minutter, hvor vi scorede 4 mål, og så var kampen reelt afgjort. Minuttet efter vores 4-0 mål, fik Konyaspor dog reduceret, og de fik også reduceret en gang mere i anden halvleg, men det gjorde ikke så meget i det store billede. Hedlund, Strandin, Divkovic og Beyer stod for vores mål.

Næste kamp var ude mod Vitesse, og her kunne vi ikke følge op på vores fine start i kamp 1, og vi måtte se os besejret af vores hollandske modstandere med 2-0. I kamp 3 og 4, havde vi dobbeltopgøret mod det formodet stærkeste hold i gruppen, Lillé, og vi startede med kampen hjemme i Brøndby. Her fik vi hevet en smal 1-0 sejr hjem på mål af Luca Oyen, og da vi i returen fik hentet 2-2 efter at have været bagud 2-0, så det pludselig lovende ud med et videre avancement. Divkovic og Nilsson stod i øvrigt for vores 2 scoringer.

Sidste hjemmekamp i gruppespillet, var mod Vitesse, hvor vi jo jagtede revanche fra vores 2-0 nederlag i Holland, og som resultaterne ellers havde flasket sig i gruppen, kunne vi sikre os videre deltagelse med en sejr. Og revanche det fik vi. Der faldt 3 scoringer mellem det 21. minut og 24. minut, og det var med 2 til os og 1 til dem. Strandin og Divkovic stod for målene, og i anden halvleg var Divkovic igen på pletten, og scorede til kampens slutresultat 3-1.

Vi var sammen med Lillé allerede videre til knockoutfasen, men med en sejr ude over Konyaspor, kunne vi være heldige og overhale Lillé og slutte som 1’er. Det kom vi dog aldrig rigtig helt tæt på, og vi måtte se os slået i Tyrkiet med 2-0.

Vi ender med at gå videre som 2’er, og det er jeg nu fint tilfreds med trods alt. I første knockoutrunde skulle vi møde Wolfsberger AC fra Østrig. 

[Crazy-Poul]

                                                                                                                                     Et FM 2022 save

Tredje sæson 2023/2024 – Del 2

Vintervinduet
Vi starter ud med kort at runde vintervinduet, hvor det ikke blev til de store handler. Ind kom kun en enkelt mand, og det var et ungt norsk talent fra Rosenborg Jesper Steensen (regen). Jesper er på det her tidspunkt 18 år gammel, spiller centerback og han blev hentet for 3,75 millioner. På ud siden, skete der ikke noget nævneværdigt. Kun et par udlejninger samt et lille salg af et af de talenter jeg hentede forrige sommer, men som ikke rigtig havde udviklet sig og således ikke havde en fremtid i klubben.

Februar 2024
Resten af 2024 sæsonen, bliver en gennemgang måned for måned. Det blev et ganske begivenhedsrigt forår, og på den her måde kommer jeg bedst omkring det hele.

Vi startede februar måned ud med vores første knockoutkamp i Conference League, hvor vi jo skulle møde østrigske Wolfsberger FC, hvilket på papiret var en rigtig fin lodtrækning. Vi startede på udebane, og her blev det til et lidt skuffende 1-1 resultat. Det var selvfølgelig ikke et nederlag, men vi burde kunne have vundet den kamp. Mads Beyer stod for vores enlige mål. Wolfsberger kom foran efter 71 minutter på et straffespark, og med 8 minutter fik Mads udlignet.

Mellem de 2 kampe mod Wolfsberger, havde vi en udekamp mod AGF, der skulle overståes. Vi fortsatte vores gode ligaform fra efteråret, og vi fik en 2-1 sejr med hjem fra Århus. Jan Nilsson og Maxsø på straffespark, stod for vores 2 mål.

I returkampen mod Wolfsberger fik vi vist den klasseforskel, der trods alt burde være på de 2 hold, og vi sad tungt på spillet kampen igennem. Vores eget unge angrebstalent Rasmus Rømer stod for 2 mål, mens Kent Strandin og Mads Beyer stor for de 2 sidste i hvad der blev en 4-2 sejr. Wolfsberger fik 2 trøstemål helt til sidst. I næste runde ventede vores svenske naboer fra Malmø, så igen en helt fin lodtrækning.

Marts 2024
I marts måned, havde vi hele 7 kampe, så der var nok at se til. Første kamp i marts, bød på en tur til Aalborg, og det skulle vise sig at blive en meget vanskelig kamp. Vi kom ellers foran efter 18 minutter ved Mohammad Chehayeb, men derfra havde AaB 3 ubesvarede scoringer i træk, og så blev det til et 3-1 nederlag.

AaB kampen blev på en måde lidt et wakeup-call for os tror jeg, for i resten af ligakampene i marts måned, blev det til lutter sejre og endda helt uden at lukke mål ind. Først blev OB nedlagt med 2-0 på hjemmebane førend en tur til Farum, bød på en 1-0 sejr. Siden fulgte en 3-0 sejr over Hobro, og til sidst blev Randers sendt hjem et 2-0 nederlag. Vi havde nu spillet de 22 kampe inden turneringen deler sig, og vi gik ind i mesterskabsspillet som 1’er, 1 point foran FCK. De øvrige hold, hed FCN 42 point, Randers 37, FCM 34 og OB 29. FCK havde 51 og vi havde 52.

Mit i alt succesen i ligaen, havde vi jo vores 2 meget spændende kampe i Conference League mod Malmø. Vi startede hjemme, og det kom til at gå lige som jeg kunne have håbet på forinden. Vi startede som lyn og torden, og kom foran efter kun 6 minutter på mål af Marko Divkovic. Unge Mads Beyer fik kort før pausefløjt bragt os foran med 2, og bedst som begge hold var klar til at gå i omklædningsrummet, var Kent Strandin på pletten med et mål mere inden halvleg, da han i overtiden scorede til 3-0, der også blev kampens resultat. Alt i alt et nærmest perfekt første opgør.

I returkampen i Malmø, lignede det længe vi kunne tage en smal 1-0 sejr med fra opgøret, men i det 90. minut fik Malmø udlignet til 1-1. Det gjorde dog ikke det store, og den samlede sejr var aldrig i tvivl. Nu havde vi spillet os helt frem til kvartfinalen, og nu kom den første store test for alvor i form af tyske Wolfsburg.

April 2024 – Mesterskabsspillet første halvdel
Til at tage hul på mesterskabsspillet, havde vi en hjemmekamp mod FCM. Sviachenko gav os den værst tænkelige start, da han scorede efter blot 5 minutter, men vi formåede at komme godt tilbage og vi scorede 2 gange inden der var pausefløjt på mål Strandin og Beyer. Det blev også kampens resultat.

Så kom den første lille ”finale”, da vi skulle en tur til parken. En sejr her, kunne selv sagt få stor betydning for vores mesterskabschancer. Det blev en actionpræget kamp med 4 mål, og 3 af dem kom i de første 17 minutter. Marko Divkovic bragte os foran efter blot 5 minutter, så scorede FCK i det 14. minut, før Mohammad Chehayeb scorede til 1-2. Det var en tæt kamp, men det blev os der trak det længste strå, og i anden halvleg var Divkovic igen på pletten. 3-1 endte det, og vi var et stort skridt nærmere mesterskabet.

Næste ligakamp var ude mod Randers, og var blot 3 dage efter vores returkamp mod Wolfsburg, så der var lidt trætte ben + jeg måtte rotere lidt. Vi tabte 2-1, og tabte dermed et skridt i mesterskabskampen. Vi formåede dog at komme ret fint tilbage i de 2 sidste ligakampe i april, og især offensivt så det godt ud. Først blev OB nedlagt med 3-1 på 2 mål af Mads Beyer og 1 af Divkovic, og til at slutte april af, blev FCM besejret med 4-3. Alle 7 mål faldt i anden halvleg, så der var virkelig godt gang i den. Fallenius og Rømer stod for vores 2 første mål, og i kampens sidste minutter noterede Divkovic sig for 2 scoringer.

Wolfsburg-kampene blev begge meget tætte og meget spændende. Først kamp var i Tyskland, og selvom vi havde gjort det godt i sæsonen indtil nu, måtte vi trods alt anerkende at vi var undertippede, og i den henseende, gik vi også til kampen med en forsigtig tilgang. Vi forsvarede os godt kampen igennem, og efter 19 minutter udnyttede vi en af vores få chancer. Marko Divkovic kom igennem, og viste den kynisme der skal til i den slags opgør. Resten af kampen fik vi kriget hjem, og så fik vi et meget fint 1-0 udgangspunkt med hjem til Brøndby.

Hjemmekampen i Brøndby forløb lidt anerledes, og der var gang i den lige fra start af. Wolfsburg kom hurtigt foran efter 10 minutter, men den føring holdt kun 1 minut, før Divkovic fik udlignet. Den stilling varede dog heller ikke alt for længe, og efter 24 minutter var vi igen bagud. Herfra døde kampen lidt ud, og det lignede længe vi skulle ud i 2x15 ekstra spilleminutter. Men men men.. i kampens 89. minut begik Wolfsburg et straffespark som Simon Hedlund skulle tage sig af. Han formåede at stå for presset, og så stod den 2-2, og dermed var vi videre til semifinalen! Her ventede franske Strasbourg, og det jo i virkeligheden på papiret en svagere modstander end dem vi lige har slået ud. Selvfølgelig er man et godt hold, hvis man når til semifinalen, men jeg følte mig alligevel nogenlunde fortrøstningsfuld på det her tidspunkt. 

Maj 2024 – Mesterskabsspillet anden halvdel
Maj måned bød på hele 9 kampe, og der var jo mulighed for hele 3 trofæer, hvis det hele flaskede sig, men lad os runde ligaen og mesterskabsspillet af først.

I ligaen resterede der 5 kampe, og første modstander i maj måned, var FCN på udebane. Kampen lå klemt ind i mellem de 2 semifinaler mod Strasbourg, og igen havde vi svært ved at få det til at kører helt. Det blev til et 2-1 nederlag, og så var der virkelig alt at spille for i næste kamp, for her kom FCK på besøg. En sejr ville bringe os en helt del tættere på mesterskabet, mens et nederlag ville være kritisk. Vores sidste opgør mod dem, bød på 4 mål, men det kom til at blegne i sammenligning med hvad vi fik i den her kamp. Strandin åbnede showet efter 5 minutter, og godt 10 minutter senere, scorede Luca Oyen til 2-0. Lidt efter fik FCK reduceret, men det blev aldrig rigtig helt spændende. I anden halvleg satte vi speederen i bund og med 12 gode minutter midt i halvlegen, havde vi scoret yderligere 3 gange, så den nu stod 5-1. Strandin og Oyen lavede en pind mere hver og til sidst kom unge Rasmus Rømer på måltavlen. I kampens slutning, fik FCK reduceret, men lige lidt hjalp det, og vi fik en flot 5-2 sejr. FCK havde i kampen inden, smidt 2 point yderligere til os efter en uafgjort mod FCN, så på det her tidspunkt, kunne vi selv afgøre det hele.

Vores næste kamp i mesterskabsspillet var en tur til Odense, og det blev uden de store problemer en 2-0 sejr til os. Vi var nu nået til næstsidste kamp, og med bare 1 point, kunne vi sikre os mesterskabet over FCK, da vi førte med 6 point inden de 2 sidste kampe. Randers var modstanderen, og spillerne var tændte og klar fra start til at sikre os den første ligatitel på min vagt. Man kan vidst rolig sige Randers aldrig rigtig var tæt på, for vi satte dem nemlig på plads med en dominerende 5-0 sejr. Bjørk, Rømer x 2, Hedlund og Fallenius stod for vores mål. Nu var titlen i hus, men der var stadig masser af spille om.

Vi runder lige den sidste ligakamp, inden vi kigger på pokalturneringen, hvor vi jo var i semifinalen og skulle møde Randers. Sidste ligakamp, var hjemme mod FCN og det blev en halvtam affære, der gav os en smal 1-0 sejr på mål af Hedlund efter en straffesparksscorin g.

Nu til pokalen, hvor vi i semifinalen skulle op i mod Randers. Vi startede hjemme, og her blev det til en tæt kamp, hvor vi formåede at hive en 2-1 sejr i hus. Returkampen forløb uden de store problemer og vi fik os denne gang en 3-1. Beyer stod for 2 af målene, mens Bjørk lavede en enkelt.

I finalen ventede FCK nok en gang (ligesom de jo gjorde i min første sæson). Den gang tabte vi med 2-0, men sådan skulle det ikke denne gang. Vi havde inden dette opgør vundet over dem 3 gange i træk, hvor 2 af dem var i parken. På den måde var vi jo lidt vandt til at vinde derinde, og det gjorde vi altså igen her. Det var dog ikke ligeså overlegent som de sidste par kampe, og der var spænding et godt stykke ind i anden halvleg. Vi bragte os foran ved Rasmus Rømer efter 53 minutter, og det fik Lacazette (ja ham fra Arsenal) af alle personer udlignet blot 5 minutter senere. Vores egen Jan Nilsson kom på måltavlen 10 minutter efter, og til allersidst scorede Rømer igen til slutresultat 3-1. Dermed var alle scoringer sat ind af talenter fra eget akademi, og det gør jo bestemt ikke noget.

Sidste turnering vi skal runde, er naturligvis Conference League, og her blev det også rigtig spændende. Vi mødte jo Strasbourg og første opgør var i Frankrig. Jeg valgte igen en lidt mere forsigtig tilgang, og igen gav det pote. Vi formåede at holde nullet rent, og med en scoring i det 80. minut af Kent Strandin, fik vi en meget dejlig sejr, og et godt udgangspunkt for returen.

Hjemme på Brøndby stadion, var der igen noget mere gang i den. Vi spillede en blændende første halvleg, og fik en meget usandsynlig målscorer, nemlig Josip Radosevic. Han scorede til 1-0 efter 30 minutter, og han var åbenbart ikke færdig for 4 minutter senere scorede han igen. Nu stod den 2-0, og i det 45. minut scorede Kent Strandin til 3-0. Nu skulle man tro vi var sikkert videre, og det burde vi jo egentlig også have været, men Strasbourg formåede alligevel at skabe noget spænding til sidst. Strasbourg fik først reduceret en enkelt gang efter 68 minutter, og kort før tid, var danske Phillip Billing på pletten med sit mål til 3-2. Flere scoringer fik vi ikke, og så var vi sgu i finalen! Her var modstanderen igen fransk, og et hold vi tidligere i turneringen havde stiftet bekendtskab med. Det er nemlig Lillé som vi jo mødte i gruppespillet. Vi slog dem i sin tid 1-0 hjemme og fik 2-2 på udebane, så jeg havde da en okay følelse omkring vores chancer.

Finalen blev spillet i Armenien på stadionet Hrazdan med plads til 53.849 tilskuere. Foråret havde jo nærmest været en lang succes, hvor det kun blev til 6 pointtab (3 nederlag, 3 uafgjorte), og så ellers hele 21 sejre. Det var altså et hold med selvtillid, der gik ind til kampen her, og selvom der var mange nerver, formåede vi alligevel at holde hovedet koldt. Det blev til en enkelt scoring i finalen, og ligesom det var tilfældet i pokalfinalen, var det unge Jan Nilsson der var på pletten med sin scoring efter 29 minutter. 2 mål af den unge kantspiller fra Sverige i 2 finaler, det må bestemt siges at være godkendt. Dermed endte vi altså med at gå hele vejen, og selvom det er den lille turnering i Europa, syntes jeg bestemt det er flot at tage en europæisk titel i vores 3. sæson.

Danske hold i Europa
FCK startede ud i CL-kvallen og kom til 3. runde før de røg ud til Ludogorets. Herefter kom de så i EL-kvallen, hvor de mødte Trnava fra Slovakiet, som de paradoksalt nok også mødte i CL-kvallens 2. runde. I CL-kvallen vandt de samlet 6-0, og da de 2 mødte hinanden i EL, vandt FCK med samlet 5-3. Herefter fulgte gruppespillet, hvor de formåede at gå videre som 2’er i en gruppe der bestod af Napoli, Mainz og Omonoia. I første knockoutkamp, fik FCK et noget svær lodtrækning i form af Atletico Madrid, og måtte se sig slået med 5-4. FCK formåede faktisk flot at vinde 2-1 i Madrid, men tabte så 4-2 på hjemmebane.

Udover vi jo selv gik hele vejen i Conference League, havde vi OB og FCM, der også deltog i den turnering. Vi starter med FCM, der lagde ud i 2. kvalrunde, og strøg hele vejen til gruppespillet. På vejen, slog de Rabotnicki fra Makedonien, St. Gallen fra Schweiz og Austria Vienna fra Østrig ud. I gruppespillet mødte de Djurgården, Sarajevo og Union SG. FCM gjorde det virkelig fint og fik 5 ud af 6 sejre i gruppen, og gik så videre som 1’er foran Djurgården. De startede dermed først i 2. knockoutrunde, men her vi fik det noget svær lodtrækning i form af italienske Napoli, og det blev naturligvis en stor mundfuld for dem. De fik flot 3-3 på udebane, men hjemme måtte de se sig besejret med 2-1. Så det jo ikke fordi de var super langt fra.

OB var langt fra lige så succesfulde som FCM, og skuffede faktisk en hel del vil jeg sige. De startede som FCM også i 2. kvalrunde, og slog de sikkert KI fra Færøerne med 4-1 over de 2 opgør. I 3. runde, mødte de Derry City fra Irland, og utrolig nok tabte de hele 3-0 på udebane i første kamp. Hjemme fik vendt det hele på hovedet, men formåede ”kun” at vinde 3-0, og så endte kampen i straffespark, hvor de røg ud med samlet 9-8.

Trofæskabet
2 x Andenplads I Superligaen (2022, 2023)
1 x Superliga Trofæ (2024)
1 x Ligapokal (2024)
1 x Conference League (2024)

[Svartowiz]

Du skriver virkelig godt. Jeg må hellere læse med, på trods af det er om Brøndby.

[Crazy-Poul]

Du skriver virkelig godt. Jeg må hellere læse med, på trods af det er om Brøndby.

Tusind tak for rosen Svartowiz, og godt at høre du følger med

[Bubbles]

Jeg følger spændt med  Til trods for det ikke er med den rigtige vestegnsklub (Læs Hvidovre IF)

[Crazy-Poul]

Jeg følger spændt med  Til trods for det ikke er med den rigtige vestegnsklub (Læs Hvidovre IF)

Tak for kommentaren Bubbles

Godt at have dig med 

[Crazy-Poul]

                                                                                                                                     Et FM 2022 save

Fjerde sæson 2024/2025

Transfers
Som vanligt, starter vi med sommerens transfervindue, og som forsvarende Conference League mestre (og CL-gruppespil før det), havde vi en sund økonomi at handle med. Og det blev et ganske travlt vindue faktisk. Første handel, blev en gammel publikumsdarling på Brøndby Stadion, nemlig Morten Frendrup som vi hentede på en lejeaftale fra Genoa. Udover Morten, blev der hentet yderligere 5 talenter rundt omkring i skandinaven. Alle sammen unge regens, og de var alle primært hentet som udviklingsprojekter . Segun Omeje var en central midtbanespiller hentet fra FCMs akademi, så kom Ryan Meyer til (angriber) fra norske Brann. Sturla Vangen og Ørjan Sjolfell kom begge til fra Bodø/Glimt og til sidst Francisco Barroso (højre back) til fra Rosenborg. I alt kostede det mig ca. 23 millioner.

På udsiden, skete der også lidt, og særlig i slutningen af vinduet, kom der et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. I første omgang, kom jeg af med et par af reservespillere som søgte mere spilletid end jeg kunne give. Oskar Fallenius som havde været en ganske fin reserve for mig, tog til tyske Jahn Regensburg for 5,5 millioner, og så solgte jeg en ung regen Oliver Cramer for 9 millioner til Brügge. Mathias Kvistgaard blev også solgt, og han tog til Spezia for 1,3 millioner. Med 4 dage tilbage af vinduet, kom West Brom på banen, og bød på Henrik Heggheim, der virkelig havde været en solid spiller for os i de 3 foregående sæsoner. Jeg brugte ham som boldbesiddende forsvarsspiller, og han gjorde det virkelig godt i den rolle. Jeg afviste de første par bud, men West Brom blev ved med at vende tilbage, og til sidst endte vi på en salgspris på 127 millioner. Det var alligevel mere end jeg kunne sige nej til, og således måtte vi desværre sige farvel til Henrik.

Taktik og trup
Med sommerens handler overstået, skal vi lige runde, hvordan holdet for det meste tog sig ud i løbet af sæsonen.
Vi spillede fortsat vores 4-4-2 med offensive kanter, og Mads Hermansen fortsatte i målet, og forsvarskæden bestod af Bruus, Maxsø, Abdellaoui og Frese. Abdellaoui blev købt i sommer 2022 og udlejet til Silkeborg den følgende sæson. I denne sæson, gik han ind og overtog den plads Heggheim efterlod. På den centrale midtbane, blev der roteret meget. Rado og Frendrup delte tiden på den defensive midtbaneplads, mens Mads Beyer og Mohammad Chehayeb tog den mere offensive midtbaneplads. De 2 kanter, tog Jan Nilsson og Malte Lassen sig af, og i front var det Divkovic og Strandin, men også Rasmus Rømer fik masser af spilletid.
 

Sæsonstarten
Vi lagde sæsonen ud med en tur til Esbjerg, og vi fik en overlegen 5-0 sejr med hjem der fra. Malthe Lassen scorede hattrick og Kent Strandin scorede de sidste 2. Siden fulgte en hjemmekamp mod FCM, som lidt skuffende kun blev 2-2, og det var mest skuffende fordi vi førte med 2-0. FCM’s udligning kom i øvrigt også i det 93. minut. Vi kom godt tilbage i kampen efter, hvor vi skulle en tur til Lyngby, og her vandt vi med hele 4-0 på 2 mål af Divkovic og 2 mål af Rasmus Rømer.

I næste kamp, tog vi hul på CL-kvallen, og vi startede i 3. runde og havde som seedet hold, trukket Universitatea Craiova fra Rumænien. Vi startede på hjemmebane, og fik noget skuffende kun 1-1. Vi kom faktisk bagud med kun et kvarter igen, men et minut senere udlignede vi, og så sluttede kampen som nævnt 1-1. Returkampen blev også en tæt affære, men vi hev denne gang en 2-1 sejr med hjem fra opgøret. Ind i mellem de 2 CL-kampe, mødte vi FCK på hjemmebane og denne gang blev det til 1-1.

Efter avancement i CL, mødte vi hjemme AC Horsens og her hentede vi en smal 1-0 sejr. I CL, var vi igen seedet, og i skulle i playoffrunden møde norske Molde. Første kamp var i Norge, og her fik vi et fornemt udgangspunkt med en 2-1 sejr. Beyer og Strandin stod for vores scoringer. Inden returopgøret i Brøndby, mødte vi AGF på udebane og her fik nogle af reserve lov at brillere. Vi fik en sikker 4-1 sejr med 2 mål af Bjørk samt en enkelt fra Hedlund og Rado. Hjemme mod Molde skulle vi blot have uafgjort for at gå videre, men det følte Strandin vidst ikke var tilstrækkeligt. Han stod nemlig for alle 4 mål selv i vores 4-1 sejr og således var vi igen i Champions League gruppespillet for anden gang på fire år.
I gruppespillet kom vi denne gang op imod Roma, Bayern München og Arsenal, så bestemt ikke en nem omgang.



Resten af efteråret
Siden kom der lidt bump på vejen, og de næste 4 kampe, gav os blot 2 point. Vi hentede uafgjort mod både AaB og Sønderjyske, og efter det, tabte vi ude til Roma i CL, og senere ude til FCN med 2-1 og her scorede de sejrsmålet i det 93. minut. Bittert…

Vi kom dog ret fint tilbage, og resten af efteråret forløb nogenlunde planmæssigt. Champions League især, blev dog noget af en udfordring for os, og vi fik ikke hentet mange point. Det blev blot til 2, og i virkeligheden syntes jeg egentlig det er okay, når man ser på modstanden. De 2 point kom hjemme mod Arsenal (0-0) og hjemme mod Roma (1-1). Vi skal lige kigge lidt dybere på Arsenal-kampen, for selvom målene ikke kom, blev det en ganske dramatisk kamp. Først blev Peter Bjur udvist efter 31 minutter, og i det 50. minut, blev det Martin Ødegaards tur. Vi forsvarede os godt, og i de sidste 10 minutter, blev det 10 mod 9, da også Gabriel fra Arsenal blev udvist. Desværre fik vi ikke alle 3 point, men alligevel var 1 point mod et Premier League hold okay syntes jeg. De sidste kampe i gruppespillet bød på 2x 2-0 mod Bayern, der i øvrigt også har Mbappe på det her tidspunkt, og i kamp 2 mod Arsenal, fik de vist klasseforskellen på de 2 hold og vi blev sat noget så grundigt på plads med hele 6-1.

Efter vores lille downperiode i ligaen, fulgte 8 kampe i ligaen samt 4 kampe i pokalen og det blev til hele 11 sejre samt et enkelt nederlag til FCM i ligaen. Af nævneværdige kampe, kan der nævnes en 6-2 sejr ude over OB, 5-0 hjemme over Randers, 5-0 hjemme over Esbjerg og 3-2 ude over FCK.  I pokalen kom første seriøse modstander allerede i 4. runde, hvor trak FCM på udebane, men vi nappede en 2-1 sejr og sejrsmålet kom 10 minutter før tid af Divkovic. I kvartfinalen, mødte vi AC Horsens og over de 2 kampe, vandt vi samlet 4-2.


Vintertransfervindu et
I vinterens transfervindue kom der 3 spillere ind, og på udsiden var der en enkelt nævneværdig handel. Et enkelt talent blev solgt, og 3 spillere fik en lejeaftale resten af foråret. De 3 spillere der kom ind, var faktisk alle sammen angribere og de 2 af dem var i første omgang tiltænkt en plads på reserveholdet. Jeg hentede de 2 spillere for i alt 15 millioner, og de kom begge til fra Norge. Sidste mand ind, var mere tiltænkt en rolle omkring førsteholdet, og det var fordi jeg desværre var nødsaget til at lade min stjerneangriber Kent Strandin gå. Han havde en frikøbsklausul på 75 millioner, og det udnyttede tyske Dortmund. Til at udfylde det hul han efterlod, hentede jeg en ung regen fra Rumænien ved navn Madalin Ghinea. Madalin er på det her tidspunkt 18 år, og kom til fra Cluj for 17 millioner.


Forårssæsonen
Til at indlede forårssæsonen havde vi 5 kampe inden den stod på mesterskabsslutspil . Det blev til 4 sejre, inden vi tabte den sidste med 2-1 ude mod Randers. Stillingen som vi gik ind til de sidste 10 kampe, så således ud: Brøndby 49, FCM 47, FCK 43, OB 41, FCN 34 og Randers 32. Vi lagde ud hjemme mod Randers, der igen skulle vise sig at stikke en kæp i hjulet på os. Denne gang blev det dog til point, men stadig noget skuffende kun 1-1. Vi kom op på hesten i næste kamp, der var en yderst vigtig og svær kamp ude mod FCM. Vi kom allerede bagud i kampens første minut, men viste god moral, og kom tilbage og fik vendt kampen til en 2-1 sejr. Hedlund og nyindkøbet Ghinea stod for vores mål. Herefter fulgte en 0-0 kamp hjemme mod FCK, og her fra så vi os faktisk ikke tilbage. OB og FCN blev i de næste 2 kampe nedlagt med henholdsvis 5-1 og 4-1, og i kampen efter, fik vi langt om længe hævn over Randers med en smal 1-0 sejr.

Vi fortsatte vores flotte målform og scorede 15 mål de næste sidste 4 kampe som også kastede 4 sejre af sig. 4-1 mod FCM, 4-0 mod OB, og så tog vi endnu en sejr i parken, denne gang med 4-3. Det var også noget af en kamp.  Vi kom foran efter 2 minutter ved Mads Beyer, men allerede minuttet efter, stod den 1-1. Herfra scorede FCK yderligere 2 gange, bl.a. scorede den tidligere FCN og Brøndbyspiller (i det her save) Andreas Schjelderup imod os. Vi solgte ham jo forrige år, og han nåede blot en enkelt sæson i Tyskland, inden FCK hentede ham tilbage til Danmark. Han skiftede i øvrigt til Blackburn efter den her sæson og tilbragte altså også blot en enkelt sæson for dem, så det end mand der vil hurtigt videre i karrieren må man sige. Men tilbage til kampen, for med 5 magiske minutter i kampens sidste 20, scorede vi hele 3 gange og endte som nævnt med at vinde 4-3. Ramus Rømer stod for 2 af de mål mens Ghinea stod for det sidste. Sidste kamp i ligaen var hjemme mod FCN og der vandt vi med 3-2.

Vores nærmeste konkurrenter FCK og FCM, havde et noget blandet slutspil og fik hentet henholdsvis 15 og 11 point. De sluttede begge på 58, med FCM som 2'er på en bedre målscorer. Vi sluttede med 75 point, og endte med at vinde et overlegent mesterskab. Men faktisk var et point færre end hvad vi fik sidste år, men som nævnt, havde vores konkurrenter ikke samme stabilitet som tidligere. Men det skal vi jo ikke klage over.

Pokalen
I pokalen mødte vi i semifinalen Lyngby og det var jo en ganske fin lodtrækning så sent i turneringen. Vi havde jo selv slået FCM ud, og tidligere i turneringen var FCK røget ud til AaB. Lyngby blev en smal sag, og vi vandt hjemme med 5-1 for så at få 1-1 i returen, hvor reserverne fik lov at spille.

For tredje gang på fire år, var vi således i finalen og denne gang skulle vi op i mod FCN. Det blev en tæt kamp som vi bragte os hurtigt foran med en scoring af Mohammad Chehayeb efter blot 2 minutter. Den stilling holdt til anden halvleg, hvor FCN fik reduceret i det 52. minut. Vores indadvendte kant, Malthe Lassen blev vores redningsmand, og matchvinder med sin scoring til slutresultat 2-1 i kampens 65. minut. I kampens overtid fik FCN en mand smidt ud, men det nåede ikke rigtig at få den store påvirkning på kampen, og så stod vi for andet år i træk med The Double.

Sæsonens stjerner
Et par nøglespillere fra sæsonen, finder vi på de forreste 4 pladser. En Marko Divkovic var igen en vigtig mand for os. Han blev årets spiller ifølge fansene, scorede 16 mål i 38 kampe og havde 6 kampens spiller titler. Kent Strandin som blev solgt i vintervinduet, var måske vores bedste mand på det tidspunkt, og han nåede op på 13 scoringer i 24 kampe inden han tog til Dortmund. Rasmus Rømer er også værd at nævne med 19 mål, 5 assist og 3 kampens spiller titler i 18(17) kampe. Til sidst skal Luca Oyen også nævnes. Luca havde flest assist af en enkelt spiller i sæsonen med 14 assist, og han nåede også 8 scoringer oveni i hans 38 kampe.

Danske hold i Europa
I denne sæson, havde vi til at repræsentere Danmark 5 hold i Europa. Os selv og FCK i Champions League, Randers i Europa League og FCN og FCM i Conference League. Vores egen kampagne har jeg beskrevet, så vi starter med at kigge på FCK der startede i 2. kvalrunde. Her trak de Grasshoppers fra Schweiz, og det blev lidt skuffende for dem til 2x 2-1 nederlag. Så måtte de igennem EL-kvallen og her kom de trods alt hele vejen til gruppespillet, efter at have slået Banik Ostrava og Qarabag ud. I gruppespillet kom de op imod Trabzonspor, Braga og Apoel. Her gik FCK videre som 2’er efter at de sluttede på 12 point, samme pointantal som Braga der ender som gruppevinder.  I første knockoutrunde mødte de PSV, og dem slår de i begge opgør, og vinder samlet 3-0. Anden knockoutrunde blev endestationen og her blev tyske Borussia Mönchengladbach for meget for dem, og de tabte med henholdsvis 4-0 og 3-2 i de 2 kampe.

Randers startede i Europa Leagues 3. kvalrunde og kom op imod Teplice fra Tjekkiet, som på papiret vel er et hold Randers bør kunne konkurrere mod, men Randers tabte først 3-1 på udebane, og så var 1-0 hjemme jo ikke nok. De tog dog fornem revanche i Conference League. De var useedet og trak franske Rennes, men vandt begge opgør, og så var gruppespillet hjemme. I gruppen, kom de op imod Wolfsburg, Sheriff og FC Inter. Randers hentede 10 point, og sluttede som 2’er. I første knockoutkamp trak de AZ fra Holland og det blev til et samlet 2-1 nederlag.

FCN kunne ikke helt matche de 2 andres bedrifter i Europa, og det blev til et hurtigt exit for holdet fra Farum. De kom forbi 2. runde af Conference League, hvor de mødte TSV Hartberg fra Østrig. Begge kampe endte uafgjort, men i straffesparkskonkur rencen, trak FCN det længste strå. I næste runde, mødte de Bilbao fra La Liga, og de blev forståelig nok en lidt for stor opgave for dem. FCN fik godt nok uafgjort 2-2 på hjemmebane, men i Spanien måtte de give fortabt, og det blev 3-0 til spanierne. Danske hold var desværre ikke helt færdige med Bilbao, da de også kom til at krydse klinger med FCM.

FCM kom nemlig som det 4. danske hold hele vejen til et europæisk gruppespil. De formåede at komme igennem anden, tredje og fjerde kvalifikationsrunde rimelig sikkert, og i gruppespillet mødte de så netop Bilbao samt Belenenses fra Portugal og Maribor fra Slovenien. FCM fik 13 point ud af de kampe og går videre som 2’er efter Bilbao. De tabte til Bilbao ude, men fik slået dem hjemme, så lidt oprejsning til dansk fodbold der. I første knockoutrunde, mødte de St. Gallen fra Schweiz, og vandt her samlet med 4-3, men i anden kvalrunde, mødte de så igen Bilbao, og denne gang var der ikke meget at gøre. FCM tabte begge kampe, og samlet blev det 2-6.

Men alt i alt en rigtig fin omgang for de danske hold må man sige, og vores landekoefficient ser rigtig fin ud på det her tidspunkt.

I næste sæson skal vi selv i CL-gruppespillet, da Danmarks koefficient er så god at vinderen af ligaen kommer direkte i gruppespillet. FCM skal i CL-kval, FCK som 3’er kom direkte i EL-gruppespillet, og så skulle OB og FCN (der vandt playoffkampen), begge i Conference League-kvallen. 

Trofæskabet
2 x Superliga (2024, 2025)
2 x Ligapokal (2024, 2025)
1 x Conference League (2024)

Præstationer i Europa
1 x Conference League titel (2023/2024)
1 x CL Gruppespil (2021/2022, 2024/2025)
1 x EL Gruppespil (2022/2023)