Lutz Pfannenstiel FM22 Journeyman Challenge

 

[NAsMaR]

Besiktas sæson 2028/2029 – Et tyrkisk dobbelt, men europæisk skuffelse 
 

Europa Conference League – Hjerteknusende exit 
Vi stod over for Athletic Bilbao i knockoutfasen, og efter 3-3 på udebane og 1-1 hjemme, skulle det hele afgøres på straffespark.

Begge hold scorede på det første. Artola missede den næste for Bilbao, hvorefter Webber bankede bolden sikkert i nettet. 

Men så skete det... Akpoguma missede det sidste straffe, og der stod 4-4 – vi måtte ud i de afgørende spark. 

Yeray misser det 7. spark, og vi har chancen for at afgøre det, men Serdar misser også sin mulighed. 

Til sidst misser Sami det 9. spark, og vi er ude af Europa Conference League. En kæmpe mavepuster. 

En vild og nervepirrende kamp, hvor vi havde klart overtaget. Et meget skuffende resultat, og for første gang begynder jeg at overveje min fremtid. Har jeg fejlet som manager? 
Vi er 10 point foran i ligaen, men jeg forventer mere i Europa. Øv. 

 
Mesterskab og tyrkisk double! 
På hjemmefronten leverede vi varen. Vi vinder den tyrkiske liga komfortabelt – det første mesterskab siden 2020/2021-sæsonen. 

Og vi stoppede ikke der – vi vandt også den tyrkiske cup og tog dermed the double! 
Et bevis på vores dominans i tyrkisk fodbold, selvom der er skuffelse på den europæiske scene. 

 
Farvel til en profil 
Desværre mister vi vores stærke midterforsvarer Kevin Akpoguma. 34 år gammel og stadig en af vores vigtigste spillere, men han har valgt at tage videre til Rusland. 

Det er et tab både sportsligt og i omklædningsrummet. 

 
Status og fremtid 
Vi har haft en sæson med stor succes i hjemlige turneringer, men med en europæisk præstation der lader meget tilbage at ønske. 
Der er noget at bygge videre på – men også grund til refleksion. 

[NAsMaR]

Sæson 2029/2030 – Fra tyrkisk top til engelsk nedrykning 
 

Sommeren og Supercuppen 
Henover sommeren forsøgte jeg at søge væk fra Besiktas, men uden held. 
Vi fik dog sæsonen startet med et trofæ, da vi vandt den tyrkiske Supercup mod Fenerbahce. 

 
Fra perfekt start til formdyk 
Vi åbnede ligaen med en flot stime og vandt alt i starten, men efter tre Champions League-kampe begyndte tingene at falde fra hinanden. 
Vi vandt ikke i de næste otte kampe, og moralen faldt mærkbart. 

I Champions League-gruppespillet endte vi som nr. 3 efter Real Madrid, Bayern München og foran Celtic. 
Dermed gik vi videre til Europa League, men i ligaen lå vi pludselig helt nede som nr. 5. 

 
Skiftet til Nottingham Forest 
I England klarede Nottingham Forest sig dårligt i Premier League med en 17. plads, og klubben fyrede deres manager. 
Jeg søgte jobbet og fik det efter et succesfuldt interview – nu ventede en ny udfordring: at kæmpe om overlevelse i Premier League. 

Holdet var lige rykket op, truppen var ikke imponerende, og lønbudgettet var faktisk lavere end i Besiktas. 
Vi stod til at miste 18 spillere til sommer, og vores midterforsvar og højreback-position var direkte svage. 
Angrebet så fornuftigt ud, men vi havde kun 185 mio. DKK at handle for i januar-vinduet. 

 
En kort og hård tid i England 
Vi hentede blandt andet en stærk angriber, og efter en skidt start kom vi ind i en kort positiv stime. 
Alligevel endte vi med at rykke ud af Premier League – kun ét point fra redning. 

Holdet havde det klart mindste budget og lønbudget i ligaen, og min offensive taktik passede slet ikke til truppen. 
Spillerne forstod den ikke og præsterede som en sæk kartofler. 

Resultatet: Nedrykning og en fyring. 
Beslutningen om at tage til England viste sig at være en stor fejl – og nu står jeg uden job. 

[NAsMaR]

Sæson 2030/2031 – Fra arbejdsløs til landstræner for Senegal 
 

Fra klubfodbold til landshold 
Efter fyringen i Nottingham Forest stod jeg uden job og søgte på livet løs. 
Først den 1. september kom der et spændende tilbud – Senegal ønskede mig som ny landstræner, og det sagde jeg ja til. 

 
Kvalifikationen til African Cup of Nations 
Vi skulle kvalificere os via gruppespillet, hvor vi havnede i gruppe med Angola, Centralafrikanske Republik (CTA) og Rwanda. 

Truppen består af flere stærke profiler: 
- Landing Samb (23 år, Napoli) – alsidig stjernespiller, der kan dække midterforsvar, defensiv midtbane og central midtbane. 
- Demba Seck (Borussia M’gladbach) 
- Ismaila Sarr (Sheffield United) 
- Krépin Diatta (Olympique Lyon) 
- Mamadou Coulibaly (Aston Villa) 

Vores unge stjerne, Landing Samb, er uden tvivl manden, der skal bære holdet. 

 

 
Gruppespillet 
Vi gik sikkert videre fra gruppespillet med førstepladsen og 16 point – hele 5 point foran Angola. 
En af højdepunkterne var den knusende 5-0-sejr på udebane mod Angola, hvor min nye skarpretter Youssouph Badji lavede et hattrick. 

CTA og Rwanda blev kørt ud af banen, og vi står nu klar til African Cup of Nations med stor selvtillid. 

 

 
Status på tidligere klubber 
- Florø: Rykket ned i den norske tredje division. 
- Wexford: Nr. 4 i den irske første division.
- Free State Stars: Nr. 7 i sydafrikanske første division. Rykkede ned sidste sæson fra premiere league.
- Maritzburg United: Nr. 12 i den sydafrikanske Premier League (sidste sæson nr. 8). 
- HNK Gorica: Nr. 6 i Kroatien (samme placering som sidste år). 
- Besiktas: Pt. nr. 5, sidste sæson nr. 2 (jeg forlod dem på en 5. plads). 
- Nottingham Forest: Nr. 6 i Championship – har solgt en profil og præsterer skuffende. 

[NAsMaR]

African Nations Cup 2031 – Senegal når finalen


Anden runde: Nigeria
Vi møder Nigeria i anden runde, og det bliver en nervepirrende affære.
Vi spiller rigtig godt, holder bolden fint og skaber flere store chancer, men bolden vil ikke ind.

Til sidst lykkes det os at score det afgørende mål, og vi vinder 1-0.
En kamp hvor vi måske burde have scoret flere, men vigtigst er, at vi går videre.


Kvartfinale: Marokko
Kvartfinalen mod Marokko bliver en taktisk kamp.
Vores forsvar står solidt, men angrebet kæmper med afslutningerne.

Vi finder én chance og udnytter den – 1-0-sejr og videre til semifinalen.
En kamp hvor tålmodighed og disciplin giver os sejren.


Semifinale: Tunesien
Semifinalen mod Tunesien bliver en opvisning.
Vi spiller fremragende fodbold, skaber masser af chancer og holder dem fra at true vores mål.

Kamara står en fantastisk kamp i målet og tager alt, hvad de smider afsted.
Vi vinder sikkert 2-0 og er klar til finalen – vores drøm om trofæet lever videre.


Finale: Elfenbenskysten
Finalen bliver hjerteskærende.
Vi har masser af chancer, xG næsten 3, vi dominerer store dele af kampen, men bolden vil ikke ind.

Et sent mål af Simon Adingra sender Elfenbenskysten til tops og efterlader os med 0-1-tabet.
Det er bittert – vi var så tæt på, men fodbold kan være ubarmhjertigt.


Efter turneringen
Trods nederlaget har vi overgået alle forventninger.
Vi rykker fra 22. til 15. plads i verden – sjovt nok én plads foran Elfenbenskysten.

Det ærger mig dybt – vi burde have vundet. Men holdets præstation giver håb for fremtiden, og vi har bevist, at Senegal kan spille med blandt verdens bedste.

[NAsMaR]

Sæson 2032/2033 – Fra kvalkampe til international triumf


African Cup of Nations-kvalifikation
Vi gik ind til kvalifikationen med masser af selvtillid, men blev alligevel ramt af en bump på vejen – et nederlag til Algeriet i en kamp, vi egentlig burde have vundet. Heldigvis rejste vi os stærkt: Kenya og Niger blev sendt hjem med klare nederlag, og vores målscore på 10-2 betød, at vi nærmest cruisede os videre til slutrunden.

Vi fik også revanche mod Algeriet, hvor vi på udebane nappede en vild 3-2-sejr. Endnu en gang lå vi solidt i spidsen af gruppen og sikrede billetten til turneringen uden de store problemer.


World Cup-kvalifikationen
Så ventede VM-kvalifikationen, hvor vi havnede i en overkommelig gruppe: Angola (igen!), Mauritius og Mozambique. Vi lagde stærkt fra land med en 4-1 sejr over Mauritius på udebane.

Derefter stod Angola for skud – en hård og intens kamp, hvor vi først fik hul på bylden i det 80. minut. Tre minutter senere fik vi et straffespark, Angola fik et rødt kort, og vi kunne lukke kampen til 2-0. En sejr, der viste holdets mentale styrke.

Der er lagt op til en spændende kvalifikation, men vi ser skarpe ud og har allerede lagt et solidt fundament.




African Cup of Nations
Gruppen bød på stærke modstandere: Marokko, Algeriet og Rwanda. Vi åbnede turneringen med en frustrerende 0-0-kamp mod Marokko, hvor vi skabte masser af chancer, men simpelthen ikke kunne få bolden i nettet.

Heldigvis rettede vi op med en kontrolleret 2-0-sejr over Rwanda – hvor vi med et XG på hele 5 viste, at vi var flere niveauer over. Det sikrede os avancement endnu engang.

I ottendedelsfinalen ventede Burkina Faso. Trods deres flotte rangering som nr. 49 i verden, var vi klare favoritter – og vi levede op til det! En sikker 4-1-sejr sendte os videre.

Kvartfinalen blev et drama mod Cameroun. Kampen stod og vippede, men i det 79. minut fandt vi målet, der sikrede en hårdt tilkæmpet 1-0 sejr.

I semifinalen ventede Mali. Vi kom foran ved Seck, men efter pausen udlignede Mali hurtigt. Presset var tungt, men vi viste klassen: mål i 70. og 82. minut gav os et sikkert greb om kampen. Vi scorede endda endnu engang kort før tid, men målet blev annulleret for offside. Alligevel en flot 3-1 sejr – og dermed FINALEN!

Finalen stod mod selveste Egypten. Det blev en vanvittig kamp, hvor vi smadrede dem 5-2 i ren stormfodbold!

Mit første internationale mesterskab er i hus – og endelig får Senegal pokalen løftet! Vi ryger op som nr. 12 i verden, og hele 7 af mine spillere kom på turneringens drømmehold. Et øjeblik, jeg sent vil glemme!




Et hold i forvandling
Triumfen blev dog efterfulgt af et chok. Flere af vores nøglespillere valgte at trække sig tilbage næsten samtidig – det føltes som en ren massakre af min trup.

Vores 36-årige stjernemålmand Bingourou Kamara stoppede karrieren. Jeg tryglede ham om at blive, da vi har vigtige VM-kampe til september, men han nægtede. Av!

Vores midtbaneanker og anfører Coulibaly, 34 år, valgte at give anførerbindet videre til yngre kræfter. Han er netop skiftet fra Aston Villa til Spurs.

Forsvarsprofilen Abdou Diallo (36 år) trak sig også tilbage, sammen med hans backup Niassa.

Begge mine reserve-målmænd stoppede, og venstrebacken Ballo-Touré sagde også farvel.

På rekordtid stod jeg uden en stor del af den gamle garde. Det bliver en hård opgave at bygge et nyt fundament op – men vi har dog enkelte unge spillere på vej frem. Fremtiden er usikker, men også spændende.


Status på tidligere klubber
- Florø: Nr. 12 i den norske 2. division – på vej ned.

- Wexford: Nr. 10 i den irske 1. division (sidst).

- Free State Stars: Nr. 15 i den sydafrikanske Premier League – og rykket ned.

- Maritzburg United: Nr. 2 i den sydafrikanske 1. division, men ingen oprykning.

- HNK Gorica: Nr. 10 i Kroatien – rykket ned i 2. division.

- Besiktas: Nr. 4 i Tyrkiet.

- Nottingham Forest: Nr. 7 i Championship.

[NAsMaR]

Sæson 2033/2034 – Fra historiske sejre til VM-skuffelse og farvel til Senegal


Vejen til VM
Efter sommerferien lagde vi ud med et ordentligt statement: en 6-0-sejr hjemme over Mauritius. Det var ikke bare en sejr, men også billetten direkte til VM i 2034 – en kæmpe milepæl for Senegal under min ledelse.

Samtidig satte vi ny rekord med hele 18 ubesejrede kampe i træk fra 2032 og frem til oktober 2033. Selvtilliden var i top, og holdet summede af optimisme, da vi gik ind til verdens største fodboldscene.


African Nations Cup-kvalifikation
Inden VM skulle vi dog først i gang med kvalen til African Nations Cup 2034. Vi havnede i gruppe med Algeriet, Liberia og Tanzania.

Åbningskampen var et brag mod Algeriet – en modstander vi kender alt for godt. Efter en tung start og 1-2 ved pausen kæmpede vi os tilbage og nappede en 3-2-sejr. En stærk moralpræstation.

Så kom Liberia … og her blev det historisk. Vi smadrede dem 12-0! Tre hattricks – Baldé, Soumaré og Sarr gik fuldstændig amok. Det blev den største sejr nogensinde for Senegal. Faktisk kunne jeg se i statistikkerne, at landets hidtil største nederlag var et 0-11 til Tjekkoslovakiet i 1966 – og den største sejr før nu var 9-0 i 2032. Den rekord blev smadret, og holdet skrev sig ind i historiebøgerne.


Et dramatisk farvel til stjernerne
Men det hele var ikke lutter glæde. Vores store stjerne Ismaila Sarr annoncerede, at han ville trække sig tilbage – og det på den mest brutale måde: én dag før VM skulle begynde! Han var stadig brandfarlig, men jeg kunne intet gøre. Et kæmpe tab.

Med en aldrende trup og flere nøglespillere på vej ud, vidste jeg godt, at dette VM kunne blive vores sidste store chance.


Verdensmesterskabet i 2034
Så kom vi endelig til VM! Grupperne var trukket, og vi havnede med Canada og Tyrkiet.

Åbningskampen mod Canada blev en festforestilling. Vi bragte os foran efter 15 minutter og udbyggede hurtigt til 2-0. Badji leverede både oplæg og scoring, og vi cruisede til en 3-0-sejr, mens Canada til sidst fik rødt kort.

Dermed var vi allerede videre, fordi Tyrkiet havde slået Canada 2-0. Men kampen mod Tyrkiet blev skæbnesvanger. Tyrkerne er nr. 15 i verden – lige under os – så det var prestige. De kom foran 1-0, vi udlignede, men i 2. halvleg knækkede vi. Tyrkiet vandt 3-1, og pludselig så lodtrækningen i ottendedelsfinalen noget anderledes ud…

I stedet for at møde Australien trak vi Italien. Og ikke nok med det – Italien er nr. 5 i verden og kom sikkert videre fra deres gruppe.

Kampen blev et drama. Vi havde mest boldbesiddelse (57%), men italienerne var kyniske. Vi troede, vi havde bragt os foran, men målet blev underkendt. Sekunder senere VAR-godkendte de et nyt mål – 1-0 til Senegal! Jubel!

Men i 81. minut slog Italien tilbage. Og i 94. minut – i allersidste sekund – knuste Zaniolo vores drøm. 1-2 til Italien, og VM-eventyret var forbi.

En kæmpe mavepuster. Hvis bare vi havde slået Tyrkiet, havde vi mødt Australien i stedet … og de slog endda Tyrkiet! Det føltes som en kamp, vi havde tabt uden at tabe.




Farvel til Senegal
Efter VM stod jeg tilbage med blandede følelser. Vi havde leveret historiske resultater, vundet African Nations Cup, sat rekorder og bragt Senegal op som nr. 12 i verden. Men vi havde også tabt en gylden chance til VM, og truppen var på vej ind i en ny æra uden de store legender.

Jeg tog derfor en svær beslutning: Jeg sagde op som landstræner. Det har været en fantastisk rejse, og jeg skylder Senegal og Les Lions de la Teranga en kæmpe tak.

Merci, Senegal – det har været en ære!
Continuez à vous battre avec fierté et courage!
(= Bliv ved med at kæmpe med stolthed og mod!)

Jeg søger "Higher Reputation Clubs" og gå på ferie på ubestemt tid.

[NAsMaR]

Sæson 2034 – Fra VM-skuffelse til nyt eventyr på Island


Jobjagt efter Senegal
Efter mit farvel til Senegal og et VM, der endte med en kæmpe mavepuster mod Italien, skulle jeg finde mit næste kapitel i karrieren. Og der var pludselig flere muligheder på bordet:

Afturelding (Island) – i den islandske 2. division.

Sekhukhune Utd (Sydafrika) – men jeg har jo allerede haft en tur i det sydafrikanske fodboldliv.

Risca United (Wales) – fra den walisiske 2. division.

Albion (Uruguay) – en klub i den uruguayanske første division.

Det endte hurtigt med, at Afturelding kom med et konkret tilbud. Og jeg kunne simpelthen ikke sige nej. Island, 2. division, et hold der kæmper mod nedrykning – det er da den perfekte udfordring! Challenge accepted.


Ungmennafélagið Afturelding – ”Efterglødens ungdomsforening”
Klubben, som ofte bare forkortes UMFA, har en 116 år lang historie. Den blev grundlagt i 1909 i Mosfellsbær, lidt nord for Reykjavík, og er kendt som en klassisk islandsk flerstrenget sportsforening med både håndbold, volleyball og fodbold på programmet.

Fodboldholdet spiller i dag sine hjemmekampe på Varmárvöllur – et kunstgræsanlæg, som siden 2018 har været klubbens faste hjemmebane. Derudover råder klubben over store træningsanlæg på Tungubakkar, som fungerer som talentbase og træningsfaciliteter .

Klubben har haft sine øjeblikke gennem historien:

I 2005 hentede de senere landsholdsmålmand Hannes Þór Halldórsson.

I 2007 optrådte den tidligere Manchester United-reservespiller Aaron Burns i to kampe og scorede et enkelt mål.

I 2008 rykkede Afturelding op i den næstbedste række, men røg ud igen allerede i 2009.

I 2012 var de tæt på oprykning endnu engang og havde en flot pokalrun, hvor de dog røg ud mod Fram fra den bedste række i en 3-2 kamp på Varmárvöllur.

Efter et helt årti i 2. division lykkedes det i 2018 at rykke op igen som vindere af rækken. Året efter (2019) endte de som nummer 8 i 1. division.

Siden da har de kæmpet i midten og bunden af 2. division – og det er her, jeg nu kommer ind i billedet: som redningsmanden, der skal sikre endnu en historisk overlevelse.


En ny udfordring
Målet er simpelt, men brutalt: Undgå nedrykning! Klubben er ikke rig, spillertruppen er tynd, og forventningerne er lave. Men jeg ser en chance for at bygge noget op fra bunden.

Jeg har før reddet hold i vanskelige situationer, og her på Island er jeg parat til at tage imod kulde, vind og små stadioner – for måske kan vi skabe noget stort i det små.

Det er i virkeligheden derfor, jeg elsker denne challenge: at gå fra VM-stadioner til en kunstgræsbane i Mosfellsbær. Fra 50.000 tilskuere til måske 300 – men kampen om pointene er stadig lige så vigtig.

Nu starter eventyret med UMFA!