home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 415 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2022
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Build a Nation - Danmark
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint
Forfatter Emne: Build a Nation - Danmark  (Læst 34831 gange)
Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #90: 05 Feb 2022, 00:14 »

fornuftig start og man må også sige det er nogle forklarlige nederlag du får, det er trods alt de hold som spiller europæisk
Logged

Tidligere: Baloo38

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #91: 12 Feb 2022, 12:01 »



O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2031 – Herlev


De fine resultater forsætter med at strømme ind. Vi er stadig med i toppen af Superligaen, og meget skal gå galt, hvis ikke vi skal komme med i mesterskabsspillet. Siden sidst er det blevet til syv kampe i Superligaen, som har udmøntet sig i tre sejre, to uafgjorte og to nederlag. Dermed ligger vi nu nummer fire med 28 point efter sytten kampe. Derudover har vi et hul på fem point ned til AGF på syvendepladsen. I toppen har FC Nordsjælland skabt et hul på fem point ned til andenpladsen og kan være på vej til at fravriste FC København titlen for første gang i otte år. Vores målmand, Jasmin Petrovic, har vundet titlen som årets målmand og jeg selv er blevet kåret som årets tredje bedste træner.

Sidste sæson nåede vi til semifinalen i Pokalturneringen. For at gentage den succes, skulle lokalrivalerne fra Hellerup IK først og fremmest besejres i fjerde runde. Her blev det til en sikker 3:0 sejr, hvor målene blev scoret af Rezart Cuculi og to gange Oliver Foulkes. Derefter ventede FC Midtjylland i kvartfinalen. Den første kam blev spillet i Herning, og her kunne vi ikke stille meget op. Ulvene vandt sikkert 1:0. I returopgøret spillede vi rigtig godt og efter en halvtime kunne Oliver Foulkes gøre det til 1:0. Midtjyderne fik desværre udlignet og kampen endte 1:1.



Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #92: 12 Feb 2022, 17:36 »



J A N U A R  -  A P R I L
1. april 2031 – Herlev

Så står foråret endnu en gang for døren oven på en kedelig vinter. Vi har været igennem et transfervindue, hvor der ikke er meget at berette om. Det eneste der er sket, er at Mathias Lerche har forladt klubben på en fri transfer, grundet manglende spilletid.

I ligaen er der blevet spille yderligere fem kampe siden sidst, og ligaen er blevet splittet i to, hvor vi heldigvis er kommet i den sjove halvdel, og forsat har fine muligheder for at sikre en plads i Europa. I toppen af Superligaen er det utroligt tæt. Tre hold dele førstepladsen og har alle 47 point og elve point ned til Brøndby i fjerdepladsen. Derfor går vi et uhyggeligt spændende forår i møde, hvor FC København skal spille op til deres bedste, hvis de vil have deres niende mesterskab i træk. Vi skal til gengæld slåsse med Brøndby og Randers FC om fjerdepladsen som giver en plads i Europa og femtepladsen som giver playoff mulighed for Europa




Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #93: 14 Feb 2022, 19:44 »



A P R I L  -  J U L I
1. juli 2031 – Herlev


Tredje sæson  i Superligaen er hermed overstået, og det er endnu en gang blevet til et forbedring af de forgangene præstationer. I løbet af mesterskabsspillet er der blevet spillet ti kampe, hvilket har resulteret i fem sejre, en uafgjort og fire nederlag. Dermed 16 point og en sluttotal på 45 point, hvilket rækker til en femteplads og en playoff kamp mod Vejle, hvor der er mulighed for Europa. Mesterskabet gik nok en gang til FC København, som var alt dominerede i mesterskabsspillet. I bunden af tabellen er det blevet til et farvel til Odense og Esbjerg fB.

Vores flotte femteplads kastede en playoff kamp om europæisk plads af sig. Modstanderen blev vindere af nedrykningsspillet, nemlig Vejle. Kampen blev spillet på Right to Dream Park, hvor 1.587 tilskuere var troppet op. Det hele startede meget nervøst og ingen af holdene kom frem til de helt store chancer. I anden halvleg kom der gang i sagerne og Vejle fik udvist en mand efter 61 minutter. Dermed kunne vi sætte os på kampen og Jesper Wael gjorde det hurtigt til 1:0 Derefter gik der ikke mange minutter før Leander Høyvik scorede til 2:0. Få minutter før tid fik Vejle reduceret, men mere blev det ikke til, og Herlev skal dermed spille europæisk den kommende sæson.
 
Vores angriber Johannes Jespersen har haft en forrygende sæson, og ender med fjorten fuldtræffer, og tager dermed titlen som Herlevs topscorer og blev den tredje mest scorende i Superligaen. Også nyindkøbet, Oliver Foulkes, kan være sin indsats bekendt. Med otte assist blev han den mest assisterende spiller i truppen. Derudover scorede han ligeledes ni mål. Sæsonens helt store oplevelse har dog være vores målmand, Jasmin Petrovic, han har spillet 37 kampe denne sæson hvor af han har holdt buret rent ti gange. Med en gennemsnitskarakter på 7,25 har Jasmin Petrovic været vores bedste spiller.

Ungdomsholdet vandt for femte år i træk deres liga. Her var Stephan Qvist den helt store oplevelse. Han er blot atten år gammel, men der er allerede blevet til kampe for det danske u/19 landshold samt det danske u/20 landshold. Sammenlagt er det blevet til seks kampe, to mål og en assist. På Herlevs u/19 hold har han spillet 36 kampe, scoret tretten mål og lavet fjorten assists. Dette har kastet en gennemsnitlig vurdering på 7,76 og en titel som årets ungdomsspiller af sig.

S T A T U S
Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Det går forsat glimrende for det danske landshold. I øjeblikket ligger de nummer to i deres kvalifikationsgrupp e til EM, hvor Schweiz fører med to point ned til danskerne. Danmark ligger nummer 17 på verdensranglisten.
 
På klubplan har det for første gang i ti år været en skuffende sæson for Danmark. Igen af de fem hold har imponeret og Danmark har derfor ikke samlet mange point sammen denne sæson. Danmark har dog formået at bibeholde deres syvendeplads i Europa. FC København endte på en sidsteplads i deres Champions League gruppe, og var dermed hurtigt ude af Europa. Hverken FC Nordsjælland eller Lyngby formåede at kvalificere sig til Europa

Randers FC endte på en sidsteplads i deres Europa League gruppe og fik kun fire point.  FC Midtjylland var ligeledes i gruppespillet i Europa League, og her blev det til en tredjeplads efter Barcelona og Antwerp. Dermed var de klar til 1. knockout runde i Conference League, hvor de mødte Ferencváros, her blev det til en samlet sejr på 3:2. I anden knockout runde ventede Sassuolo, som ligeledes blev besejret 3:2. I kvartfinalen ventede mægtige Gladbach, og her overraskede FC Midtjylland og hev en 2:1 sejr i land. I semifinalen gik den dog ikke længere da Leicester slog FC Midtjylland med 4:1. I den kommende sæson er det FC København, FC Nordsjælland, FC Midtjylland, Brøndby IF og Herlev der skal forsvare de danske farver. 




Logged


Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #94: 14 Feb 2022, 20:04 »

Så fik jeg alligevel ret selvom det holdt hårdt, HERLEV OVERTAGER EUROPA!
Logged

Tidligere: Baloo38

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #95: 14 Feb 2022, 20:12 »



1 0  Å R S  S T A T U S
1. juli 2031 – Herlev


Ti år er nu gået siden dette spil blev startet op, og hvad har vi egentlig bedrevet indtil videre. Målsætningen er naturligvis at Danmark skal have verdens bedste landshold, og verdens bedste klubturnering. Det går bestemt den rigtige vej. Landsholdet er nummer sytten i verden, mens de danske klubber har fået Danmark op som nummer 7 i Europa. Herlev er gået fra bunden af 3. Division til toppen af Superligaen, og skal ud og spille europæisk fodbold for første gang nogensinde den kommende sæson.

Vi er efterhånden langt ude i fremtiden, og det er svært at opgøre styrken af de danske hold. I løbet af de sidste ti år er det dog FC København der med længde har været det dominerende hold i Superligaen. FCK har fået 676 point i Superligaen de sidste ti år, hvilket er 78 point mere end FC Midtjylland på andenpladsen. Derudover har FCK taget ni ud af ti Superligatitler og syv ud af ti Pokaltitler. Til sammenligning har Herlev 115 point i Superligaen, hvilket er 15. flest.

I Europa har de danske klubber gjort det rigtig flot. Af bemærkelsesværdige præstationer, kan blandt andet nævnes FC Midtjylland, som to år i træk har formået at gå hele vejen til semifinalen i Conference League, inden de blev slået ud af først Aston Villa og sidenhen Leicester. Derudover nåede FC København til kvartfinalen i Europa League tilbage i 2026 og igen i år 2028. I år 2025 nåede FC København til semifinalen, inden Wolves slog dem uden.

Af bemærkelsesværdige transfers er der også en del at tage fat på. I år 2024 solgte FC København Jonas Wind til Leverkusen for hele 790.000.000 kroner. Jonas Wind blev topscorer i Bundesligaen samme sæson. Randers FC har hentet den tidligere Barcelona og PSG spillerm, Xavi Simons, som kom til klubben efter et mislykket ophold i SønderjyskE. I Randers har Simons dog været en stor succes.  

På det danske landshold er stjerne Rasmus Højlund, Magnus Kofod og Günter Schulz. Schulz er en 24 årig dansker som startede sin karrierer i FC København, men hurtigt blev solgt for over 100.000.000 kroner til AC Milan. Den dag i dag spiller han for Chelsea og er anfører på det danske landshold. Den mest værdifulde spiller for landsholdet er dog 30-årige Mikkel Damsgaard som til dagligt spiller i Dortmund og har en værdig på 680.000.000 kroner. Damsgaard har spillet 110 landskampe og scoret 25 mål.  


Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #96: 14 Feb 2022, 20:12 »

Så fik jeg alligevel ret selvom det holdt hårdt, HERLEV OVERTAGER EUROPA!
Ja, det lykkedes til sidst Opstemt
Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #97: 16 Feb 2022, 19:13 »



J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2031 – Herlev


Efter sidste års flotte sæson, hvor kvalifikationsplads erne til Conference League blev sikret, skal truppen nu forstærkes, så vi er klar til at gentage succesen. Et par spillere har forladt os på en fri-transfer, men vi har ikke formået at tjene på nogle af vores spillere. Til gengæld har vi for førstegang haft de store spenderbukser på. Fire nye spillere er blevet hentet ind til førsteholdstruppen, og en enkelt er hevet op fra ungdomsholdet. 1.950.000 kroner måtte vi smide for den sekstenårige forsvarsspiller, Daniel Thomassen, som på trods af sin unge alder, kommer til at får masser af spilletid. Det er naturligvis mange penge for en ung spiller, men det blev dog overgået, da vi gav 2.400.000 kroner for den blot femtenårige angriber, Frank Øvli. Derudover har vi lejet Brian Hammershøj og hentet kæmpetalentet, Peter Wolf i Nordsjælland. Årets talent fra sidste sæson, Stephan Qvist er hentet op på førsteholdet.

I Superligaen har vi fået en lidt blandet start. Det er blevet til femten point efter de første ti kampe, hvilket selvfølgelig er ganske pænt. Det rækker til en plads som nummer seks. Det er dog meget tæt i midten af tabellen. I toppen er FC Midtjylland og FC København stukket af, og har et forspring på syv point ned til Brøndby på tredjepladsen. I bunden ser det svært ud for Silkeborg, som kun har fået tre point indtil videre.

Som sagt har vi grundet vores flotte præstation sidste år, sikret os muligheden for at spile os i Conference League. Vi trådte ind i turneringen i anden kvalifikationsrunde, hvor kroatiske Osijek blev vores modstander. Den første kamp blev spillet i Kroatien, og vi hev en sikker 0:1 sejr hjem. Kampens eneste mål og vores første mål i Europa blev scoret af Lukas Larsen, som har været i klubben siden vores første sæson i første division og har mere end 200 kampe for klubben. Returopgøret blev vundet 2:0. I tredje kvalifikationsrunde slog vi ungarske Debrecen med sammenlagt 5:1. Dermed var vi klar til sidste kvalifikationsrunde, hvor KR fra Island skulle besejres. Det var intet problem og vi kunne kvalificere os til gruppespillet med samlet sejr på 5:0.

Efter en spændende lodtrækning er vi havnet i en overkommelig gruppe E sammen med Linfield fra Nordirland, AFC Chindia Targoviste fra Rumænien og Blackburn fra England. Vi har allerede spillet to kampe, hvor det først blev til en 4:0 sejr over Chindia, inden vi tabte 5:0 til Blackburn.   




Logged


Xsdu
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #98: 16 Feb 2022, 23:00 »

"Velkommen til Ewood Park, til kampen mellem Blackburn Rovers og Herlev"

Hold nu kæft hvor genialt! Jeg elsker, når sådanne små hold gør deres entre i den store fodboldverden.
Det er jo også det som er målet med mit eget Hamlet save.

Keep up the good work, venter spændt på hvor mange kapitler det europæiske eventyr bliver på.
Logged

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #99: 21 Feb 2022, 19:45 »

Ja det ville være vildt, hvis Herlev, og blackburn for den sags skyld, skulle spille europæisk fodbold om ti år Opstemt
Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #100: 21 Feb 2022, 20:01 »



O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2032 – Herlev


Herlev har fået bedre styr på tingene og resultaterne er begyndt at se fornuftige ud igen. Der er spillet syv kampe i Superligaen siden sidst, hvor det er blevet til tre sejre, to uafgjorte og et nederlag. Dermed er Herlev stadig med i den rigtige halvdel af Superligaen og ligger i øjeblikket nummer fem, med to point op til tredjepladsen, 19 point op til førstepladsen og fire point ned til syvendepladsen. Så de sidste fem kampe bliver meget afgørende for Herlev.

Herlev har haft et travlt efterår, hvor der både er blevet spillet Europa, Superliga og Pokalturnering. I Europa endte vi på en andenplads i gruppe F, og skal dermed også spille europæisk fodbold til foråret. I de seks kampe i gruppespillet er det blevet til tre sejre og tre nederlag, hvilket var nok til videre arrangement. 
 
I Pokalturneringen har vi også haft stor succes indtil videre. Efter vores sejr mod Vanløse, ventede Silkeborg IF i fjerderunde. Det blev et meget tæt opgør, hvor vi måtte ud i forlænget spilletid og sidenhen straffesparkskonkur rence for at finde en afgørelse. Heldigvis endte vi med at gå videre. Derefter ventede FC Nordsjælland i kvartfinalen. Den første kamp endte 0:2 til os, hvor den walisiske duo, Foulkes og Thomas, begge fik scoret. I returopgøret kom vi lynhurtigt bagud med 1 og 2:0. Men kort ført pausen fik Nordsjælland rødt kort, og så var vi igen favoritter. I anden halvleg fik vi scoret to mål og er dermed klar til semifinalen, hvor Vejle bliver vores modstander.



« Seneste Redigering: 22 Feb 2022, 19:45 af Mussolini » Logged


Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #101: 22 Feb 2022, 16:31 »

Helt fine resultater, havde lige håbet på at linket for "de 6 kampe i europa" var oversigt over resultaterne i europa og ikke bare endnu et billed af tabellen
Logged

Tidligere: Baloo38

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #102: 22 Feb 2022, 19:45 »

Hov, det var også planen, det er rettet nu Smiley
Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #103: 23 Feb 2022, 10:51 »



J A N U A R  -  A P R I L
1. april 2032 – Herlev

Det har været et par hektiske måneder i starten af det nye år. En del spillere har forladt klubben, og blot en enkelt er kommet den anden vej. Michael Holm, Peter Jensen og Brian Hammershøj har alle forladt klubben på en fri transfer, da de ikke længere ønskede at være en del af projektet i Herlev. I Hammershøjs tilfælde var det dog fordi hans klub kaldte ham hjem fra lejeopholdet. Som erstatning er den 22-årige Bjørn Hansen Søndergaard blevet hentet til klubben. Søndergaard kan både spille central forsvar, back og defensiv midtbane, så det er en god, alsidig spiller vi har fået ind.

I ligaen har vi fået en helt forfærdelig slutning på grundspillet. I de sidste fem kampe er det blevet til hele fire nederlag og blot en enkelt sejr. Heldigvis vandt vi den sidste kamp mod AaB, hvilket var nok til at sikre os en plads i mesterskabsspillet. Det hele er ganske tæt i mesterskabsspillet, hvor vi kun har syv point op til tredjepladsen, så intet er endnu afgjort, og der er stadig mulighed for europæisk fodbold i næste sæson. Helt I toppen er tingene dog ved at være afgjort og FC København har et forspring på hele ti point ned til FC Midtjylland på andenpladsen.

Der er også blevet spillet europæisk fodbold i løbet af foråret. I 1. knockout runde mødte vi Qarabag fra Aserbajdsjan. Den første kamp blev spillet på Olympic Stadium, hvor 2.200 tilskuere var troppet op, heraf 15 fra Herlev. Vi fik en rigtig god start på kampen og efter tyve minutter var vi allerede foran 0:2. Qarabag fik dog reduceret, men det blev alligevel til en sejr. Returopgøret blev ligeledes vundet 2:1. I 2. knockoutrunde ventede norske Rosenborg. En svær modstander som også lagde ud med at besejre os med 0:1 på Right to Dream Park. Da returopgøret skulle spillet på Lerkendal, fik vi ikke et ben til jorden, og tabte sammenlagt 4:1. 




Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #104: 25 Feb 2022, 17:50 »



A P R I L  -  J U L I
1. juli 2032 – Herlev


Så er endnu en sæson afsluttet for de blå fra Herlev, og det endte med at blive en mindeværdig en af slagsen. Ikke så meget på grund af deres præstation i ligaen, men nærmere de fine resultater i Europa og i Pokalturneringen. I de sidste ti kampe i Superligaen blev det til tre sejre, fire uafgjorte og tre nederlag. Dette var nok til at sikre os en plads som nummer fem og dermed muligheden for en playoffkamp om Europa. Her mødte vi Lyngby, som blev besejret 1:0 på mål af Peter Wolf. Dermed skal vi igen ud at spille europæisk fodbold den kommende sæson. Ikke overraskende gik mesterskabet nok en gang til FC København. I bunden af tabellen er det blevet til et farvel til Vejle og Silkeborg.

I pokalturneringen skulle vi i semifinalen møde Vejle. Den første kamp blev spillet på Right to Dream park, hvor 1.900 tilskuere var mødt op. Allerede efter seksten minutter kom vi bagud, men Jimmy Nordheim fik lynhurtigt udlignet. Derefter skete der ikke mere i kampen. I returopgøret var der stort drama. Det hele var meget tæt og først efter 82 minutter kom kampens første mål, da Peter Wolf bragte os foran. Et minut inde i overtiden fik Vejle dog udlignet, og vi måtte dermed ud i forlænget spilletid. Her kom vi nok en gang foran, og nok en gang fik Vejle udlignet. Dermed skulle der en straffesparkskonkur rence til, for at afgøre tingene. Her skulle begge hold igennem tretten spark, for at finde en vinder, som heldigvis blev Herlev. I finalen var det FC København der ventede, og det blev på ingen måde spændende. Københavnerne vandt med 1:6.

Årets helt store profil har været vores walisiske kantspiller, Ed Thomas. Med seksten mål og tretten assists, er han både den mest scorede og den mest assisterende spiller for os. Vores anden waliser, Oliver Foulkes, har dog også gjort det godt, med tolv assists og ni mål. Spilleren med den højeste gennemsnitsvurderin g blev dog Kristoffer Grønn, som sluttede et med gennemsnit på 7,15 efter 46 kampe, fire mål og en assist.   
 
Ungdomsholdet vandt for sjette år i træk deres liga. Sidste år var det Stephan Qvist der vandt titlen som årets ungdomsspiller. Siden da her han blevet en vigtig spiller for førsteholdstruppen og har fået hele 39 kampe og scoret fem mål. I år er valget faldet på Frederik Bang som årets ungdomsspiller. Med atten kampe, sytten mål og elve assist fra sin position som central midtbanespiller, har Bang haft en flot sæson. Frederik Bang er blot sytten år gammel og blev hentet på en fri-transfer i Randers forrige sæson.

S T A T U S
Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Det er gået en anelse ned af bakket for det danske landshold, som er faldet til en 21. plads. Til EM var Danmark havnet i en dødsgruppe sammen med Belgien, Spanien og Tyskland. Her endte Danmark på en sidsteplads med nul point. 
 
På klubplan har Danmark igen fundet melodien og leveret en rigtig flot sæson. Som vi alle ved endte Herlev med at få hele vejen til anden knockout runde i Conference League, hvor Rosenborg slog dem ud. FC København måtte endnu en gang tage til takke med en tredjeplads i Champions League gruppespillet, og dermed en plads i Europa League. Her nåede de til anden knockout runde, hvor Leicester slog dem ud. Brøndby nåede til første knockout runde i Conference League, hvor de skuffende måtte se sig slået af Vålerenga, som vandt på straffesparkskonkur rence.

FC Nordsjælland nåede som det fjerede danske hold videre fra et europæisk gruppespil, og skulle spille første knockout runde mod Metalist, som de sikkert besejrede med 5:2. Derefter galt det Celtic, som desværre blev for stor en mundfuld. Slutteligt har vi FC Midtjylland, som ligeledes gik videre fra gruppespillet i Europa. De mødt Trabzonspor i første knockout runde i Conference League, her blev det til en 5:3 sejr til ulvene. Herefter besejrede man Hammarby inden Bologna blev endestationen i kvartfinalen. Disse resultater betyder at Danmark stadig ligger nummer syv. I næsten sæson er det FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Randers FC og Herlev der skal forsvare de danske farver i Europa.   




Logged


Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010