FmFreaks

Football Manager 2022 => Blogs => Emne startet af: Mussolini 09 Nov 2021, 17:22



Titel: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 09 Nov 2021, 17:22
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


B U I L D  A  N A T I O N
Langt om længe er den endelige version af Football Manager 2022 udkommet, og den skal naturligvis sparkes i gang med en blog. Jeg håber mange af jer vil følge med, men endnu mere håber jeg, at andre vil fatte tastaturet og fortælle lidt om deres saves. Det er altid sjovt at følge med i, og det skaber mere liv på siden.

Ligesom min tidligere blog omkring Frem BK, vil jeg forsøge at overtager fodboldens verdensherredømme med Danmark. I virkelighedens verden er Danmark allerede godt på vej, og med en semifinaleplads ved sommerens europamesterskab, skal Hjulmands tropper efterhånden tages seriøst. Målsætningen er dog at landsholdet skal helt til tops på verdensranglisten. Det samme gælder Superligaen, hvor jeg vil forsøge at overtage Premier Leagues position som verdensbedste liga.

Det bliver naturligvis ikke nogen nem opgave, og for lige at gøre det hele en smule svære, har jeg fundet den største danske udfordring, i hvert fald hvis man spørger FM selv. Jeg har valgt at starte op med Herlev IF, som til dagligt holder til i 3. Division, hvilket er den dårligste spilbare række i FM22. Derudover er klubben spået en sidsteplads. Så hvis man skal tro medieprognoserne, er dette den sværeste danske udfordring.

Forhåbentlig kommer bloggen til at køre over en lang periode og indtil målsætningen er opfyldt. For at gøre mine ambitioner en anelse mere realistiske, vil jeg kun komme med fire opdateringer pr. sæson. Den første juli, den første oktober, den første januar og den første april vil der komme opdateringer.


Titel: Sv: Build a Nation
Oprettet af: Mussolini 09 Nov 2021, 17:24
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E


Herlev IF:
2021/2022
1. Update - Historien (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259093#msg1259093)
2. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259108#msg1259108)
3. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259128#msg1259128)
4. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259137#msg1259137)
5. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259138#msg1259138)
2022/2023
6. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259155#msg1259155)
7. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259157#msg1259157)
8. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259171#msg1259171)
9. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259173#msg1259173)
2023/2024
10. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259177;topicseen#msg1259177)
11. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259187#msg1259187)
12. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259200#msg1259200)
13. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259207#msg1259207)
2024/2025
14. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259208#msg1259208)
15. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259211#msg1259211)
16. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259232#msg1259232)
17. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259239#msg1259239)
2025/2026
18. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259259#msg1259259)
19. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259260;topicseen#msg1259260)
20. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259273;topicseen#msg1259273)
21. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259338;topicseen#msg1259338)
2026/2027
22. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259359;topicseen#msg1259359)
23. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259360;topicseen#msg1259360)
24. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259367;topicseen#msg1259367)
25. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259430;topicseen#msg1259430)
2027/2028
26. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259442;topicseen#msg1259442)
27. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259454;topicseen#msg1259454)
28. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259458;topicseen#msg1259458)
29. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259467;topicseen#msg1259467)
2028/2029
30. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259527;topicseen#msg1259527)
31. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259546;topicseen#msg1259546)
32. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259555;topicseen#msg1259555)
33. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?
topic=42298.msg1259559;topicseen#msg1259559)
2029/2030
34. Update - Januar - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259594;topicseen#msg1259594)
35. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259604;topicseen#msg1259604)
36. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259634;topicseen#msg1259634)
37. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259642;topicseen#msg1259642)
2030/2031
38. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259653;topicseen#msg1259653)
39. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259679;topicseen#msg1259679)
40. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259681;topicseen#msg1259681)
41. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259687;topicseen#msg1259687)
42. Update - 10 års status (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259690;topicseen#msg1259690)
2031/2032
43. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259702;topicseen#msg1259702)
44. Update - Oktober - Januar (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259717#msg1259717)
45. Update - Januar - April (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259722;topicseen#msg1259722)
46. Update - April - Juli (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259729;topicseen#msg1259729)
2032/2033
47. Update - Juli - Oktober (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=42298.msg1259730;topicseen#msg1259730)


T R U P P E N

Målmænd:
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Jasmin Petrovic (https://gyazo.com/7999a943dabf8375d06646e0c631f327)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Mathias Thorsen (https://gyazo.com/12f6cfce014e93ebb3388c139738b56c) 

Forsvar:
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Bjørn Hansen Søndergaard (https://gyazo.com/cef5f14df5df9ee17347d17ccdede8b5)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Henrik Klingenberg (https://gyazo.com/c810f7336e9bab677498069bf3d54f04)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Mathias Jensen (https://gyazo.com/7e653ad42786a5913f6e1c0fcce5f50f)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Kristoffer Grønn (https://gyazo.com/272407ab2c283fb9df63e0c53ad919a5)
<img src=https://i.imgur.com/Zpdvnrp.jpg"> Cristofer Frisk (https://gyazo.com/f72af5b6ec850f931390fb8ff12d8b0b)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Jesper Wael (https://gyazo.com/80ecc7042ccf7486e8c5c498b315e4cf)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Daniel Thomassen (https://gyazo.com/e9fdac60de4db764e62bb2bbad0fd2df)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Allan Falck (https://gyazo.com/52d45c4cc7007d12eba47e146d3b5b96)


Midtbane:
<img src=https://i.imgur.com/UxGvNi3.jpg"> Dimitar Debreslioski (https://gyazo.com/e51e405c908d4ec843e69db9950b6109)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Aske Søjberg (https://gyazo.com/23ce50a1d7bb497982a5afe4665aaccd)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Dawid Sikora (https://gyazo.com/57522bf50120dc76da0d53cd5e5de21f)
<img src=https://i.imgur.com/YZLiz9i.jpg"> Jimmy Nordheim (https://gyazo.com/96e84f2a5c6f141d7d3696dcfdae4fc4)
<img src=https://i.imgur.com/YZLiz9i.jpg"> Agnar Halvorsen (https://gyazo.com/a8ecd1405f817e3dda65b0e91ac8b635)
<img src=https://i.imgur.com/YZLiz9i.jpg"> Magnus Lundal (https://gyazo.com/17dfdf8a843b3d9eee61a92538be11c4)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Andreas Villadsen (https://gyazo.com/d5064c142c0969c7ebf1eecbaa96e5de)
<img src=https://i.imgur.com/LBdiACc.jpg"> Oliver Foulkes (https://gyazo.com/5c3116d4f1d7103f55c484f658844f7b)
<img src=https://i.imgur.com/D5qRx3K.jpg"> Rezart Cuculi (https://gyazo.com/d90bc12aa0fc55cf814d53e3c4cafe0e)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Peter Wolf (https://gyazo.com/c750bdeef09894e009802058b022dfa0)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Stephan Qvist (https://gyazo.com/cf0f0d4dc94dc4e5904151e03ea1d087)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Marko Jokic (https://gyazo.com/f8139302a9a749408b8df47caf244200)

Angriber:
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Jörgen Larsson (https://gyazo.com/eb248fadbbfabcb03323b7524feabdfb)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Johannes Jespersen (https://gyazo.com/dc59747b22a584a19f61437f1e1c554c)
<img src=http://i240.photobucket.com/albums/ff286/Super-Cesc/dk.png"> Frank Øvli (https://gyazo.com/f5fedf0e493cbeedc7611da732ddd96c)


S T A T I S T I K


[img ]https://i.imgur.com/VUsizes.jpg[/img]

[img ]https://i.imgur.com/L3vi88w.jpg[/img]

[img ]https://i.imgur.com/M6ftTsg.jpg[/img]


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 09 Nov 2021, 18:16
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


H I S T O R I E N
Tilbage i maj 1923 blev Herlev IF stiftet og spillede de første år på hjørnet af Herlev Hovedgade. Sidenhen har klubben flyttet adresse et utal af gange, men i øjeblikket holder klubben til ved Herlev Hallen, hvor de har slået deres folder siden 1966. På stadionet er der plads til 3.500 tilskuere, hvoraf 500 kan få lov at sidde ned.

De sidste tyve år har klubben hovedsageligt befundet sig i Danmarksserien. I 2010 rykkede man dog op i 2. Division, hvor det blev til tre sæsoner, inden klubben igen måtte et smut ned i Danmarksserien. Allerede året efter rykkede Herlev dog tilbage op i 2. Division, med de rykkede også lige så hurtigt ned igen. Siden 2015 har den stået på Danmarksserie, men sidste år formåede Herlev IF at rykke op i den nystiftede 3. Division. 

M Å L S Æ T N I N G  O G  S T R A T E G I
Målsætningen med dette save har vi allerede været en smule inde på i den første opdatering, men jeg vil gerne uddybe en smule. Det danske landshold skal først og fremmest til tops på verdensranglisten. Fra spillets start er det Belgien der indtager førstepladsen med 1.798 point. Danmark befinder sig på en tolvteplads (https://gyazo.com/3225d27be1952bdf36863d717ea20338), hvor de har indsamlet 1.617 point, så der er stadigvæk et stykke vej til toppen. Som udgangspunkt vil jeg ikke selv overtage posten som landstræner for Danmark. I stedet vil jeg forsøge at skabe så mange danske verdensstjerner som muligt.

På klubbasis er målsætningen at gøre Superligaen til den bedste liga i verden. Denne målsætning skal i første opgang indfries ved at gøre Herlev IF til et af de bedste hold i verden, og naturligvis skabe de ultimative faciliteter for at udvikle kommende superstjerner. En af de nye features i FM22 er, at ens youth intake udvikler sig i takt med nationens udvikling. Så jo bedre Danmark klarer sig på verdensplan, jo bedre talenter bliver der genereret i Danmark. Dette kommer til gavn for samtlige klubber i Danmark, og dermed stiger Superligaen forhåbentlig til tops på ranglisterne.

I øjeblikket er Superligaen kun den femtendebedste (https://gyazo.com/57a50026a67cdb568de6a363dbebb9da) liga i Europa, så der er lang vej endnu. Kigger vi på kvalifikationspladserne til Europa, er Danmark nummer fjorten (https://gyazo.com/d8fde61003b08c598c9f1226d1f80c4c), hvilket giver to pladser i Champions League, en i Europa League og to i Conference League. Danmark har i øjeblikket 27.875 klubkoefficienter, mens England har hele 100.569.

Min managerprofil kommer desuden til at starte helt fra bunden (https://gyazo.com/f46875d7bc13356b05e37c4bf83cc3d2). Det vil sige ingen trænerlicenser og min tidligere spillererfaring er Serie 6-spiller. 


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Sirstaal 09 Nov 2021, 18:18
Spændende!
Det lyder som et længerevarende save du skal have ild i - en rejse jeg glæder mig til at følge!

Jeg tænker jeg vil følge dig trop med en blog senere på året, for nu hygger jeg lige med Newcastle og alle deres penge, for at lære det nye spil at kende, og når jeg engang starter med et nyt hold, tænker jeg, der bliver stablet en blog på benene!

God vind med Herlev og rejsen med verdenstoppen!


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 09 Nov 2021, 22:02
Fedt du følger med Sirstaal.

Vil se frem til du kommer med en blog :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Christoffer 10 Nov 2021, 07:58
Bliver spændende at følge Herlev op igennem rækkerne!


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Bubbles 10 Nov 2021, 10:41
Jeg følger helt klart med.

Starter selv en lignende projekt op med FC Andorra op. Det kunne være man skulle lave en tråd til det, så jeg kan opdatere en gang imellem om projektet.


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: QuesT 10 Nov 2021, 11:25
Lyder spændende Mussolini.

Jeg følger helt klart med :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Broen13 10 Nov 2021, 12:55
Citat af: Bubbles 10 Nov 2021, 10:41
Jeg følger helt klart med.

Starter selv en lignende projekt op med FC Andorra op. Det kunne være man skulle lave en tråd til det, så jeg kan opdatere en gang imellem om projektet.


Please do!! :D


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 10 Nov 2021, 16:28
Citat af: Christoffer 10 Nov 2021, 07:58
Bliver spændende at følge Herlev op igennem rækkerne!

Fedt, forhåbentlig hele vejen til tops :)
Citat af: Bubbles 10 Nov 2021, 10:41
Jeg følger helt klart med.

Starter selv en lignende projekt op med FC Andorra op. Det kunne være man skulle lave en tråd til det, så jeg kan opdatere en gang imellem om projektet.
Godt at høre, og fedt du selv har fået en blog på banen :)
Citat af: QuesT 10 Nov 2021, 11:25
Lyder spændende Mussolini.

Jeg følger helt klart med :)

Det er jeg glad for at høre :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 10 Nov 2021, 18:14
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2021 – Herlev

Så er jeg efterhånden landet i Herlev, og kommet igennem de første tre måneder, hvor der har været nok at se til. Først og fremmest gik jeg i gang med at udskifte mit personale. Jeg sagde straks farvel til min assistenttræner, og gik i gang med at finde en ny, hvilket skulle vise sig at blive en svære opgave end først antaget. Derfor måtte jeg til sidst gå på kompromis og ansætte en middelmådig fyr ved navn Peter Hasselgreen. Han er dog ikke en holdbar løsning, og jeg jagter forsat en assistent. Jeg har også valgt at ansætte en leder af ungdomsudviklingen. Her har min førsteprioritet været at finde en, med samme taktiske præferencer som jeg selv. Dermed øger jeg sandsynligheden for, at de spillere jeg får i mit youth intake, kan spille de positioner jeg benytter mig af i min taktik.

Jeg har også ansat en talentspejder, og hans første opgave blev at scoute samtlige spillere under 20 år i 3. Division. Det har allerede båret frugt, og jeg har hentet ti unge talenter til mit u/19 hold (https://gyazo.com/036b5cc065950c2418fba111e47503e9). Indtil videre er min talentspejder dog kun færdig i Dalum og Roskilde, så jeg forventer at hente en del flere talenter ind.

Efter rekrutteringen af personale, skulle der også kigges nærmere på truppen. Min bedste spiller er umiddelbart den 21-årige angriber, Emil Mygind, som Herlev har hentet til AB. Bortset fra Mygind, er der ikke meget at berette om. Til gengæld har jeg hentet en del spillere, heriblandt Nicholas Sejr, Mattæus Andersen og Viktor Boje Henriksen. Ydermere samarbejder jeg med FC København, hvor jeg har lejet Emil Rohd og Carl Vincent Bilde, som begge er hentet ind på en toårig lejekontrakt. Efter mine mange forstærkninger, føler jeg nu, at jeg har et slagkraftigt hold.

Taget i betragtning af, at vi var spået en placering som nummerchok, har vi fået en ganske habil start på tilværelsen i 3. Division. Efter sæsonens første ni kampe (https://gyazo.com/b8110c2c8e44ff734da32ae0063056cd), er det blevet til femten point, hvilket har kastet en femteplads af sig. Forventningerne fra bestyrelsens side er, at vi kæmper bragt for at undgå nedrykning. Efter den gode start på sæsonen, er min personlige målsætning en plads i oprykningsspillet.

Jeg har dog undret mig en smule over, at vi ikke er med i årets udgave af pokalturneringen. Jeg håber vi er med fra næste sæson af, eller som minimum hvis vi rykker op i 2. Division. Næste opdatering kommer når jeg rammer den 1. januar.


[img ]https://i.imgur.com/WIsvOR6.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: QuesT 11 Nov 2021, 10:11
Spændende start.

Mærkeligt det med pokalturneringen, er de andre i ligaen med i den?

Jeg er lidt ked af at du ikke opdaterer første februar, i stedet for januar, så vi kommer til at få dine januar transfers med :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 11 Nov 2021, 21:06
Citat af: QuesT 11 Nov 2021, 10:11
Spændende start.

Mærkeligt det med pokalturneringen, er de andre i ligaen med i den?

Jeg er lidt ked af at du ikke opdaterer første februar, i stedet for januar, så vi kommer til at få dine januar transfers med :)
Der er umiddelbart heller ikke nogle af de andre der er med i pokalturneringen.

Du må vente med transfernyheder til den update der omhandler januar til april :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 12 Nov 2021, 15:59
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. Januar 2021 – Herlev

Første halvdel af min første sæson hos Herlev IF, er nu gennemspillet, og det er mildest talt gået over alt forventning. Medierne spåede os en sidsteplads og bestyrelsen ville være tilfredse, hvis blot vi kæmpede bragt for at undgå nedrykning. Alle deres forudsigelser er blevet gjort til skamme, og truppen er sendt på juleferie med en førsteplads.

Det er dog en førsteplads med mindst mulig margin, og der er kun et enkelt point ned til VSK Aarhus på andenpladsen. Derudover er der blot syv point ned til syvendepladsen, så en plads i oprykningsspillet er endnu ikke sikret, selvom der kun er fire kampe tilbage af grundspillet. I løbet af oktober, november og december, er der blevet spillet ni kampe (https://gyazo.com/483f9d20d2c1bca83769ea27feb1ebf8), hvilket har udmøntet sig i fem sejre, tre uafgjorte, et enkeltnederlag og dermed atten point.

Min talentspejder er forsat i fuld gang med at scoute mine konkurrenters ungdomshold. Siden sidst har jeg hentet yderligere ti spillere til mit u/19 hold, som nu består af blandt andet tolv spillere med femstjernet potentiale. Siden sidst har der været valg i bestyrelsen, og der er kommet en ny til. De valgte at opsige samarbejdet med FC København med øjeblikkelig virkning. Jeg forhørte mig straks, om hvorvidt der var mulighed for at finde en ny samarbejdsklub, men den nye bestyrelse mener ikke at vi skal basere vores fremtid på lejespillere. På den positive side kan dette give plads til vores unge talenter, så de kan få en chance på førsteholdet.



[img ]https://i.imgur.com/WVfySO7.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 14 Nov 2021, 17:54
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
9. april 2022 – Herlev

Endnu et kvartal er nu gennemspillet, og gutterne fra Herlev forsætter med at imponere. I den forgangene periode har vi været igennem et transfervindue, slået klubrekorden for største sejr og kvalificeret os til oprykningspillet i 3. Division. Dermed går vi en meget spændende afslutning på sæsonen i møde.

Der er kommet en god håndfuld spillere til klubben, og en stor del af dem, har tiltrådt mit ungdomshold. Dog er der også blevet hentet hele seks nye spillere ind til førsteholdet. Først og fremmest valgte jeg, at skiftet både min første målmand og min reservemålmand. Som erstatning har jeg hentet Mads Kümpel som nye førstekeeper og Vitus Sindahl som reserve. Derudover er Jacob Green-Pedersen kommet til fra VSK Århus, Rasmus Obling har jeg fundet i Hellerup, Rasmus Winther Svendsen fra Karlslunde og Nikolaj Adler Nielsen har lige ledes skiftet til os fra Karlslunde. Begge mine forhenværende målmænd og en række andre spillere har forladt truppen, og man kan finde en opdateret version af truppen under indholdsfortegnelsen.

Resultatmæssigt har det været en lidt svingende periode. Der er kun blevet spillet fire kampe (https://gyazo.com/054d2b088c4d5783fe67c6027b820ff4), hvilket har udløst syv point. Deriblandt en fantastisk kamp mod Roskilde KFUM, som blev besejret med hele 6:0. Her blev det blandt andet til to mål fra vores topscorer, Emil Mygind, to mål fra nyindkøbet Nikolaj Adler Nielsen og to mål fra vores defensive midtbanespiller, Mattæus Andersen.

På trods af resultaterne, slutter vi grundspillet af på en førsteplads med tre point ned til FC Roskilde på andenpladsen. Det hele er dog uhyggeligt tæt i toppen, og alle seks hold, der har kvalificeret sig til oprykningsspillet, har gode chancer for at rykke op. Vi har eksempelvis kun seks point ned til sjettepladsen, så det skal ikke gå meget galt, før vi må vinke farvel til førstepladsen.



[img ]https://i.imgur.com/9LNUdF2.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 15 Nov 2021, 18:08
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2022 – Herlev

Så er den første sæson afsluttet, og hvilken en af slagsen. Vi var ikke spået de store chancer i 3. Division, og de fleste forventede at vi ville rykke ned med et brag. Sådan skulle det dog ikke gå, og på baggrund af et forrygende efterår, formåede vi at kvalificere os til oprykningsspillet. Her begyndte resultaterne at blive en smule mere svingende, i takt med at modstanden blev en smule bedre, men vi formåede alligevel at sikre os oprykning efter 32 kampe.

Da vi startede på oprykningsspillet, havde vi et forspring på tre point ned til nummer to. De ti kampe (https://gyazo.com/df7b9b23f06ad0b362ba92a410ea6405) i oprykningsspillet resulterede i fire sejre, to uafgjorte og fire nederlag, hvilket var nok til en andenplads.

Det hele skulle afgøres i allersidste spillerunde mod Slagelse, hvor vi skulle bruge en sejr for at sikre oprykning. Alt andet vil resultere i en oprykning til Slagelse. Der var derfor meget på spil, og det endte også med at blive en kedelig og taktisk affære. Det startede ellers som lyn og torden, da Nikolaj Adler Nielsen scorede direkte på frispark efter et minut. Vi var dermed i front, og den stilling holdte hele vejen til slutfløjtet.

Sæsonens topscorer endte med at blive Emil Mygind, som scorede hele 21 mål, hvilket giver et snit på 0,66 mål pr. kamp. Mygind bliver formentlig svær at holde på det kommende transfervindue. Den spiller med flest oplæg, endte med at blive delt mellem Carl Vincent Bilde og Mattæus Andersen, som begge lavede syv. Dog brugt Bilde to færre kampe på at opnå sin total. Årets spiller endte med at blive Jonas Visøfeldt med en gennemsnitskarakter på 7.28.

Oprykningen har desuden givet os mulighed for at gå fra at være en amatørklub, til at være en semi-professionel klub, hvilket gør det muligt at skrive deltidskontrakter med spillerne. Derfor skal jeg i gang med at skrive kontrakter med de største talenter i klubben. Ydermere har vi fået mulighed for at udvide vores personalestab, så der er kommet yderligere en træner og en talenterspejder ind på teamet.

I løbet af de sidste par måneder har vi desuden budt velkommen til et kuld af nye afgangsspillere. Det var dog ikke noget at råbe hurra for, og kun to af spillerne blev hentet op på u/19 holdet. Hver sæson vil jeg kåre årets ungdomsspiller, og i år går den titel til Ulas Benli (https://gyazo.com/2e0d87e2858a1a577e006c7cba238152). Benli spillede seksten kampe for ungdomsholdet, og kvitterede med tolv mål og en gennemsnitlig karakter på 7.26. Jeg ved endnu ikke om han skal være en del af førsteholdstruppen den kommende sæson, eller om han må tage endnu et år i ungdomsrækkerne.

S T A T U S
Målsætningen med hele dette spil, er at det danske landshold og Superligaen skal til tops på verdensranglisterne og det er oplagt at gøre status her efter sæsonen. Det er gået en anelse ned af bakket for det danske landshold, som er gået fra en tolvteplads til en femtendeplads. På en eller anden måde formåede Danmark ikke at kvalificere sig til VM i Qatar. I stedet måtte de tage til takke med en tredjeplads i kvalifikationsgruppen. Dette har i høj grad været med til at påvirke Danmarks position på ranglisten.

Superligaen ligger forsat som femtendebedste turnering i Europa. Som forsvarende mestre, skulle Brøndby IF forsøge at kvalificere sig til Champions League. Det lykkedes dog ikke, og de måtte i stedet tage til takke med gruppespille i Europa League. Det blev dog ikke nogen succes, og Brøndby fik ikke et eneste point. FC Midtjylland havde også chancen for at kvalificere sig til Champions League, men denne mulighed glippede også. Ulvene formåede heller ikke at kvalificere sig til Europa League, og måtte i stedet spille med i Conference League gruppespillet. Her blev det til en andenplads og dermed en plads i første knockout runde, hvor man dog tabte til Braga.

FC København kvalificerede sig også til gruppespillet i Conference League, hvor man vandt gruppe C, og dermed var FCK klar til anden knockout runde. Her slog man Shakhtar sammenlagt 1:0. Kvartfinalen blev dog endestationen, da Roma besejrede løverne. Randers FC endte på en sidsteplads i gruppe A i Europa League, mens AGF ikke formåede at komme i et europæisk gruppespil. I den kommende sæson er det FC Midtjylland, Randers FC, FC København, Vejle og FC Nordsjælland der skal ud og forsvare de danske farver i Europa.


[img ]https://i.imgur.com/QoZRzXI.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: warmon 15 Nov 2021, 21:53
Fremragende start på dit projekt! Jeg følger med!


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 16 Nov 2021, 15:39
Tak skal du have Warmon, og fedt du følger med :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 16 Nov 2021, 19:16
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2022 – Herlev

En ny sæson står for døren, og det bliver utvivlsomt en meget svær en af slagsen. Ovenpå forrige sæsonens store overraskelse, skal jeg nu forsøge at bibeholde Herlev i 2. Division. Medierne forventer at vi ender på en stensikker sidsteplads (https://gyazo.com/be45a95cd5b56de9f471edbe460a0052), hvilket dog også var tilfældet sidste år. Bestyrelsen har også været barmhjertige i forhold til deres forventninger frem mod denne sæson, og så længe at vi kæmpe bragt for at undgå nedrykning, vil de være tilfredse. Min personlige målsætning er naturligvis overlevelse.

For at øge chancerne for overlevelse, har jeg været ude og forstærke truppe en smule. Tre nye spillere har tilsluttet sig førsteholdstruppen. Storm Jung blev den første spiller jeg hentede til klubben. Han er 26 år gammel, kan spille et hav af forskellige positioner, og blev hentet til klubben fra Vanløse IF. Derefter blev blot nittenårige Oliver Henriksen hentet til klubben. Henriksen har tidligere spillet på AaB’s ungdomshold. Slutteligt blev 21-årige Henrik Ravensbeck hentet i Roskilde FC. Derudover er der hentet en spiller eller to fra ungdomsholdet og nogle spillere har enten forladt Herlev, eller blevet degraderet til B-truppen. Den aktuelle trup kan findes under indholdsfortegnelsen.

Jeg synes faktisk vi er kommet ganske fint fra land efter de første ni kampe (https://gyazo.com/61352a896b2e6276bb1e4ba5dffd81a7) i grundspillet af 2. Division. Det er blevet til en enkelt sejr, fem uafgjorte og tre nederlag, hvilket giver otte point og en ottendeplads. Det hele er dog meget tæt, og der er blot tre point ned til sidstepladsen. Til gengæld er der også kun fire point op til oprykningsspillet. Så spændingen er intakt efter de første ni kampe.

Sidste års forvirring omkring pokalturneringen, er nu erstattet med glæde over at være kvalificeret. Jeg har endnu ikke en forklaring på hvorfor jeg ikke var med i den forgangene udgave af pokalturneringen, men kan konstatere, at jeg er med i år, og det er holdene fra 3. Division i øvrigt også. Målsætningen i pokalturneringen er en plads i anden runde, så det eneste det kræver er, at jeg besejrer Helsinge i første runde. Kampen blev spillet på udebane og vi stillede op med et reservespækket hold. Vi fik den værst tænkelige start, da Rohd blev præsenteret for et rødt kort efter en lille halv time. Vi kæmpede dog videre og kom foran 0:2. Det hele så godt ud, men på tre katastrofale minutter fik Helsinge kæmpet sig tilbage, og så var forlænget spilletid en realitet. Her trak vi heldigvis det længste strå, da nyindkøbet, Oliver Henriksen, gjorde det til 2:3, som blev kampens resultat. I næste runde venter FC Roskilde.   



[img ]https://i.imgur.com/qenPKAC.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 17 Nov 2021, 20:54
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2023 – Herlev

Årstallet er nu 2023 og det går forsat i den rigtige retning for os i Herlev. Den seneste periode har været ganske udmærket for os, og i løbet af de seneste ni kampe (https://gyazo.com/aa40581c41464d1200a014c45eb8fd90), er det blevet til fire sejre, to uafgjorte og tre nederlag. Dermed ligger vi nu på en ottendeplads med 22 point. Det vil sige at der nu er otte point ned til de to nedrykningspladser, mens der kun er tre point op til oprykningsspillet.

Siden sidst har vi været nødsaget til at sige farvel til to spillere. Jeppe Mathiasen har forladt klubben på grund af manglende spilletid. Det samme gør sig gældende for Emil Rohd, som er blevet kaldt hjem til FC København, grundet for lidt spilletid. Til gengæld er der også kommet et par spillere den anden vej. Frederik Humlegaard er blevet hentet på en fri-transfer. Det samme gør sig gældende for den blot attenårige Andreas Bonnén, som tidligere har været en del af ungdomsudviklingen hos FC Midtjylland. Jeg har store forventninger til Andreas Bonnén, og regner med at han går direkte ind i startopstillingen.

Anden runde af pokalturneringen blev desværre endestationen for Herlev. Lodtrækningen havde ellers været forholdsvis barmhjertig, og givet os Roskilde fra 3. Division. Det hjalp dog ingen ting, og vi måtte forlade turneringen med et brag og en 4:0 snitter i bagagen.   



[img ]https://i.imgur.com/k5S9DvM.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 18 Nov 2021, 00:22
har lige læst det hele på 10 min, super spændende og følger så meget med fremover :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 18 Nov 2021, 11:26
Tak skal du have, og fedt du følger med :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: QuesT 18 Nov 2021, 11:51
Det ser da ret fint ud, med 8 point ned til de farlige pladser :)

Er det muligvis muligt at få vidst hele rækken når du lægger den op?

Bare så vi nemt kan se hvem der ligger i 2. div?


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 18 Nov 2021, 13:31
Ja det tænker jeg, jeg tager bare billedet fra hjem menuen, og der kan man ikke få hele tabellen vidst på en gang, men prøver at finde et andet sted :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: QuesT 18 Nov 2021, 15:04
Super fedt :)

Er også mere når du kommer op i de øverste rækker, så er det rart at se hvem der rykker ned fra Superligaen og sådan :)

Men ellers er det en mega nice blog du har gang i :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 18 Nov 2021, 19:55
Citat af: QuesT 18 Nov 2021, 15:04
Super fedt :)

Er også mere når du kommer op i de øverste rækker, så er det rart at se hvem der rykker ned fra Superligaen og sådan :)

Men ellers er det en mega nice blog du har gang i :)
Ja det har du ret i, det er ikke til at vide, hvem der er i Superligaen til den tid :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 19 Nov 2021, 18:04
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
8. april 2023 – Herlev

Bolden triller igen på de danske fodboldstations, og det er på tide at gøre status her, hvor vi netop har afsluttet grundspillet i 2. Division. Først vil jeg dog tage et nærmere kig på transfervinduet, hvor der har været en smule aktivitet fra vores side.

En enkelt spiller har tilsluttet sig førsteholdstruppen, og det er den blot 21-årige højre back, Mads Frederiksen. Frederiksen har tidligere spillet for Viborg FF, hvor det er blevet til en enkelt kamp for førsteholdet, den gang klubben lå i 1. Division. Frederiksen
kommer formentlig til at overtage startpladsen fra Carl Vincent Bilde, som i øjeblikket er lejet i FC København, men som skal tilbage til sommer. Man kan finde et screenshot af begge spillere under indholdsfortegnelsen.

Grundspillet er som tidligere nævnt færdigspillet, og det blev desværre ikke til oprykningsspillet for Herlev. Til gengæld har vi lagt et godt fundament frem mod nedrykningsspillet, hvor meget skal gå galt, hvis ikke vi er at finde i 2. Division fra næste sæson. I løbet af de seneste fire kampe (https://gyazo.com/d6ecc38b0af8f1f51e2c3832acd4b6ef), er det blevet til en sejr, en uafgjort og to nederlag. Dermed indtager vi en andenplads i nedrykningsspillet, og har hele elve point ned til Næsby på den nedrykningsgivende femteplads. Der resterer ti kampe, så intet er afgjort.

Yderligere kan det nævnes, at jeg siden spillets start har taget to trænerlicenser, hvilket betyder at jeg har nu en national B-licens, hvilket gerne skulle resultere i en bedre træning og udvikling af mine spillere.


[img ]https://i.imgur.com/rJeIqkF.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 20 Nov 2021, 13:13
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2023 – Herlev

Første sæson i 2. Division endte med at blive en store succes, selvom medierne ikke havde de store forventninger til os. Vi endte med at få en forrygende afslutning på sæsonen og var aldrig i fare for at rykke ned i 3. Division igen. I nedrykningsspillet spillede vi ti kampe (https://gyazo.com/cbbaa45254c7e3b216c297ab399e2eee), som kastede hele atten point af sig, fordelt på fem sejre, tre uafgjorte og to nederlag. Kan vi forsætte denne flotte stime næste sæson, så er jeg sikker på at vi kommer med i oprykningsspillet.

Det endte som sagt med at være en ganske god sæson for os, og det kan vi især takke Emil Mygind for, som leverede mål på samlebånd. Med sytten mål i hans 32 kampe denne sæson, endte han med at blive topscorer i 2. Division, og bliver formentlig svær at holde på. Han har dog kontrakt frem til sommeren 2025. Vores unge venstre back, Jonas Graversen, havde også en vigtig rolle denne sæson, og endte med at have den højeste gennemsnitskarakter i truppen. På den anden back var det Carl Vincent Bilde som imponerede med hele otte assists. Bilde skal dog tilbage til FC København, efter et toårigt lejeophold hos os.

Ligesom sidste år, vil jeg også i år kåre årets unge talent. Sidste år faldt valget på Ulas Benli, som stadig har sin debut på førsteholdet til gode, og jeg tvivler også på at han nogensinde får det. I år går prisen i stedet til en der med garanti kommer til at spille for førsteholdet, og allerede fra næste sæson af. I første omgang kommer han til at fungere som vores reservemålmand, men måske han kan vippe Mads Kümpel af pinden i løbet af den kommende sæson. Navnet er Lukas Beier (https://gyazo.com/ff89484c6c5c46d7027094f6b3a81324), og han er blot seksten år gammel. Alligevel vil jeg allerede nu mene, at han er på niveau med vores førstemålmand.

S T A T U S
Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Det er derfor på tide at tage en status, og se hvordan det går med denne målsætning. Det danske landshold missede sidste år chancen for at komme til VM, hvilket også har påvirket deres placering på verdensranglisten, hvor de nu ligger nummer seksten (https://gyazo.com/5ae582ed2731cd8f68f6d8c63cac0cec). VM blev i øvrigt vundet af Argentina, som nu ligger nummer et i verden. Kvalifikationen til EM 2024 er gået i gang, og her ligger Danmark nummer tre (https://gyazo.com/c78ff4c58474a1bec5d4f139fe1d77b6) efter de første tre kampe.

Den danske Superliga er til gengæld gået to placeringer frem, og er nu den trettende (https://gyazo.com/8a6d900905eefb6b900a580529c9970f) bedste liga i Europa. Det skyldes blandt andet at FC Midtjylland formåede at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League. Her blev det dog kun til et enkelt point mod Bayer Leverkusen. Randers FC havde også mulighed for at kvalificere sig til Champions League, men de måtte nøjes med Conference League. Her blev det til tre point i en svær gruppe med blandt andre Chelsea. FC København nåede også i gruppespillet i Conference League, hvor de tog førstepladsen i gruppe H. Derefter blev det til et samlet nederlag på 3:1 til Everton i anden knockout runde.

Overraskende nok leverede Vejle også en flot figur i Europa. De gik videre fra gruppe G i Conference League, men tabte desværre i første knockout runde efter forlænget spilletid mod Genk. Vejle endte efterfølgende med at rykke ud af Superligaen, så det har været en mærkværdig sæson for dem. Slutteligt missede FC Nordsjælland chancen for at komme i europæisk gruppespil, da de tabte til FC Austria Vienna.


[img ]https://i.imgur.com/a5j9VZn.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 21 Nov 2021, 15:30
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktobeer 2023 – Herlev

Siden sidste er der sket en hel del. Der har været gang i svingdøren og vi har taget hul på vores anden sæson i 2. Division. Hvis vi starter på transferfronten, har vi mistet stortalentet Lukas Beier til Randers FC, da bestyrelsen mente at 87.000 kr. var for godt til at takke nej til. Vi har dog lejet ham tilbage for resten af sæsonen. Bestyrelsen overtrumfede mig ligeledes i forhold til Andreas Bonnén og Oliver Henriksen, som også er blevet solgt, men hentet tilbage på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Der er også kommet en del spillere den anden vej. Først og fremmest er den syttenårige Naum Lozanovksi blevet hentet op fra ungdomsholdet. Dernæst er den ungemålmand Conrad Kromann blev hentet i Roskilde. Yderligere er den unge Mads støttrup blevet hentet ind for at styrke det centrale forsvar, mens hele tre spiller er kommet til for at sætte skik på den centrale midtbane, her er der tale om Magnus Munck, Altay Berk og Malthe Overgaard. Slutteligt har jeg forlænget lejeaftalen med Carl Vincent Bilde. Der kan findes screenshots af hele truppen i under indholdsfortegnelsen.

For tredje sæson i træk, er vi spået til at ende på en sidsteplads, og skal endnu en gang ud og forsøge at modbevise alle kritikerne. Bestyrelsen har ligeledes lave forventninger til os, og så længe vi kæmper bragt for overlevelse, er de tilfredse. Derfor forventer jeg også at de er særdeles tilfredse med forløbet af sæsonens første ni kampe (https://gyazo.com/2b3db836490c26ae573681c8a274fb08). Her har vi hentet hele syttenpoint, hvilket rækker til en tredjeplads og ti point ned til nedrykning. 

Pokalturneringen er også blevet skudt i gang, og for første gang i min tid som træner hos Herlev IF, møder vi et hold der ligger over os i ligasystemet. Næstved slog nemlig et smut forbi Herlev Stadion i første runde af pokalturneringen. Allerede efter 22 minutter kunne Lozanokski bringe os i front, men målet blev desværre dømt off-side. Kampen bølgede frem og tilbage, men fem minutter før tid, gjorde Oliver Henriksen det til 1:0, og vi er dermed klar til næste runde af pokalturneringen. 


[img ]https://i.imgur.com/HeQ4mPk.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 21 Nov 2021, 22:03
Fed update og start på sæsonen, lille men.... dine første ni kampe SS viser kun 4 kampe


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 22 Nov 2021, 18:12
Citat af: Jonaspetersen93 21 Nov 2021, 22:03
Fed update og start på sæsonen, lille men.... dine første ni kampe SS viser kun 4 kampe
Hov, det var et screenshot fra en tidligere update :) Det er rettet nu.


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: warmon 22 Nov 2021, 18:55
God start her på 3. sæson! Og stærkt med lidt salg, det må skærpe i klubkassen! Og så kommer du også igang i pokalen! Det kan blive en foreløbig legendarisk og historisk sæson i den københavske forstad!


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 22 Nov 2021, 19:24
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2024 – Herlev

Den flotte sæsonstart har vi taget med videre til den sidste halvdel af efteråret, hvor pointene er forsat med at rulle ind på tavlen. Otte kampe (https://gyazo.com/78bc3f7fee5268881c2cd910aec03d1b) er det blevet til siden sidst, og blot et enkelt nederlag. Derudover har vi fået fem sejre og to uafgjorte, hvilket giver sytten point og en plads som nummer to i 2. Division. Meget skal gå galt, hvis ikke vi skal sikre os en plads i oprykningsspillet, og endnu mere skal gå galt, hvis nedrykning skal komme på tale. Vi går et meget spændende forår i møde.

I pokalturneringen mødte vi Skjold i anden runde. En kamp hvor jeg valgte at spare store dele af holdet, og selvom det holdt hårdt, endte vi alligevel med at hive en 0:1 sejr hjem til sidst. Derefter ventede FC Nordsjælland i tredje runde, og her var der brug for et hold i stærkeste opstilling. Det var dog ikke nok til at stille noget op imod de unge gutter fra Farum. Vi blev kørt ud af banen og måtte se os besejret 4:0.

Slutteligt er der sket et par ændringer i truppen. Først og fremmest har vores reserveangriber, Peter Nemec, valgt at forlade os, og han er blevet erstattet af den kun syttenårige Anders Christiansen, som er hentet op fra vores ungdomshold og får lov at være en del af førsteholdstruppen, indtil vi finder et bedre alternativ. Derudover har jeg fundet en ny spiller, som kommer til at gå direkte ind og tage en startplads i det centrale forsvar, og det til trods for, at han kun er seksten år gammel. Navnet er Kristoffer Grønn, og han er uden tvivl det største talenter der har været forbi Herlev indtil videre. Screenshots af de nye spillere kan som altid findes under indholdsfortegnelsen.



[img ]https://i.imgur.com/3phIJth.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 22 Nov 2021, 20:59
Citat af: warmon 22 Nov 2021, 18:55
God start her på 3. sæson! Og stærkt med lidt salg, det må skærpe i klubkassen! Og så kommer du også igang i pokalen! Det kan blive en foreløbig legendarisk og historisk sæson i den københavske forstad!
Havde gerne set han var blevet i klubben lidt længere så jeg kunne have tjent yderligere på ham. Det tegner i hvert fald til at blive en historisk sæson :D


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 23 Nov 2021, 18:14
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
13. april 2024 – Herlev

Tre måneder, plus det løse, er gået siden sidst der var en opdatering fra Herlev, og den periode er blevet brugt på et transfervindue og en håndfuld kampe. På transfersiden var vi på jagt efter en reserveangriber, og han var egentlig allerede sikret inden transfervinduet startede, men hans kontrakt hos Nykøbing FC skulle først lige udløb, før han kunne sluttet sig til truppen. Navnet er Shkëlzen Gjonikaj, og han er sytten år gammel. Gjonikaj bliver vores første udenlandske spiller og kommer som udgangspunkt til at få en plads på bænken, men skal nok få masser af indhop.

Personalet er også blevet skiftet en smule ud. Jeg har hentet ny træner, assistenttræner og målmandstræner i håbet om at højne kvaliteten af vores træning.

Det er i øjeblikket en utrolig ung trup jeg råder over. I min startelver er den ældste spiller 23 år gammel, mens den yngste er seksten, og der er hele fire spillere under 20. Vores alderspræsident er Malthe Overgaard, som for få dage siden fyldte 28 år.   

På trods af den unge trup, forsætter spillerne med at levere på et meget stabilt niveau. I løbet af foråret, er der indtil videre blevet spillet fem kampe (https://gyazo.com/9b61cd8a019b5f67a8dc070ce9e7813f), hvilket har resulteret i fire sejre og en uafgjort. Det er blandt andet blevet til sejr over både Vendsyssel FF og Kolding IF, som er de to største konkurrenter i toppen af 2. Division. Med tretten point i de seneste fem kampe, ligger vi nu på en delt førsteplads, og har hele seks point ned til tredjepladsen. Dermed bør vi efterhånden tages seriøst i oprykningskampen.



[img ]https://i.imgur.com/wv3ICOc.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 24 Nov 2021, 16:48
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2024 – Herlev

Hvilken fantastisk sæson det endte med at blive for os. Vi gik ind til oprykningsspillet med et forspring på seks point ned til tredjepladsen, men Kolding spillede et fantastisk oprykningsspil, og formåede at skabe spænding. Med tre kampe tilbage, var stillingen helt lige i toppen. Vi spillede ikke det bedste oprykningsspil, og formåede kun at hente femten point i de ti kampe (https://gyazo.com/2d19d6a041a4b7db228ec754b2dec2e4). Det vidste sig dog at være nok til at sikre oprykning, og ovenikøbet også nok til at vinde mesterskabet i 2. Division.

Med to oprykninger på tre sæsoner, kunne jeg ikke have ønsket en bedre start på min karrierer hos Herlev. Der venter dog en særdeles svær opgave den kommende sæson, hvor overlevelse er det altoverskyggende mål. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt at holde på profilerne fra denne sæson. Her bør Emil Mygind nævnes. Han har været vores topscorer tre sæsoner i træk og for anden sæson i træk bliver han også topscorer i 2. Division. Derudover skal vi forsøge at holde på Kristoffer Grønn, som har spillet til en gennemsnitligkarakter på hele 7,40.

Kristoffer Grønn bør selvfølgelig nævnes, når vi snakker om hvem der skal vinde titlen som årets unge spiller. Grønn er kun sytten år gammel, og er allerede fast mand på førsteholdet. Han er dog ikke den eneste unge spiller, der spiller fast for førsteholdet. Som udgangspunkt mener jeg dog, at det skal være en spiller fra ungdomsholdet der bør vinde titlen som årets ungdomsspiller. Derfor er valget faldet på Marc Gårdsvoll (https://gyazo.com/5ddc6dbef24dc91db9f0a9c39bb3b8f1). Gårdsvoll er kun seksten år og spiller defensiv midtbanespiller. Han har uden tvivl en spændende fremtid, og bør tages i betragtning til førsteholdet inden længe.

S T A T U S
Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Det danske landshold er faldet hele vejen ned på en 25. plads, hvilket er et fald på ni placeringer siden sidste år. Det til trods for at man formåede at kvalificere sig til EM 2024. Her måtte Danmark dog nøjes med et enkelt point i en gruppe bestående af Østrig, Belgien og Tyrkiet.

På klubplan er det gået som følger. FC København formåede at kvalificere sig til gruppespillet i Europa League, hvor de endte på en andenplads. Derefter besejrede de FC Porto i første knockout runde, men Herta Berlin besejrede løverne i anden knockoutrunde. Det har dog også været det eneste lyspunkt for de danske klubber. Både FC Midtjylland, AGF og FC Nordsjælland missede chancen for at komme i europæisk gruppespil.

Dermed er Superligaen gået en enkelt placering ned, og er nu den fjortendebedste turnering i Europa. I den kommende sæson er det FC København, Randers FC, FC Nordsjælland, Brøndby IF og FC Midtjylland der skal ud og forsvare de danske farver i Europa.



[img ]https://i.imgur.com/xUB1AFt.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 25 Nov 2021, 08:17
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2024 – Herlev

Så har vi fået taget hul på 1. Division, og det er tydeligt at mærke, at niveauet på modstanderne er blevet hævet markant, og vi får uden tvivl vores sag for denne sæson, hvis overlevelse skal blive en realitet. Transfervinduet startede ud med at vi mistede tre spillere, som måtte forlade os grundet endt lejekontrakt. Derudover gik bestyrelsen endnu en gang ind og overtrumfede min beslutning, da Esbjerg bød vanvittige 150 kr. for Marc Gårdsvoll.

Den anden vej har vi fået Niklas Otto fra FC København på en fri-transfer. Otto er atten år gammel og kommer fra Tyskland. Han har et stort potentiale og kommer formentlig til at få mange kampe denne sæson. Derudover er den franske kantspiller, Todd Vromant, blevet hentet, ligeledes på en fri-transfer. Vromant har haft sin fodboldopvækst i franske Lille, og nåede femten kampe for deres reservehold. Yderligere er målmanden Christian Tidemand og angriberen Fródi Hedinsson blevet hentet op i førsteholdstruppen fra ungdomsholdet.

Starten på tilværelsen i 1. Division har været svær. I løbet af sæsonens første ti kampe (https://gyazo.com/0b2fe084eda403a2514fa76918ca5f1e), er det blot blev til to sejre, tre uafgjorte og fem nederlag. Dette betyder at vi i øjeblikket befinder os på en 11. plads med ni point. Trods den svære start er jeg meget fortrøstningsfuld, da jeg synes spillet har været til mere end ni point. Så forhåbentlig vender vores lykke i de kommende kampe, og så skulle pointene gerne begynde at rulle ind.

Der er også blevet taget hul på Pokalturneringen hvor vi trak B1908 i første runde. En kamp der naturligvis skulle vindes. Jeg valgte dog at stille med reservespillere på samtlige positioner. Alligevel formåede vi at levere en flot præstation, og især vores unge færing, Hedinsson, gjorde det godt, og scorede tre flotte mål. Dermed havde han stor ære i vores 4:2 sejr. I næste runde venter Helsingør. 


[img ]https://i.imgur.com/6cRHny2.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 25 Nov 2021, 11:58
Det var da en fin sejr over storholdet OB


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 25 Nov 2021, 12:19
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
5. januar 2025 – Herlev

Vi har efterhånden fået fodfæste i 1. Division, og heldet har vendt en smule. I løbet af de seneste syv kampe (https://gyazo.com/d97d8d40aa2bd3fc87c1978cc4b2d3c5), er det blevet til ti point, hvilket er mere end vi formåede at hente de første ti kampe. Vi ligger heller ikke længere på en nedrykningsplads, og er i stedet kommet op som nummer ni i tabellen. Det hele er dog stadig utrolig tæt i 1. Division. Selvom Middelfart har sat sig solidt på sidstepladsen, er der stadig stor kamp om at undgå den anden nedrykningsplads.

I øjeblikket har vi fire point ned til nedrykningspladserne, så vi kan gå på juleferie med ro i sjælen. I hvert fald når det kommer til vores pointhøst. I truppen er der til gengæld lidt problemer. Det har ikke været muligt at forlænge kontrakten med mit førstevalg på højre back, og januar skal derfor bruges til at finde en erstatning på den position. Derudover er jeg også meget interesseret i at finde en erstatning til venstre back. En ny spiller har dog allerede tilsluttet sig truppen i form af den 24-årige Daniel Josefsson. Josefsson er købt ind for at forstærke midtbanen, og kommer formentlig til at tage en plads i startelveren.

I pokalturneringen er det blevet til en tidligt exit, da vi mødte ligarivalerne fra Helsingør. Vi stillede ikke i stærkeste opstilling, men formåede alligevel at hive et 1:1 resultat hjem efter de 90 minutter. I forlængede spilletid kunne vi dog ikke længere stå i mod, og endte med at tabe 1:3. Heldigvis fik vi vores revanche allerede ti dage senere, da vi slog Helsingør med hele 3:0 i ligaen.


[img ]https://i.imgur.com/PRXlex7.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 27 Nov 2021, 08:20
Citat af: Jonaspetersen93 25 Nov 2021, 11:58
Det var da en fin sejr over storholdet OB
ja, den lunede,  men de har virkelig haft en håndfuld dårlige år, og jeg er blevet tilbud jobbet hos dem to gange &#128578;


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 30 Nov 2021, 18:54
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
12. april 2025 – Herlev

Føj for den lede hankat, vi er inde i en særdeles problematisk periode og resultaterne går ikke just vores vej. Først og fremmest vil jeg dog kigge nærmere på det netop overstået transfermarked, hvor jeg var på jagt efter et par nye backs.

Missionen om de nye backs lykkedes til dels, da jeg formåede at skaffe en nye venstra back. Der kom dog ikke nogen ny højreback til klubben. Det bliver i stedet Niklas Otto der får lov at spille den position for fremtiden. Vores nye venstre back hedder Lukas Larsen og er hentet i SfB-Oure ganske gratis. Larsen har spillet ungdomsfodbold for FC Köln og er blot 21 år gammel. Han kommer dog til at kæmpe med Jonas Graversen om at få spiletid på venstre back.

Som sagt er vi i øjeblikket inde en vasklig situation, og har meget svært ved at få point på kontoen. Det betyder også at vi den sidste del af sæsonen skal kæmpe for ikke at rykke ned. I løbet af de seneste fem kampe (https://gyazo.com/71517c92f2aa5b20337d3d66368ec4bf), er det kun blevet til et enkelt point. I øjeblikket har vi dog stadig skindet på næsen, men der er blot et point ned til nedrykningspladserne. Derfor skal der kæmpes hårdt de sidste ti kampe.
 


[img ]https://i.imgur.com/XwFdqNY.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: valverde4ever 01 Dec 2021, 14:42
Super Fedt Save! Herligt at følge med i de her mindre holds historier.. Klart min favorit blog type


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 01 Dec 2021, 17:52
Citat af: valverde4ever 01 Dec 2021, 14:42
Super Fedt Save! Herligt at følge med i de her mindre holds historier.. Klart min favorit blog type

Fedt du følger med :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 01 Dec 2021, 20:55
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2025 – Herlev

Med røven i vandskorpen lykkedes det os at sikre overlevelse, og dermed endnu en sæson i 1. Division. Det holdt dog hårdt, og inden sidste kamp lå vi under stregen. Det hele har dog været meget tæt i nedrykningsspillet, og da vi i sidste kamp vandt 2:0 over Helsingør, rykkede vi op på en andenplads, hvilket vi kan være meget stolte af. I løbet af turneringens sidste ti kampe (https://gyazo.com/844c774caacd5231ac8d5e787398de08), formåede vi at hente hele 18 point, hvilket er mere end godkendt. Dermed slutter vi sæsonen af med 38 point og en andenplads i nedrykningsspillet.

Overlevelsen skyldes en rigtig flot holdpræstation, men der vil altid være spillere der skiller sig ud. For fjerde sæson i træk, løber Emil Mygind med titlen som topscorer for os. Femten mål på 29 kampe blev det til, hvilket er ganske habilt. Vores stjerne i svøb, Shkëlzen Gjonikaj, formåede at lave otte assists, hvilket var det højest for os denne sæson. Attenårige Kristoffer Grønn imponerede i den grad også, og spillede til en gennemsnitskarakter på 7,14.

Selvom nogle af vores bedste spillere denne sæson er under tyve år gammel, er de ikke i betragtning til titlen som årets unge spiller. Sidste år var det Marc Gårdsvoll der løb med titlen, men han blev efterfølgende købt af Esbjerg for 150 kr, hvor han nu spiller for deres u/19 hold. Lukas Beier har også tidligere vundet den, men blev købt af Randers. I dag spiller Beier for Køge Nord FC i 3. Division. Så jeg har indtil videre ikke været god til at udpege de kommende stjerner. I år har vi for første gang været med i en u/19 turnering, som vi endte med at vinde, med længder. En spiller skilte sig især ud, nemlig vores angriber, Anders Christiansen (https://gyazo.com/dc7a0eaf98976bf74ff2fa576289a1f8). Med 41 mål i 34 kampe, har han været uhyr effektiv, og løber derfor med prisen.

S T A T U S

Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Man kan ikke just sige at det danske landshold stormer frem på ranglisten, men de er da gået en enkelt placering frem som nummer 24. De er kommet i en svær kvalifikationsgruppe til VM 2026 samme med blandt andre Italien og Østrig. Danmark har dog ni point efter fire kampe, og har kun tabt til Italien. Så forhåbentlig kan Danmark kvalificere sig til verdensmesterskaberne næste år.

På klubplan har det været den bedste sæson for de danske hold i mands minde. Fem hold skulle ud og repræsentere Danmark i Europa, og kun FC Midtjylland formåede ikke at komme i et europæisk gruppespil. FC Nordsjælland nåede til 1. Knockout runde i Conference League, hvor de tabte 1:2 til Zulte Waregem. Brøndby IF nåede til anden knockout runde i Conference League, hvor de blev slået ud af Lokomotiv Moscow efter straffesparkskonkurrence.

Randers FC var også repræsenteret i Europa og nåede til første knockout runde i Europa League. Selvom man vandt 3:2 hjemme over Napoli, endte Randers med et samlet nederlag på 5:6 til Italienerne. FC København leverede dog den største overraskelse. De gik ligeledes videre fra gruppespillet i Europa League, hvor de efterfølgende først slog Shaktar ud, dernæst Hertha Berlin, efterfulgt af Villareal, inden det blev til et samlet nederlag på 2:5 til Wolves i semifinalen. Wolves endte efterfølgende med at vinde turneringen. Den kommende sæson er det FC København, FC Nordsjælland, Randers FC, Brøndby IF og FC Midtjylland der skal repræsentere Danmark i Europa.




[img ]https://i.imgur.com/lNI58zw.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 01 Dec 2021, 21:28
Super resultat, synes ikke årets talent ser alt for god ud, han har næsten ingen besluthed, selvfølgelig med de mål han lavede skal han være i betragtning


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 02 Dec 2021, 20:50
Nej, han stats er ikke imponerede, men kunne ikke stå for det målsnit :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 05 Dec 2021, 09:52
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2025 – Herlev

Endnu en sæson står for døren, og efter sidste års overlevelse, skal vi endnu en gang forsøge at overleve i 1. Division. Målsætningen er, at vi skal kæmpe for overlevelse, og bookmakerne forventer også at vi ender på sidstepladsen. Indtil videre er vi dog godt på vej til at gøre de forudsigelser til skamme. Efter de første ti kampe (https://gyazo.com/8964d68f2468b9825267a2fddeda8c1f) har vi seksten point og ligger nummer fem i ligaen. Dermed er vi i øjeblikket ved at kvalificere os til oprykningsspillet, og har hele otte point ned til nedrykningspladserne.

Igennem de seneste par måneder har vi også været igennem et transfervindue, hvor tre nye spillere har sluttet sig til førsteholdstruppen. Mauro Ancona blev den først spiller vi hentede ind. Han er nitten år gammel og spiller på den centrale midtbane. Kaspar Damsbo fra AC Horsens er også kommet til Herlev, hvor han skal være med til at skabe lidt konkurrence og brede på kanterne. Slutteligt er Peter Jensen fra Helsingør blevet hentet ind som vores nye højre back.

Vi har desuden fået taget hul på pokalturneringen, og som altid er det en kærkommen lejlighed til at give reserverne lidt spilletid. Modstanderen i første runde var Greve, og vi kom planmæssigt foran. Greve kæmpede sig dog tilbage i kampe og kunne gå til pausen med en 2:1 føring. I anden halvleg kunne Greve dog ikke følge med og vi endte med at vinde 2:5.


[img ]https://i.imgur.com/vO5Fl84.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 05 Dec 2021, 15:31
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2026 – Herlev

Syv kampe (https://gyazo.com/f900a7b2201a5ed1cb53688642eff817) er blevet spillet siden sidst og vi forsætter med at give point ind på kontoen. Tre sejre, to uafgjorte og to nederlag er det blevet til, hvilket giver elve point til de blå fra Herlev. Dermed har vi stadig muligheden for at komme med i oprykningsspillet, og har faktisk fem point ned til nedrykningspillet og tretten point ned til nedrykningspladserne. Så umiddelbart ligner det en succesfuld sæson, men vi er kun halvvejs og meget kan endnu nå at gå galt.

Det bliver formentlig nødvendigt med en række forstærkninger hen over vinteren, da to af vores største stjerne har valgt at forlade klubben. Shkëlzen Gjonikaj er blevet hentet af FC Midtjylland. Han havde ellers gang i en forrygende sæson med seks assists og ni mål. Så Gjonikaj bliver uden tvivl et stort savn. Derudover har Todd Vromant også valgt at skifte klub, og har tage turen til Vejle. Ham har vi dog fået love at hente tilbage på et lån for resten af sæsonen.

Efter vores 5:2 sejr over Greve i pokalturneringen, ventede B. 93 i anden runde. Endnu en gang var det et reservespækket hold vi valgte at stille op med, men alligevel kastede det en 0:3 sejr af sig. Dermed var vi klar til tredje runde, hvor Young Boys FD ventede. En kamp vi naturlig skulle vinde, og med to mål fra Emil Mygind, blev en 1:2 sejr sikret. Efter tre lette modstanderen, ventede det største hold i hele turneringen, nemlig FC København. Vi stillede naturligvis op i stærkeste opstilling, men det hjalp ingen ting. Vi blev kørt ud af banen, og var heldige med at komme derfra med et 0:2 nederlag. Til gengæld blev tilskuerrekorden slået da der var fuldt hus med 3.500 tilskuere.


[img ]https://i.imgur.com/iZn9Z6T.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 06 Dec 2021, 20:07
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
12. april 2026 – Herlev

Foråret står for døren og sæsonen skal så små til at afgøres. De resterende fem kampe (https://gyazo.com/0b2fe084eda403a2514fa76918ca5f1e) af grundspillet er blevet gennemspillet, og på trods af at vi kun formåede at hente fire point, har vi alligevel kvalificeret os til oprykningsspillet. Dog skal der ske mirakler, hvis vi skal have en chance for at rykke op. Der er nemlig femten point op til Lyngby på andenpladsen. Det er måske også meget fint, at vi lige tager en enkelt sæson eller to mere i 1. Division, da vores stadion ikke en gang opfylder de krav der stilles i 1. Division. I øjeblikket er der kun plads til 3.500 tilskuere. Dermed kan vi bruge den resterende del af sæsonen på at prøve lidt forskelligt af og få de nye spillere spillet ind på holdet.

Der er nemlig blevet købt to nye spillere for at forstærket holdet. Først og fremmest er den tyveårige nordmand, Leo Kajander, blevet hentet ind. Kajander kan både spille defensivmidt, centralmidt og angriber. Det bliver dog primært som angriber jeg kommer til at bruge den unge mand. Derudover har jeg også hentet den 24-årige Tom Bandikian fra Armenien. Bandikian startede sin karrierer hos Masielles, men skiftede sidenhen til Toulon, hvor det er blevet til 125 kampe. Bandikian kommer til at være en fast bestanddel af den centrale midtbane. Screenshots af de nye spillere kan findes i det første indlæg.



[img ]https://i.imgur.com/PRJSa5Y.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 14 Dec 2021, 19:09
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2026 – Herlev

En helt igennem forfærdelig afslutning på sæsonen, som bekræfter os i, at der stadig er et stykke vej mod toppen af den danske 1. Division. Ti kampe (https://gyazo.com/f62337ecd4233776a5d45dd6260ddf60) er der blevet spillet i oprykningsspillet, og vi var aldrig i betragtning til oprykning. En enkelt sejr og hele ni nederlag blev det til, og vi slutter dermed på en sjetteplads, hvilket naturligvis er godkendt, selvom man godt kunne have ønsket sig en bedre afslutning på sæsonen. SønderjyskE vandt overbevisende turneringen, mens Lyngby tog sig af den anden oprykningsplads. I nedrykningsspillet er det blevet til et farvel til Næstved og Kolding, mens Viborg, Esbjerg, Hvidovre og Middelfart slutter sig til 1. Division fra næste sæson.

Endnu en gang er det Kristoffer Grønn der har været vores bedste spiller. Med 32 kampe i det centrale forsvar, tre mål og en gennemsnitligkarakter på 7,08, kan vi bestemt ikke klage over han præstation. For første gang i min tid i klubben, er det ikke Emil Mygind der bliver topscorer, men i stedet Todd Vromant, med ni mål. Vromant er som tidligere nævnt skiftet til Vejle fra den kommende sæson. Mauro Ancona er også værd at nævne, og med hele seks assists, har han også haft en fin sæson.

Sidst år løb Anders Christiansen med titlen som årets talent. Han har ikke helt levet op til titlen, og befinder sig i øjeblikket på vores reservehold. Til gengæld har Rasmus Korsgaard (https://gyazo.com/d0cfdae162cb78538820b26f1fbb3afd) haft en flot sæson for u/19-holdet, hvor det er blevet til femten kampe, og en gennemsnitligkarakter på 7,17.

S T A T U S

Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Endnu en gang er det gået den rigtige vej for det danske landshold, som nu er kravlet op på en nittendeplads. Ved sommerens VM formåede Danmark at gå videre fra gruppespillet, men røg desværre ud i første runde, hvor de ovenikøbet tabte til rivalerne fra Sverige efter straffesparkskonkurrence.

På klubplan har det været en ganske glimrende sæson for Danmark. FC Midtjylland nåede til gruppespillet i Europa League, hvor de desværre endte med en sidsteplads med sølle to point. Også FC Nordsjælland nåede til gruppespillet i Europa League, og måtte ligeledes nøjes med en sidsteplads og nul point. Randers FC formåede ikke at kvalificere sig til europæisk gruppespil denne sæson.

Brøndby IF måtte ligeledes undvære europæisk gruppespil denne sæson efter et samlet nederlag til Basaksehir. Eftersom de første fire hold skuffede en smule, måtte FCK endnu en gang hive en flot europæisk sæson op af hatten. I Champions League gruppespillet blev København nummer tre efter Manchester City og Dortmund, FCK fik dog flotte otte point. I første knockout runde i Europa League besejrede løverne Sparta Moskva, derefter blev Lille slået i anden knockout runde, inden Liverpool blev endestationen i kvartfinalen. Næsten sæson er det FC København, FC Midtjylland, Randers FC, Brøndby IF og FC Nordsjælland der skal spille europæisk fodbold.




[img ]https://i.imgur.com/XErivAI.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: warmon 15 Dec 2021, 18:09
Imponerende hvor realistisk FM egentlig holder det (altså at det er FCK der forsat trækker det tunge læs i Europa). 5 hold i Europa må give dig gode muligheder når du kommer i ligaen inden for en overskuelig årrække at ramme de "sjove pladser".

Klø på, vi glæder os alle til Herlev er nr. 1 i Danmark!


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 16 Dec 2021, 17:15
Ja Superligaen klarer sig allerede ganske glimrende :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 19 Dec 2021, 09:46
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2026 – Herlev

Efter den forfærdelige afslutning på forrige sæson, stod det klart at der skulle nyt blod ind på holdet. To spillere har forladt klubben, mens fire nye er kommet til. Allerede inden transfervinduet åbnede havde vi sagt farvel til Mauro Ancona, som tager et smut til Brøndby. Også Lozanovski skal videre i sin karrierer, som nu kommer til at forsætte i Sarpsborg. Johannes Jespersen er kommet til klubben, han er blot seksten år, men jeg forventer at han kommer til at gå direkte ind i startopstillingen og tager sig af pladsen som angriber. Derudover har vi hentet Zakaria Sawo på en fri-transfer og lejet Raymond Adjei og William Lind.

I ligaen har vi også fået en ganske habil start på vores tredje sæson i 1. Division. Ti kampe (https://gyazo.com/872e3bfaf49f5e76df79b19d4fa029e9) er indtil videre spillet og vi har samlet nittenpoint, hvilket rækker til en fjerdeplads. Vi har dog hele seks point op til Viborg FF på den oprykningsgivende andenplads. Endnu en gang er vi spået til en stensikker sidsteplads og endnu en gang er bestyrelsens forventninger, at vi kæmper bravt for ikke at rykke ned. Så en fjerdeplads efter ti kampe, må siges at være mere end godkendt.

Vi har desuden fået taget hul på pokalturneringen, og som altid er det en kærkommen lejlighed til at give reserverne lidt spilletid. I første runde skulle vi møde AB Tårnby, som vi naturligvis burde kunne køre midt over. Kampen blev dog mere tæt en først beregnet og først efter 79 minutter kunne Kaspar Damsbo bringer os foran 0:1, som også blev kampens resultat. I næste runde venter BK Frem.


[img ]https://i.imgur.com/VSryWTf.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 19 Dec 2021, 16:08
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2027 – Herlev

Endnu et år er gået på hæld og vi har haft et forrygende efterår. Efter sæsonens første sytten kampe, har Herlev samlet 33 point, hvilket rækker til en fjerdeplads. Derudover har vi nu 12 point ned til syvendepladsen, så meget skal gå galt, hvis ikke vi skal komme med i oprykningsspillet. Dog ser oprykning meget svær ud, da vi har syv point op til andenpladsen, men intet er umuligt. I bunden af ligaen ligger Vendsyssel FF og HB Køge, som begge går et svært forår i møde.

I pokalturneringen er det blevet til et særdeles skuffende exit, da vi mødte Frem i anden runde. Som altid var det et reservespækket hold jeg valgte at stille op med. Det skulle dog vise sig at være en fejl. Vi var dominerede igennem hele kampen, men kort inden i anden halvleg fik Agermose fra Frem bolden over stregen. Vi formåede aldrig at komme tilbage i kampen, til trods for flere gode chancer.


[img ]https://i.imgur.com/wOFEoWR.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 21 Dec 2021, 20:50
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
10. april 2027 – Herlev

Så er der atter kommet blade på træerne og foråret står på spring. Vi har fået en ganske god start på det nye kalenderår, hvor det indtil videre er blevet til fire sejre og en uafgjort i årets første fem kampe (https://gyazo.com/f7e0a83ca37ab25344c431b6c4ba75b4). Dermed er vi også stensikkert kvalificeret til oprykningsspillet, og er ovenikøbet førsteudfordre til de oprykningsgivende placeringer. Med 46 point efter 22 kampe indtager vi nemlig en tredjeplads, og har fem point op til Helsingør på andenpladsen. Vi går et særdeles spændende forår i møde, og med en smule held hedder det måske Superligaen til efteråret.

Der er blevet handlet en del i løbet af foråret og vi har blandt andet måtte sige farvel til vores mange årige topscorer Emil Mygind, og vores store talent Leo Kajander. Ingen af de to spillere ønskede at forlænge kontrakten med os. Hele fire spilet er kommet til klubben. Her valgte vi første og fremmest at leje Skipper Gejl i OB for at forstærke bredden i det bagerste geled. Derudover blev Hampus Fogelberg hentet ganske gratis i OB inden Leander Høyvik og Thais Damgaard blev hentet på en fri transfer.



[img ]https://i.imgur.com/0osVvWL.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 04 Jan 2022, 20:17
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2027 – Herlev

Sidste år måtte vi forlade oprykningsspillet på en sidsteplads, men blot en enkelt sejr og hele ni nederlag i de sidste ti kampe. Denne sæson har det dog været meget bedre. Det er blevet til fem sejre, en uafgjort og fire nederlag i sæsonens sidste Ti kampe (https://gyazo.com/12b1005385e240c4b28c449b0bd377a1). Det var desværre ikke nok til at sikre os oprykning. I stedet må vi tage til takke med en tredjeplads, hvilket vi kan være godt tilfreds med. Viborg FF og Esbjerg fB endte i stedet med at rykke op, mens Vendsyssel og HB Køge skal et smut ned i 2. Division. Næste sæson skal vi bide skeer med SønderjyskE og AC Horsens, som er rykket ned fra Superligaen og Næstved og Thisted der er rykket op fra 2. Division. Siden jeg overtog klubben, er det kun gået en vej, og det er op. Hver eneste sæson har vi forbedret vores position i forhold til den forgangene sæson, og hvis den statistik skal forsætte, kræver det oprykning til Superligaen næste sæson.

Igen igen er det Kristoffer Grønn der har været vores bedste spiller. Med 30 kampe i det centrale forsvar, seks mål, to assists og en gennemsnitligkarakter på 7,16, kan vi bestemt ikke klage over hans præstation. Titlen som topscorer bliver i år delt mellem to nye spillere, nemlig Johannes Jespersen og Zakaria Sawo, som begge scorede ni mål. Rasmus Winther Svendsen lavede fem assists, hvilket var bedre end nogen anden i klubben.

Dimitar Debreslioski (https://gyazo.com/2203a586aa5e8fb58a56012deaaecd8a) løber i år med titlen som årets unge talent. Han har spillet 21 kampe for vores ungdomshold, hvilket har kastet fjorten mål af sig, og det til trods for at han spiller på den centrale midtbane. Dimitar kommer fra Nordmakedonien, men vi hentede ham sidste sæson i Vejle på en fri-transfer.

S T A T U S

Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Siden sidste er der ikke sket det helt store for det danske landshold. De er stadig nummer nitten i verden, og ligger i øjeblikket nummer et i deres EM kvalifikationsgruppe efter de første fire kampe. Så forhåbentlig skal Danmark spille EM næste sæson.

På klubplan har det været en ganske glimrende sæson for Danmark. Endnu en gang har FC København leveret flotte resultater for Danmark. Efter en tredjeplads i deres Champions League gruppe, nåede de hele vejen til 2. knockout runde i Europa League, inden Atalanta slog dem ud. FC Midtjylland skufftede og endte som nummer tre i deres Conference League gruppe. Brøndby vandt til gengæld deres gruppe og nåede til kvartfinalen, hvor Bologna slog dem ud.

Randers FC gik ligeledes videre fra gruppespillet i Conference League, men i anden knockout runde måtte de se sig slået af Braga. Slutteligt nåede Nordsjælland også slutspillet i Conference League, men måtte se sig slået af Aberdeen i 1. knockout runde. De flotte resultater betyder dog at Danmark er rykket op på en niendeplads. Næste sæson skal FC København, FC Nordsjælland, FC Midtjylland, Brøndby og Randers repræsentere Danmark i Europa.



[img ]https://i.imgur.com/bbBVecz.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 06 Jan 2022, 19:57
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2027 – Herlev

Sidste sæson endte vi på en tredjeplads, og var ikke mange point fra en oprykning. Forhåbentlig bliver det i år at vi tager det sidste skridt, og sikrer os oprykning. For at det skal kunne lade sig gøre, kræver det naturligvis en rækker forstærkninger. Først og fremmest blev en række spillere smidt ud af truppen, for at gøre plads til en rækker nye. Ind er kommet Naïm Dahmani på en fri transfer, Amadeus Sögaard er kommet til fra Lindome GIF og Antonio Gasparro er hentet i Livorno. Derudover har jeg hentet fire spillere op fra ungdomsholdet, som alle kommer til at få en chance i den kommende sæson.

I ligaen har vi fået en fuldstændig forrygende start. Ti kampe (https://gyazo.com/2223b77b3f73281f0e9311e76d9f7a0e) er indtil videre spillet og vi har endnu ikke haft et nederlag. I stedet er det blevet til otte sejre og to uafgjorte. Det rækker til en førsteplads med 26 point, et point ned til Helsingør på andenpladsen og otte point ned til Fredericia på tredjepladsen. Denne kommende kamp er mod AC Horsens, og den bliver meget vigtig. En sejr der vil sikre os førstepladsen når præmiepengene skal uddeles. Især vores defensiv har været fantastisk, og vi har blot lukket to mål ind. I bunden af tabellen er det Middelfart der ligger absolut sidst, men også Hvidovre, SønderjyskE og Nykøbing har fået en svær start.

I pokalturneringen er vi også stadig aktive. Det hele startede med en 2:1 sejr mod FA 2000. En kamp som naturligvis skulle vindes. Dernæst galt det SfB-Oure FA, som ligeledes burde være en nem modstander. Her skulle vi dog ud i forlænget spilletid for at finde en afgørelse, da Sawo bragte os på 1:0. I tredje runde mødt vi Marienlyst, hvor vi var bagud 0:1 ved pausen. I anden halvleg kom vi tilbage, men endnu en gang skulle vi ud i forlænget spilletid, før Stanislav Kask kunne gøre det til 3:2. I næste runde venter Randers FC.


[img ]https://i.imgur.com/8RzBTpJ.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Wester Jr. 06 Jan 2022, 20:42
God start på sæsonen  ;) Fedt save. Følger med!


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 07 Jan 2022, 15:20
Tak skal du have Wester, og fedt du følger med :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 07 Jan 2022, 15:56
Sådan, så kommer Herlev sgu i suppen


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 07 Jan 2022, 16:46
Citat af: Jonaspetersen93 07 Jan 2022, 15:56
Sådan, så kommer Herlev sgu i suppen
Lad os nu se, der er et stykke vej endnu, men det er i hvert fald en fin start.


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 07 Jan 2022, 16:58
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2028 – Herlev

Efter den fuldstændig forrygende start, er vi kommet en smule ned på jorden igen. Tingene ser stadig rigtig gode ud, men den seneste periode har ikke været helt så god, som vores start. Den ubesejrede stime sluttede i fjortende spillerunde, da Silkeborg slog os med 0:3. Derefter har resultaterne været svingede og det er blevet til yderligere et nederlag mod Nykøbing FC. Dog har de sidste tre måneder også budt på fire sejre og en uafgjort. Vi ligger ikke længere på en førsteplads, men må i stedet tage til takke med en andenplads, hvor vi har seks point ned til AC Horsens på tredjepladsen. Dog lå vi nummer et da præmiepengene skulle uddeles, hvilket lunede godt i klubkassen.

Vores pokaleventyr har også fået en brat ende, da Randers FC blev for stor en mundfuld. Randers har de senere år slået sig fast som et tophold i Superligaen, og har været ude og spille europæisk fodbold flere gange. Derfor var jeg fint tilfreds med at kunne gå til pause med et 0:0 resultat. I anden halvleg kunne min fæstning ikke holde længere og Randers endte med at tage en 0:3 sejr.



[img ]https://i.imgur.com/vD7NFFM.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 07 Jan 2022, 22:32
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
8. april 2028 – Herlev

Så går vi atter mod lysere tider, i mere end en forstand. Vi har naturligvis kvalificeret os til oprykningspillet på en andenplads, hvor vi har hele syv point ned til tredjepladsen. Dermed har vi rigtig gode forudsætninger for at rykke op. Meget kan dog ske i løbet af sæsonens sidste ti kampe, og det er svært at spå om noget. I løbet af den seneste periode er der blevet spillet fem kampe (https://gyazo.com/eb47f6c806dd88597160149aa5fe0de4). Det har udmundet sig i tre sejre, en uafgjort og et nederlag.  Dermed er vi også stensikkert kvalificeret til oprykningsspillet, og er ovenikøbet førsteudfordre til de oprykningsgivende placeringer. Med 46 point efter 22 kampe indtager vi nemlig en tredjeplads, og har fem point op til Helsingør på andenpladsen. Vi går et særdeles spændende forår i møde, og med en smule held hedder det måske Superligaen til efteråret.

Siden sidst er der også blevet handlet en smule. Frank Hansen høj valgte at skifte til Middelfart kort inde i transfervinduet. Dernæst valget jeg at hente tre nye spillere ind. Steinar Porsteinsson og Nikulás Val Gunnarsson er begge trådt til på den defensive del af midtbane og kommer til at blive det første islandske islæt i klubben. Derudover er Jimmy Nordheim kommet til klubben, for at besætte en af de mere offensive positioner på midtbanen. Jeg har store forventninger til Nordheim og regner med at han får stor betydning for vores chancer for oprykning.



[img ]https://i.imgur.com/A344w0h.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 08 Jan 2022, 20:28
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2028 – Herlev

Sidste år var vi få point fra at sikre os oprykning, og denne sæson gik vi ind til oprykningsspillet med et forspring på hele syv point. Derfor var der lagt i kakkelovnen til en sikker oprykning. Sådan skulle det dog ikke gå, og det endte med at bliver særdeles spændende. I sæsonens sidste kamp skulle vi have en sejr over førstepladsen, Helsingør, for at sikre os oprykning. Helsingør var allerede rykket op, og havde derfor ikke meget at spille for. Heldigvis endte vi med at vinde kampen 2:0, og er dermed klar til Superligaen. Overordnet set var det ikke et imponerede oprykningsspil, hvor det kun blev til femten point i de ti kampe (https://gyazo.com/0739baea3c037a6deecd298885e84158). I bunden af tabellen er det blevet til et farvel til Thisted og Middelfart. Oprykningen har også betydet, at vi nu er blevet en professionel klub.

Det har været en fantastisk sæson, hvor der har været flere spillere der kan fremhæves. Først og fremmest har vi vores unge angriber, Johannes Jespersen. Han er kun atten år gammel, men med tyve mål i 29 kampe, har han haft kæmpe indflydelse på vores oprykning, og bliver måske svær at holde på hen over sommeren. Derudover bør Tom Bandikian også nævnes, med to mål og seks assists, har han haft en flot sæson fra den centrale midtbane. Den helt store opleves har dog været vores 24-årige højre back, Leander Høyvik. Seks mål, fire assists og en gennemsnitskarakter på 7,33 er helt i særklasse for en højre back. 

Sidste år var det Dimitar Debreslioski der løb med titlen som året ungdomsspiller. I år har han været en fast del af seniortruppen, hvor det er blevet til flere indhop, og et par kampe fra start. Debreslioski er dermed den første årets ungdomsspiller, der får en hel sæson for førsteholdet. I år går titlen til Jesper Nielsen (https://gyazo.com/f3abbb043fcc2511fbe37ef103d88bdf), som har spillet positionen som angriber for ungdomsholdet. Her er det blevet til 31 mål i 26 kampe, hvilket naturligvis kaster en titel som året ungdomsspiller af sig. Om han nogensinden bliver en del af førsteholdstruppen, kan jeg dog have min tvivl om.

S T A T U S

Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Siden sidste har det danske landshold gjort det ganske glimrende og kvalificeret sig til EM. Her blev det til en plads i kvartfinalen, hvor man tabte 0:1 til England efter forlænget spilletid. Danmark ligger nummer seksten i verden.

På klubplan har det været en ganske glimrende sæson for Danmark. Endnu en gang er det gået i den rigtige retning, og Danmark befinder sig nu på en ottendeplads over kvalifikationspladser. Som altid er det FC København der trækker læsset. Med en tredjeplads i Champions League gruppen, var København klar til knockout spillet i Europa League. Her slog man både Salzburg og Getafe ud, inden Monaco blev for stor en mundfuld i kvartfinalen. Nordsjælland nåede ligeledes til knockout spillet i Europa League, de røg dog ud i første runde, hvor Dortmund slog dem 2:4 sammenlagt.

Brøndby leverede også en flot præstation i Europa og gik hele vejen til kvartfinalen i Conference League, hvor Bologna besejrede danskerne. FC Midtjylland endte på en tredjeplads i deres Europa League gruppe, hvorefter de blev besejret over to opgør mod Sparta Prag i Conference Leagues 2. knockout runde. Randers FC var det eneste danske hold der ikke skulle spille europæisk efter vinteren, da de endte på en tredjeplads i deres Conference League gruppe. Næste sæson skal FC København, AGF, FC Nordsjælland, Brøndby og Randers repræsentere Danmark i Europa.


[img ]https://i.imgur.com/L2R5ym5.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Xsdu 08 Jan 2022, 22:15
Tillykke med oprykningen!
Ekstra dejligt at se hjembyen rykke med op.
Kan du mon se, om de har fået udbygget stadion, eller om de skal låne sig til noget?
Og Hvor spiller Herlev i SL? De må vel også skulle et andet sted hen?


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: warmon 08 Jan 2022, 22:58
Su-Su-Superliga!
Su-Su-Superliga!

Stort tillykke med oprykning, nu begynder det hårde arbejde for alvor!


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 09 Jan 2022, 08:33
Citat af: Xsdu 08 Jan 2022, 22:15
Tillykke med oprykningen!
Ekstra dejligt at se hjembyen rykke med op.
Kan du mon se, om de har fået udbygget stadion, eller om de skal låne sig til noget?
Og Hvor spiller Herlev i SL? De må vel også skulle et andet sted hen?
Mange tak! Ved ikke om din hjemby er Helsingør eller Herlev, men Helsingør spiller på right to dream park.

Jeg selv spiller også på right to dream park, efter kommunen har afvist planerne om at udvide stadion hver sæson, lige siden jeg rykkede op i 1. Division. Mit nuværende stadion har kun plads til 3500.
Citat af: warmon 08 Jan 2022, 22:58
Su-Su-Superliga!
Su-Su-Superliga!

Stort tillykke med oprykning, nu begynder det hårde arbejde for alvor!
Mange tak. Ja det er jeg også bange for. Tror jeg går en svær sæson i møde, men det er fedt endelig at være oppe i det fine selskab :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Stauning-93 09 Jan 2022, 10:49
Tak for en fed blog! Rigtig nice projekt. Det inspirerede mig til selv at lave noget lignende for første gang i 10 år :-)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: patrick J 10 Jan 2022, 09:20
Stærkt arbejde. Jeg har et lignende spil med Næsby, hvor målsætningen egentlig er præcis den samme og hvor jeg netop har taget hul på min tredje sæson i Superligaen. Fortsæt dit gode arbejde, en fornøjelse at følge med. :-)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 10 Jan 2022, 11:48
Citat af: Stauning-93 09 Jan 2022, 10:49
Tak for en fed blog! Rigtig nice projekt. Det inspirerede mig til selv at lave noget lignende for første gang i 10 år :-)
Tak skal du have. Fedt, går udfra det er det projekt du har startet en blog om? :)
Citat af: patrick J 10 Jan 2022, 09:20
Stærkt arbejde. Jeg har et lignende spil med Næsby, hvor målsætningen egentlig er præcis den samme og hvor jeg netop har taget hul på min tredje sæson i Superligaen. Fortsæt dit gode arbejde, en fornøjelse at følge med. :-)
Mange tak skal du have. Ike dårligt, kan du være med i Superligaen, og hvor høj ligger landsholdet og Superligaen hos dig? :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Stauning-93 10 Jan 2022, 17:53
Citat af: Mussolini 10 Jan 2022, 11:48
Tak skal du have. Fedt, går udfra det er det projekt du har startet en blog om? :)
Mange tak skal du have. Ike dårligt, kan du være med i Superligaen, og hvor høj ligger landsholdet og Superligaen hos dig? :)


Ja lige præcis. Fiflede lidt med et par blogs da jeg var knægt, men har kun spillet moderat det sidste årti.


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: patrick J 10 Jan 2022, 22:46
Citat af: Mussolini 10 Jan 2022, 11:48
Mange tak skal du have. Ike dårligt, kan du være med i Superligaen, og hvor høj ligger landsholdet og Superligaen hos dig? :)


Det var overraskende "let" at gå fra 1. Div til Superligaen, men tror desværre det hænger sammen med at Superligaen og landsholdet har været skidt kørende. I sæsonen 27/28 havde FCM heldigvis en god Europa League kampagne, som tog Superligaen fra 20. pladsen til 17. pladsen.

Danmark er placeret som 23 på verdensrangslisten. Ikke imponerende..


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 11 Jan 2022, 12:22
Citat af: patrick J 10 Jan 2022, 22:46
Det var overraskende "let" at gå fra 1. Div til Superligaen, men tror desværre det hænger sammen med at Superligaen og landsholdet har været skidt kørende. I sæsonen 27/28 havde FCM heldigvis en god Europa League kampagne, som tog Superligaen fra 20. pladsen til 17. pladsen.

Danmark er placeret som 23 på verdensrangslisten. Ikke imponerende..
Kan allerede nu afsløre at overgangen til Superligaen ikke har været helt let for mig. Men ja, det hænger nok lidt sammen med at Superligaen kun ligger nummer 17 ved dig :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 12 Jan 2022, 21:55
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2028 – Herlev

Efter sidste sæsons oprykning til Superligaen, har det naturligvis været nødvendigt at forstærke truppen en smule. Som udgangspunkt har de fleste dog fået lov at blive i klubben, og så er der hentet tre nye spillere ind. Først og fremmest har vi fået en ny målmand ved navn Frederik Brenøe. Brenøe er 21 år gammel og er hentet i Esbjerg. Derudover har vi hentet den attenårige venstre back, Henrik Klingenberg, som blev vejet for let i Atalanta. Slutteligt er vores absolut bedste spiller i min regeringstid kommet til klubben. Han er kun atten år gammel, og spiller højre kant. Hans navn er Vincent Rossello og er kommet til fra San francisco C.D. Forhåbentlig kan jeg tjene mange penge på ham. Screenshots af alle spillerne kan som altid findes i det første indlæg.

I superligaen har vi fået en rigtig svær start. Det havde vi naturligvis regnet med, men havde nok håbet på lidt flere point efter de første elve kampe (https://gyazo.com/543756f68cca6e7b9472ba9d31fed190). Otte point er det blevet til indtil videre, hvilket rækker til en 11. plads. Dog er det hele meget tæt i bunden, og der er kun seks point op til mesterskabsspillet, så meget kan nå at ændre sig endnu. I toppen ligner det af FC København er på vej mod deres sjette mesterskab i træk.

Pokalturneringen er også blevet skudt i gang, og her har vi haft en del mere succes end i Superligaen. Efter oprykningen er vi direkte kvalificeret til anden runde, hvor Hvidovre ventede. Efter ordinærspilletid, var resultat 1:1, men i forlænget spilletid, var der ingen tvivl og vi endte med at vinde 4:1. Derefter hed modstanderen FC Fredericia. Her blev en sikker 1:0 sejr kørt hjem, og vi er dermed klar til fjerde runde. Her skal vi møde ligarivalerne fra FC Helsingør, som er en modstander vi har fine chancer imod. 


[img ]https://i.imgur.com/0s8FB3y.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 16 Jan 2022, 11:11
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2029 – Herlev

Otte point i de første elve kampe af Superligaen er bestemt ikke prangende, og der var derfor en del at rette op på i den sidste halvdel af efterårssæsonen. Jeg havde på forhånd forventet en svær start på Superligaen, så jeg er egentlig fint tilfreds med, at vi kan overvintre på den rigtige side af nedrykningsstregen. Siden sidst er det blevet til seks kampe (https://gyazo.com/31ce4715c5e9e205afd6c3a8855ca1cc), hvilket har udmøntet sig i syv point. Dermed har vi forbedret vores pointgennemsnit markant, sammenholdt med starten af sæsonen. En pointtotal på femten point efter sytten kampen betyder at vi indtager en tiendeplads, med et hul på fire point ned til Vejle, som ligger nummer elve.

I toppen er det igen FC København der ser ud til at være det stærkeste hold. FC Midtjylland og Lyngby forsøger at følge med, men har allerede fire point op til københavnerne. Den kommende periode bliver en travl omgang i Herlev, da vi mister en række spillere, som enten ikke ønsker at forlænge kontrakten med os, eller som vi ikke har råd til at forlænge med. Derfor skal der formentlig handles ind i løbet af vinteren.

Det er desuden blevet til et kedeligt exit i pokalturneringen. I fjerderunde mødte vi ligarivalerne fra Helsingør, som sidste år rykkede op fra 1. Division sammen med os. Første halvleg var ikke specielt sindsoprivende, men efter pausen kunne Johannes Jespersen bringe os i front. Det hele lignede en sikker 1:0 sejr, men to minutter inde i overtiden udlignede Helsingør. I den forlængede spilletid scorede Helsingør yderligere to gange, og så måtte vi vinke farvel i dette års pokaleventyr.


[img ]https://i.imgur.com/g1y61H7.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 17 Jan 2022, 19:34
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
1. april 2029 – Herlev

Foråret er endnu en gang over os, efter en lang vinterperiode, hvor vi har haft travlt med en række udskiftninger i truppen. Tre spillere har forladt truppen, mens fire spillere er kommet til. Jeg kunne ikke blive enig med vores målmand Conrad Kroman, og han måtte derfor forlade truppen. Ind er i stedet kommet den syttenårige Bo Gotfredsen Juelsgård. Yderligere er det blevet farvel til Ola Ljoså og Thais Damgaard. Som erstatning er Cristofer Frisk, Aske Søjbjerg og Patrick Lindhard blevet hentet til klubben. Dermed er truppen der skal forsøge at sikre os overlevelse fastlagt.

Starten på forårssæsonen har været meget svær og vi lagde ud med fire nederlag og et målscorer på 0 – 19. Heldigvis fik vi en sejr i grundspillets sidste kamp, hvor FC Helsingør blev besejret 2:0. Dermed blev det til tre point i de seneste fem kampe (https://gyazo.com/1c1a77ff6ebb97a255bc2c8948716eca). Ikke overraskende skal vi en tur i nedrykningsspillet og kæmpe om overlevelse. Vi indtager forsat en fjerdeplads og har et lille forspring på tre point ned til nedrykningsspillet. Derudover er der fjorten point op til førstepladsen, som giver mulighed for at kvalificere os til Europa.



[img ]https://i.imgur.com/WGwiKXb.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 18 Jan 2022, 20:43
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2029 – Herlev

Efter en lang og hård sæson, hvor der har været langt mellem sejrene, er det fedt at stå på den anden side og have sikret sig endnu en sæson i Superligaen. Det holdt hårdt og det hele blev afgjort i sidste runde, hvor en sejr over Helsingør var påkrævet, mens Vejle ikke måtte besejre AGF. Heldigvis vandt vi sikkert 2:0, og AGF vandt med 1:0 over Vejle. Dermed var vores 30 point i 32 kampe nok til endnu en sæson i det fine selskab. I løbet af den seneste periode har vi spillet ti kampe (https://gyazo.com/436da1c1a9dcb19d9ab775546713ff70) i nedrykningsspillet, hvor det er blevet til fire sejre og seks nederlag. Ydermere er transferrekorden blevet slået i Herlev. Vi har solgt vores spanske stjernefrø, Vincent Rossello til Rosenborg. Rosenborg måtte slippe 6.000.000 kroner for den nittenårige kantspiller.

Det har ikke ligefrem været en sæson hvor vi har scoret mål på samlebånd. Vi har scoret anden færrest mål og lukket flest ind. Vores topscorer er delt mellem Johannes Jespersen og Naïm Dahmani, som begge har scoret sølle fem mål. På trods af at vi er det hold der har lukket flest mål, er vores målmand, Frederik Brenøe den spiller med den højest gennemsnitskarakter på 6.98. Årets oplægskonge har være Johannes Jespersen som er sluppet afsted med at lave fem assists.

Årets helt store talent har været Rasmus Dalgaard (https://gyazo.com/d51531034a98f3fbcafacc7b98d0047a), som har gjort det rigtig godt for vores ungdomshold. 30 kampe er det blevet til og det har kastet nitten mål af sig. Dalgaard er atten år gammel og ser meget lovende ud. Han kommer formentlig til at blive en del af førsteholdstruppen den kommende sæson.

S T A T U S
Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Efter Danmark har været inde i en opadgående kurve, er det nu igen gået ned af bakke for nationen. Danmark ligger placeret som nummer 25 i verden. I deres kvalifikationsgruppe til VM ligger de nummer to, og det skyldes blandt andet et meget pinligt nederlag på 1:3 til Cypern. 

På klubplan ser det dog anderledes positivt ud for Danmark. Endnu en gang er det gået i den rigtige retning, og Danmark befinder sig nu på en syvendeplads over kvalifikationspladser. Som altid er det FC København der trækker læsset. Med en tredjeplads i Champions League gruppen, var København klar til knockout spillet i Europa League. Her blev det dog til et hurtigt exit mod Hertha Berlin, som besejrede danskerne med en samlet 1:2 resultat. Randers FC leverede også en flot figur i Europa, og i første knockout runde af Conference League besejrede de Anderlecht. I anden runde blev det dog til et nederlag mod engelske Southampton.

FC Nordsjælland nåede også til anden knockout runde af Conference League, hvor de måtte se sig slået efter straffesparkskonkurrence af Malmö FF. AGF leverede en skuffende indsats i Europa og måtte nøjes med en sidste plads og et enkelt point i deres Europa League gruppe. Brøndby var uheldige med ikke at få videre fra deres gruppe i Conference League, hvor deres ti point kun var nok til en tredjeplads. Næste sæson er det FC København, FC Midtjylland, Brøndby IF, Lyngby og OB der skal forsøge at skrabe point hjem til Danmark


[img ]https://i.imgur.com/b3uJZ3T.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 19 Jan 2022, 14:39
Det skal nok gå en del bedre næste sæson tror jeg på, kunne man evt lokke et SS af din økonomi ud af dig, den må da se okay ud efterhånden især når man tænker på din rekordsalg


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 19 Jan 2022, 18:32
Økonomien ser ganske fornuftig ud. Sidste sæson hjalp gevaldigt. Tjente 18 mio i præmiepenge, 18 mio i tv indtægter og 6 mio i spillersalg. https://gyazo.com/6de6db6dba518a0eea0efc75b929ca77


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Xsdu 19 Jan 2022, 18:56
Burde du så ikke blive stillet et større transfer budget i udsigt, så meget som du skovler ind? Eller går du efter en udbygning eller et helt nyt stadion?


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 20 Jan 2022, 18:23
Åbenbart ikke, vil nu også mene at 4,3 mio i transferbudget er ganske pænt, når man kigger på min totale saldo. Men har hverken forbedret mine faciliteter eller udbygget stadion siden jeg kom til klubben. Selvom jeg har spurgt bestyrelsen flere gange :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 23 Jan 2022, 17:30
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2029 – Herlev

Efter først sæson i Superligaen, hvor vi med nød og næppe overlevede, kommer den svære 2’er nu. For at have det bedste udgangspunkt for at overleve endnu en sæson, har vi været ude og forstærke truppen en smule. Rasmus Dalgaard er blevet hentet op fra ungdomsholdet, og skal nu bevise sit hver på det højeste niveau. Derudover har vi slået klubrekorden og brugt vanvittigt 385.000 kroner på Michael Holm fra Djugårdens IF. Michael Holm er tyve år gammel og spiller back. Mathias Lerche og Andreas Villadsen er kommet til klubben på en fri transfer. Ud af klubben er blandt andre røget Kwiatkowski.

Vi har generelt fået en helt fantastisk start på anden sæson i Superligaen. Indtil videre er der blevet spillet ti kampe (https://gyazo.com/b708d72c8ff7174700fafaccc510cfe7), hvor det er blev seks sejre og fire nederlag. De atten point rækker til en fjerdeplads, og vi har endda sekspoint ned til nedrykningsspillet. I toppen af tabellen er det meget tæt mellem FC København, FC Midtjylland og Randers, som er inden for et enkelt point, men som vi har seks point op til. Om en spillerunde skal præmiepengene uddeles, og forhåbentlig ligger vi stadig nummer fire til den tid, Brøndby er dog meget tæt på at overhale os.

Pokalturneringen har også været en fin succes indtil videre. I anden runde mødte vi B1903, hvor jeg valgte at stille op med ene reserver. Det blev dermed en meget tæt kamp, som vi dog vandt til sidst, da Mathias Lerche scorede. Runden efter hed modstanderen Hobro IK, og det var slut med at stille med reservehold. Det gav pote og en sikker 3:0 sejr blev hentet i land hvor Høyvik, Jespersen og Grønn fik scoret. I fjerde runde venter Hillerød, som burde være en modstander vi kan slå. Så for første gang ligner det at vi skal et smut i kvartfinalen. 


[img ]https://i.imgur.com/78gGC1T.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 25 Jan 2022, 20:35
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2030 – Herlev

Efter en forrygende start på Superligaen, skulle man tro at vi ville komme ned på jorden igen. Det har dog ikke været tilfældet og vi er stadig med i toppen af tabellen. Siden sidst er det blevet til tre sejre, en uafgjort og tre nederlag på syv kampe (https://gyazo.com/805ecdde4a279ac376b27f0da707fc33). Dermed er vi nu oppe på 28 point efter syttenkampe, hvilket blot er to point mindre end vores pointtotal fra sidste sæson. Derudover kan det nævnes at vores unge målmand, Frederik Brenøe, blevet kåret som Superligaens tredje bedste målmand. Han bliver formentlig svær at holde på. 

Superligaen er dog ikke det eneste sted vi har succes. I pokalturneringens fjerde runde, skulle vi møde Hillerød. En svag modstander, hvor der var plads til at spare et par spillere. Den nittenårige angriber, Mathias Lerche, fik chancen fra start og kvitterede med to kasser og sikrede os en 2:0 sejr. Dermed var vi klar til kvartfinalen, hvor Slagelse fra 2. division ventede. I den første kamp blev det til en sikker 2:0 sejr på udebane, og i returopgøret blev ligeledes vundet 2:0. Dermed er vi nu klar til semifinalen, og vi har endnu ikke lukket et mål ind i turneringen. Indtil videre har vi været heldige med lodtrækningen, men i semifinalen venter de forsvarede mestre fra FC København.


[img ]https://i.imgur.com/szNnuzN.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 31 Jan 2022, 19:48
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
1. april 2030 – Herlev
Bladene er endelig sprunget ud og fuglene kvidrer på Herlev Stadion, hvor stemningen er i top. Målsætningen for sæsonen var ifølge bestyrelsen, at vi skulle kæmpe bragt for at undgå nedrykning. Denne målsætning er allerede opfyldt eftersom vi har formået at kvalificere os til mesterskabsspillet, dog på yderste mandat. Dermed skal vi i stedet for at slås om nedrykning, forsøg at kæmpe os op på en europagivende placering. Fem kampe (https://gyazo.com/f51462c8c6b12f424343bb34535a69ed) er det indtil videre blevet til i foråret, hvilket har kastet fire point af sig. Ikke imponerede, men nok.

På transferfronten er der også sket en smule. Først og fremmest har vi mistet vores førstemålmand, som er taget til AIK Stockholm, efter dig udløste han frikøbsklausul på sølle 3.000.000 kroner. Som erstatning har jeg hentet attenårige Thorsen op fra u/19 holdet. På midtbanen er det blevet til et farvel til vores islandske duo, Gunnarsson og Porsteinsson. Derudover har Tom Bandikian ophævet sin kontrakt med os. Som erstatning har vi hentet Dawid Sikora på en fri transfer og Magnus Lundal for 50.000 kr.



[img ]https://i.imgur.com/hYFse45.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 01 Feb 2022, 10:37
Det ser da bestemt ikke dårligt ud, har du fået gode penge for dine islændinge?


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 01 Feb 2022, 15:13
Nej fik ikke en krone, har kun fået nævneværdige penge for Vincent Rossello og Frederi Brenøe :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 01 Feb 2022, 19:07
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2030 – Herlev

Anden sæson er hermed ført i bøgerne og generelt set er jeg meget tilfreds med sæsonens gang. Ti kampe (https://gyazo.com/0e7f1330c0a6657e0f25f21dcb317e83) er blevet spillet i mesterskabsspillet, hvor det blev til en sejr, fem uafgjorte og fire nederlag. Dermed ender vi hvor vi startede, nemlig på en sjetteplads. I pokalturneringen blev det til et exit i semifinalen. Modstanderen var FC København, og de vidste sig at være en alt for stor mundfuld. Den første kamp blev spillet i Parken, og her tabte vi faktisk kun 0:1. I returopgøret gik det dog for alvor galt, og vi endte med et samlet nederlag på 1:6. Dermed blev det ikke til nogle titler i år, og desværre heller ikke til et europaeventyr næste sæson. 

Det er også på tide at se tilbage på de bærende kræfter på holdet denne sæson, og her skal vores topscorer naturligvis nævnes. Johannes Jespersen spillede en fik sæson, og scorede ni mål. Jespersen er stadig kun tyve år gammel, men har allerede spillet 123 kampe for os, og scoret 43 mål. Derudover har han netop forlænget sin kontrakt med tre år. Årets oplægskonge er delt mellem tre spillere, nemlig Leander Høyvik, Aske Søjberg og Michael Holm, som alle tre har lavet fem assists. Årets bedste spiller ender dog med at være Michael Holm, som slutter sæsonen af med 37 kampe og en gennemsnitsvurdering på 7,07.

Ungdomsholdet vandt for fjerde år i træk deres liga. Her var Jesper Wael (https://gyazo.com/53a109fe05b82a5a9a121fde6c885366) en af de bærende kræfter. Fra sin position som central forsvarsspiller, levrede han fem mål og fire assists og spillede til en gennemsnitskarakter på 7,25 fordelt på 32 kampe. Wael er kun sytten år gammel, og har allerede fået debut for det danske u/19 landshold. Han bliver højest sandsynligt en del af Herlevs førsteholdstrup fra den kommende sæson.

S T A T U S
Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Det går igen den rigtige vej for det danske landshold, og efter et flot VM, er de nu nummer 15 verden. Ved VM blev det til et exit i kvartfinalen, hvor Italien besejrede de danske gutter.

På klubplan ser det ligeledes positivt ud for Danmark. Danmark har formået at beholde deres syvendeplads i Europa. FC København leverede igen i år en flot præstation. Desværre lykkedes det dem ikke at gå videre fra gruppespillet i Champions League, men måtte tage til takke med en tredjeplads. Dermed galt det knockout spillet i Europa League, hvor det først blev til en sejr over Dinamo, inden Nice slog københavnerne ud i anden knockout runde. Brøndby nåede også knockoutfasen i Europa League, men tabte i første runde til Benfica. Brøndby vandt ellers den første kamp med 4:0, men tabte den efterfølgende hjemmekamp med 5:0.

FC Midtjylland formåede ikke at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League, og efter en tredjeplads i Europa League gruppespillet, galt det først knockoutrunde i Conference League mod Paksi fra Ungarn. Her blev det til en samlet 5:0 sejr. Derefter slog man Norske Vålerenga, inden WSG Tirol blev besejret i kvartfinalen. I semifinalen gik det godt galt, da Aston Villa blev for stor en mundfuld.  Hverken Lyngby eller Odense formåede at kvalificere sig til Europæisk gruppespil. I den kommende sæson er det FC København, FC Midtjylland, Lyngby, Randers og FC Nordsjælland er skal forsvare de danske farver. 


[img ]https://i.imgur.com/125vi8T.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 01 Feb 2022, 19:30
Ja man kunne jo nok ikke have forventet mange flere point i det mesterskabsspil endnu men godkendt sæson, så er det europa efter næste sæson


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 02 Feb 2022, 15:41
Citat af: Jonaspetersen93 01 Feb 2022, 19:30
Ja man kunne jo nok ikke have forventet mange flere point i det mesterskabsspil endnu men godkendt sæson, så er det europa efter næste sæson
Ja, forhåbentlig bliver det Europa fra næste sæson, det er i hvert fald mit personlige mål. Selvom bestyrelsen forventer vi skal kæmpe bragt for at undgå nedrykning og bookmakerne giver 601 gange igen, hvis vi vinder mesterskabet :D


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 04 Feb 2022, 18:25
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2030 – Herlev

Så står der igen Superliga på tapetet, og vi er klar til vores tredje sæson i det fineste selskab i Danmark. Som forberedelse frem mod denne sæson er der blevet ryddet en smule op i truppen. Flere spillere er blevet smidt ud på en fri-transfer og andre er blevet forvist til andetholdet. I stedet er der kommet hele fem nye spillere til. Først og fremmest har vi fået en forstærket os markant på målmandsposten. Den tyveårige Jasmin Petrovic er kommet til klubben. Petrovic har en fortid i SønderjyskE, hvor han nåede seks kampe i NordicBet Liga.

I forsvaret har vi hentet den attenårige Jesper Wael op fra vores ungdomshold. Jesper har allerede fået debut for det danske u/19 landshold og forventer han får mange minutter i Superligaen, dog som indskifter i første omgang. Derudover har jeg fundet en kosovansk altmulig mand. Han blev hentet for 20.000 kroner i Frederikstad og kommer hovedsageligt til at spille på den centrale midtbane for os. Slutteligt har vi hentet Oliver Foulkes og Ed Thomas. De kommer begge fra Wales og har begge en fortid i TNS. Ed Thomas blev hentet for 35.000 kr. og nåede 66 kampe og 16 mål for TNS. Oliver Foulkes måtte vi slippe 37.000 kr. for, og han nåede 57 kampe og 36 mål for TNS.

Vi har  igen i år fået en ganske udmærket start på Superligaen. Indtil videre er der spillet  ti kampe (https://gyazo.com/32c94baa4e389d64c34b2f9c833b2122), hvor det er blevet til fem sejre, to uafgjorte og tre nederlag. Dermed er vi på sytten point hvilket rækker til en femteplads i Superligaen. Det hele er dog meget tæt og vi har seks point op til førstepladsen og seks point ned til niendepladsen. Derudover er det blevet til to storsejre overoprykkerne fra Vejle og Esbjerg som blev nedlagt med henholdsvis 4:0 og 6:0.

I Pokalturneringen lever vi ligeledes stadigvæk. Vi trådte først ind i turneringen i tredjerunde, hvor Hvidovre fra 2. Division bød os op til dans. Det blev dog til en forholdsvis sikker 1:0 sejr, på et mål af Rasmus Dalgaard. I næste runde venter der et vaskeægte lokalopgør, når vi møder Hellerup IK.   


[img ]https://i.imgur.com/HeRPY35.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 05 Feb 2022, 00:14
fornuftig start og man må også sige det er nogle forklarlige nederlag du får, det er trods alt de hold som spiller europæisk


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 12 Feb 2022, 12:01
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2031 – Herlev

De fine resultater forsætter med at strømme ind. Vi er stadig med i toppen af Superligaen, og meget skal gå galt, hvis ikke vi skal komme med i mesterskabsspillet. Siden sidst er det blevet til syv kampe (https://gyazo.com/d6dacbd22065a327ae456133e0d090b3) i Superligaen, som har udmøntet sig i tre sejre, to uafgjorte og to nederlag. Dermed ligger vi nu nummer fire med 28 point efter sytten kampe. Derudover har vi et hul på fem point ned til AGF på syvendepladsen. I toppen har FC Nordsjælland skabt et hul på fem point ned til andenpladsen og kan være på vej til at fravriste FC København titlen for første gang i otte år. Vores målmand, Jasmin Petrovic, har vundet titlen som årets målmand og jeg selv er blevet kåret som årets tredje bedste træner.

Sidste sæson nåede vi til semifinalen i Pokalturneringen. For at gentage den succes, skulle lokalrivalerne fra Hellerup IK først og fremmest besejres i fjerde runde. Her blev det til en sikker 3:0 sejr, hvor målene blev scoret af Rezart Cuculi og to gange Oliver Foulkes. Derefter ventede FC Midtjylland i kvartfinalen. Den første kam blev spillet i Herning, og her kunne vi ikke stille meget op. Ulvene vandt sikkert 1:0. I returopgøret spillede vi rigtig godt og efter en halvtime kunne Oliver Foulkes gøre det til 1:0. Midtjyderne fik desværre udlignet og kampen endte 1:1.


[img ]https://i.imgur.com/UUswakj.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 12 Feb 2022, 17:36
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
1. april 2031 – Herlev
Så står foråret endnu en gang for døren oven på en kedelig vinter. Vi har været igennem et transfervindue, hvor der ikke er meget at berette om. Det eneste der er sket, er at Mathias Lerche har forladt klubben på en fri transfer, grundet manglende spilletid.

I ligaen er der blevet spille yderligere fem kampe (https://gyazo.com/63591c9e685a074792153caff9786034) siden sidst, og ligaen er blevet splittet i to, hvor vi heldigvis er kommet i den sjove halvdel, og forsat har fine muligheder for at sikre en plads i Europa. I toppen af Superligaen er det utroligt tæt. Tre hold dele førstepladsen og har alle 47 point og elve point ned til Brøndby i fjerdepladsen. Derfor går vi et uhyggeligt spændende forår i møde, hvor FC København skal spille op til deres bedste, hvis de vil have deres niende mesterskab i træk. Vi skal til gengæld slåsse med Brøndby og Randers FC om fjerdepladsen som giver en plads i Europa og femtepladsen som giver playoff mulighed for Europa



[img ]https://i.imgur.com/qi4lcm4.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 14 Feb 2022, 19:44
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2031 – Herlev

Tredje sæson  i Superligaen er hermed overstået, og det er endnu en gang blevet til et forbedring af de forgangene præstationer. I løbet af mesterskabsspillet er der blevet spillet ti kampe (https://gyazo.com/f7c413a6758df75f84dc4638c959e115), hvilket har resulteret i fem sejre, en uafgjort og fire nederlag. Dermed 16 point og en sluttotal på 45 point, hvilket rækker til en femteplads og en playoff kamp mod Vejle, hvor der er mulighed for Europa. Mesterskabet gik nok en gang til FC København, som var alt dominerede i mesterskabsspillet. I bunden af tabellen er det blevet til et farvel til Odense og Esbjerg fB.

Vores flotte femteplads kastede en playoff kamp om europæisk plads af sig. Modstanderen blev vindere af nedrykningsspillet, nemlig Vejle. Kampen blev spillet på Right to Dream Park, hvor 1.587 tilskuere var troppet op. Det hele startede meget nervøst og ingen af holdene kom frem til de helt store chancer. I anden halvleg kom der gang i sagerne og Vejle fik udvist en mand efter 61 minutter. Dermed kunne vi sætte os på kampen og Jesper Wael gjorde det hurtigt til 1:0 Derefter gik der ikke mange minutter før Leander Høyvik scorede til 2:0. Få minutter før tid fik Vejle reduceret, men mere blev det ikke til, og Herlev skal dermed spille europæisk den kommende sæson.
 
Vores angriber Johannes Jespersen har haft en forrygende sæson, og ender med fjorten fuldtræffer, og tager dermed titlen som Herlevs topscorer og blev den tredje mest scorende i Superligaen. Også nyindkøbet, Oliver Foulkes, kan være sin indsats bekendt. Med otte assist blev han den mest assisterende spiller i truppen. Derudover scorede han ligeledes ni mål. Sæsonens helt store oplevelse har dog være vores målmand, Jasmin Petrovic, han har spillet 37 kampe denne sæson hvor af han har holdt buret rent ti gange. Med en gennemsnitskarakter på 7,25 har Jasmin Petrovic været vores bedste spiller.

Ungdomsholdet vandt for femte år i træk deres liga. Her var Stephan Qvist (https://gyazo.com/7fd7c335667fb2e7e48e82b64c81479d) den helt store oplevelse. Han er blot atten år gammel, men der er allerede blevet til kampe for det danske u/19 landshold samt det danske u/20 landshold. Sammenlagt er det blevet til seks kampe, to mål og en assist. På Herlevs u/19 hold har han spillet 36 kampe, scoret tretten mål og lavet fjorten assists. Dette har kastet en gennemsnitlig vurdering på 7,76 og en titel som årets ungdomsspiller af sig.

S T A T U S
Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Det går forsat glimrende for det danske landshold. I øjeblikket ligger de nummer to i deres kvalifikationsgruppe til EM, hvor Schweiz fører med to point ned til danskerne. Danmark ligger nummer 17 på verdensranglisten.

På klubplan har det for første gang i ti år været en skuffende sæson for Danmark. Igen af de fem hold har imponeret og Danmark har derfor ikke samlet mange point sammen denne sæson. Danmark har dog formået at bibeholde deres syvendeplads i Europa. FC København endte på en sidsteplads i deres Champions League gruppe, og var dermed hurtigt ude af Europa. Hverken FC Nordsjælland eller Lyngby formåede at kvalificere sig til Europa

Randers FC endte på en sidsteplads i deres Europa League gruppe og fik kun fire point.  FC Midtjylland var ligeledes i gruppespillet i Europa League, og her blev det til en tredjeplads efter Barcelona og Antwerp. Dermed var de klar til 1. knockout runde i Conference League, hvor de mødte Ferencváros, her blev det til en samlet sejr på 3:2. I anden knockout runde ventede Sassuolo, som ligeledes blev besejret 3:2. I kvartfinalen ventede mægtige Gladbach, og her overraskede FC Midtjylland og hev en 2:1 sejr i land. I semifinalen gik den dog ikke længere da Leicester slog FC Midtjylland med 4:1. I den kommende sæson er det FC København, FC Nordsjælland, FC Midtjylland, Brøndby IF og Herlev der skal forsvare de danske farver. 



[img ]https://i.imgur.com/hZntK57.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 14 Feb 2022, 20:04
Så fik jeg alligevel ret selvom det holdt hårdt, HERLEV OVERTAGER EUROPA!


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 14 Feb 2022, 20:12
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


1 0  Å R S  S T A T U S
1. juli 2031 – Herlev

Ti år er nu gået siden dette spil blev startet op, og hvad har vi egentlig bedrevet indtil videre. Målsætningen er naturligvis at Danmark skal have verdens bedste landshold, og verdens bedste klubturnering. Det går bestemt den rigtige vej. Landsholdet er nummer sytten i verden, mens de danske klubber har fået Danmark op som nummer 7 i Europa. Herlev er gået fra bunden af 3. Division til toppen af Superligaen, og skal ud og spille europæisk fodbold for første gang nogensinde den kommende sæson.

Vi er efterhånden langt ude i fremtiden, og det er svært at opgøre styrken af de danske hold. I løbet af de sidste ti år er det dog FC København der med længde har været det dominerende hold i Superligaen. FCK har fået 676 point (https://gyazo.com/94728e6c8703fbd87a1eedffc4e4be3b) i Superligaen de sidste ti år, hvilket er 78 point mere end FC Midtjylland på andenpladsen. Derudover har FCK taget ni ud af ti Superligatitler og syv ud af ti Pokaltitler. Til sammenligning har Herlev 115 point i Superligaen, hvilket er 15. flest.

I Europa har de danske klubber gjort det rigtig flot. Af bemærkelsesværdige præstationer, kan blandt andet nævnes FC Midtjylland, som to år i træk har formået at gå hele vejen til semifinalen i Conference League, inden de blev slået ud af først Aston Villa og sidenhen Leicester. Derudover nåede FC København til kvartfinalen i Europa League tilbage i 2026 og igen i år 2028. I år 2025 nåede FC København til semifinalen, inden Wolves slog dem uden.

Af bemærkelsesværdige transfers er der også en del at tage fat på. I år 2024 solgte FC København Jonas Wind til Leverkusen for hele 790.000.000 kroner. Jonas Wind blev topscorer i Bundesligaen samme sæson. Randers FC har hentet den tidligere Barcelona og PSG spillerm, Xavi Simons, som kom til klubben efter et mislykket ophold i SønderjyskE. I Randers har Simons dog været en stor succes.  

På det danske landshold er stjerne Rasmus Højlund, Magnus Kofod og Günter Schulz. Schulz er en 24 årig dansker som startede sin karrierer i FC København, men hurtigt blev solgt for over 100.000.000 kroner til AC Milan. Den dag i dag spiller han for Chelsea og er anfører på det danske landshold. Den mest værdifulde spiller for landsholdet er dog 30-årige Mikkel Damsgaard som til dagligt spiller i Dortmund og har en værdig på 680.000.000 kroner. Damsgaard har spillet 110 landskampe og scoret 25 mål.  




Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 14 Feb 2022, 20:12
Citat af: Jonaspetersen93 14 Feb 2022, 20:04
Så fik jeg alligevel ret selvom det holdt hårdt, HERLEV OVERTAGER EUROPA!
Ja, det lykkedes til sidst :D


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 16 Feb 2022, 19:13
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2031 – Herlev

Efter sidste års flotte sæson, hvor kvalifikationspladserne til Conference League blev sikret, skal truppen nu forstærkes, så vi er klar til at gentage succesen. Et par spillere har forladt os på en fri-transfer, men vi har ikke formået at tjene på nogle af vores spillere. Til gengæld har vi for førstegang haft de store spenderbukser på. Fire nye spillere er blevet hentet ind til førsteholdstruppen, og en enkelt er hevet op fra ungdomsholdet. 1.950.000 kroner måtte vi smide for den sekstenårige forsvarsspiller, Daniel Thomassen, som på trods af sin unge alder, kommer til at får masser af spilletid. Det er naturligvis mange penge for en ung spiller, men det blev dog overgået, da vi gav 2.400.000 kroner for den blot femtenårige angriber, Frank Øvli. Derudover har vi lejet Brian Hammershøj og hentet kæmpetalentet, Peter Wolf i Nordsjælland. Årets talent fra sidste sæson, Stephan Qvist er hentet op på førsteholdet.

I Superligaen har vi fået en lidt blandet start. Det er blevet til femten point efter de første ti kampe (https://gyazo.com/c6d0607581247814c184a206a2fc639a), hvilket selvfølgelig er ganske pænt. Det rækker til en plads som nummer seks. Det er dog meget tæt i midten af tabellen. I toppen er FC Midtjylland og FC København stukket af, og har et forspring på syv point ned til Brøndby på tredjepladsen. I bunden ser det svært ud for Silkeborg, som kun har fået tre point indtil videre.

Som sagt har vi grundet vores flotte præstation sidste år, sikret os muligheden for at spile os i Conference League. Vi trådte ind i turneringen i anden kvalifikationsrunde, hvor kroatiske Osijek blev vores modstander. Den første kamp blev spillet i Kroatien, og vi hev en sikker 0:1 sejr hjem. Kampens eneste mål og vores første mål i Europa blev scoret af Lukas Larsen, som har været i klubben siden vores første sæson i første division og har mere end 200 kampe for klubben. Returopgøret blev vundet 2:0. I tredje kvalifikationsrunde slog vi ungarske Debrecen med sammenlagt 5:1. Dermed var vi klar til sidste kvalifikationsrunde, hvor KR fra Island skulle besejres. Det var intet problem og vi kunne kvalificere os til gruppespillet med samlet sejr på 5:0.

Efter en spændende lodtrækning er vi havnet i en overkommelig gruppe E (https://gyazo.com/612bcd7d4c981d25a38a7d92cef041de) sammen med Linfield fra Nordirland, AFC Chindia Targoviste fra Rumænien og Blackburn fra England. Vi har allerede spillet to kampe, hvor det først blev til en 4:0 sejr over Chindia, inden vi tabte 5:0 til Blackburn.   



[img ]https://i.imgur.com/NYzGCam.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Xsdu 16 Feb 2022, 23:00
"Velkommen til Ewood Park, til kampen mellem Blackburn Rovers og Herlev"

Hold nu kæft hvor genialt! Jeg elsker, når sådanne små hold gør deres entre i den store fodboldverden.
Det er jo også det som er målet med mit eget Hamlet save.

Keep up the good work, venter spændt på hvor mange kapitler det europæiske eventyr bliver på.


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 21 Feb 2022, 19:45
Ja det ville være vildt, hvis Herlev, og blackburn for den sags skyld, skulle spille europæisk fodbold om ti år :D


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 21 Feb 2022, 20:01
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2032 – Herlev

Herlev har fået bedre styr på tingene og resultaterne er begyndt at se fornuftige ud igen. Der er spillet syv kampe (https://gyazo.com/cdc1ad63f70947f6109160df911b7ed7) i Superligaen siden sidst, hvor det er blevet til tre sejre, to uafgjorte og et nederlag. Dermed er Herlev stadig med i den rigtige halvdel af Superligaen og ligger i øjeblikket nummer fem, med to point op til tredjepladsen, 19 point op til førstepladsen og fire point ned til syvendepladsen. Så de sidste fem kampe bliver meget afgørende for Herlev.

Herlev har haft et travlt efterår, hvor der både er blevet spillet Europa, Superliga og Pokalturnering. I Europa endte vi på en andenplads i gruppe F (https://gyazo.com/29ef58507812629a60f937f1cc0707a4), og skal dermed også spille europæisk fodbold til foråret. I de seks kampe (https://gyazo.com/f2aa4c9415e5ab74ab364a9c075f3402) i gruppespillet er det blevet til tre sejre og tre nederlag, hvilket var nok til videre arrangement. 

I Pokalturneringen har vi også haft stor succes indtil videre. Efter vores sejr mod Vanløse, ventede Silkeborg IF i fjerderunde. Det blev et meget tæt opgør, hvor vi måtte ud i forlænget spilletid og sidenhen straffesparkskonkurrence for at finde en afgørelse. Heldigvis endte vi med at gå videre. Derefter ventede FC Nordsjælland i kvartfinalen. Den første kamp endte 0:2 til os, hvor den walisiske duo, Foulkes og Thomas, begge fik scoret. I returopgøret kom vi lynhurtigt bagud med 1 og 2:0. Men kort ført pausen fik Nordsjælland rødt kort, og så var vi igen favoritter. I anden halvleg fik vi scoret to mål og er dermed klar til semifinalen, hvor Vejle bliver vores modstander.


[img ]https://i.imgur.com/QqEUrSL.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Jonaspetersen93 22 Feb 2022, 16:31
Helt fine resultater, havde lige håbet på at linket for "de 6 kampe i europa" var oversigt over resultaterne i europa og ikke bare endnu et billed af tabellen


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 22 Feb 2022, 19:45
Hov, det var også planen, det er rettet nu :)


Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 23 Feb 2022, 10:51
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J A N U A R  -  A P R I L
1. april 2032 – Herlev
Det har været et par hektiske måneder i starten af det nye år. En del spillere har forladt klubben, og blot en enkelt er kommet den anden vej. Michael Holm, Peter Jensen og Brian Hammershøj har alle forladt klubben på en fri transfer, da de ikke længere ønskede at være en del af projektet i Herlev. I Hammershøjs tilfælde var det dog fordi hans klub kaldte ham hjem fra lejeopholdet. Som erstatning er den 22-årige Bjørn Hansen Søndergaard blevet hentet til klubben. Søndergaard kan både spille central forsvar, back og defensiv midtbane, så det er en god, alsidig spiller vi har fået ind.

I ligaen har vi fået en helt forfærdelig slutning på grundspillet. I de sidste fem kampe (https://gyazo.com/dcda1149ea89a28ad43f6659a4f305b5) er det blevet til hele fire nederlag og blot en enkelt sejr. Heldigvis vandt vi den sidste kamp mod AaB, hvilket var nok til at sikre os en plads i mesterskabsspillet. Det hele er ganske tæt i mesterskabsspillet, hvor vi kun har syv point op til tredjepladsen, så intet er endnu afgjort, og der er stadig mulighed for europæisk fodbold i næste sæson. Helt I toppen er tingene dog ved at være afgjort og FC København har et forspring på hele ti point ned til FC Midtjylland på andenpladsen.

Der er også blevet spillet europæisk fodbold i løbet af foråret. I 1. knockout runde mødte vi Qarabag fra Aserbajdsjan. Den første kamp blev spillet på Olympic Stadium, hvor 2.200 tilskuere var troppet op, heraf 15 fra Herlev. Vi fik en rigtig god start på kampen og efter tyve minutter var vi allerede foran 0:2. Qarabag fik dog reduceret, men det blev alligevel til en sejr. Returopgøret blev ligeledes vundet 2:1. I 2. knockoutrunde ventede norske Rosenborg. En svær modstander som også lagde ud med at besejre os med 0:1 på Right to Dream Park. Da returopgøret skulle spillet på Lerkendal, fik vi ikke et ben til jorden, og tabte sammenlagt 4:1. 



[img ]https://i.imgur.com/oLt94mH.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 25 Feb 2022, 17:50
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


A P R I L  -  J U L I
1. juli 2032 – Herlev

Så er endnu en sæson afsluttet for de blå fra Herlev, og det endte med at blive en mindeværdig en af slagsen. Ikke så meget på grund af deres præstation i ligaen, men nærmere de fine resultater i Europa og i Pokalturneringen. I de sidste ti kampe (https://gyazo.com/3b88be81a46d9a370ec68f28e7a561d5) i Superligaen blev det til tre sejre, fire uafgjorte og tre nederlag. Dette var nok til at sikre os en plads som nummer fem og dermed muligheden for en playoffkamp om Europa. Her mødte vi Lyngby, som blev besejret 1:0 på mål af Peter Wolf. Dermed skal vi igen ud at spille europæisk fodbold den kommende sæson. Ikke overraskende gik mesterskabet nok en gang til FC København. I bunden af tabellen er det blevet til et farvel til Vejle og Silkeborg.

I pokalturneringen skulle vi i semifinalen møde Vejle. Den første kamp blev spillet på Right to Dream park, hvor 1.900 tilskuere var mødt op. Allerede efter seksten minutter kom vi bagud, men Jimmy Nordheim fik lynhurtigt udlignet. Derefter skete der ikke mere i kampen. I returopgøret var der stort drama. Det hele var meget tæt og først efter 82 minutter kom kampens første mål, da Peter Wolf bragte os foran. Et minut inde i overtiden fik Vejle dog udlignet, og vi måtte dermed ud i forlænget spilletid. Her kom vi nok en gang foran, og nok en gang fik Vejle udlignet. Dermed skulle der en straffesparkskonkurrence til, for at afgøre tingene. Her skulle begge hold igennem tretten spark, for at finde en vinder, som heldigvis blev Herlev. I finalen var det FC København der ventede, og det blev på ingen måde spændende. Københavnerne vandt med 1:6.

Årets helt store profil har været vores walisiske kantspiller, Ed Thomas. Med seksten mål og tretten assists, er han både den mest scorede og den mest assisterende spiller for os. Vores anden waliser, Oliver Foulkes, har dog også gjort det godt, med tolv assists og ni mål. Spilleren med den højeste gennemsnitsvurdering blev dog Kristoffer Grønn, som sluttede et med gennemsnit på 7,15 efter 46 kampe, fire mål og en assist.   
 
Ungdomsholdet vandt for sjette år i træk deres liga. Sidste år var det Stephan Qvist der vandt titlen som årets ungdomsspiller. Siden da her han blevet en vigtig spiller for førsteholdstruppen og har fået hele 39 kampe og scoret fem mål. I år er valget faldet på Frederik Bang (https://gyazo.com/aff80308b7e9ddf5f793f908abc59a05) som årets ungdomsspiller. Med atten kampe, sytten mål og elve assist fra sin position som central midtbanespiller, har Bang haft en flot sæson. Frederik Bang er blot sytten år gammel og blev hentet på en fri-transfer i Randers forrige sæson.

S T A T U S
Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Derfor vil jeg nu gøre status over den forgangene sæson, og se hvordan Danmark har klaret sig. Det er gået en anelse ned af bakket for det danske landshold, som er faldet til en 21. plads. Til EM var Danmark havnet i en dødsgruppe sammen med Belgien, Spanien og Tyskland. Her endte Danmark på en sidsteplads med nul point. 

På klubplan har Danmark igen fundet melodien og leveret en rigtig flot sæson. Som vi alle ved endte Herlev med at få hele vejen til anden knockout runde i Conference League, hvor Rosenborg slog dem ud. FC København måtte endnu en gang tage til takke med en tredjeplads i Champions League gruppespillet, og dermed en plads i Europa League. Her nåede de til anden knockout runde, hvor Leicester slog dem ud. Brøndby nåede til første knockout runde i Conference League, hvor de skuffende måtte se sig slået af Vålerenga, som vandt på straffesparkskonkurrence.

FC Nordsjælland nåede som det fjerede danske hold videre fra et europæisk gruppespil, og skulle spille første knockout runde mod Metalist, som de sikkert besejrede med 5:2. Derefter galt det Celtic, som desværre blev for stor en mundfuld. Slutteligt har vi FC Midtjylland, som ligeledes gik videre fra gruppespillet i Europa. De mødt Trabzonspor i første knockout runde i Conference League, her blev det til en 5:3 sejr til ulvene. Herefter besejrede man Hammarby inden Bologna blev endestationen i kvartfinalen. Disse resultater betyder at Danmark stadig ligger nummer syv. I næsten sæson er det FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Randers FC og Herlev der skal forsvare de danske farver i Europa.   



[img ]https://i.imgur.com/HYZwjaJ.jpg[/img]



Titel: Sv: Build a Nation - Danmark
Oprettet af: Mussolini 26 Feb 2022, 17:52
[img ]https://i.imgur.com/jyoSuUG.jpg[/img]


J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2032 – Herlev

For første gang har vi for alvor haft muldvarpen oppe af lommen og brugt rigtig mange penge. I alt har vi hentet fem nye spillere til en værdi på 21.000.000 kroner og en gennemsnitsalder på lige under sytten år. Det er naturligvis de flotte præstationer i Europa der har finansieret disse indkøb, men også slaget af Ed Thomas, som er taget til Malmö FF for 7.500.000 kroner. I Brøndby har vi hentet tre spillere. Først og fremmest de to femtenårige spillere, Marko Jokic og Jörgen Larsson, som begge kan benyttes i midten af oktober, når de fylder seksten. De blev begge hentet for omkring 4.500.000 kroner. Derudover kom den nittenårige Allan Falck også til fra Brøndby. I Bryne fandt vi Agnar Halvorsen som skal forsøge at erstatte Ed Thomas, mens Mathias Jensen blev hentet i Randers FC og skal være med til at forstærke defensiven.

I Superligaen har vi fået en god start med nitten point efter de første ti kampe (https://gyazo.com/2823adbd22342ec4d3f76f063e6b3983). Seks sejre, en uafgjort og tre nederlag må siges at være ganske hæderligt. Det betyder også at vi befinder os på en fjerdeplads, og kun har to point op til andenpladsen. I toppen er det FC Midtjylland der er stukket en smule af med hele 25 point. Vi har også fået taget hul på pokalturneringen, hvor SfB-Oure FA blev besejret i tredje runde med 1:3. I næste runde venter Hvidovre fra 2. Division, hvilket gerne skulle give en sikker plads i kvartfinalen. 

For andet år i træk er vi med i kvalifikationsspillet til Conference League. I anden kvalifikationsrunde mødte ved Pirin Blagoevgrad fra Bulgarien. En kamp der vidste sig at blive overraskende svær. Efter 1:1 i Bulgarien hev vi dog en 2:1 sejr hjem på hjemmebane få minutter før tid. I tredjerunde ventede Legia fra Polen. Det vidste sig til gengæld at være en overraskende let modstander. Den første kamp blev vundet 4:0, mens returopgøret blev vundet 4:2. Dermed var vi klar til sidste kvalrunde. Hvor Qaisar fra Kasakhstan ventede. Her var der ingen slinger i valsen og en samlet sejr på 5:0 blev kørt i hus.

Dermed ventede gruppespillet, hvor vi efter en spændende lodtrækning havnede i gruppe A (https://gyazo.com/15bcbbbf3191f7668274566ea7f4dcd5). En særdeles svær gruppe bestående af At. Madrid fra Spanien, Parma fra Italien og Ilves fra Finland. Der er nok ingen tvivl om at Ilves blev prygleknap i denne gruppe, og at vi kommer til at slås med Parma og andenpladsen. Heldigvis tog vi det første stik Mod Parma, da vi besejrede dem med 2:1. Derudover tabte vi 3:0 mod At. Madrid i en kamp, hvor vi faktisk skabte lige så meget som spanierne.



[img ]https://i.imgur.com/ij1fSij.jpg[/img]



                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010