Engelsk eventyr

 

[Chelidze90]

Du er på vej op, men placeringen er vidst ikke helt tilfredse stillende. Troede du kunne tage 1. pladsen rent med det hold, men der er stadig tid tilbage. Det er surt med den økonomi, for det kunne have været nice med en Heinze

[United-styrer]

Du er på vej op, men placeringen er vidst ikke helt tilfredse stillende. Troede du kunne tage 1. pladsen rent med det hold, men der er stadig tid tilbage. Det er surt med den økonomi, for det kunne have været nice med en Heinze

Nah, en foreløbig femteplads er lidt skuffende, men jeg tror, at nu hvor krisen er overstået, så kan det kun gå den rigtige vej, og spilmæssigt kunne jeg sagtens ligge i top to. Der er, som du siger, masser af tid igen.

Økonomien er noget rigtig lort, og jeg ville virkelig gerne have haft en gratis Heinze til holdet. Sådan skulle det ikke være :-(

[United-styrer]

Rivalopgør på nytårsdag

VS.

Det var to hold, der indtil videre har præsteret dårligere end forventet, som på årets første dag tørnede sammen på Riverside Stadium. Mesterskabsfavoritt erne fra Middlesbrough bød bundholdet Leeds United velkommen. Leeds, som ellers var spået en plads i playoff-spillet, varmer indtil nu en 17. – plads, mens hjemmeholdet lå på femtepladsen før kampen.

Middlesbrough stillede til start med Vito Mannone i buret, som vikarierede for den skadede dansker Jacob Kjær. Bagkæden bestod vanen tro af Glen Johnson, kaptajn Chris Riggot, Ledley King og Paul Kirkwood. På midtbanen var Pedro Leon, Owen Hargreaves, Pirmin Schwegler og Ibrahim Afellay at finde, og helt fremme lå Yakubu samt svenske Markus Rosenberg. På bænken sad tredjemålmanden Rod Palmer, det kæmpe forsvarstalent Mickey Graham, universalbacken Mark Wilson, den hurtige fløj/angriber Jonathan Franks samt den unge bomber Luke Leonard.

Gæsterne havde Peter Enckelman på målet, en forsvarskæde bestående af Luke Young, Leigh Mills, Harry Worley samt Ben Parker. På fløjene lå Damien Galluci og Carlo Monti, mens den centrale midtbane udgjordes af David Spence og John Britton. Deres spydspidser var Johnny Howson og Martyn Plummer.

Det gav sig selv, at Boro gik ind til kampen som favoritter. De havde hjemmebanen, og samtidig har de gennem sæsonen leveret langt bedre end et skuffende Leeds-hold.

Kampreferat

Kampen blev præget af en stor mængde intensitet og had mellem de to hold, som har tradition for at være rivaler. Det blev tæt og spændende, og første halvleg bød ikke på nogen mål, men derimod en masse hårde tacklinger.

I anden halvleg kom der lidt flere skud på mål, hvilket kulminerede, da kometen Luke Leonard efter en god time sendte sit hold på sejrskurs, da han opsnappede en retur efter Enckelmans halvredning af Yakubus forsøg. Netop Enckelman stod en flot kamp, og han var skyld i, at Boros fortjente sejr ikke blev på et eller to mål mere.

Med nederlaget fortsætter Leeds deres håbløse kurs, mens Boro styrer med stadigt stigende hastighed mod toppen af rækken, hvor de nu har et point til Brighton på fjerdepladsen, to til tredjepladsen og Sheffield United, mens der er henholdsvis fire og seks point til Bolton og Watford, som varmer rækkens to øverste placeringer, som giver direkte oprykning til Premier League.

FA Cup-dyst

Den femte januar kunne Middlesbrough tage imod Brighton i en FA Cup-kamp på en råkold søndag eftermiddag.

Begge hold er at finde i Coca-Cola Championship, Englands næstbedste række, hvor dagens hjemmehold fra Middlesbrough er både en plads og et point under gæsterne, Brighton. For begge hold gælder det, at denne tredje runde var deres første kamp i sæsonens udgave af den traditionelle FA Cup.

Hjemmeholdets opstilling var identisk med den, der sikrede en kneben sejr mod Leeds forleden.

Gæsterne stillede op i en defensivt orienteret 4-5-1-opstilling med følgende spillere: Jesper Christiansen – Richard Stearman, Wayne Buckley, Arnold Kruiswijk, Gary Borrowdale – Jermaine Pennant, Steffen Kielstrup, Marc Wilson, Steve Yates, Keith Wallace – Tomás Pekhart. På bænken havde de Wayne Henderson, Aaron Hughes, Steve O’Neil, James Dunne og Adam McGurke.

Grundet Boros flotte form på det seneste gik de ind til kampen som favoritter, hvilket også skyldtes hjemmebanefordelen.

Kampreferat

Kun fire minutter var spillet, da Pedro Leon sendte et fladt indlæg ind i feltet, hvor han ramte Markus Rosenberg, som tæmmede bolden og sendte den i nettet, hvorved han udløste stor jubel hos de ellers tilsyneladende trætte tilskuere. I det hele taget stod der Boro på det meste i første halvleg, og efter en god halv time kunne Rosenberg udbygge føringen med sin anden scoring, da han modtog bolden fra Yakubu i et kontraangreb, rundede en forsvarsspiller og sendte bolden ind bag Palle (alene i verden) alias Jesper Christiansen, som dog fik rettet bolden af, men det hindrede desværre ikke bolden fra at gå i nettet til 2-0. To minutter efter var den gal igen hos den tidligere FCK-keeper. Kirkwood clearede en dybdeaflevering, og alt imens Brighton-forsvaret tog jeg en morfar, kunne Yakubu løbe igennem og score bag en passiv Jesper Christiansen. Fem minutter senere var Yakubu igen på spil, og takket være en fuldstændig håbløs defensiv indsats fra Brightons side kunne han gøre det til pausestillingen, 4-0.

Efter pausen var det mere lige, og det blev til en scoring fra hvert hold. Boros faldt efter ti minutter, da kampens i særklasse bedste spiller, Yakubu, scorede sit tredje mål, mens Brightons reducering faldt med tyve minutter igen sat ind af Pekharts hoved.

Dermed kom Middlesbrough dybt fortjent videre til fjerde runde, hvor det ligner en endnu nemmere kamp. Her møder de nemlig – nok engang på Riverside – Cardiff fra League 1.

Første spillersalg

Middlesbrough meddelte i dag på et pressemøde, at den defensive spiller Josh Walker bliver den første spiller under den danske træner, som forlader klubben. Walker, som ikke har fået et eneste minut på banen siden trænerens ankomst, bytter Boro ud med Millwall. Millwall har efter sigende betalt det beskedne beløb af en mio. kroner for den 24-årige spiller, som har en fortid på det engelske U/21-landshold. Danskeren udtalte, at han var ked af, at Walker forlod ham, da han mente, at han havde et godt potentiale, men som han sagde, så ”stod Walker i skyggen af flere spillere, og han ønskede ikke en rolle som reserve, hvorfor vi ikke havde noget valg”.

Svær udekamp for Boro

Ganske vist var det ikke et hold fra den bedste halvdel, Boro i dag besøgte, men udekampe mod Crystal Palace er aldrig walkovers. Ikke desto mindre var Boro selvsagt favoritter til at snuppe deres sjette sejr på stribe.

Crystal Palace stillede i en ekstremt offensiv og forholdsvis besynderlig 4-2-4-opstilling. Joe Murphy stod på mål, mens forsvarskæden blev udgjort af Daniel Earls, Matt Fish, Dean Leacock og Sam Ricketts. Midtbanen på kun to mand var Gyfli Sigurdsson og Jack Plummer, mens de fire forreste var Danny Gardner, Fabio Ferreira, Izale McLeod og Myles Weston.

Gæsterne stillede, som de har gjort i de to foregående kampe.

Kampreferat

Den mærkelige opstilling fra Crystal Palace var tydeligvis ingen succes, og kampen blev indledt med et stormangreb fra Boro, som i kampens første halve time havde et utal af kæmpechancer. Efter en halv time lykkedes det endelig at få hul på bylden, da Yakubu gjorde det til 1-0. Målet fik værterne til at gå væk fra deres formation, hvilket straks gjorde kampen mere jævn. Ikke desto mindre lykkedes det dem ikke at udligne inden pausen.

Hjemmeholdet var som født på ny fra start af anden halvleg, og det førte også til en scoring efter fem minutter, da Fabio Ferreira kom først på et fladt indlæg og sendte bolden ind bag en chanceløs Boro-keeper. Målet fik imidlertidig igen kampen til at skifte karakter, og det var nu atter engang Boro, der pressede på. Kulminationen kom med ti minutter igen, da Pedro Leon modtog bolden et par meter fra mål, hvor han var helt alene med Palace-keeperen. Denne reddede på mirakuløs vis, men bolden fløj tilbage til Leon, og scoring syntes uundgåeligt. Det lykkedes dog Pedro Leon at lave en rædselsfuld afslutning og forspilde muligheden for sejr, hvorfor kampen endte 1-1 – et resultat som Boro-tilhængerne fuldt forståeligt var dybt utilfredse med, for deres hold havde siddet fuldstændig på det meste af kampen og kommet frem til 21 afslutninger mod modstandernes otte.

Pointtabet betød, at Boro nu har tre point til fjerdepladsen, fire til tredjepladsen, seks til andenpladsen og otte op til Watford i toppen af rækken.

[United-styrer]

Nu har jeg efterhånden forsøgt med en del forskellige skriveformer, og det lader ikke rigtig til, at der er ret mange, der læser med. Derfor kunne jeg godt tænke mig lidt feedback til, hvad der skal ændres, for at du ville gide at følge med.

På forhånd tak :-)

[SirToby]

Jeg læste hele opgøret mellem Boro og Leeds og ellers skimmede jeg resten. Mindre tekst for mig ihf., hvert indlæg burde jo lægges op som artikel.

[cube]

Jeg er enig. Langt mindre tekst. Orker simpelthen ikke at læse det hele, selvom det er ganske velskrevet.

[United-styrer]

I så fald skal jeg forsøge at begrænse tekstmængden i næste update.

[United-styrer]

”Tak for kampen”, udbrød jeg svagt, før jeg hurtigt traskede ud i omklædningsrummet, før journalisterne blev alt for talrige. Det var et modvilligt tak, for jeg havde intet at takke for. De havde ikke fortjent denne ekstrakamp, for vi burde have vundet den første. I stedet endte dette som endnu et billede på denne noget skuffende sæson.

Uheld eller ukoncentration?

Et spørgsmål, som jeg slet ikke kan få ud af hovedet. For ganske vist virker det rædselsfuldt uheldigt, at så mange kampe er endt i pointtab grundet ekstremt sene scoringer, men jeg er efterhånden kommet i tvivl, for jeg kan næsten ikke tro, at det kan lade sig gøre at være så uheldige. Problemet må ligge andetsteds.

Vi har i alt spillet sytten kampe siden nytår. Sytten kampe, som har givet afkast i fire nederlag, seks uafgjorte og sølle syv sejre. Det startede ellers fornuftigt med sejre over Leeds og Brighton, men så kickstartede en kavalkade af skuffelser, da vi inderligt havde fortjent sejren i 1-1-kampen mod Crystal Palace. En ulykke kommer sjældent alene, og ej heller gjorde denne, for så sent som i næste kamp spillede vi 3-3 mod Plymouth efter en 3-1-føring med et kvarter igen. Plymouths udligning faldt i dommerens tillægstid. Efter disse skuffelser formåede vi at opnå sejre mod Cardiff i FA Cuppens fjerde runde og Sunderland i Championship (den holdt ellers hårdt), men så var vores kvote af held til gengæld også brugt. Ipswich kom på besøg og hentede vores 2-0-føring i løbet af 12 minutter (og atter engang blev der udlignet i overtiden), Sheffield United besejrede os 4-3 i et brag af en topkamp med underholdning i verdensklasse, og efter endnu ej FA Cup-sejr på 2-0 over Burnley kunne også Huddersfield stjæle to point fra os med en scoring i de døende minutter, hvorved de sikrede et point. Stoke klarede ligeledes dybt ufortjent 1-1 på Riverside, før vi for anden kamp i træk besejrede min tidligere klub, Q.P.R. – denne gang med 1-0 i en kamp, hvor vi dominerede totalt. Brighton slog os siden hen 1-0 i noget, der mindede om noget nær vores eneste retfærdige nederlag i sæsonen, hvorefter det var tid til en af årets største kampe, hjemme mod Derby i kvartfinalen af FA Cuppen.

Vi havde præsteret flot i denne turnering gennem længere tid, og lodtrækningen, der gav os det nedrykningstruede Premier League-hold Derby i egen hule, faldt godt i vores smag. Derfor var vi også (trods vores skuffende resultater) fuld af optimisme, da de kom på besøg, og efter en god start fra deres side kom vi da også foran ved Yakubu. Herefter kontrollerede vi, og det lignede videre avancement til semifinalen… altså lige indtil vi endnu engang måtte se et mål gå imod os i de døende minutter. Her blev det for meget for mig, og umiddelbart efter scoringen, der faldt med tre minutter igen, gik jeg rasende ind i omklædningsrummet, hvor jeg fik udløb for mit raseri. Dette var ikke en populær beslutning i bestyrelsens øjne, som gav mig en både for at have ladet holdet i stikken, og ydermere måtte jeg lytte til en masse galde fra de talentløse tabloidaviser dagen derpå.

Den enorme skuffelse blev fulgt op af en, der var mindst lige så stor, nemlig da vi tabte 3-4 i Doncaster efter at have ført 3-2 frem til det 88. minut. Sejrsmålet faldt i det treoghalvfemsenstyv ende minut, og selvom det var fristende at gentage kunststykket fra kampen forinden, så beherskede jeg mig selv og nøjedes denne gang med at tilsvine holdet på det groveste. 2-0-sejren i Gillingham i lørdags bragte en smule optimisme tilbage i truppen, hvilket var en nødvendighed frem mod dagens kamp, hvor omkampen mod Derby skulle spilles; denne gang i deres hule.

Retfærdigvis skal det siges, at der i dag ingen tvivl var. De vandt 4-1 og fik tilmed to mål underkendt, men min vrede skyldes sidste kamp, som jeg mener, vi havde fortjent at vinde.

Alle disse resultater betyder, at cupeventyret er slut, mens vi i ligaen ikke skal sætte næsen op efter direkte oprykning. Vi er nummer fem og har hele tretten point op til den andenplads, som giver denne direkte oprykning. Dog har vi også syv point til syvendepladsen, som er sorteper uden for playoff, og de har oven i købet spillet en kamp mere end os. Derfor er jeg overbevist om, at playoff-spillet vil blive nået. Så mange point kan vi næppe nå at miste, men det vil også være formålsløst overhovedet at deltage i det playoff-spil, hvis ikke koncentrationsevnen forbedres drastisk, for jeg kan efterhånden ikke blive ved med at tro på, at situationen blot skyldes sort uheld. Der må ligge mere bag…

Den ultimative frustration

De miserable resultater på banen (og ikke mindst måden, hvorpå de opnås) er en ting, men en utaknemmelig og til tider decideret usympatisk spillertrup samt en økonomi i retning mod konkurs er en anden.

Der har ikke været meget at juble over siden nytår, og den stadigt dalende økonomi er nu blameret med et underskud på 75 mio. kroner. Hvordan dette skal udredes, uden at der bliver solgt alvorligt ud, og truppens kvalitet dermed forværres bemærkelsesværdigt, har jeg ikke evner til at udtænke.

Førsteholdstruppen tæller på nuværende tidspunkt 21 spillere, og ni af dem ønsker ikke at være her. Det er uacceptabelt, og sagen er den, at den skrantende økonomi efterlader absolut ingen muligheder for forstærkninger, da den tilladte lønudbetaling er en joke.

At kigge indad…

… er også en nødvendighed i en situation som denne, og der er ingen tvivl om, at jeg kunne have håndteret situationen bedre. Jeg har ved utallige lejligheder ladet mine frustrationer gå ud over holdet, hvilket på ingen måde er hensigtsmæssigt eller med til at hjælpe holdet på rette vej. Vreden har også givet irrationalitet, for jeg har manglet konsekvens til at tage handling og ændre tingene. Jeg har kørt i den samme taktik, den samme træning osv.

Faktum er, at det netop nu er et mareridt at have mit job, og medmindre oprykning opnås via playoff-spillet, så er jeg her ikke i næste sæson, da det vil være en fiasko for mig som træner, hvis jeg ikke er i stand til at føre så stærkt et hold til oprykning fra den næstbedste engelske række. Jeg er skuffet. Over holdet og over mig selv…

[Zone 43]

Du må gøre noget ved den defensiv..

..Forhåbenlig det går bedre fremover i M'boro

[United-styrer]

Du må gøre noget ved den defensiv..

..Forhåbenlig det går bedre fremover i M'boro

Ja, det ser sgu ret skidt ud for tiden. Jeg håber, at jeg - ligesom i Q.P.R. - kan sikre oprykning i playoff-spillet :-)

[Sorensen]

Jeg synes ikke, at du skal forkorte teksten i dine updates. Det er hovedsageligt dét, der adskiller denne blog fra resten - og nu når du har de fine skrivekundskaber til det, så ser jeg ingen grund til at ændre det :-)

[United-styrer]

Jeg synes ikke, at du skal forkorte teksten i dine updates. Det er hovedsageligt dét, der adskiller denne blog fra resten - og nu når du har de fine skrivekundskaber til det, så ser jeg ingen grund til at ændre det :-)

Godt at se, at der er en, der synes om bloggen :-)

Og jeg tror egentlig heller ikke, de bliver kortere, for det kan jeg simpelthen ikke. Når først jeg går i gang, så kommer der hurtigt to-tre-fire Word-sider

[b0nb0n]

Ja, jeg er både for og imod lange tekster, nogen dage læser jeg det hele, andre gange skimter jeg bare det du skriver. Men du skriver godt, så fortsæt sådan som du kan lide det.

Så håber jeg snart du får nogle mere stabile resultater....... Har sagt du rykker op!

[United-styrer]

Ja, jeg er både for og imod lange tekster, nogen dage læser jeg det hele, andre gange skimter jeg bare det du skriver. Men du skriver godt, så fortsæt sådan som du kan lide det.

Så håber jeg snart du får nogle mere stabile resultater....... Har sagt du rykker op!

Det skal der jo også være plads til :-) Og tak for rosen, og ja, jeg håber også, at jeg rykker op

[United-styrer]

Watford, Bolton, Sheffield United op, Derby, Wigan, Colchester ned

Det er status, nu hvor de to bedste rækker i verdens største fodboldnation er færdigspillede. Mens der var drama i top tre i Premier League, som endte med en titel til Liverpool – to point foran Arsenal og fem foran Manchester United, der kun qua et point henviste Chelsea til en tredjeplads og dermed UEFA Cup – så var det ikke helt så tæt i nedrykningsspillet. Hele sæsonen igennem kæmpede fire hold nedrykningskampen. Det var de tre ovenstående samt Newcastle, og det blev den traditionsrige klub, der trak gevinsten.

I Championship blev det vanen tro et drama af de helt store. De to første pladser var der ingen tvivl om; her blev det til en klar mesterskabstitel til Watford samt en sikker andenplads til Bolton. I kampen om playoff-spillet rykkede Q.P.R. mod slutningen væk fra syvendepladsen Stoke, hvorfor det lå sikkert, at de fire hold, der skulle deltage i dette slutspil, var Middlesbrough, Sheffield United, Brighton og Q.P.R., hvoraf specielt førstnævnte udmærkede sig i slutningen af sæsonen ved at indkassere et nederlag og hele seks sejre i de sidste syv kampe, hvilket bragte dem fra femtepladsen til tredjepladsen og gjorde dem til forhåndsfavoritter i slutspillet.

Semifinalerne

Sheffield United begyndte ude mod Brighton, hvor de – trods stor overvægt i spil og chancer fra Brightons side – formåede at få et godt udgangspunkt, nemlig 1-1.
I hjemmekampen var det tæt, men endnu engang var Sheff Utd det mest kyniske hold, og med en 3-1-sejr slap de videre til finalen med 4-2 samlet.

Middlesbrough startede på Loftus Road, hvor den danske træner skulle møde sin gamle klub for tredje gang i sæsonen. Her var det et spørgsmål om effektivitet, for kampen var generelt tæt, men på dette punkt var der klasseforskel, og med en sejr på 3-0 bragte Boro sig i en nærmest perfekt situation, som gjorde, at der skulle et mirakel til at redde Q.P.R.
Det skete ikke, for på Riverside Stadium var Boro flere klasser over deres modstander, og efter en 3-1-sejr kunne Boro spille sig i finalen efter en samlet 6-1-sejr.

Finalen

Græsset var grønt som aldrig før, og stemningen blandt de lige godt 90.000 tilskuere var helt i top. Forventningerne til finalen var ikke til at tage fejl af, selvom Boro så absolut var favoritter takket være deres otte sejre i deres seneste ni kampe.

Og det var da også Boro – som grundet skader ikke kunne stille op i allerstærkeste opstilling – der startede bedst, og et regulært stormløb mod Sheff Utd’s mål i de første ti minutter kulminerede, da bolden kom over stregen. 1-0 til Boro, troede de fleste, men linjedommeren ville det anderledes, og takket være hans flag blev målet annulleret til stor ærgrelse og utilfredshed fra Boro og deres fans’ side.

Denne utilfredshed blev ikke mindre, da denne underkendte scoring blev fulgt op af en til gengæld helt reel scoring fra Sheff Utd’s side kort efter, og selvom resten af halvlegen konstant havde Boro i teten, så sad man med en fornemmelse af, at det ville blive svært for dem for alvor at komme igennem.

Anden halvleg begyndte med et chok for Boro, som efter kun fem minutter kunne se Alexander Banor Tetty bringe sit hold foran 2-0, og situationen virkede nu pludselig håbløs for Boro.

Der blev satset offensivt; en forsvarsspiller blev hevet ud og ind kom det halvskadede supertalent, Luke Leonard, men trods stort pres og adskillige kæmpechancer lykkedes det ikke Boro at få bolden over stregen, og i stedet blev fiaskoen total, da Florian Marange ti minutter før tid konsoliderede føringen og lukkede og slukkede med målet til 3-0.

Grædefærdige Boro-spillere og –fans kunne herefter bare overvære Sheff Utd-spillerne juble over deres oprykning. De måtte konstatere, at chancerne var til stede, men at de trods såvel flere afslutninger som boldbesiddelse ikke formåede at overvinde deres undertippede modstander.

På trænerbænken kunne et usædvanligt tomt ansigt ses hos Boro-træner, som i næsten ti minutter blot sad og stirrede tomt ud i luften, før han gjorde entré i klubbens omklædningsrum. Den danske træner har haft nok at se til med en trup af rebeller samt en frygtelig økonomi, og da oprykningen ikke blev en kendsgerning var det udadtil som om, at det var hans sidste håb, som fejlede.

De spåede mesterskabsfavoritt er fra Middlesbrough må dermed særdeles skuffende snuppe endnu en sæson i den næstbedste række, mens Watford, Bolton samt Sheffield United får fornøjelsen af at komme op i det fornemme selskab.

Årets hædersuddelinger i Championship

Mens holdet som helhed var noget slukørede efter en lang sæson, var der enkelte spillere på Boros hold, som kunne glæde sig over personlig succes.

Ikke mindst den nigerianske angriber Yakubu, som blev rækkens topscorer med 24 mål, hvilket var et mere end Tomás Pekhart på andenpladsen.

Samme Yakubu var at finde på årets hold i selskab med bl.a. den helt store overraskelse i Boro i denne sæson, Ibrahim Afellay, der fra sin venstre fløj serverede adskillige assists til angriberne. På bænken var også Boros forsvarsspiller Ledley King at finde.

I kategorien årets mål var der ren dominans fra Boros side. Sejren gik til Owen Hargreaves, som den 26. december kanonerede bolden ind bag en sagesløs Bolton-keeper med en pletfri helflugter i 3-0-sejren over Bolton, der som bekendt havde succes i at sikre oprykning til Premier League.
Også andenpladsen gik til en Boro-spiller, nemlig Pedro Leon. Målet blev sat ind i en kamp to måneder før holdkammeratens lyn, og i modsætning til denne scoring var denne prægtige kasse ikke sat ind ved en helflugter, men ved et helt almindeligt skud, som dog blev ramt bedre end de fleste. Fra 30 meter sendte han en skruet bold af sted, som fløj direkte op i det ene målhjørne.