Engelsk eventyr

 

[Cawersk]

For satan da!
Det er en klasse blog det her united. Klart en af de bedste herinde og så skriver du jo kanon godt, det helt utroligt. Selvom du skriver så lange updates, så bliver de aldrig kedelige at læse. Du formår virkelige at fange en

Dog er det mest spændende når du skriver ud fra din egen synsvinkel, men det er dog dejligt med den afveksling du kommer med.

Keep on

[United-styrer]

Så er 2012 slut. Den første dag i et nyt år, som sædvanligvis bruges på at sove dagen væk, lakker også mod enden. Denne er dog spenderet noget anderledes, end jeg tidligere har gjort i mit liv. Der var nemlig kamp i dag, men mere om den senere.

For her hvor 2012 netop er overstået, kan jeg ikke undgå at sidde og se tilbage på den tid, hvor året begyndte. Dengang for et år siden fungerede mit privatliv ganske som i dag, om end jeg selv var i et generelt højere humør. Dette skyldtes den sportslige succes, som jeg på daværende tidspunkt havde med min hold, Queens Park Rangers. Vi lå i den næstbedste række, og efter min overtagelse af det varme sæde var holdet gået fra en sidsteplads til en topplacering takket være adskillige sejre i stimer. Dette blev kun bedre, da vi i foråret opnåede den kæmpetriumf at rykke op, på trods af at det langt fra var den skæbne, som vi var blevet spået af medierne. En unik præstation – både for klubben og for undertegnede.

Og hvor står vi så i dag? Jo, vi må konstatere, at klubben langt fra har været stærk nok til at adaptere sig til det højere tempo og niveau i Premier League. Vi startede katastrofalt, og har desværre fortsat på eksakt samme facon. Jeg er noget overrasket over, at vi i så høj grad er blevet løbet over ende.

Sidst, I hørte fra mig, var ved kampen mod United – årets oplevelse for mig. Vi tabte 1-3, men gik ned med æren i behold. Siden da har vi spillet otte kampe – alle i ligaen – og ære har der ikke været meget af i dem.

Det hele startede rosenrødt, da vi tog imod Everton. I en uskøn, men meget intens kamp vandt vi 2-1, men så startede problemerne ellers også.

For i de næste syv kampe lykkedes det os blot at hente tre point. Vi startede ganske vist også med et par svære kampe mod Chelsea og Arsenal, hvor vi først kæmpede flot på Stamford Bridge og tabte 2-3, mens vi hjemme mod Arsenal kæmpede os til et ufortjent point.

Et point blev det ligeledes til i den næste bundgyser, hvor vi gæstede Sheffield United. Det hele endte 3-3 i en ganske velspillet og yderst tæt kamp, så humøret var fortsat nogenlunde højt efter denne kamp.

Så stoppede idyllen ellers brat, for i de sidste fire kampe har vi hentet et point, ikke produceret en eneste scoring og indkasseret to 3-0-nederlag – heraf et i dag, hjemme mod Reading. Det betyder, at vi nu statistisk set har ligaens dårligste forsvar, og vi er placeret solidt i bunden, for vi ligger allersidst.

Det har været et mareridt, og fuldstændig taget pusten ud af mig. Derfor går jeg konstant over overvejer, hvorvidt jeg stadig ønsker at være her i Q.P.R. Medierne er på nakken af os, og selvom fans og bestyrelse fortsat står bag mig, så går resultaterne ud over min stolthed som træner, og jeg føler en vis skyldfølelse over, at jeg ikke har været i stand til at skabe den mindste forbedring, selvom jeg føler, at jeg har prøvet, hvad prøves kan.

Først og fremmest har vi nu et transfervindue af en måneds varighed, hvor vi har pistolen for panden og er tvunget til at forstærke os drastisk, for det her er slet ikke godt nok. Derudover frustrerer det mig, at klubben til trods for min oprykning ikke forlænger min korte kontrakt og derfor ikke giver mig ret meget at sige, når det kommer til klubbens beslutninger. Ydermere ser flere spillere ud til at ville forlade den synkende skude. Ak, fremtidsplanerne må tages, når sæsonen lakker mod enden, for jeg forventer at blive, indtil denne ender.

Intet ligger dog fast endnu, og jeg må indrømme, at det lige for tiden ikke er sjovt at være træner for Queens Park Rangers…

[United-styrer]

Nå, jeg kan se, at to har stemt, at jeg skal forsøge at finde en ny klub. I må meget gerne uddybe her i bloggen. Skal jeg sige op og søge nye jobs (jeg har Danmark, England og Tyskland valgt), skal jeg blive sæsonen ud og så sige op, eller skal jeg fortsætte i Q.P.R og holde øjnene åbne?

[United-styrer]

Queens Park Rangers-chef smider håndklædet i ringen

Efter vedvarende skuffelser på banen valgte Queens Park Rangers’ danske cheftræner i dag at sige sit job op. Q.P.R. har siden oprykningen fra Coca-Cola Championship blot triumferet fire gange – senest på hjemmebane mod Manchester City – og da sæsonens mulige redning, FA Cuppen, slog fejl med et hjemmebanenederlag på 1-2 til undertippede Brighton, blev det nok for den danske manager, som valgte at stoppe, mens legen var god. Danskeren havde følgende kommentar:

”Jeg mente, at det var tid til at sige tak for denne gang. Min første sæson her på Loftus var forrygende, og såvel klubben som jeg selv var højt flyvende. Men når man flyver højt, er der også dybt at falde, og vi må sige, at det har været et fandens langt fald, vi har gennemgået i denne sæson, og det er ikke engang overstået. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men det har ikke givet synderlige forbedringer, og derfor mener jeg heller ikke, at jeg kan betragte mig selv som manden, der kan redde Q.P.R. fra nedrykning. Det er af den årsag, at jeg har sagt min stilling op, da jeg mener, at det er den bedste løsning for både Q.P.R. og mig.”

Der blev herefter gravet lidt dybere, eftersom der i den seneste tid har floreret rygter om uenigheder mellem Q.P.R.-bossen og klubbens bestyrelse. Til dette svarede han som følger:

”Jeg er sikker på, at bestyrelsen rent sportsligt har været tilfreds. Det var jo immervæk noget af en overraskelse, at vi overhovedet fik oprykningen til Premier League, hvilket – navnlig økonomisk – har været med til at løfte klubbens niveau. Desværre føler jeg ikke, at klubben efter den triumf helt gav mig den indflydelse, som min præstation fortjente. Jeg blev i første omgang ansat på en løbende sæson pga. mine begrænsede tidligere meritter, men efter oprykningen føler jeg, at jeg havde gjort mig fortjent til en permanent kontrakt. Den fik jeg ikke, og netop den løbende kontrakt blev ofte brugt som begrundelse for, at jeg ikke havde mere at skulle have sagt. Hvorom alting er, så har jeg dog været glad for min tid i Queens Park Rangers alt i alt, og jeg fortryder bestemt ikke, at jeg takkede ja til dette job. Nu skal det blive godt med lidt ferie, men der er ingen tvivl om, at jeg brænder for mit job, og derfor vil jeg hurtigst muligt forsøge at komme tilbage i styringen af et hold, hvis det rigtige tilbud dukker op.”

Da han blev adspurgt, om han kunne forestille sig endnu engang at forsøge sig med et mindre hold fra en lavere division, sagde han:

”Nu må vi se. Intet er sikkert, men der er da ingen tvivl om, at ambitionerne er til de største rækker. Spørgsmålet er så, hvorvidt de største rækker er til mig eller ej, og det kan kun tiden vise.”

Klubbens italienske bestyrelsesformand, Gianni Paladini, havde følgende kommentar til trænerens afgang:

”Jeg er meget ked af hans beslutning. Selvom resultaterne i år ikke har været prangende, så vil vi aldrig glemme vores danske træner for hans præstation i sidste sæson, som var langt over forventning. Nu må vi hurtigt finde en ny manager og håbe, at vi kan få vendt den dårlige situation til noget godt. Jeg havde dog foretrukket at være denne opsigelse foruden.”

Paladini ønskede ikke at kommentere på de påståede uenigheder mellem træneren og ham og ej heller på danskerens udtalelser på dette punkt.

Favoritten til at overtage det tomme sæde i Queens Park Rangers menes at være Gary Waddock, som i sin periode som aktiv fodboldspiller nåede at spille i adskillige sæsoner hos netop Q.P.R.

[United-styrer]

"Husk jakkesættet!"

Årh ja, mit jakkesæt. Det føles som en evighed, siden jeg sidst havde brug for det, og der er da trods alt også snart gået et år, siden jeg sagde min stilling hos Queens Park Rangers op og bar det ved pressemødet. Det ligner sig selv, men jeg må erkende, at det strammer en smule mere, end det gjorde til det pressemøde. Jeg har ikke fået rørt mig helt så meget, som jeg gjorde, da jeg trænede holdet. Man får alligevel løbet nogle meter til sådan et træningspas, og det kan mærkes – såvel på formen som på badevægten.

Ganske vist har jeg ikke motioneret meget, men en ting, jeg til gengæld har gjort, er at nyde min ferie. Hold da op, hvor har det været rart med en god periode væk fra al den opmærksomhed, som det medfører at være træner for en professionel fodboldklub – navnlig i England. Jeg har haft en hulens masse tid til at arbejde i haven og alle mulige andre ting, som vi før havde folk til. Det er dog nok slut nu. Jeg har også fået en søn for ikke ret længe siden. To måneder er han, og det har derfor passet perfekt, at jeg i de to måneder har været hjemmegående, for så kunne min kone fortsat passe sit arbejde. Det er dog nok også slut nu.

Jeg har fået en del tilbud, mens jeg har været arbejdsløs. Først var Burghausen på banen med et ganske lukrativt tilbud, når man tager klubbens størrelse i betragtning. Ikke desto mindre mente jeg ikke, at jeg var klar til at overtage styringen af en bundklub fra næstbedste række igen. Af samme årsag takkede jeg nej til Birkerød. Min kone havde ellers gerne set, at jeg havde accepteret dette tilbud, da hun mente, at det ville være godt for familien at flytte hjem til Danmark og komme lidt væk fra rampelyset med den lille ny. Mine ambitioner er imidlertidig større end dette. At tage til Birkerød ville være som at starte min karriere forfra, eftersom det jo netop var i 2. division Øst, at det hele begyndte. Efter adskillige diskussioner lykkedes det mig også endelig at overbevise min kone om dette. Kort efter kom Sheffield United på banen med et tilbud. Et godt et, bevares, men de var netop rykket ned sammen med Queens Park Rangers, som desværre ikke klarede strabadserne, og jeg mente ikke, at der var mere fremtid (eller nutid for den sags skyld) i den trup, som Sheff Utd rådede over.

For en uge siden blev jeg så nok engang ringet op af min agent. Han havde et nyt tilbud, som mindede en del om det tidligere. Det var denne gang Middlesbrough, som havde henvendt sig. Præcis som Q.P.R. Og Sheff Utd, så var Boro netop rykket ned til Championship. At Boro i mange år har været fast inventar i Premier League var hovedårsagen til, at jeg valgte at sige ja til et møde på klubbens træningsanlæg to dage derefter.

Her blev jeg – uden jakkesæt – taget godt imod af klubbens bestyrelsesformand, Steve Gibson. Han var ifølge ham selv imponeret af min præstation i Q.P.R, som han påstod, at de havde fulgt nøje. Før turen gik til forhandlingsbordet, viste han mig klubbens faciliteter. Det ganske flotte Riverside Stadium med en kapacitet på næsten det dobbelte af, hvad jeg var vant til på Loftus. Træningsfaciliteter ne virkede fornuftige, selvom den store mængde af paparazzifotografer fra engelske tabloider medførte, at det var begrænset, hvor meget jeg kunne se, da hr. Gibson ikke ønskede, at vores kontakt blev offentliggjort.

Efter dette hektiske besøg gik turen til kontoret, hvor tre af klubbens største profiler sad og ventede. Jeg hilste på dem, hvorefter vi havde en samtale på godt tyve minutter om deres betragtning af truppen. De mente, at truppen var for stærk til Championship og helt klart hørte hjemme i den bedste række, og mit indtryk fra kampene mod dem var også, at deres trup var bedre end vores (Q.P.R.). Da vi havde fået gennemgået hele truppen, bad Gibson spillerne om at forlade lokalet, for nu skulle de tørre tal på bordet. Spillerne adlød, og jeg fik et stykke papir smidt foran mig. Jeg læste intenst, mens Gibson gennemgik hver enkelt detalje. Lønnen vil jeg ikke gå i nærmere detaljer om, men jeg kunne fastslå, at jeg ikke ville mangle penge, hvis jeg accepterede. Et transferbudget på 50 mio. ville give mig muligheden for at købe ind på de pladser, hvor jeg eventuelt ville mene, at der var brug for forstærkninger. Desuden fik jeg et lønbudget på 3,5 mio. at lege med.

Gibson forlod lokalet og lod min agent og mig diskutere tilbuddet. Der var ikke den store uenighed;  vi mente begge, at dette var et godt tilbud. Jeg nød ferien, men savnede samtidig jobbet, og her var der en klub, hvis potentiale utvivlsomt var større end Q.P.R. - navnlig med mit eget personlige præg. Derudover mente vi, at hvis jeg takkede nej til dette tilbud, så ville det næste formentlig først komme midt i en sæson, hvor jeg derfor ikke ville have de store chancer for at sætte mit eget præg på truppen. Det har jeg derimod nu, hvor transfervinduet netop er startet. Vi kaldte hurtigt Gibson ind igen, og jeg fik sat mine kragetæer på papiret, som bandt mig til Middelsbrough for de næste tre år. Det var en god følelse at være træner igen. Missionen er oprykning og etablering i Premier League. Jeg vil mene, at chancerne for dette er større, end de var i Q.P.R.

Nå, det var lidt af et sidespring. Turen går netop nu til pressemøde på klubbens faciliteter, hvor min ansættelse skal offentliggøres. Hvis det bliver lige så hektisk, som da jeg blev ansat hos Q.P.R., så kan jeg se frem til en hård dag. Det gør det forhåbentlig heller ikke, da jeg ikke i så høj grad er et ubeskrevet blad, som jeg var for halvandet år siden.

Det er tid til at komme af sted nu, så jeg vil se at få de sidste detaljer på plads, før jeg kører. Forhåbentlig går det nogenlunde. At jeg er lidt nervøs, kan jeg dog ikke snyde mig fra.

[Zone 43]

Spænende skifte til M'boro. Forhåbenligt vil det ende bedre end i QPR

[N17]

Glæder mig til at følge dig i Boro, selvom det er noget af en smøre hver gang.. hehe! Men flot skrevet

[United-styrer]

Glæder mig til at følge dig i Boro, selvom det er noget af en smøre hver gang.. hehe! Men flot skrevet

Jo tak, og ja, problemet med denne blog er sikkert, at der er for meget tekst. Det er formentlig grunden til, at den ikke bliver læst så meget som mange andre blogs.

Forslag til, hvordan jeg kan skrive, for at gøre den mere læservenlig, er velkomne

[N17]

Du må sku ikke ændre den for søren! Det er da fedt at læse. En af de eneste blogs jeg gider læse med meget tekst

[United-styrer]

Du må sku ikke ændre den for søren! Det er da fedt at læse. En af de eneste blogs jeg gider læse med meget tekst

Jamen, det lyder da godt Problemet er bare, at jo mere man skriver, desto mere har man en tendens til at køre sur i det, når det er så småt med kommentarerne. Men jeg vil da forsøge at fortsætte i samme stil. Det kan også være, at de dårlige resultater i Q.P.R. var grunden til min manglende motivation. Forhåbentlig bliver det bedre nu :-)

[Zone 43]

Forslag til, hvordan jeg kan skrive, for at gøre den mere læservenlig, er velkomne

Jeg må erklære mig enig med JS, men skulle du endelig ændre i den, så skal der måske skæres en tand ned på teksten og måske et screen med af og til

[United-styrer]

Jeg må erklære mig enig med JS, men skulle du endelig ændre i den, så skal der måske skæres en tand ned på teksten og måske et screen med af og til

Screenshots kommer aldrig i mine blogs. I hvert fald ikke som andet end skjulte links (eksempel). Det ødelægger i mine øjne det realistiske billede i bloggen :-)

[United-styrer]

”Og her er han så, vores nye manager…”

Jeg trådte forsigtigt ind i lokalet efter Lambs præsentation. Her blev jeg mødt af evindelige blitzer fra pressefotografernes kameraer, og jeg havde svært ved overhovedet at se stolen ved siden af Lamb, som jeg skulle sidde i. Det lykkedes dog, og i det øjeblik, jeg satte mig ned, blev der straks slækket lidt på fotograferingen.

”Først og fremmest tror jeg, at vores nye træner vil fortælle lidt om hans ambitioner og mål for holdet.”

Som sagt, så gjort, og jeg begyndte at forklare, hvordan jeg mente, at dette hold absolut var stærkt nok til at sikre sig oprykning allerede i min første sæson i klubben, hvorefter målet var at undgå nedrykning og derefter stabilisere sig som det sikre midterhold, Middlesbrough var omkring årtusindskiftet. Som jeg fortalte, så havde jeg mødt nogle af profilerne fra såvel staben som truppen, og det virkede til at være et ambitiøst og kvalificeret hold, der var omkring hele truppen, hvilket kun gjorde det endnu nemmere for mig som træner.

”Skal der handles forud for sæsonen”, spurgte en journalist. Én, jeg kendte fra tidligere. Han interviewede mig efter oprykningen til Premier League med Q.P.R. På dette pressemøde fremstod han dog som en langt mere sikker og rutineret journalist, end han gjorde dengang.

”Det kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt. Det er klart, at jeg har et par spillere, som jeg længe har jagtet, uanset klubben, og derfor kan det ikke udelukkes, at der vil blive købt en enkelt spiller eller to. Umiddelbart er jeg dog godt tilfreds med såvel kvaliteten som bredden af den nuværende trup, så vi vil ikke gå ud og spendere rigtig mange millioner på et utal af spillere.”, svarede jeg.

Den unge journalist forsøgte sig igen: ”Hvad er det, der gør Middlesbrough mere attraktivt for dig end Queens Park Rangers?”

Denne gang fik han sat gang i mine tanker, for jeg måtte jo erkende, at Boros og Q.P.R.’s status mindede meget om hinanden. To hold, der netop var rykket ned fra Premier League og kunne påbegynde marchen i Championship som favoritter til at kæmpe med om oprykning. Jeg svarede blot: ”Jeg har mine egne grunde til at tage dette job; mere kan jeg ikke sige.”

Flere spørgsmål fulgte, men efter godt tyve minutter bad Keith Lamb journalisterne om at indstille spørgsmålene, hvorefter han gav tegn til, at jeg kunne forlade lokalet.



Dette blev desværre ikke enden på min arbejdsdag denne varme julisommerdag. Efter pressemødet gik turen direkte til et møde med klubbens tre mest markante trænere, assistenttræneren Malcolm Crosby, en af førsteholdstrænerne Steve Round samt chefen for ungdomsholdet, Dave Parnaby. Vi fik en god snak omkring truppen, så jeg ligesom fik et generelt billede på det hele. Jeg havde set det meste af holdet i aktion, men der var alligevel ingen tvivl om, at disse træneres kendskab til holdet var langt større end mit.

Malcolm Crosby foreslog følgende startopstilling i en 4-4-2-opstilling:
Målmand: Danske Jakob Kjær. En 22-årig, yderst talentfuld målmand.
Højreback: Den tidligere Chelsea-spiller Glen Johnson, der nu er 28 år.
Venstreback: Mark Wilson. 29-årig skotte, som kan spille både højre- og venstreback. Han fik desværre ikke meget spilletid under den tidligere manager, hvorfor han er på salgslisten efter eget ønske. Det håber jeg dog, at vi kan lave om på, for han lyder som en dygtig spiller. Hvis dette viser sig at være umuligt, så har klubben også en god ung spiller kaldet Paul Kirkwood.
Midterforsvar: Chris Riggot har været loyal over for klubben i mange år, og han er en dygtig, rutineret forsvarsspiller. 32 år er han efterhånden blevet. Crosbys anden anbefaling var Heiko Westermann, en 29-årig tysk forsvarsspiller. Jeg er enig mht. Riggot, men ved siden af ham har jeg et godt øje til den tidligere landsholdsspiller Ledley King.
Højrefløj: Pedro Leon er en spansk spiller, som i sine unge dage var på ungdomslandsholdet. I dag er han 26 og stadig en dygtig fløj med flere gode kvaliteter. Et godt bud.
Venstrefløj: Tranquillo Barnetta var spået en stor fremtid i sine unge dage, da han var Schweiz’ store håb. Han har imidlertidig ikke helt fået det ud af sit talent, som han kunne, men han er stadig en god spiller for vores klub. Desværre ønsker han en ny udfordring, og alternativet er den marokkansk fødte hollænder Ibrahim Afellay.

Central midtbane: Den tidligere Bayern München-spiller Owen Hargreaves er vores stærkeste mand i det centrale rum. Ved siden af ham foreslår Crosby den 26-årige, pasningsstærke schweizer Pirmin Schwegler. Dette er imidlertidig en af de positioner, hvor vi lader til at være bedst besat.
Angreb: Yakubu er stjernen i angrebet. En spiller, som jeg kender godt fra min tid som nigeriansk landstræner, hvor han var en vigtig del af holdet. I dag er han 30 år og ikke en del af landsholdet for tiden. Til gengæld er han stadig en yderst kapabel angriber. Hans makker bør ifølge Crosby være den fire år yngre englænder Cameron Jerome. En anden god mulighed kunne være den svenske landsholdsspiller Markus Rosenberg.

Trænerne kunne desuden berette, at der er en smule uenigheder i truppen. Den omtalte Mark Wilson er efter sigende ikke vanvittig populær hos andre end Cameron Jerome, der pga. hans gode forhold til Wilson heller ikke er vellidt overalt. Navnlig Pedro Leon er ikke vild med de to. Det er klart, at vi er nødt til at forsøge at tage hånd om sådanne problemer, hvad enten det bliver gennem salg eller en konfliktløsning. Nu må jeg først se, hvor alvorligt det står til.

Et godt og givende møde blev overstået, og jeg kunne vende snuden hjemad efter en stressende dag, hvor jeg for alvor igen mærkede følelsen af at være manager.



Den første træning

Dagen efter det hårde pressemøde var det blevet tid til det, jeg havde ventet på i lang tid: Min første træning med klubben.

Meget af det, Crosby havde fortalt mig, blev bekræftet. Jeg besluttede mig for at følge hans råd om en 4-4-2-opstilling, om end valget af spillere afveg en smule. Det hold, jeg umiddelbart fik det bedste indtryk af, var som følger:

Jacob Kjær – Glen Johnson, Chris Riggot, Ledley King, Paul Kirkwood – Pedro Leon, Owen Hargreaves, Pirmin Schwegler, Ibrahim Afellay – Markus Rosenberg, Yakubu.

En trup, der absolut så ud til at kunne kæmpe med om oprykning og en trup, som på papiret absolut er bedre end det hold, jeg rådede over hos Q.P.R. Jeg havde sammensat træningen på forhånd, og hele passet gik præcist efter planen. Min optimisme steg gevaldigt med denne træning, hvor jeg fik et overraskende stærkt hold at se.

Til gengæld fik jeg en ærgerlig besked fra Glen Johnson, som allerede her ved første træning fortalte mig, at han ønsker at flytte til en større klub. Derfor tog jeg et møde med ham efter træningen, hvor vi diskuterede hans fremtid. Vi blev enige om, at han lige skulle give det lidt tid med mig ved roret for at se, om ikke klubben kunne nå det niveau, han ønskede. En beslutning, jeg var meget glad for, for jeg ser Glen Johnson som en utrolig vigtig del af holdet qua hans rutine.

En anderledes positiv melding kom fra Mark Wilson, som fortalte, at han var klar til at give Boro en ny chance med mig ved roret for at se, om situationen ændrede sig. Derfor blev han fjernet fra transferlisten. Cameron Jerome røg til gengæld på transferlisten. Han ønsker at flytte til en større klub, og vi har gode erstatningsmulighed er. Rent faktisk er han jo ikke engang i min foretrukne startellever, og han er en spiller, som vi muligvis kan tjene gode penge på.



Debut

Den 16. juli, seks dage efter min ansættelse, var det tid til min første kamp som træner for Boro. Vi skulle til Frankrig og møde et hold kaldet Albi. Det var ikke et hold, jeg kendte ret meget til, men det var en spændende oplevelse at komme til Frankrig (vi rejste dagen forinden), om end byen ikke var noget at råbe hurra for.

Den startopstilling, jeg havde planlagt ved min første træning, var ændret på en plads til denne kamp. Ledley King havde nemlig fået en mindre skade, hvorfor han blev afløst af Heiko Westermann.

Albi viste sig meget hurtigt at være et hold, som jeg tror, at selv mit gamle Brønshøj-hold ville kunne have slået. Vi præsterede afslutning på afslutning, og spillet flød fantastisk. Ikke desto mindre formåede Albis målmand på forunderlig vis at redde alverdens kæmpechancer, og først i første halvlegs overtid, på vores attende afslutning, lykkedes det Rosenberg at passere Garnier, som han hed, og gøre det til 1-0. Ikke et overbevisende resultat af første halvleg, men med 18 afslutninger mod ingen lød historien lidt anderledes.

Otte nye spillere var på banen til anden halvlegs begyndelse, og de havde blot brug for et halvt minut, før en af dem, Jonathan Franks, kunne gøre det til 2-0 på en frisparksscoring. Derefter blev der kørt ret let på det, men dybt inde i overtiden kunne Cameron Jerome gøre det til 3-0 og lukke kampen med afslutning nummer 26. Albi derimod, de havde ingen.

Dermed fik jeg overstået min første kamp som Boro-træner med stor succes. Spillet var absolut tilfredsstillende, og selvom sejrens margin burde have været større, så var jeg en glad mand, da jeg faldt i søvn i bussen på vej hjem til det hotel, hvor vi opholder os under denne træningstur til Frankrig.

[Zone 43]

Stærkt hold at have alligevel

[arsenalistic]

Stærkt hold at have alligevel

en oprykning burde ligge til højrebenet

Men superblog, lækkert med så meget realisme U-S