Engelsk eventyr

 

[b0nb0n]

Fedt  fedt... du srkiver godt, og jeg kan lide at følge med i denne blog.....

[United-styrer]

Stærkt hold at have alligevel

en oprykning burde ligge til højrebenet

Men superblog, lækkert med så meget realisme U-S 

Ja, holdet er klart stærkere end det, jeg havde i Q.P.R. Derfor vil det også være skuffende, hvis jeg ikke ender i top to, som giver direkte oprykning. Derefter burde holdet også være gode nok til at overleve, hvis jeg får købt et par forstærkninger.

Og tak for rosen til arsenalistic; det gør det sjovere at skrive bloggen

Fedt  fedt... du srkiver godt, og jeg kan lide at følge med i denne blog.....

Og mange tak til dig også. Dejligt at se, at nogen læser med.

[United-styrer]

Hjemme igen

Mens vi imellem kampene nød godt af vores hotels forrygende faciliteter, forløb de sidste tre kampe af vores træningstur til Frankrig med stor succes på banen.

Som tidligere nævnt påbegyndte vi kampene mod Albi, hvis kvaliteter unægtelig var svære at finde. To dage senere blev det Racing 92’s tur til at få ørerne i maskinen, og heller ikke de havde ret meget at svare igen med. Således førte vi med imponerende 9-0 ved pausen. I anden halvleg var det meste af holdet dog skiftet ud, og de, der var kommet ind, tog forholdsvis let på det. Derfor kunne de stolte franskmænd (som nok var knap så stolte på dette tidspunkt) pynte på nederlaget, så dette lød på cifrene 2-9.

Lorient hed vores næste modstander, og da Afellay efter mindre end ti minutters spil gjorde det til 1-0, lignede det endnu en walkover. Ikke desto mindre fik Lorient udlignet efter en halv time, men i anden halvleg sikrede vi en fortjent sejr med en tidlig og en sen scoring. I overtiden fik franskmændene reduceret, så sejren blev på de lidet imponerende cifre 3-2. Spillet var til gengæld særdeles fremragende.

Turen blev sluttet af med en noget sværere kamp end de foregående. Vi spillede mod Toulouse, der hører til i Frankrigs bedste række. Det lod dog ikke til at genere os synderligt, for vi hev en imponerende 6-2-sejr i land. Spilmæssigt var vi ikke helt så overlegne som tidligere, men man kunne alligevel ikke holde sig fra at blive imponeret over så fantastisk en sejr. Der var desværre også en bagside af denne kamp. Pedro Leon beskadigede hans håndled, og han er ikke med i ligapremieren mod Carlisle.

Turen til Frankrig var dog ikke udelukkende for at få holdet klar til sæsonen. Det var i lige så høj grad planlagt som teambuilding, for som nævnt er der visse kontroverser i truppen. Derfor benyttede vi de to dage efter kampen mod Toulouse til at besøge flere forskellige franske seværdigheder, mens holdet fik lov at slå sig løs, som det passede dem, og slappe af, indtil flyets afgang, da vi skulle hjem.

Og det er vi så nu. Hjemme i England i min fornemme villa. Tænk, at jeg nogensinde skulle få råd til sådan et hus. Konklusionen på Frankrig-turen må være, at det var en sportslig succes ud over alle grænser. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet så imponerende spil og resultater. Hvorvidt den sociale del lykkedes, det må tiden vise. Mig bekendt mærkede vi i hvert fald ikke problemer under turen, så man har da lov at håbe, at situationen er blevet bedre.

Første kamp i Championship

En uge er gået siden ankomsten til England. En uge, der har stået i træningens tegn. Vi skulle forberede os til den officielle sæsonpremiere, hvor vi mødte nedrykningstippede Carlisle i deres hule. Det skete i dag, og vi var på forhånd storfavoritter.

Vi manglede dog som nævnt Pedro Leon. Til gengæld kunne vi glæde os over, at Ledley King var tilbage og erstattede den i øvrigt skadede Heiko Westermann. Pedros afløser blev den utilfredse Barnetta. Alt i alt var det en tilfredsstillende startopstilling, mens bænken så noget tyndt besat ud.

Vi startede fremragende og sad på hele spillet, men netop som det lå til et føringsmål, var vi uheldige i eget straffesparksfelt. Chris Riggot vendte foden forkert, da han satte den på et indlæg fra højre, og bolden fløj ind i eget net, hvor Kjær var chanceløs. Dette blev desværre startskuddet til bedre fodbold fra vores modstanderes side, om end vi fortsat var det bedste hold på banen. Trods fem særdeles store chancer, måtte vi skuffende se os selv være bagud med 1-0 ved pausen.

I anden halvleg var vi tamt spillende. Vi formåede ikke at tilspille os tilnærmelsesvis nok afslutninger, og i stedet kunne Carlisle udbygge føringen og sikre sejren med et kvarter igen, og katastrofen blev total, da vi i overtiden kunne se nederlagets størrelse nå tre mål. Kjær reddede et skud, men den løse bold røg direkte ind i ryggen på Chris Riggot, og bolden trillede lige så stille ind i vores net til Riggots andet selvmål i kampen. En mareridtsdebut, hvor vi dog som minimum havde fortjent uafgjort. Det kan vi dog ikke bruge til det store, for det er dyrebare point i oprykningskampen, som vi smider allerede her.

[United-styrer]

Jeg regner med igen at gå over til at fortælle over en lidt længere periode og have mindre fokus på kampene og mere historie efter denne opstart, hvor jeg har kørt kamp-for-kamp-konceptet :-)

[Zone 43]

Fed tur til Frankrig, knap så fedt i ligaen

Så står den vel på revanche i næste kamp mod dem?

[arsenalistic]

Fandme et ærgerligt nederlag, hader de kampe hvor man bare lægger ud som lyn og torden, og bang så er der scoret i den anden ende. 

Men op på hesten U-S og giv de 1.divisions aber bank 

[United-styrer]

Fandme et ærgerligt nederlag, hader de kampe hvor man bare lægger ud som lyn og torden, og bang så er der scoret i den anden ende. 

Men op på hesten U-S og giv de 1.divisions aber bank 

Jeps, de er ikke så fede. Tror nu nok, at holdet er stærkt nok. Umiddelbart frygter jeg heller ikke min taktik. Jeg håber, at det var et engangstilfælde :-)

[United-styrer]

17. oktober 2013

I anledning af Middlesbrough-trænerens 37-års fødselsdag forleden kan vi bringe følgende klumme af den gamle Middlesbrough-legende James Platt (også kendt som Jim Platt), som har reflekteret over den danske Boro-træners start hos den traditionsrige engelske klub, hans popularitet hos fansene samt bestyrelsen, spillet på banen og chancerne for, at Boro igen i næste sæson er at se i Premier League. Vi gør opmærksom på, at klummens ord er en beskrivelse af Platts holdninger, og at disse ikke nødvendigvis afspejler redaktionens.

Dansk succes med forbehold
Af James Archibald Platt

Det var for langt de fleste en forholdsvis stor overraskelse, da Middlesbrough i sommers præsenterede træneren, der skulle erstatte den mangeårige chef Gareth Southgate, der havde valgt at forlade sin stilling efter mission overlevelse ikke lykkedes i sæsonen før. I første omgang var der mange trænere inde omkring, om end danskeren ikke var nævnt. Fælles for dem alle var nemlig, at de var briter og havde mange års erfaring inden for gamet. Da der blot tre dage efter Gareths opsigelse blev indkaldt til pressemøde, var det forventet, at klubben havde valgt at hyre en fra egne rækker pga. den hurtige aftale. De mange fremmødte journalister og fans blev imidlertidigt overraskede, for det var hverken en fra egne rækker eller en brite, som blev præsenteret. Det blev til gengæld en ung dansker, som i kun to år havde trænet i et betydningsfuldt job, nemlig hos Q.P.R. Hans meritter derfra gjorde ikke desto mindre, at selvom de var overraskede, så var de slet ikke i chok. Den unge træner havde på Loftus bevist, at han var en dygtig træner, og hans berettigelse for en ansættelse hos Boro var så absolut til at få øje på. Der er nu gået et kvartal, siden han tiltrådte på posten, og her vil jeg forsøge at komme med mine observeringer af hans præstationer.

Fantastisk start… bare ikke i Championship

Der gik ikke lang tid efter ansættelsen, før danskerens tropper for første gang skulle vise, hvad de havde fået ud af det kortvarige samarbejde. Det skete med en træningstur til Frankig, hvor holdet skulle op imod noget af det værste, Frankrig har at byde på – i hvert fald de første to af dem. Det så i disse fire kampe ud til, at danskeren allerede på dette tidspunkt havde ramt de helt perfekte tangenter, som fik musikken til at være den mest vidunderlige, man havde hørt i lang tid. Med fire sejre, en målscore på overvældende 21-6 og en – navnlig angrebsmæssigt – yderst fornem omgang fodbold kunne holdet fra Riverside drage hjem til Nordøstengland med oprejst pande efter at have efterladt et eftertrykkeligt indtryk, som specielt Racing 92 og Toulouse sent vil glemme.

Hjemme i England var historien dog ikke nær så sukkersød. Problemer i truppen med især den utilpassede angriber Cameron Jerome gav visse uroligheder i truppen. Træneren ville af med ham, men bestyrelsen satte en stopper for det, da de mente, at en spiller med Camerons kvaliteter (og bevares, han er en god spiller) ikke skulle forsvinde for et alt for lavt beløb. Det har så resulteret i, at Cameron nu er at finde på reserveholdet, fortsat utilfreds og fortsat ude af trænerens planer, men ingen klubber ønsker tilsyneladende at hoste op med de små £5 mio., som bestyrelsen efter sigende kræver for den 27-åriges tjenester.

Om det var disse problemer, der lå til grund for den brogede start i ligaen, ved jeg ikke, men faktum er i hvert fald, at denne ikke var helt, som man kunne have håbet på. Og her taler jeg ikke blot om debuten, der jo blev til et uheldigt udebanenederlag mod Carlisle, men derimod om de første fem kampe, hvor det skuffende kun blev til sølle syv point qua det omtalte nederlag til, en hjemmesejr mod Millwall på 1-0, et 2-0-nederlag i Bolton, hvor holdet, der er tippet til at være Boros største udfordrer til førstepladsen, holder til. Herefter fulgte først en overbevisende 3-1-sejr over Preston hjemme på Riverside Stadium, og de fem første officielle kampe så sin ende med udekampen mod Leeds United, hvor et uheldigt og en kende uskarpt Boro-hold måtte se to point flyve lige så stille væk i horisonten til trods for stort spilovertag; 1-1 endte affæren. Dermed fik danskeren ikke den mest idylliske start, han kunne have tænkt sig til, men det skulle blive bedre…

Bedre takter

Efter den lidt skuffende start er det nemlig i de sidste ni kampe blevet til et enkelt nederlag, to uafgjorte kampe samt hele seks sejre, hvilket er en ganske hæderlig præstation. Det begyndte med et uoverbevisende visit hos Plymouth, som dog førte tre point med sig i form af en sejr med de misvisende cifre 4-1. Noget mere overbevisende var det, da klubben i den næsten kamp leverede en sikker 2-0-sejr over Sunderland på Riverside på to scoringer af det unge stjerneskud Luke Leonard.

Den 14. september 2013 var den hidtil største dag for den danske Boro-træner. Det var i hvert fald, hvad han fortalte mig, da vi havde en kort snak forleden. Her mødte Boro nemlig hans gamle klub, Q.P.R., og det udviklede sig til en intens og uhyggelig tæt gyser mellem to af ligaens bedste hold, som begge er rykket retur efter et Premier League-ophold. Boro vandt kampen, 2-1, og danskerens dag blev ikke værre af, at Q.P.R.-tilhængerne tydeligt gjorde udtryk for deres utilfredshed over, at ledelsen ikke gjorde mere for at holde på ham.

Ipswich formåede i næste kamp at holde et så solidt defensivt fort, at Boro ikke kunne få tre point hjem til Middlesbrough. Kampen blev 0-0 og mindede påfaldende meget om Leeds-kampen, for også her kunne Boro med rette have ondt af sig selv. Det var der imidlertidigt ikke tid til, for kun fire dage senere var det tid til endnu en kamp – denne gang i egen hule mod Crystal Palace, og her havde holdet få besværligheder med at hente en 3-1-sejr.
I de sidste fire kampe er det blevet til 1-1 hjemme mod de daværende besiddere af duksepladsen, Sheffield United, 3-0 hjemme mod Huddersfield i en magtdemonstration samt et 0-1-nederlag ude mod Stoke dagen efter trænerens fødselsdag, som de fornøjede fansene fejrede med bannere på tribunen. Holdet formåede desværre ikke at give deres chef nogen mindeværdig gave, hvorfor holdet led deres blot andet nederlag på 14 kampe.

Alle disse resultater betyder, at holdet nu har syv sejre, tre uafgjorte og to nederlag efter 14 kampe, hvilket pt. rækker til en femteplads – altså inden for top seks, som giver playoff til oprykningsspillet. Indtil Stoke-nederlaget varmede holdet en position, der var en plads over deres nuværende, men Brighton – som Boro tager imod i overmorgen – udnyttede dette pointtab til at passere det Premier League-vante hold. Danskeren har dog udtalt, at han forventer at snuppe fjerdepladsen tilbage i næste runde.

At være eller ikke at være… oprykker

Det helt store spørgsmål, som fylder enhver Boro-fans hoved, er: Vil det lykkes Boro at komme tilbage til Premier League, hvor de i mange år har været fast inventer?

Jeg kan ikke give jer svaret, men jeg kan komme med et bud, selvom jeg næppe er helt objektiv i min vurdering, da mit hjerte ligger hos klubben, men ud fra det, jeg har set, så er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at truppen har potentialet til det. Fra mit synspunkt har det set ud til, at kun uheld (samt lidt uskarphed hos den ellers stærke angrebskæde) har afholdt Boro fra at have flere point, end de har nu. Jeg tøver i hvert fald ikke et sekund med at sige, at Boro om ikke andet ender i top seks og dermed får playoff. Spørgsmålet er så, hvorvidt dette er tilfredsstillende eller ej, for Boro er ikke blot spået en plads i top to (som giver direkte oprykning), da har også et hold, der har kvaliteterne til at opnå det. Der er lige nu seks point op til rækkens nummer et, så denne position er absolut inden til rækkevidde, og jeg tror sagtens, at den kan nås. Kun tiden kan og vil vise, om mine profetier går i opfyldelse.



Succes i Carling Cup

I den lille pokalturnering, Carling Cup, har Boro nydt stor success, og de er nu klar til tredje runde efter sejre over Chester og Manchester City.

Chester blev kørt fuldstændig over, da de gæstede Riverside, og de 26 afslutninger blev omsat til seks scoringer. Chester derimod, ja, de havde ingen afslutninger, så det endte med tenniscifrene 6-0.

Der var bekymrede miner at spore i Boro-lejren, da holdet trak Premier League-topholdet City i anden runde, men båret frem af hjemmepublikummet sikrede Boro en fortjent 2-0-sejr og videre avancement, hvilket også blev hjulpet godt på vej af Philip Ifils udvisning kort inde i anden halvleg.

Dermed har Boro altså fortsat mulighed for at overraske og gå hele vejen i denne turnering og derved sikre værdifuld europæisk kvalifikation.


Støtte fra bestyrelse og fans

Som de fleste journalister og andre pressefolk så fansene med forsigtig optimisme på ansættelsen af den uerfarne om end langt fra uefne træner. Bestyrelsen havde den sædvanlige ultra-positive tone, som skulle antyde, at de med denne ansættelse virkelig havde skudt papegøjen, som bestyrelser nu engang altid fremviser ved træneransættelser.

Begge sider af klubben er den dag i dag ganske tilfredse med at have danskeren ved roret. Selvom pointhøsten muligvis har været en smule under forventning, så har spillet givet udtryk for en positiv stil, og alt i alt så har heldet heller ikke tilsmilet Boro i denne sæson. Status må samlet set være, at danskeren for tiden sidder forholdsvis sikkert i sit sæde.

Truppens udvikling

Truppens sociale problemer lå i utilfredse Mark Wilson og Cameron Jerome samt Pedro Leon, som ikke var synderligt begejstret for de to Problemerne er blevet reduceret en smule. Pedro Leon bryder sig fortsat ikke om sidstnævnte, hvorimod han har vendt vreden over for Wilson hen imod Glen Johnson, men det har ikke haft vanvittig store konsekvenser, mens Wilsons utilfredshed ikke længere er et tema. Han har indfundet sig i rollen som førstereserve for begge backs og har intet umiddelbart ønske om et skifte. Barnetta og Glen Johnson er opsatte på at finde en større klub. De mener ikke, at Boro er stort nok for dem efter nedrykningen. Barnetta indgår end ikke i den foretrukne startellever, mens Johnson derimod ville være et stort tab, da han med sin rutine er et vigtigt aktiv for den defensive kæde og holdet i al almindelighed. Der er ingen tvivl om, at træneren, som fokuserer meget på den individuelle spillers tilfredshed, men samtidig også praktiserer striks disciplin og kæft, trit og retning-princippet, vil gøre alt, hvad der står i hans mangt, for at overbevise Johnson om, at Boro er værd at kæmpe for.

Det ser ud til, at danskeren foretrækker følgende elleve spillere i en 4-4-2-opstilling: Jacob Kjær, Glen Johnson, Chris Riggot, Ledley King, Paul Kirkwood, Pedro Leon, Owen Hargreaves, Pirmin Schwegler, Ibrahim Afellay, Markus Rosenberg og Yakubu. På det seneste er han imidlertidig begyndt at bruge den blot 20-årige walisiske angriber Luke Leonard i startopstillingen en hel del, og det ser ud til, at klubben her har fundet et talent, som kan gå hen og blive blandt de største spillere i walisisk fodbolds historie. Skarpe afslutninger, godt hovedspil, forholdsvis fornuftig hurtighed samt gode driblinger er forcerne for denne angriber, hvis potentiale ingen grænser kender. Ellers har danskeren tilsyneladende tiltro til, at det nuværende hold i hvert fald er stærkt nok til at klare skærene og vende tilbage til Premier League, da der ingen indkøb har været. Jeg kan kun være enig i hans synspunkt om, at den nuværende trup bør have tilstrækkelig kvalitet til at være en dominerende faktor i Coca-Cola Championship. Jeg mener sågar, at overlevelse i Premier League absolut vil være inden for rækkevidde med dette hold uden forstærkninger.

Økonomisk slåskamp

Den mørkere side af trænerens start i klubben har været en særdeles skrantende økonomi. Han gik ikke i detaljer forleden, men han fortalte, at et overskud på et tocifret millionbeløb i løbet af den korte tid var blevet vendt til et mareridt, hvor klubben nu har alvorlige røde tal på bundlinjen. Et underskud på ligeledes et tocifret millionbeløb meldes det, og det er vel at mærke sket uden udgifter ved indkøb. Det er svært at se, hvad der er galt, og situationen gik tydeligvis også danskeren på, selvom han var optimistisk mht. at få rettet op på problemet.

Kort og godt

Selvom der har været ridser i lakken, så ser det ud til, at Boros ansættelse af den unge og urutinerede dansker var en fornuftig beslutning. En ting er sikker; Boro går en spændende sæson i møde.

[Chelidze90]

Det ser jo godt ud. Lidt mere detaljerede end det jeg har fået fortalt over msn, men så har jeg fordelen af livescore kamp

Men jeg er stadig skuffet over, at du ikke tog til Birkerød

[United-styrer]

Det ser jo godt ud. Lidt mere detaljerede end det jeg har fået fortalt over msn, men så har jeg fordelen af livescore kamp

Men jeg er stadig skuffet over, at du ikke tog til Birkerød

Ja, den service er du heldig at have ;-)

Det er jeg søreme ked af. Ville være lidt mangel på motivation ;-)

Og ja, det var noget detaljeret. Har virkelig forsøgt at gøre noget ud af denne update og finpudse, så jeg håber, det falder i god jord.

[N17]

godt skrevet, og flot update! MEN.. Jeg har dog stemt at der er for meget tekst i denne, den er jo dobbelt så lang som dine andre

Men rigtig godt skrevet

[b0nb0n]

Der er en fejl i sidste update


"Om det var disse problemer, der lå til grund for den brogede start i Premier League" - så vidt jeg ved så ligger du da kun i Championship, men er nedrykker fra Premier League.

Ellers god update..... dog en smule langt!

[Zone 43]

Så kender vi dig igen med disse lange updates

Fint ser ud resultatmæssigt, mens det økonomisk godt kunne bruge nogen penge, forhåbenligt vil det ske i form af en oprykning

[United-styrer]

godt skrevet, og flot update! MEN.. Jeg har dog stemt at der er for meget tekst i denne, den er jo dobbelt så lang som dine andre

Men rigtig godt skrevet

Jeg takker for rosen. Og ja, der er enormt meget tekst, til gengæld håber jeg, at underoverskrifterne gør det lidt nemmere at skimme, hvis man ikke ønsker at læse det hele. Updaten var lidt mere end dobbelt så lang som de fleste updates, dog ikke de to første, som havde samme længde.

Der er en fejl i sidste update


"Om det var disse problemer, der lå til grund for den brogede start i Premier League" - så vidt jeg ved så ligger du da kun i Championship, men er nedrykker fra Premier League.

Ellers god update..... dog en smule langt!

Jeg beklager fejlen og takker for rettelsen. Du havde selvfølgelig ret; jeg er kun i Championship, og det er rettet nu.

Endnu engang tak for rosen, og mht. længden, så kan jeg jo ikke sige jer imod. Jeg skrev dog bare, hvad der i mine øjne var relevant.

Så kender vi dig igen med disse lange updates

Fint ser ud resultatmæssigt, mens det økonomisk godt kunne bruge nogen penge, forhåbenligt vil det ske i form af en oprykning

Ja, resultaterne har været udmærkede. Jeg kan dog meddele, at de i de to seneste kampe ikke har været så heldigt, men det får I jo mere at vide om i næste update.

Økonomien giver mig virkelig grå hår. Jeg forstår ikke, hvorfor den ryger så meget ned, eftersom jeg hverken har købt ind eller uddelt lønforhøjelse. Det er skræmmende at se en økonomi falde 50 mio. på tre måneder uden disse udgifter, og jeg er ærligt talt ret blank, når det kommer til at finde en løsning på problemet. Vi må håbe, at der dumper et godt tilbud ind på Cameron Jerome, så den kan holde stand indtil oprykningen (som jeg forhåbentlig får), for mon ikke Premier League-interessen vil betyde, at økonomien vil udvikle sig i en bedre retning.

[United-styrer]

2013 synger på sidste vers

Ja, så skete det; kalenderen nåede atter dag nummer 365. Vi tæller nu den 31. december 2013, og om en halv times tid drager min kone og jeg af sted for at fejre dette til en stor fest arrangeret af Middlesbrough.

Den største begivenhed i mit 2013 var vel nok, da jeg i foråret fravalgte jobbet i Q.P.R. og i sommers fik et nyt job, nemlig i Middlesbrough. Simpel hovedregning fortæller os, at det er et halvt års tid siden nu, og derfor vil jeg gøre en status på mit indtryk af denne tid.

Første indtryk

Det var tydeligt, at jeg kom til en klub, der var topprofessionel. Alt var større, flottere og generelt bare bedre, end jeg var vant til fra Q.P.R. Det eneste, der ikke levede op til Q.P.R., var økonomien. Under min tid som Q.P.R-chef havde jeg efterhånden opbygget en særdeles sund økonomi, som nåede et trecifret millionbeløb. Hos Boro lå overskuddet derimod på 20 mio. kroner, men jeg mente, at det så sundt ud, eftersom klubben var gået fra et stort underskud til dette mindre overskud, så økonomiudviklingen så fornuftig ud. Jeg skulle dog blive klogere.

Truppen var fremragende. For et hold fra den næstbedste række var det en helt ufatteligt stærk startellever, jeg kunne stille, og her var der ingen tvivl om, at mulighederne var større end i Q.P.R. Til gengæld var der rent socialt en del problemer, for her led klubben under, at der var mange store profiler i truppen. Flere var utilfredse med nedrykningen og ville væk, andre brød sig ikke om at spille andenviolin for større stjerner, og alt dette førte til en del uro og kontroverser i truppen, hvilket jeg bemærkede tidligt. Det er bestemt ikke blevet bedre siden, og det er noget, der er kommet som noget helt nyt for mig, da både mit Brønshøj- og mit Q.P.R-hold var yderst homogene.

Missionen var klar: Vi skulle op i Premier League.

En god start

Venskabskampene blev overstået med forrygende succes, og trods en lidt skæv start Championship, så kom vi efterhånden rigtig godt i gang. Det blev til mange sejre, og kulminationen kom, da vi fra den 19. oktober til den 2. november snuppede fire sejre på stribe. Således lykkedes det mig hurtigt at få sammenspillet holdet, få dem tilvænnet mine taktiske ideer, og samtidig vandt jeg fansenes og bestyrelsens hjerter ved at få holdet helt oppe i kampen om de øverste placeringer, hvilket også var sæsonmålet.

Forbandelsen

Efter dette glimrende første kvartal skete der noget mærkeligt. Det virkede pludselig, som om vi simpelthen var forfulgt af uheld i en periode, og vi droppede et par pladser i mellemtiden. Det hele begyndte efter de fire sejre. Efter disse skulle vi spille tredje runde i Carling Cup, hvor vi i de to første runder havde præsteret flot. Vi skulle til Huddersfield, hvilket på papiret var en god lodtrækning, men vi spillede en rigtig dårlig kamp og tabte 3-0. Denne kamp så ud til at få en voldsomt negativ indvirkning på holdet, for i de næste seks Championship-kampe fik vi blot et point, hvilket naturligvis var fuldstændig uacceptabelt. Først blev det til 1-2 ude mod Burnley til trods for at vi havde elleve afslutninger mod syv fra deres side. På samme vis var vi dominerende i den efterfølgende hjemmekamp mod Bristol City, men hvor vi blot fik et mål ud af vores tolv afslutninger, lykkedes det dem at få to scoringer ud af fem. Dette var en af sæsonens største skuffelser, men næste kamp i Norwich hjalp ikke på det. Her blev det nemlig til 0-3, selvom vi havde fortjent en point. De sidste tre kampe under forbandelsen blev Sheffield Wednesday hjemme, som endte 0-0 trods tolv skud mod to, 2-3 ude mod Brentford, hvor vi havde tre gange så mange skud som dem, mens forbandelsens sidste skygge blev vist hjemme mod Watford den 7. december, hvor vores ni afslutninger ikke førte til scoringer, mens deres syv gav en enkelt. Vi var bedst i fem af kampene, men fik blot et point, og hele byen var i chok over, hvordan vi gang på gang kunne tabe trods så stort et overtag. Denne periode betød også, at der pludselig var langt op til de øverste hold, hvor vi kunne se fire styks over os.

Julen har bragt velsignet bud

Den gamle julesang fortæller meget godt, hvad der er sket på os på det seneste. Man fristes næsten til at tro, at en engel kom forbi og ophævede den frygtelige forbandelse, for vi har nu vundet fire kampe i træk. Jeg snupper et hurtigt tilbageblik:

Ti dage før jul tog vi imod Carlisle i endnu et forsøg på at komme ud af vores krise. Forløsningen var til at føle, da Rosenberg efter en halv time fik Riverside til at brøle i en sjælden høj grad. Vi formåede ikke at holde initiativet, og langsomt blev Carlisle endnu mere farlige. Det lykkedes ikke desto mindre ikke for dem at score, og brølet ved Rosenbergs scoring fremstod pludselig som hvisken sammenlignet med det, vore fans præsterede, da dommeren fløjtede for sidste gang og vi fik vores første sejr i over en måned.

Optimismen i truppen var større end længe set, da vi tre dage før juleaften drog til Millwall. Under stort pres fra deres vanvittige fans leverede holdet en eminent præstation, og vi udklasserede hjemmeholdet, som måtte spille anden halvleg med ti mand grundet en udvisning kort før kampen. Glen Johnson og Schwegler stod for vores mål, og langsomt kravlede vi tilbage mod toppen af rækken.

En endnu større chance for dette fik vi, da vi anden juledag fik besøg af Bolton, som på daværende tidspunkt førte rækken. Det havde været en hyggelig jul, men der var ikke meget julestemning over dette opgør, som blev et intenst topopgør, som dog blev en smule mere interessant af, at der simpelthen var klasseforskel på de to hold. Vi var mindst et niveau over Bolton denne dag, og vi vandt en fornem 3-0-sejr på mål af Yakubu, Luke Leonard og Owen Hargreaves.

Sidste kamp i 2013 spillede vi for tre dage siden. Vi havde en svær kamp i Preston, men i en ekstremt tæt kamp lykkedes det os at hive den fjerde sejre på stribe i land. Det blev 2-0, og Glen Johnsons og Pedro Leons kampe kunne derefter ses på måltavlen.

Status

Den flotte afslutning på året betyder, at vi har taget revanche for den væmmelige krise, nærmet os toppen og fjernet os fra pladserne uden for top seks. Top syv efter 27 kampe (og dermed med 19 tilbage) ser ud som følger:

1.   Watford, 55 point
2.   Bolton, 55 point
3.   Sheffield United, 51 point
4.   Brighton, 50 point
5.   MIDDLESBROUGH, 49 point
6.   Stoke, 40 point
7.   Ipswich, 39 point

Vi kravler langsomt, men sikkert tilbage mod toppen, og vi har så absolut fortsat rigtig gode muligheder for at vinde divisionen. Næste kamp bliver hjemme mod Leeds allerede i morgen kl. 15.00.

Bedste oplevelser

Den bedste oplevelse, jeg har fået i min tid som træner her, er uden tvivl kampen mod Q.P.R. Det var helt fantastisk at komme tilbage til Loftus og få så varm en modtagelse, og jeg må ærligt erkende, at jeg kneb en tåre, da tårerne sang, at de ønskede mig tilbage i sædet, da vi bragte os på 2-0 dernede. Det var stort og meget rørende.

Andre fede oplevelser kommer ved hver eneste hjemmekamp. Stemningen er uden tvivl bedre end på Loftus, hvor de som regel omkring 15.000 tilskuere ellers gjorde, hvad de kunne. Her er der derimod dobbelt så mange, og det er til at mærke, når de støtter holdet.

Værste oplevelser

Uroen i truppen har bestemt været noget af det mindre glorværdige ved dette job. Når man kommer på arbejde om morgnen og måske er lidt træt og egentlig bare gerne ville ligge og sove, så bliver situationen ikke bedre af, at hver anden spiller er negativ, fordi han langt hen ad vejen egentlig ikke ønsker at være i klubben. Det har været meget frustrerende.

Om muligt endnu mere frustrerende har økonomien været. Jeg var trods det lidet imponerende overskud ikke nervøs for denne, men her tog jeg fejl. Underskuddet er nu på 50 mio. kroner, og det bliver værre og værre. Jeg har gjort alt, hvad der står i min magt, men det har ikke ændret på noget. Jeg ved ikke, hvor disse skyhøje udgifter kommer fra, for jeg har ingen spillere købt, og lønningerne er heller ikke slemme. Jeg håber, at bestyrelsen skrider ind på et tidspunkt, for denne situation er ikke holdbar.

Alt i alt er jeg glad for, at jeg valgte at skifte til Boro. Selvom økonomien er skræmmende dårlig, og truppen har sine kontroverser, så er jeg overbevist om, at jeg kan komme længere med denne klub, end jeg kunne med Q.P.R. Hvis vi fortsætter spillet fra de seneste fire kampe, er jeg også overbevist om, at vi kommer i top to og sikrer os oprykning. Kun tiden vil vise det, og det vil jeg også lade den gøre, for min opsummering slutter her, da det er tid til at komme af sted og byde det nye år velkommen.