Juego Sucio

 

[Sarl]

En status på det beskidte spil

Jeg vil spille det beskidte spil. Juego sucio. Antifodbold. Hårdt, ondt og med viljen til at gå så langt som det er nødvendigt i jagten på sejr. Helt i ånden fra de beskidte argentinske tressere (...) Det behøver ikke være smukt, så længe jeg vinder. Gerne 1-0.

Sådan skrev jeg, da jeg startede min mission om at føre Independiente til toppen af sydamerikansk fodbold. Nu hvor jeg har taget det første store skridt med et argentinsk mesterskab, er det måske et godt tidspunkt til at gøre status. Jeg vinder kampe, men spiller holdet så defensivt og beskidt, som jeg gerne vil?

Defensiven
Hvis vi tager udgangspunkt i sidste sæson, så er det tydeligt at defensiven er bundsolid. I sæsonens 46 kampe lukkede vi kun 22 mål ind. Før sæsonen havde jeg en målsætning om at holde det tal på under 20, men jeg er ikke utilfreds. Når man kigger mere i detaljen kan man desuden se, at vi hele 29 gange holdt buret rent. Det vil sige at de 22 mål imod fordelte sig på kun 22 kampe. Når vi lukker mål ind, lukker vi altså sjældent mere end et ind.

Det beskidte spil
Endnu mere interessant er det beskidte spil, der har lagt navn til bloggen. Jeg har samlet et hold med hårdtarbejdende, aggressive spillere med modet til at kaste sig ind i tacklingerne. Jeg har instrueret dem i at spille aggressivt og min taktik er sat op til at stoppe modstanderen for enhver pris. Det kan ses på statistikkerne!

I sidste sæson begik mine spillere hele 720 frispark i 46 kampe. Det giver et gennemsnit på 15,69 frispark pr. kamp Sammenligner man det tal med den virkelige verden, begik Watford som det mest beskidte hold i Premier League sidste sæson 13,55 frispark pr. kamp. Leganes, der var mest beskidte i La Liga, begik 16,92 pr. kamp. Genoa, der var værst i Serie A, begik 16,5 pr. kamp. I virkelighedens Argentina begik Atletico Rafaela i sidste sæson hele 17,36.

Vi ligger et sted midt imellem, men det er jo svært at sige noget om dommerlinjer i de forskellige lande, og hvordan FM oversættes til virkeligheden og omvendt. Jeg kan dog med tilfredshed notere, at vi i Hvert fald i FM er det hold i Argentina, der begår flest frispark.

De mange frispark kan også ses på statistikkerne over kort. Her topper vi også både gule kort og røde kort. Vi er kort sagt det mest beskidte hold i Argentina.

[Sarl]

Kontinental Revanche?

Efter mesterskabet kom i hus, var Copa Libertadores selvfølgelig det helt store mål. Sidste sæson tabte vi på målstregen, men i år skulle det være anderledes. Vi kom videre fra gruppespillet på en andenplads, og igen var det Corinthians, der stod i vejen for os. En ond ånd?

I første knockoutrunde mødte vi mere brasiliansk modstand, da vi besejrede Flamengo med 1-0 samlet. Det kunststykke gentog vi så mod Corinthians, og åh hvor var hævnen dog sød. Der er intet som at fordrive en ond ånd. Den defensive styrke og vores gode tag på brasilianerne fortsatte i semifinalen, hvor Palmeiras blev ekspederet ud via to sejre på 1-0, og så ventede Santos i finalen.

Sidste år tabte vi i straffesparkskonkur rence i finalen. I år skulle være anderledes. Hjemme på Libertadores de America blæste vi simpelthen Santos omkuld. Først scorede den unge kanstpsiller Guido Brandán, og siden øgede den nyindkøbte venstreback Gonzalo Escobar til 2-0 på et stensikkert eksekveret straffespark. Santos reducerede, men i anden halvleg slog Felipe Caicedo til med et hovedstød til 3-1, og dybt inde i overtiden sikrede vi en sejr på 4-1 gennem et selvmål fra Santos.

Nu måtte det ikke gå galt i Brasilien.

[Sarl]

På toppen af Sydamerika!

Vi gjorde det fandeme. Et 1-2 nederlag på Vila Belmiro. I Brasilien, hvor vi ofte har det svært. Men det gør absolut intet. Det bliver til samlet sejr og Eugenio Herreras største triumf indtil videre. Copa Libertadores er tilbage hvor den hører til, og rundt i krogene begynder folk allerede hviskende, at bruge Independientes gamle øgenavn igen...

Rey de Copas!

[-LFC-]

Det er efterhånden sjældent, jeg kigger herind på FmF, men jeg faldt lige over din blog, Sarl. Fedt koncept og sjovt fundet på, at det skulle være Helenio Herreras barnebarn, der skaber sin egen stil med slet skjult inspiration. Det havde også været sjovt gjort, hvis du havde gjort ham fransk, for Herrera fik fransk statsborgerskab undervejs i sin egen spillerkarriere. Bare et lidt mere atypisk twist end det typisk italiensk-argentinske. Men jeg kigger med i ny og næ her, skullet du fortsætte med at opdatere.

[Sarl]

Tak for din fine feedback.

Inspirationen fra Helenio er tydelig, men Catenaccio er det ikke. Jeg har ellers prøvet. Hvert år. Men det er bare en stil, der hverken er kompatibel med moderne fodbold og Football Manager. I stedet går jeg mine egne veje, og det er sgu også sjovt.

Det franske havde jeg overvejet, men for at det skulle passe med alderen måtte Eugenio have rødder i Italien, og skulle det passe med at han trænede i Argentina, ville jeg gerne have den med. Jeg tror ikke man kan have tre nationaliteter i manager? Eller havde fransk været oplagt.

Skønt at du kigger med. Der skal nok komme flere opdateringer.

[Sarl]

DR3, Live fra finalen i VM for Klubhold

Andreas Kraul: Velkommen til et klassisk match-up. Europas bedste mod Sydamerikas bedste. Det er dan spanske kongeklub Real Madrid mod Argentina og Sydamerikas mestre fra Independiente. Velkommen her på DR3, hvor vi lige straks blænder op for finalen i Verdenmesterskabet for Klubhold. Sydamerika mod Europa er et klassisk opgør, men hvis vi kigger på kampen med neutrale briller, så er der vel en klar favorit i dag. Med mig har jeg Mads Junker. Lad mig høre dit bud på kampens resultat?

Mads Junker: Alt taler for en Real Madrid-sejr i dag. Alene hvis du kigger på semifinalerne i turneringen her, virker spanierne i bedre form end deres argentinske modstandere. En 5-2 sejr over et stærkt kinesisk mandskab er simpelthen bare mere imponerende end en hårdt tilkæmpet straffesparkssejr over et amerikansk mandskab.

AK: Tidligere i dag så vi jo også hvordan Guangzhou besejrede Galaxy med 2-1 i kampen om bronzemedaljerne…

MJ: Præcis. Jeg tror de 120 minutter fra tidligere på ugen må sidde i benene på argentinerne, og selv hvis de er helt friske….

AK: … Ja så er der stadig Real Madrids offensive trekløver at tage stilling til eller hvad?

MJ: Nemlig. Ronaldo, Mbappé og Salah. Real Madrid kommer med alle stjernerne i dag, og det er altså ikke den type spillere man bare lige lukker ned for.

AK: Netop det at lukke ned for modstanderen er ellers noget som de sydamerikanske mestre Independiente er blevet kendt for de senere år. Deres manager Eugenio Herrera - barnebarn af den legendariske Inter-træner fra 60’erne Helenio Herrera - har efter sigende virkelig fået sat et hold sammen, der kan lukke af for modstanderen.

MJ: De bruger alle tricks i bogen, har jeg hørt. På den led er de vel meget argentinske. Jeg kan heller ikke lade være med at blive mindet lidt om Diego Simeone, når jeg ser hvordan de stiller op.

AK: Og netop opstillingerne skal vi til nu…. Hvis vi starter med argentinerne, så stiller de op med den uruguayanske målmand Martin Campaña i kassen. Foran ham ligger en firebackkæde bestående af Gonzalo Escobar, den tidligere Manchester United-stjern Marcos Rojo, Nicolás Figal og Emanuel Brítez. Foran dem har vi en central midtbane, der så vidt vi kan se er noget reservespækket. Normalt stiller Independiente med anfører Diego Rodríguez og så FCK-floppet Franco Mussis, hvis nogen husker ham?

MJ: Mon ikke FCK’erne i det mindste husker ham? Hele den sag var vist ikke en man lige glemmer?

AK: Det bliver dog ikke et gensyn med Mussis i dag. Han har nemlig karantæne efter sin udvisning i semifinalen, mens anfører Rodriguez er placeret på bænken. I stedet får vi en midtbane med to tidligere Milan-spillere i form af José Mauri og veteranen Lucas Biglia, der vendte tilbage til argentinsk fodbold i sommer. De flankeres i øvrigt af Juan Sanchez Miño og Walter Montoya på kanterne. Helt i front har vi store brød i form af Emannuel Gigliotti og den tidligere Manchester City og Lazio-spiller Filipe Caicedo. Hvad siger du til den start-11’er, Mads?

MJ: Det er bestemt ikke et dårligt hold. De har nogle store profiler i Rojo, Biglia og Caicedo, og de er jo kendt for at kæmpe til sidste blodsdråbe. Men i dag tror jeg, at de kommer til at kæmpe forgæves. Især karantæner og den lange kamp mod Los Angeles kan komme til at koste.

AK: … Og nu til Real Madrids start-11’er. Keylor Navas starter i målet, på trods af at han var meldt småskadet og tvivlsom op til kampstart. Foran ham spiller Victor Lindelöf på højreback. Sergej Milinkovic-Savic og Varane danner midterforsvaret, mens Carvajal spiller en lidt uvant venstreback. På den centrale midtbane ligger Kroos og Kovacic med Isco placeret som 10’eren foran dem, og helt fremme ligger så Mbappé flankeret af Ronaldo og Salah.

MJ: Det bliver offensiven mod defensiven i dag. Real Madrid ser utroligt giftige ud fra midtbanen og frem. Til gengæld er der måske muligheder i deres defensiv. Carvajal er ikke en oplagt venstrabck, Milenkovic-Savic, der er omskolet fra midtbanen, er stadig bedst fremadrettet, og Lindelöf er i mine øjne også bedre, når han placeres i midterforsvaret.

AK: Så er spørgsmålet vel bare om argentinerne kan udnytte dette?

MJ: Selv hvis de kan, kommer denne her Real Madrid-offensiv til at volde dem for store problemer, tror jeg.

AK: Det vil vise sig om 90 minutter, for her blæser dommeren i hvert fald i sin føjte og Independiente sætter spillet i gang….

[Sunbao]

Hvor jeg elsker din skrivestil og interview form i det der sådan

[Sarl]

Stærke argentinere vandt VM for klubhold
Bold.dk, 19.12.2020

På en stærk defensiv indsats og to lidt tilfældige scoringer, tog argentinske Independiente titlen som verdens bedste klubhold, da favoritterne fra Real Madrid blev slået med 2-0 i Los Angeles.

Real Madrid og argentinske Independiente skulle lørdag aften duellere om titlen som verdens bedste klubhold, da de to mandskaber tørnede sammen foran mere end 90.000 tilskuere i Los Angeles. Kongeklubben slog tidligere på ugen kinesiske Guanzhou Evergrande med 5-2, mens Independiente skulle ud i både forlænget spilletid og straffespark, før de slog Los Angeles Galaxy ud, og sikrede sig en plads i finalen.

Massimilliano Allegri tog ikke let på opgaven i aftenens finale, og italieneren stillede i stærkeste opstilling, hvilket betød at det giftige trekløver bestående af Cristiano Ronaldo, Kylian Mbappé og Mohammed Salah alle startede i front hos madrilenerne.

Første halvleg bød ikke på nogle mål, men det var den spanske kongeklub der kom nærmest. Spanierne sad solidt på spillet, men det var sjældent, at argentinerne tillod afslutninger fra farlige positioner. I stedet blev Real Madrid mestendels holdt til ufarlige forsøg langt udefra. Tættest var Mbappé, da han diskede op med en sløj afslutning alene mod Independientemålman den efter 43 minutter.

Anden halvleg startede som første var sluttet, med Real Madrid som det spilsturende mandskab. Efter 64 minutter blev der dog ændret på det. Independient havde frispark i venstre side af feltet, og her lagde Juan Sanchez Miño en perfekt bold ind til midterforsvareren Nicolás Figal, der pandede argentinerne på 1-0.

Målet ændrede ikke på kampbilledet. Real Madrid pressede på, men ingen af deres offensive stjerner kom frem til åbne chancer mod de defensivt disciplinerede argentinere. Tættest var Ronaldo og Isco med et par forsøg udefra, der dog ikke for alvor truede modstanderen. I stedet blev det Independiente, der kort før tid, slog til igen. Et hjørnespark førte efter et øjebliks kaos til en afslutning fra angriberen Gigliotti. Afslutning var ikke ret god og var med sikkerhed gået forbi mål, men midtbanespilleren José Mauri ville det anderledes, og med et fremstrakt ben, fik han ændret boldens kurs, så den i stedet strøg i netmaskerne bag Keylor Navas.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og Independiente kunne dermed højest overraskende sikre sig VM for klubhold-titlen, og lade sig fejre som verdens bedste klubhold.

[Broen13]

Det er virkelig en fed tilgang du tager til dit save, og som en af de få der har forsøgt sig i det sydamerikanske kan jeg også bare tilslutte mig hvor fedt det er at spille derovre.

Du skriver godt og flydende, og det er virkelig nemt at sætte sig ind i - fortsæt endelig det gode arbejde!

Og så tillykke med titlerne! Det er også virkelig godt gået!

[Sarl]

Argentinsk beton

Det ville være så let, at lade succesen i Copa Libertadores og VM for klubhold tage fokus fra udfordingerne i den hjemlige liga. Men Eugenio Herrera og Independiente havde et argentinsk mesterskab at forsvare. Det blev gjort med stil. Lige præcis den stil, som Eugenio stræber efter.

Fra 20. januar til 25. april 2021 spillede Independiente hele 15 ligakampe uden at lukke et eneste mål ind. Dermed slog de eftertrykkeligt en 40 år gammel rekord, der blev sat, da Ferro Carril Oeste i 1981 holdt modstanderen fra at score i 10 kampe i træk.

Med denne rekord fulgte naturligvis en næsten uhørt dominans i Argentinas Superliga. Da sæsonenes 42 kampe var spillet stod Independiente derfor som mestre med 107 point og en målscore på 81-14. Til sammenligning havde Boca på andenpladsen 86 point og en målscore på 87-38.

I samme periode spillede Independiente og Herrera sig også sikkert videre fra gruppespillet i Copa Libertadores, og så sikrede man sig desuden to trofæer mere til samlingen. Først kom den argentinske Super Cup i hus med en 3-1 sejr over pokalvinderne fra Rosario Central, og kort efter blev også den Sydamerikanske Recopa vundet, da Copa Sudamericanas vindere fra Atletico Mineiro blev besejret med 4-1 over to kampe.

Argentinsk beton hos cuppenes konger!

[Sarl]

Tak for nu?

Efter endnu en sejr i Copa Libertadores efter en samlet 3-0 sejr over brasilianske Cruzeiro har Independiente netop tabt finalen i VM for klubhold. Efter forlænget spilletid viste Manchester United sig at være for stærke, og Independiente måtte med et 1-2 nederlag indse, at de ikke kunne forsvare titlen. Og mens hans spillere går slukørede fra banen på Stade Du Prince Mulay Abdallah i Marokko, står Eugenio Herrera overfor en svær beslutning. Var det det? Har han opnået alt han kan i Independiente? Er der mere at komme efter?

Sandheden er, at holdet ikke bliver yngre. Profilerne på holdet nærmer sig deres udløbsdato eller leder efter nye udfordringer, og afløserne står ikke i kø. Spillere med en rette "fibra" bliver sjældnere og sjældnere, og der dukker ikke mange unge talenter op med de fornødne mentale egenskaber.

Faktisk toppede holdet nok allerede for et år siden med sejren over Real Madrid, og selvom der nok stadig kan klemmes en titel eller tre ud af den nuværende trup, så er Eugenio ikke sikker på, at det er besværet værd. Måske er det på tide at sige farvel til Independiente? Farvel til Argentina... Goddag til Europa?

Eugenio er ikke sikker. Han har noget at tænke over.

[Sarl]

Fibra: Taktikken og det perfekte hold

Fra start af bloggen stod to ting klart. Jeg skulle rekruttere spillere med høj “fibra”, og jeg skulle udnytte deres styrker i en defensiv og hård taktik. Det krævede en del eksperimenteren frem og tilbage, men jeg lagde mig hurtigt fast på en form for 4-4-2 baseret på de spillere, der var til rådighed hos Independiente.

Rollerne i ser ovenfor var dem jeg brugte gennem min mest succesrige sæson, der sikrede både mesterskab, Libertadores og VM for klubhold. Midtbanerollerne i de to centrale positioner skiftede dog alt efter hvem jeg spillede med. Her brugte jeg fx også i nogle kampe en dybtliggende playmaker med forsvarspligt på den centrale midtbane, mens den defensive midtbane så blev boldvindende midtbanespiller med supportpligt. Med de rette spillere gav det en solid enhed, der lukkede godt af, og når det glippede var min sweeperkeeper fremragende til at rydde op.

Holdets mentalitet var selvfølgelig defensiv. Strukturen struktureret. Det gav dog i starten problemer offensivt. Vi forsvarede fint, holdt godt fast i bolden, men blev ikke farlige. Der blev simpelthen ikke taget chancer nok. For at løse dette indførte jeg en targetman og bad holdet om at aflevere i dybden. To greb, der fik mine spillere til at gå mere direkte (og risikabelt) til værks offensivt. Det gjorde underværker.

I forhold til de defensive instruktioner var jeg også lidt for konservativ i starten. Jeg kørte en dyb linje og lod modstanderen tage initiativet. Det fungerede ikke. I stedet gik jeg all-in på at være i modstanderens fjæs fra kampens start. Skub højere op, spil aggressivt, markér tættere og pres meget mere. Når modstanderen angreb skulle de ingen ro have. Med de rette spillere var det frygtindgydende. Til sidst bad jeg naturligvis mine spillere om at være mere disciplinerede. Taktikken står og falder med at spillerne alle udfylder deres rolle uden koncentrationssvigt i 90 minutter plus det løse.

Sarls “Fibra All Stars”
Hvem er de rette spillere så? Havde jeg frit valg på alle hylder, ville jeg nok vælge følgende spillere. De er udvalgt ud fra en solid blanding af spillemæssige evner og så selvfølgelig fibra, som kan ses i tallet i parentes.:

Kasper Schmeichel (59)

Dani Carvajal (71) - Nicolas Otamendi (67) - Giorgio Chiellini (73) - David Alaba (65)

Kevin Volland (66) - Ngolo Kante (70) - Arturo Vidal (72) - Koke (62)

Mario Mandzukic (80) - Diego Costa (75)

Målmandspositionen er klart den sværeste at finde spillere med fibra til. Selvom kanterne også udgør et vist besvær. Den bedste jeg kunne finde var vores egen Kasper Schmeichel med en score på 59. Keylor Navas med 56 og Dortmunds Roman Bürki med 58 er dog også gode bud.

Til forsvaret er det nemmere. Her var der mange jeg ligeså godt kunne have valgt. West Hams Zabaletta er et bæst med 74 i fibra. Ægte argentiner. Grundet alderen går jeg dog med Carvajal. Gary Cahill med 70 er også et godt bud. Jeg gik med argentineren Otamendi. Bare fordi. Atletico har naturligvis et par der også gør sig til i form af uruguayanerne Godin og Gimenez… Jeg kunne blive ved.

På midtbanen gik jeg med Kante og Vidal. De vil supplere hinanden fint i mit system. Der var dog mange at vælge imellem igen. Nainggolan, Delaney, Fellaini, Sven Bender… Alle formiddable fibraspillere. Kanterne var svære, men Koke og Volland kan gøre jobbet. Skal man gå på kompromis med fibraen er kanterne dog en oplagt mulighed. Med Independiente havde min fantastiske venstrekan Juan Sanchez Miño ikke den fornødne fibra, men han var om nogen en stor profil.

I angrebet har vi kongen af fibra. Mario Mandzukic, der scorer topkarakter i alle parametrer. Fantastisk spiller og som targetman passer han perfekt ind i taktikken. Ved siden af ham har vi selvfølgelig Diego Costa, der om nogen også legemliggør alt jeg sigtede efter i denne blog. Er man til andre typer eller personligheder ville både Olivier Giroud, Robert Lewandowski og Luis Suarez være solide bud.

Med dette drømmehold sat, vil jeg sige tak til alle der fulgte med. Hvem ved om jeg vender tilbage. Jeg tror ikke jeg nødvendigvis er færdig med fibra.