Nu er jeg ikke den store taler… men jeg vil alligevel knyttet et par ord til den udfordring som jeg har fået af Sunbao.
Normalt er jeg mest til at spille med en klub og banke den op, så det er noget af en opgave jeg har foran mig:
Du har 25 år til at gennemføre projektet.
Grundet din hang til Johan Elmander, skal du altid spille med en svensk angriber i start 11’ern.
Elmander er en skøn person og derfor må vi i hans fodspor, vi skal derfor forsøge at bringe, Örgryte IS, Brøndby, Bolton, Toulouse, Feyenoord & Galatasaray til mesterskaber. Dog starter din karriere et helt andet sted nemlig på Island grundet din hang til Ayr. På Island skal guldet naturligvis også i hus.
Derpå skal du ud og forfølge mesterskaber i Elmanders lande allerhelst hos hans gamle hold. På Island starter du med det dårligst seedede hold i ligaen.
Challenge:
Star på Island med laveste manager rangering og erfaring, samt med det hold som har dårligste forventede placering.
Vind mesterskaber i Island, Sverige, Danmark, England, Holland & Tyrkiet.
Spil altid med en svensk angriber fra start.
Brug max 25 år.
Du må gerne tage andre hold i de nævnte lande som byder sig til så længe de er på forventet rangering under det hold du skulle havde haft. Dog ryger der 2 år af den samlede spilletid til at nå mesterskaberne for hvert hold Elmander ikke har spillet for som du siger ja til.
Jeg er nu på 5. forsøg, de foregående har været elendige af den ene eller anden grund, men nu har jeg lagt en plan.. en god plan

Planen er, at efter mesterskabet på Island, så er det kun Tyrkiet, Holland og Sverige som jeg vil starte med at søge jobs i. Da både England, Frankrig og Danmark er for svære at komme til tops i, med de klubber som jeg med held kunne havne i. (I alle de spil jeg har haft gennem de sidste 2-3 år, der har FCK været nærmest urørlige)
For nu går det ganske godt, og jeg tror på at det er NU at jeg kan gennemføre min udfordring

Island:
Det er ubetinget det mest kedelige sted jeg har spillet: Møgklubber, elendige spillere og vitterlig ingen penge.. altså virkelig ingen penge. Så efter en ok 6.plads i første sæson, så hev jeg alt hvad jeg kunne få af lykkeriddere ind i troppen, og 3 gutter fra Brasilien og et par svenskere gjorde hele forskellen, jeg blev en sikker nr. 1 og kunne hermed begynde at pakke mine tasker.
Efter en 6-7 job interviews, fik jeg en overraskende god klub i Sverige.
Sverige:
Elfsborg var ikke tilfreds med at ligge nr. 5 efter ganske få runder og ansatte mig, hvorfor ved jeg ikke.. men jeg tog imod chancen med kyshånd. Jeg vandt mesterskabet i første hug, især takket været 2 nyindkøb i form ad Marc Dal Hende og Svenn Crone.. de var helt fantastiske!
Nå.. men videre nok engang, og denne gang var der bud fra Tyrkiet.
Tyrkiet:
En klub med 2 danskere i staben var min nye station, nemlig Osmanlispor med Andreas Maxsø og selveste Niklas Bendtner. Andreas har spillet rigtig godt, det samme kan jeg ikke sige om Bendtner, grundet reglen om at jeg altid skal starte med en svensker på toppen, så er det minimalt hvad han har spillet. Første sæson endte med en fin 7.plads og en hulens bunke penge, jeg havde et transferbudget på 131 mio. kr. Det er i øvrigt helt vildt, der er 34 runder i turneringen og man får sgu 2,15 mio. og 4.3 mio. for henholdsvis hver uafgjort og sejr man får.
Det undrer mig dog voldsomt hvad klubberne gør ved alle de penge, for kvaliteten er virkelig ringe, selv Besiktas, Fenerbache osv. har elendige trupper. Hvilket hjalp mig til at vinde mesterskabet foran Besiktas i 2.sæson. Bedste indkøb har været Lasse Vigen, Aboubakar Keita, Christophe Hérelle og en svensk angriber fra Malmö Teddy Bergqvist.
Så nu skal der søges klub på ny.
Tidsplanen:
Jeg har indtil år 2042 til at få vundet de ønskede mesterskaber, men det koster 2 år for hver klub som ikke er en af Elmanders tidligere, og hidtil har det kostet 4 år. Så pt. skal jeg være færdig inden år 2038 og i skrivnede stund er det sommeren 2021.