Afgørende øjeblikke

 

[Wester]

Maj 2018

Nr.3 – Ubesejret og pointrekord

Hvis jeg kunne nappe 4 point i sæsonens sidste to kampe henholdsvis ude mod Swansea og hjemme mod Newcastle, så ville jeg gå sæsonen ubesejret igennem og samtidig slå Chelsea’s pointrekord. Så kampene var ikke helt uden betydning selvom mesterskabet for længst var i hus. Og Swansea blev slået og dermed kunne jeg nøjes med et X i sæsonens sidste kamp hjemme mod Newcastle.

Swansea sejren blev dog dyrt købt. For Martial måtte udgå med en skade, som ville holde ham ude i 2-4 uger. Hans Champions League finale var i fare og han ville blive svær at undvære. Jeg overvejede om jeg skulle behandle ham med en sprøjte og lade ham spille igennem smerterne. Men mere om det senere…

Nå men et point var nok i sæsonens sidste kamp. Spørgsmålet var om jeg skulle stille stærkeste 11er men samtidig risikere flere skader inden CHL finalen. Det var lidt en balancegang. Jeg valgte, at der var nogle nøglespillere, som jeg i hvert fald ikke ville undvære i finalen. Så De Gea, Smalling, Shaw, Pogba og Griezmann fik alle en pause.

Heldigvis betød fraværet af disse nøglespillere ikke spor. Holdet spillet suverænt og vandt sikkert med 4-0 og pointrekorden kom i hus og jeg gik ubesejret igennem Premier League sæsonen. Og som prikken over i’et, så fik Zlatan sagt farvel på Old Trafford med et mål.

Nr.2 – Et vaskeægte Zlatan øjeblik

Leverkusen blev slået 8-1 sammenlagt og i finalen skulle jeg møde PSG, som noget overraskende slog Real Madrid med 4-2. Op til finalen havde jeg et 100 % fit hold. Martial kom heldigvis hurtigere tilbage end ventet. Så på den front havde jeg ingen undskyldninger. Så min start 11er blev min normale a-kæde.

Det blev dog en af reserverne der i første omgang stjal billedet. PSG chokstartede og kom foran allerede i det 2. minut på et mål af Coutinho. Den føring holdte de helt hen til de sidste minutter af kampen, hvor jeg slet intet havde skabt hele kampen men men men. Så slog Rashford til efter han blev skiftet ind for Griezmann, som havde været en skygge af sig selv. I det 89. minut så det således ud:

Og så stod der 1-1 og jeg forberedte mig på den forlængede spilletid men så… Ligesom i CHL finalen tilbage i 1999 mod Bayern, så var United ikke færdige. Ja og hvem andre end GUD slog til 1 minut senere og så endda mod sin tidligere klub. I hans allersidste kamp inden sin pension. Et vaskeægte Zlatan øjeblik.

Nr.1 – Fremtiden???

Hvad kan man næsten forlange mere end at vinde Premier League ubesejret og slog pointrekorden samt vinde Champions League i de dødende minutter? Det skulle da lige være at vinde alle tænkelige pokaler på en sæson. En sæson hvor man vinder 7 pokaler i form af Community Shield, EURO Super Cup, VM for klubhold, Premier League, FA og League Cup og selvfølgelig vinde Champions League to år i streg som det første hold i historien. Det ville være den perfekte sæson. Så det går jeg efter… Jeg forventer det bliver min sidste sæson med Man Utd i denne omgang med mindre jeg ikke napper alle titler men vinder CHL, så jeg kan få et ekstra forsøg på den perfekte sæson.

[Fresse94]

Angående din taktik Wester, har du så lagt et billede op af den? Synes efterhånden jeg har fuldt med længe, uden at have set den, hverken herinde eller i din taktiktråd.

Fremragende arbejde ellers!

[Wester]

Angående din taktik Wester, har du så lagt et billede op af den? Synes efterhånden jeg har fuldt med længe, uden at have set den, hverken herinde eller i din taktiktråd.

Fremragende arbejde ellers!

Skal nok komme med et taktisk indlæg men er på vej i seng. Men det næste der kommer skal nok være omkring taktikkerne

[Wester]

Sommeren 2018

Nr.3 – Akademispiller

Jeg var tvunget til at finde afløsere for Zlatan som er gået på pension og for Renato Sanches som er vendt tilbage til Bayern efter endt lejemål. Planen var ellers at pengene skulle bruges på at finde forstærkninger til forsvaret. En plan jeg helst ville fastholde, så løsningen skulle findes et andet sted. Så i første omgang tog jeg et kig på min u23 trup og her ”fandt” jeg afløseren for Sanches i form af akademispilleren Luke Warrington, som indtager rollen som den dybe playmaker og Herrea skal i stedet spille Box To Box.

Zlatans afløser bliver Griezmann, som jeg forsøger i rollen som den dybe angriber og offensiv midtbane. Han har de stats der skal til og det giver også plads til mit stjernefrø Marcus Rashford, der lige er blevet kåret til bedste spiller samt bedste unge spiller til det netop overstået VM 2018. Rashford nettede 4 gange under VM men desværre røg England ud i kvartfinalen. Rashford sammen med Martial indtager rollerne som Inside Forward og den fremadrettede angriber. Så i stedet for en dyb angriber gik jeg på jagt efter en ung angriber, der kunne spille disse roller og være back up i b-kæden for Rashford og Martial.
 
Nr.2 – Defensive forstærkninger

Jeg holdte mig til planen og fandt to forstærkninger til mit forsvar. Jeg gik efter en central forsvar samt en ny wingback til højre side. Valencia kørte på det sidste og Rojo havde længe ønsket at komme videre. Så de to blev solgt og Serge Aurier kom ind som wingback og Alessio Romagnoli som center forsvar. Begge indtræder i min A-kæden. Den samlede pris for de to blev 81. mio £.

Nr.1 – En voldsom dyr teenager

Egentlig var planen at hente en ung angriber til en fair pris på mellem 7-12 mio. £ men så faldt jeg over et engelsk supertalent på kun 17 år, hvis potential er enormt og så løb det af med mig. Jeg måtte bare have ham og mit første bud lød på 7 mio. £. Tottenham valgte så at komme med et helt sindssygt mod bud på 100 mio. £ oveni. Jeg var i chok! 110 mio. £ for en 17-årig angriber, der endnu havde sin Premier League debut til gode. Hans førsteholdserfaring var 5 cup kampe. Jeg gav dog ikke op men endte med at betale en voldsom sum på hele 40 mio. £ for ham.

Navnet er Daniel Greene og han napper sommerens førsteplads. Med sådan et prisskilt så er der pres på. Jeg kunne bare ikke dy mig. Og med sådan et prisskilt og med hans potentiale, så er det ham jeg glæder mig mest til at følge. Han får lysten til flere sæsoner til at vokse hos mig.

[Wester]

August 2018

Nr.3 – Pogba

Normalt ville en Premier League åbningskamp ude mod Liverpool ligge højt på listen men denne august måned bød på flere vigtige opgør i forhold til målsætningen, som lyder på at vinde 7 pokaler. Måneden bød nemlig både på Community Shield og den europæiske super cup. Det gjorde dog ikke kampen mod Liverpool mindre vigtig. En sejr på udebane og så mod Liverpool, det ville være et kæmpe boost for moralen.

Og jeg fik en drømmestart og som overskriften afslører, så fik Pogba en hovedrolle. Verdens dyreste fodboldspiller levede i den grad op til sit prisskilt. Jeg vandt kampen med hele 4-0 og Pogba stod for et hattrick. En sublim præstation af den stærke franskmand som virkelig befinder sig godt i rollen som Box To Box.

Nr.2 – Romero

Sæsonens første kamp var Community Shield mod West Ham. En kamp der skulle vindes for at opnå målsætningen med de 7 pokaler. Det var en modstander, jeg ”nemt” burde slå men men men. Alt gik ganske fornuftigt og jeg var i kontrol. Kom foran med 1-0 og havde store chancer til at lukke kampen men bolden ville ikke ind. Så i de sidste minutter prøvede jeg at lukke af og parkerer bussen men så slog West Ham til og udlignede til 1-1. Det hele skulle så afgøres i straffesparkskonkur rence.

Normalt ville nerverne ikke være store i sådan situation, da Community Shield ikke betyder det store i den normale målsætning. Det ville dog være surt, at misse målsætningen om de 7 pokaler allerede i sæsonens første kamp. Så jublen var stor og roserne til Romero ligeså, da han nappede West Hams 3 første spark og pokalen dermed endte i United. Straffesparkskonkur rencen blev vundet med 3-0.

Nr.1 – Alaba

Pogba havde hovedrollen mod Liverpool og hans makker på midtbanen, Alaba, han tog hovedrollen i sæsonens anden kamp, som var i den europæiske super cup. En kamp der skulle vides hvis målsætningen skulle opnås. Alaba tog dog modsat Pogba ikke nogen positiv hovedrolle. Han tog rollen som den store skurk.

Jeg kom bagud med 1-0 og i det 66. minut lavede jeg en 3 mands udskiftning i håb om at vende kampen men 5 minutter senere, så fik indskiftede Alaba direkte rødt kort. Og så var det op af bakke. Rooney scorede dog på dramatisk vis i det 88. minut og kampen skulle i forlænget spilletid men med kun 10 mand og alle udskiftninger brugt, så var det ikke nemt. Og i det 115. minut slog Lyon til og lukkede kampen til slutresultatet 2-1.

Dermed er målsætningen med de 7 pokaler en umulighed. Jeg forsætter dog og går efter at blive det første hold i historien der napper to CHL titler i streg og dermed får endnu en chance for den perfekte sæson. Så nu er målsætningen klar: Vind CHL ellers er det slut.

[Wester]

September 2018

Nr.3 – Første Greene mål

Det enorme prisskilt på den unge angriber Daniel Greene, det giver selvfølgelig et vist pres, ikke mindst fra hans manager der hele tiden sidder og håber på scoringer fra hans fødder. Så lettelsen var stor, da han fik hul på bylden i sin 4. kamp fra start. Han nettede nemlig en enkel gang i 2-0 sejren mod Sheffield W i League Cuppen. Nu håber jeg på mange flere mål fra verdens dyreste 17-årig.

Nr.2 – En god start

Alt står og falder med årets Champions League. Vinder jeg den, så napper jeg en sæson mere. Taber jeg, så siger jeg farvel for denne gang til United. Så åbningskampen i Champions League gruppespillet med Anderlecht hjemme, den var vigtig. Det var vigtigt med en god start og det fik jeg og vandt fortjent med 2-0. Blandet andet på et mål af den levende legende Wayne Rooney.

Nr.1 – Endnu en rekord

Jeg gik ind til udekampen mod Swansea vel vidende, at med point på tavlen så ville jeg nappe rekorden for flest Premier League kampe uden nederlag. Så da Swansea bragte sig foran efter 50 minutters spil med 2-1, så var jeg noget træt af det. Jeg skiftede dog til min offensive taktik og gik attacking. Det hjalp og i de dødende minutter sikrede Alaba mig sejren på 3-2 ved at score direkte på frispark. Rekorden lyder nu på 50 kampe uden nederlag i Premier League.

[Wester]

Oktober 2018

Nr.3 – B-kæden plus det løse

Normalt ville en hjemmekamp mod Burnley i Premier League ikke trække de store overskrifter, slet ikke hvis jeg vinder, som jeg gjorde ret sikkert med 2-0. Grunden til kampen kommer med i månedens øjeblikke er, at jeg normalt ville stille med en blanding mellem min a og b-kæde i sådan en kamp. Jeg valgte dog min b-kæde krydret med et par u23 spillere. Jeg havde nemlig en vigtig Champions League kamp mod Barcelona kun 3 dage senere, hvor a-kæden skulle være 100 % og få dage efter det skulle jeg op mod Tottenham i Premier League. Så jeg var velsagtens glad for at reserverne kunne klare opgaven mod Burnley. Målene blev sat ind af Rooney og denne perle fra Herreas svage ben.

Nr.2 – En fuser

Månedens store opgør i Premier League, det var ude mod Tottenham. Kampen kunne dog ikke leve op til forventningerne og blev for at sige det mildt, en røvkedelig affære som endte 0-0. Det var dog et ganske fint resultat for mig på en svær udebane. Jeg er nu oppe på 54 Premier League kampe i streg ude at tabe og jeg fastholder 1. pladsen i ligaen.

Nr.1 – Endnu en fuser

Månedens helt store opgør var hjemme mod Barcelona. Man må gå ud fra, at det er en kamp om 1. pladsen i CHL gruppen. Desværre blev kampen ligesom mod Tottenham lidt en fuser. 1. halvleg blev en laaaang ørkenvandring men i 2. halvleg skete der lidt og kampen åbnede op i små 5 minutter. Barcelona kom foran efter et hjørnespark i det 64. minut. 3 minutter senere udlignede Griezmann til 1-1 og kampen dødede totalt ud igen og der skete intet derefter. Endnu en gang et ok resultat der betyder jeg fastholder min 1.plads.

[Wester]

November 2018

Nr.3 – Endnu endnu endnu en fuser

Normalt ville en udekamp mod Barcelona ligge højere på listen men endnu engang blev kampen lidt en fuser. Endnu engang endte den 1-1 og dermed var der status quo i gruppen. Jeg var stadig foran med 3 point til Barca, hvilket jeg også var efter den efterfølgende udekamp mod Anderlecht. Så nu vil et enkelt point være nok i den sidste kamp Monaco for at nappe 1. pladsen i gruppen.

Nr.2 – Bænken

En af grundene til min succes i United er selvfølgelig bredden i truppen. Det at man har mulighed for at spare nøglespillere mod de mindre modstandere men også har noget at skyde med fra bænken, når det ikke lige spiller for a-kæden. Som i kampen på udebane mod rivalerne fra Man City, hvor jeg ikke lige havde greb om kampen. Der blev det spillere fra bænken, der afgjorde kampen. Herrea og Rooney kom ind og gjorde en forskel, Herrea med et mål samt en assist til Rooney og 1-1 blev forvandlet til en 4-1 sejr.

Nr.1 – De Gea

Jeg havde nu ikke forventet, at månedens øjeblik ville komme i udekampen mod Watford. Kampen blev dog svære end først forventet og jeg kunne ikke få bolden i kassen. Så det hele lugtede af en 0-0, hvilket det også blev men kun pga. De Gea, som i det 92. minut nappede et straffe. Den redning var vigtig, for rekorden som ubesejret kan stadig vokse. Jeg er oppe på 58 kampe uden nederlag og topper selvfølgelig ligaen med 4 point ned til Arsenal.

[Wester]

December 2018

Nr.3 – 60

Kamp nr. 60 som ubesejret kom på Boxing Day efter en udebane sejr på 2-0 over Newcastle. En kamp jeg total dominerede. Et par dage senere blev det til kamp nr.61 ubesejret i Premier League, da Ipswich blev slået med 3-1. Kedsomheden begynder at nærme sig… Det er nok snart tid til nye FM eventyr…

Nr.2 – Mickey Mouse Cuppen

League Cuppen er normalt ikke en turnering, der tager det store fokus men i denne sæson fylder den en smule mere. For kampprogrammet er i forvejen tæt og disse ”ekstra” kampe, de hjælper ikke ligefrem. Jeg går selvfølgelig efter alle tænkelige pokaler men det bliver ikke nemt senere på året. For jeg er 3-4 bagud i forhold til alle andre i Premier League og disse kampe skal indhentes i løbet foråret. Så jeg frygter at denne turnering kan stå i vejen for succes i Champions League, som SKAL vindes ellers er det slut. Nå men jeg vandt sikkert min kvartfinale mod Huddersfield. Jeg kunne næsten ikke undgå det, for tjek dette Huddersfield selvmål ud efter kun 4 minutter. Så vil man da ikke vinde.

Nr.1 – Verdensmestre

VM semifinalen blev som ventet en ren walk over, hvor jeg nemt med b-kæden slog marokkanske Wydad Casablanca med 3-0. Jeg forventede mere modstand i finalen, hvor modstanderen var Boca Juniors. Finalen var dog kun 5 minutter og 49 sekunder gammel, da jeg mere eller mindre havde lukket og slukket den. På det tidspunkt var jeg foran med 2-0. Begge mål sat ind på klassisk vis og helt efter de taktiske planer. Ind i diamanten på midtbanen, videre ud til de fremadstormende backs og derfra indlæg i feltet til angriberne og så i kassen med den. I pausen stod der 3-0. Så jeg skiftede til min defensive taktik og kørte kampen hjem og vandt 3-1. Man Utd er de nye verdensmestre.

[Wester]

Januar 2019

Nr.3 – Rashford

Beslutningen om at give Rashford en fast plads i a-kæden, det har vist sig at være en rigtig god beslutning. Rashford og Martial har begge nettet 15 gang i 25 kampe. De er en livsfarlig duo. Januar var især en god måned for den unge angriber, hvor han nettede 5 gange i 6 kampe. Han har stor andel i min indtil videre flotte sæson i Premier League. I får lige hans vigtigste mål denne måned, som han scorede mod Arsenal i en 3-1 sejr.

Nr.2 – Brentford

West ham ydede ikke meget modstand i League Cup semifinalerne. Det blev til en samlet sejr på 4-1. Det er nok ingen overraskelse, at Man Utd er i finalen men det er til gengæld, at Brentford har fundet vej til finalen. De har virkelig overraskede alt og alle og slået store modstandere ud på sin vej. Blandt deres ofre er Everton, Arsenal og Newcastle som de slog i semifinalerne med 1-0. I får lige målet.

Nr.1 – Ahh men altså…

Scenen var sat. En walkover mod MK Dons i FA Cuppen. Planmæssigt foran med 1-0 efter kun 7 minutter og så autopilot slået til. I det 89. minut kommer MK Dons så foran 2-1 og panikken breder sig. Jeg kaster alt frem og i det 92. minut kommer chancen.

Ahh men altså.. Hvordan kan du misse den Memphis? Og det spurgte pressen mig da også om. Jeg måtte svare, at jeg slet ikke fatter, hvordan han kunne misbruge den. Det betød FA Cup exit.

[Wester]

Februar 2019

Nr.3 – Rooney farvel

Planen har hele tiden været at sige farvel til Rooney efter sæsonen, men det er nu bedre når spilleren selv tager beslutningen. Holdets anfører opsøgte mig selv og sagde, at han havde opnået alt hvad han kunne i Man Utd og søgte nye udfordringer. På denne måde holdes den gode stemning og der bliver sagt pænt farvel til legenden.

Nr.2 – Kedsomheden er dræbende

Februar blev lidt en begivenhedsløs måned. Jeg stormer stadig frem i Premier League og keder mig lidt over den manglede modstand. Det er en kedsomhed, der er dræbende for savegamet. Det lugter mere og mere af den sidste sæson i United. Alt spænding er væk når det gælder ligaen og det gavner ikke lysten. Guld er noget man skal kæmpe sig til men lige nu er det ingen kamp.

Nr.1 – Et fornuftigt resultat

Modstanderen i CHL 1/8 finalen var Benfica og det første opgør skulle spilles på udebane. Det var vigtigt med et fornuftigt resultat, så jeg kunne køre den hjem på Old Trafford. Det blev lidt en låst kamp uden den store spænding. Begge hold virkede tilfreds med en uafgjort og kampen endte 0-0. Et resultat jeg burde kunne veksle til en kvartfinale billet.

[Herlev]

Lugter af et Southampton eller Newcastle spil til Wester - det er to hold lige efter din bog

[Wester]

Nej føj da.. Southampton er døde for mig efter de ødelagde min søns første tur til Old Trafford. Og Newcastle er bare nej nej nej

[Herlev]

Haha Så tør jeg næsten ikke gætte på din næste udfordring

[Wester]

Lillebaelt Football Academy