Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
03 Dec 2024, 19:57
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48
andersnomanni
Træningsbanen
Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24
Lars Pedersen
Omklædning...
Ang. Spcs
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
Antal Registrerede Brugere:
23465
0 Brugere, 733 Gæster Online.
Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger:
katharine
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Football Manager 2017
Kategori: Blogs
Afgørende øjeblikke
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
[
1
]
2
3
4
Forfatter
Emne: Afgørende øjeblikke (Læst 19650 gange)
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Afgørende øjeblikke
«
:
21 Nov 2016, 19:34 »
August 2016
I enhver fodboldsæson er der øjeblikke, som er afgørende for klubben og holdets op eller nedture. Det kan være alt fra langtidsskader hos nøglespillere, sejre eller nederlag i de dødende minutter eller personlig succes for spillerne, som højner deres moral og løfter spillet på banen. Øjeblikke der er med til at definerer sæsonen og denne blog er bygget op omkring sådanne øjeblikke. Hver måned i sæsonen vil jeg gennemgå 3 øjeblikke, som kan blive afgørende for sæsonen, hvor målsætningen er mesterskabet. Jeg er nemlig Man Utd og de skal tilbage på toppen.
Nr.3 - Debutmål af Zlatan
Zlatan spiller altid en hovedrolle og det gør han også hos mig. Zlatan være det kreative omdrejningspunkt på holdet. Han indtager rollen som Trequartista på AMC positionen i min
Diamond taktik.
Det er vigtigt, at Zlatan kommer godt i gang i United trøjen. Det var derfor rart, at Zlatan fik en god debut og fik scoret imod Leicester i Community Shield. En kamp jeg vandt i de dødende minutter da Mata i det 92. minut omsatte et straffespark til slutresultatet 2-1.
Nr. 2 - Martial månedens unge spiller
Det er altid rart når ens spillere vinder disse priser. Det højner deres moral, hvilket kan have stor indflydelse på deres efterfølgende præstationer og så betyder det jo også, at spilleren har præsteret flot i løbet af måneden. Martial leverede især en rigtig fin indsats i Premier League åbningskampen ude mod Everton, hvor han scorede begge mål i en 2-1 sejr.
Nr.1 - Skuffende pointtab
Desværre er månedens vigtigste øjeblikke ikke af en positiv karakter. Efter et par fine resultater med sejre over Leicester i Community Shield og over Everton i åbningskampen, så skuffede jeg i de efterfølgende kampe, hvor jeg måtte nøjes med 3-3 hjemme mod Tottenham og 0-0 ude mod Burnley. Især kampen mod Burnley nager mig, for her spillede holdet virkelig skidt og skabte næsten intet i kampen. De 4 mistede point er nok det mest afgørende i min første måned som United manager. 4 point er meget i det jeg forventer bliver en meget tæt Premier League, hvor der er mange hold om buddet til guldet.
«
Seneste Redigering: 23 Nov 2016, 10:25 af Wester
»
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #1:
22 Nov 2016, 08:41 »
September 2016
Sommerens transfervindue er lukket og jeg har min trup på plads. Jeg arbejder med en førsteholdstrup på 22 mand fordelt i en A og en B-kæde. Dertil har jeg en u23 11er, som skal være back up i tilfælde af skader. Jeg har ikke handlet det store og kun hentet helt unge talenter hovedsageligt til min
u23 11er
. Jeg vil nemlig gerne se, hvor langt jeg kan nå med den trup, som jeg allerede råder over. Eneste nye mand i førsteholdstruppen er danske Kasper Dolberg.
Nr.3 – Fri for skader
September måned startede med en landsholdspause og dem frygter jeg altid. For jeg hader når mine spillere kommer skadet tilbage. Heldigvis kom alle mine spillere 100% fit tilbage og derfor kunne jeg stille med
stærkeste 11er
hjemme mod West Ham i månedens første kamp. West Ham kunne ikke modstå min stjernespækket 11er og jeg vandt kampen sikker med 3-0 på mål af blandt andet månedens unge spiller Martial og Guden Zlatan. En smule mere overraskende var det måske at Damian også kom på scoretavlen og det skete vel og mærket på hans førsteberøring og 15 sekunder efter han kom på banen i stedet for Valencia.
Nr.2 – Dolberg redder dagen
I månedens anden kamp tog jeg hul på årets europæiske turnering, hvor jeg i EURO League skulle møde HNK Hajduk på udebane. Det er ikke ligefrem en turnering som jeg satser voldsomt på. Faktisk hader jeg det torsdagsbold i tabernes turnering. På den anden side er det en oplagt turnering at give mine spillere i
B-kæden
noget spilletid.
Jeg forventede, at min B-kæde nemt kunne slå HNK Hajduk. 11eren var trods alt fyldt med store navne såsom Carrick, Mata og Memphis. Det blev dog noget svære end som så, for det store navne fejlede totalt. Ikke nok med at Carrick brændte straffe, ja så gentog Mata også den bedrift og med to brændte straffe i 1. halvleg og en pausestilling på 0-0, så frygtede jeg det værste. Heldigvis slog danske Kasper Dolberg til og scorede sit første mål i United trøjen. Et mål der skulle blive kampens eneste og dermed blev den unge dansker matchvinder.
Nr.1 – Memphis greb chancen
I udekampen mod Stoke vred Martial om på foden og forstuvede anklen. En skade der vil holde den formstærke angriber ude i 5-6 uger. Så jeg må nok undvære ham i hele oktober måned. Værre endnu var det, at jeg måtte undvære ham i hjemmekampen mod Chelsea. Nu måtte Dolberg, Memphis eller Rashford træde i karakter. Og Memphis greb chancen og scorede 2 gange mens Dolberg nettede en enkel i en yderst vigtig 3-0 sejr. Dermed er jeg ubesejret og topper
Premier League
ved udgangen af september.
«
Seneste Redigering: 23 Nov 2016, 10:24 af Wester
»
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #2:
22 Nov 2016, 20:22 »
Oktober 2016
Jeg gik ind til oktober måned som månedens manager, så selvtilliden var høj. Allerede fra månedens start lå det fast, at månedens vigtigste øjeblik uden tvivl ville blive månedens sidste kamp mod lokal og ærkerivalerne fra Man City. En yderst vigtig hjemmekamp jeg for alt i verden gerne ville vinde. Spørgsmålet var så, hvilke andre øjeblikke der ville komme i løbet af måneden?
Nr. 3 - En fejlvurdering
Formstærke Memphis scorede kampens eneste mål i månedens første kamp ude mod Southampton. Jeg burde nok have startet med ham på banen i den efterfølgende kamp ude mod C. Palace men valgte at give ham en pause og spare ham til kampene mod Man City og det overraskende tophold Burnley. Det var en fejl! Rashford og Dolberg var mildest talt uskarpe og skabte intet i en meget uskøn kamp. Den uskarphed og fejlvurdering fra managers side, det kom til at koste og mit United hold måtte indkassere sæsonens første nederlag i ligaen. Kampen endte 1-0 til C. Palace på et mål sat ind af Benteke.
Nr.2 - Martial’s super comeback
Nederlaget mod C. Palace var et af de øjeblikke, der kunne koste dyrt på moralen. Det var derfor yderst vigtigt, at komme godt igen og vinde de efterfølgende kampe, så moralen på holdet ikke ville falde sammen. B-kæden klarede jobbet mod Gent på hjemmebane i EURO League og vandt 2-0 derefter var det A-kæden tur. De skulle møde Burnley på Old Trafford. Burnley som noget overraskende toppede ligaen før opgøret. En sejr her så var skuffelsen mod C. Palace glemt igen.
Til min store glæde så var Martial tidligere end forventet fit for fight. Så han fik lov at starte inde. Det tog ham 13. minutter og så havde han scoret to gange og kampen blev vundet 4-1. Et super comeback af den lynhurtige angriber. Se blandt andet her hvordan han med lethed over sprinter Burnley’s forsvar på 2-0 målet.
Nr.1 – Bravo Bravo
Månedens højdepunkt skulle være hjemmekampen mod Man City. En kamp jeg rigtig gerne ville vinde og guderne skal vide, at jeg forsøgte. Det var et stort bombardement mod Carlos Bravo i City målet. Skudstatistikken efter kampen lød på 23 skud mod City’s 8 og alligevel endte kampen 1-1 og dermed måtte jeg overlade 1. pladsen i
Premier League
til Arsenal. Bravo stod en rigtig god kamp, hvilket jeg ikke kan sige om De Gea, som så rigtig skidt ud på City scoringen.
«
Seneste Redigering: 23 Nov 2016, 10:24 af Wester
»
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #3:
22 Nov 2016, 21:53 »
November 2016
Nr.3 – Utilfredse spillere
Selvom jeg roterer rigtig meget og gør en dyd ud af, at alle i truppen skal have spilletid, så har jeg alligevel en del utilfredse spillere. Livet med EURO League og pokal fodbold er bare ikke nok for alle i b-kæden. Hvilket selvfølgelig er helt fair for etableret spillere som Rojo, Blind og Herrera. Det ville egentlig være underligt andet.
Det giver dog en hulens masse uro i truppen og påvirker holdets moral. Det har jeg ingenlunde brug for. Så min plan for fremtiden er, at skifte de etableret og utilfredse spillere ud med unge udviklingsspillere. For de yngre spillere i b-kæden såsom Memphis og Dolberg er ganske tilfredse.
Nr.2 - En sur Zlatan er en farlig Zlatan
Zlatan har været ret stabil og jeg har været tilfreds med hans præstationer. 4 mål og 2 assist havde han stået for i Premier League inden opgøret mod ærkerivalerne fra Liverpool og det er godkendt. Alligevel valgte jeg at bænke holdets største stjerne til opgøret. Mata havde lige for inden spillet en super kamp i EURO League og min mavefornemmelse sagde mig, at Mata kunne gøre en forskel. Til at starte med så det ud til at være en skidt beslutning. Liverpool sad på kampen og kom også foran med 1-0. Men i det 32. minut skete dette:
Et perfekt timet løb af Mata og så stod der 1-1. Derefter gik kampen kun en vej, min! Martial gjorde det til 2-1 og så var det Zlatan Time. Og han må have ulmet godt og grundigt ude på bænken, for ganske få øjeblikke efter han kom ind, så bankede han bolden i nettet til slutresultatet 3-1 til United.
Nr.1 - Åhh hvor jeg hader Wenger
Hver eneste f***ing gang man møder Arsenal med Man Utd, så stormer Wenger ud i pressen og lukker mundlort ud. Og jeg forsøger at forhold mig neutral men ligegyldigt hvilket svar jeg giver, så åbner det bare op for mere lort. Og når kampen så er slut, så handler det endnu engang om vores forhold og grunden til de vandt, det var fordi Wenger vandt mindgamet før kampen. JEG F***ING HADER DET!!! Nå men jeg tabte så på hjemmebane med 0-1 over Arsenal, som dermed kom 4 point foran i ligaen og de indtager 1. pladsen. Det var desværre nok det mest afgørende øjeblik i november.
«
Seneste Redigering: 23 Nov 2016, 10:23 af Wester
»
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #4:
23 Nov 2016, 10:22 »
December 2016
Jeg tabte en del terræn i november men jeg gik ind i december med optimismen i behold, for jeg havde overstået den første halvdel af top 6 kampene. Altså kampene mod Tottenham, Liverpool, Chelsea, Chelsea og Man City. Og jeg var stadig med i kampen om guldet, dog et stykke fra Chelsea og Arsenal men som sagt havde jeg troen på det. For december måned bød på et overskueligt program mod ”nemme” hold, en fornuftig mulighed for at indhente noget af det tabte.
Nr.3 – Presse og mandskabshåndtering
Det er altid rart med de store sejre, hvor spillet og alt bare lykkes. De kampe hvor modstanderen bliver kørt ned under græstæppet. Det højner holdets moral og giver et godt momentum, hvis man altså kan undgå at blive for komfortabel. Så man skal lige finde balancen i pressen og måske underspillet stor sejren lidt. Hvilket jeg også gjorde efter jeg kørte West Brom ned med 5-0 på Old Trafford, hvor jeg gik ud og sagde: - ”Jeg skal sikre mig, at spillerne holder fødderne solidt plantet i jorden.” - Kampen efter vandt jeg sikker 2-0 og var i kontrol i hele kampen. Spillerne virkerede ikke for komfortable.
Nr.2 – Opgøret mod mestrene
Som i virkelighedens verden så har Leicester haft svært ved at bevare momentum fra den magiske mesterskabssæson og de roder rundt midt i tabellen. Det forhindrede dem så ikke i, at give undertegnet kamp til stregen. Heldigvis havde jeg en GUD på banen og han scorede 2 mål og lagde den lækre assist til Martial. Kampen blev vundet med 4-2 og jeg overtog 1. pladsen i ligaen.
Nr.1 – Boxing Day
Jeg elsker virkelig Boxing Day, det er uden sidestykke årets fedeste dag i fodboldkalenderen. Dagen hvor man samles med gutterne til en god omgang øl og snacks mens resten af familien Danmark stadig stresser rundt med juleræset til familiejulefrokoste
r. Misforstå mig ikke, det er ikke sådan jeg hader julen, jeg er vild med den især efter jeg har fået børn men… Det er bare fedt med sådan en afstressende dag med bold og hygge efter julen.
Og så hader jeg simpelthen bare de managers, der tuder over juleprogrammet i Premier League. Senest var det Kloop der var ude og sætte spørgsmålstegn ved juleprogrammet. De skal så meget lukke røven og værdsætte disse helt specielle dage som ikke findes andre steder. Det er en del af det, som gør engelsk fodbold helt specielt. Det er unikt og hvorfor vil man fjerne noget af magien? Premier League bryster sig af at være verdens hårdeste liga. Det er hele konceptet for sørens da os. På godt og ondt er Boxing Day altid nr.1 i december måned.
Jeg gik ind til Boxing Day på 1. pladsen i ligaen. Jeg havde vundet alle 5 Premier League kampe i december måned og håbede jeg kunne nappe den 6. i streg i udekampen mod Hull. Men modsat deres managers passioneret tilgang til Boxing Day, så virkede spillerne ugidelige. Det blev en voldsom uskøn kamp, hvor holdet slet ikke fik spillet til at flyde. Det udnyttede Hull og vandt kampen med 1-0 og 1. pladsen blev igen smidt på jorden.
«
Seneste Redigering: 23 Nov 2016, 10:25 af Wester
»
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #5:
25 Nov 2016, 17:49 »
Januar 2017
Januar måned startede rigtig fint med personlig hæder til flere på holdet, deriblandt undertegnet. Det var blevet til 18 ud af 21 mulige point i løbet af december måned og det var nok til at trække forbi Arsenal i tabellen og reducerer Chelseas forspring til kun et enkelt point. De gode resultater gav mig også titlen som månedens manager. Og jeg var ikke den eneste der startede det nye år med hæder, Rashford som endelig havde fået hul på bylden, han tog prisen som månedens unge spiller. Sidst men ikke mindst så tog sæsonens indtil videre store oplevelse, Martial, prisen som Golden Boy. Den unge angriber har ved udgangen af januar nettet hele 15 gange i 16 ligakampe, hvilket er rigtigt flot. Så det var ikke nogen overraskelse, da han for andet år i streg tog prisen. En ganske fin måde at starte den nye måned og år på. Nu skulle den gode form holdes ved lige og forhåbentlig omsættes til guld i maj måned.
Nr.3 - Pokal exit
Jeg forventede at min b-kæde uden problemer kunne klare opgaven i FA Cuppen, hvor modstanderen var Brighton. Jeg havde accepteret, at de tidligere på sæsonen tabte til Man City i League Cuppen, for den turnering havde jeg ingen ambitioner for. FA Cuppen derimod vil jeg gerne vinde og Brighton virkede som en overkommelig modstander på vejen mod finalen. Der tog jeg fejl! B-kæden fejlede fælt og holdet tabte med 1-0 på mål af Solly March.
Nr.2 - Skuffende hjemmebane nederlag
Det var sindssygt skuffende at tabe i FA Cuppen men endnu værre var det, da a-kæden tabte hjemme mod Bournemouth i Premier League. Især måden det skete på gjorde ondt! To gange i kampen var jeg foran og så skal sådan en kamp bare køres hjem men alligevel tabte jeg 2-3. Sejrsmålet blev sat ind af Callum Wilson efter en håbløs defensiv opdækning på en standard situation.
Nr.1 - Svar på tiltale
Jeg var rasende efter de to helt forfærdigelig nederlag mod Bournemouth og Brighton. Jeg frygtede det værste i kampen efter, som var en svær udekamp mod Tottenham. Endnu et nederlag kunne sende holdet i dyb krise og i frit fald. Så det var måske den vigtigste kamp indtil videre i denne sæson. Og så trådte GUDEN i karakter. Zlatan gav svar på tiltale og nettede to gange i en 3-1 sejr.
Sejren gav fornyet håb og tro på tingene og det efterfølgende to kampe blev vundet. Især var månedens sidste kamp en oplevelse. Stoke blev savet over på Old Trafford med 6-1, blandt andet efter hattrick af Anthony ”Golden Boy” Martial. Dermed gik jeg ind til februar måned på
1. pladsen i ligaen
.
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #6:
26 Nov 2016, 09:33 »
Februar 2017
Nr.3 – Hjemve
I starten af måned henvendte Schweinsteiger sig til mig. Den rutinerede og meget boldsikre tysker lider af hjemve. Jeg ville egentlig gerne beholde tyskeren, da han gør det ret stabilt i rollen som den dybe playmaker på den centrale midtbane. Samtalen endte dog med, at jeg lovede ham, at han kunne vende hjem efter denne sæson. Derudover havde jeg allerede planlagt, at det ville blive Carrick sidste sæson som United spiller, for hans kontrakt udløber efter sæsonen. Så nu SKAL jeg ud og finde to nye dybe playmakere eller rykke rundt på nogle spillere. Forstærkninger skal der i hvert fald til.
Nr.2 – EURO League
Modsat de hjemlige pokalturneringer så går det godt i den europæiske for b-kæden. Her vandt de sikkert mod tyske Mainz. Jeg vandt samlet med 5-2 efter en flot 4-1 sejr på udebane. I 1/8 finalerne skal jeg møde endnu et tysk hold, denne gang er det Schalke den står på.
Nr.1 – Nederlag i topkamp
Månedens vigtigste øjeblik kom i udekampen mod Chelsea, hvor holdet fra London rev mig rundt. Eden Hazard drev gang på gang gæk med mit forsvar og tegnede sig også for et mål og en assist i 3-1 sejren til Conte’s mandskab.
Med sejren til Chelsea så er kampen om guldet tæt og hvis Man City vinder den kamp de har i baghånden, så er der kun 3 point mellem nr.1 og nr.4 efter 27 spillerrunder i
Premier League
. Så jeg går en yderst spændende marts i møde. Her skal jeg både møde Liverpool og Man City. Det kan blive afgørende for hvor mesterskabet ender.
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #7:
26 Nov 2016, 17:43 »
Marts 2017
Nr.3 – Zlatan
Zlatan måtte udgå fra månedens første kamp med en skade, en skade der ville holde ham ude i ca. 2 uger. Hvilket betød at den stærke svensker med stor sandsynlighed ikke kunne deltage i de vigtige kampe mod Schalke, Liverpool og Man City. Spørgsmålet var så om Mata kunne levere varen som holdet offensive omdrejningspunkt i rollen som Trequartista.
Nr.2 – Mata
Mata leverede varen i den første kamp mod Schalke og i kampen mod Liverpool. I Hjemmekampen mod Schalke nettede den vævre teknikker et enkelt mål i en sikker 3-0. Så udekampen burde mere eller mindre være formalitet. Holdet var dog alligevel ved at smide den væk og tabte 4-1 på udebane. Så vi gik kun videre pga. udebanemålet. Modstanderen i kvartfinalen bliver Shakhtar.
I udekampen mod Schalke løb Mata også ind i en skade og den var meget værre end Zlatan’s. De første meldinger lyder på 3-4 måneder ude og dermed er han ikke en del af den vigtige slutfase af sæsonen. Heldigvis nåede han at gøre en forskel inden skade ramte. For i kampen mod Liverpool kom jeg bagud allerede efter 9 minutter men 8 minutter senere viste Mata stort overblik og spillede Martial fri og han gjorde det til 1-1. Derefter sad jeg på kampen og Martial nettede endnu engang til slutresultatet 2-1. Her får I lige Mata’s flotte assist.
Nr.1 – Fy for en tilbagelægning
Månedens sidste kamp var ude mod Man City. En af sæsonens vigtigste kampe hvor jeg med en sejr kunne hægte City af i guldkampen. Det blev en kamp hvor mange ting kunne tage overskriften. Blandt andet at jeg satsede med en ikke helt fit Zlatan, Agüero der to gange bragte City foran men jeg alligevel vandt kampen med 3-2 eller fokus på Anthony ”Golden Boy” Martial, som endnu engang var farlig foran mål med to kasser.
Jeg har dog valgt at sætte fokus på en helt håbløs tilbagelægning som total ændrede kampens forløb. Som sagt havde City mig nede i sækken to gange og i en periode hvor City totalt dominerede kampen, så lavede Otamendi denne tilbagelægning.
Martial udlignede til 2-2 og det tog pusten fra City og ændrede kampen helt. Derfra var kampen meget tæt og fastlåst lige indtil legenden Rooney slog til og afgjorde kampen til slutresultatet 3-2. Jeg fastholder positionen som ligaens førerhold inden de sidste 8 spillerrunder.
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #8:
27 Nov 2016, 12:33 »
April 2017
Nr.3 – Mkhitaryan greb chancen
April måned startede med endnu en skade til Zlatan, så endnu engang stod jeg uden mine normale folk til rollen som Trequartista. Og det var nok skæbnes ironi, for ganske få dage tidligere havde Mkhitaryan været forbi mit kontor og bedt om at blive transferlistet. Han var utilfreds med den manglede spilletid. Nu var han mit bedste bud på en Trequartista. Og jeg skal love for at Mhkitaryan greb chancen i den efterfølgende kamp hjemme mod Swansea, hvor han blev kåret som kampens spiller blandt andet med en assist og en scoring i en 5-0 sejr. Og i de efterfølgende 3 kampe blev det til yderlige 3 mål og 2 assist.
Nr.2 – Europæisk comeback
Der var spillet 27. minutter af udebanekampen mod Shaktar i EURO League kvartfinalen og jeg var bagud 3-0. Jeg var mildest talt rasende i pausen. Den klassiske skideballe hjalp en smule på tingene og holdet fik kæmpet sig en smule tilbage og reducerede nederlaget til 3-2. Nu skulle jeg ”bare” vinde 1-0 i hjemmekampen. Og den blev da også vundet sikkert med 2-0, begge mål sat ind af den brandvarme Mhkitaryan. Nu venter hans gamle klub Dortmund i semifinalen og mon ikke Mhkitaryan starter inde.
Nr.1 – De Gea
I starten af måned var jeg sikker på, at det mest afgørende øjeblik ville blive udekampen mod Arsenal men som måneden stred frem så opstod der øjeblikke som bare var episke! Jovist kunne 2-1 nederlaget til Arsenal være afgørende for, hvor guldet skulle ende. For nederlaget betød at jeg var under pres. Nu måtte jeg ikke fejle i de resterende kampe den måned. Et af de øjeblikke var blandt andet da Mhkitaryan i det 92. minut scoret til 1-0 i hjemmekampen mod Middlesbrough. Et øjeblik der bragte minderne tilbage til en svunden tid under Sir Alexander Chapman Ferguson.
Men det øjeblik der fik mig op af stolen, det var i udekampen mod Sunderland, hvor jeg var helt nede i sækken og var bagud med 2-0. Holdet fik sig dog kæmpet tilbage til 2-2 men så i det 56. minut begik Smalling straffespark og jeg gik helt i sort. I min hjerne lød det: Kom så De Gea, kom så De Gea, kom nu, kom nu, kom nu… PLEASE tag den…
JAAAAAAAAAAAAAAAAAA
AAAA! Og et minut senere afgjorde Martial kampen til resultatet 3-2. Det betød, at jeg kun var
3 point bagud
inden de sidste afgørende kampe i maj. Chancen for at nappe guldet var stadig til stede takket være De Gea.
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #9:
27 Nov 2016, 16:14 »
Maj 2017
Nr.3 – Episke europæiske aftner
Der har igennem tiden været mange episke aftner på Old Trafford i europæisk sammenhæng. Hvis dette havde været irl, så havde semifinalen mod Dortmund kommet med i puljen af øjeblikke der ville komme i historiebøgerne. Det blev et opgør hvor begge hold var yderst gavmilde rent defensivt. Hele 10 mål bød kampen på og jeg vandt med 6-4.
Returopgøret blev også en underholdende affære med mange mål og hvor spillet bølgede frem og tilbage. Dortmund var tvunget frem og jeg kørte på kontra. Hele 6 mål blev det scoret, hvilket gav en total på hele 16 mål over de to kampe. Det hele endte
8-8
og jeg tabte på reglen om udebanemål. Hvordan man kan score 8 mål i en europæisk semifinale og stadig ikke komme i finalen, det er mig ubegribeligt!
Nr.2 – Pointtab til Leicester
Arsenal tabte noget overraskende til Stoke med 2-1 og dermed havde jeg mulighed for at hente det fortabte mod Leicester på hjemmebane. Med en sejr ville jeg komme op på siden af Arsenal dog med en bedre målscorer. Alt gik også efter planen og jeg kom foran med 1-0 men de engelske mestre de ville det anderledes. Jamie Vardy satte indersiden på den flotte aflevering fra Albrighton og kampen endte 1-1.
Nr.1 – ”Nederlag” til Watford
I den anden sidste spillerunde skulle jeg møde Watford på udebane. Kampen skulle vindes ellers ville mesterskabet være afgjort. Arsenal havde tidligere på dagen vundet 2-0 over Chelsea. Jeg kom også planmæssigt foran med 1-0 og i 49. minut så Watford’s José Holebas rødt og Watford blev reduceret til 10 mand.
Nu skulle kampen bare køres hjem og så håbe på, at jeg ville vinde i sidste spillerunde og håbe Arsenal ville fejle. Men men men…. I det 80. minut slog Watford sømmet i kisten og udlignede til 1-1 som blev kampens resultat. Mesterskabet blev tabt og min fjende nr.1, Arsene Wenger, han kunne til min store ærgrelse løfte pokalen mens jeg selv måtte nøjes med
2.pladsen
.
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #10:
28 Nov 2016, 08:30 »
Sommeren 2017
Inden sæsonen var færdig havde jeg allerede min trup til næste sæson klar. Jeg kan nemlig godt lide at være velforberedt og ikke være tvunget til panik køb. Jeg har igennem sæsonen scoutet flere muligheder og endte i sidste ende med at få de spillere der toppede min shortliste. Så det giver sig selv, at jeg er yderst tilfreds med de indkøb.
Der er 4 nye ansigter i førsteholdstruppen heriblandt den unge
Ryan Sessegnon
, som er rykket op fra
u23 truppen
og han er tiltænkt en rolle som venstre wingback og back up for Luke Shaw. Rojo rykker i stedet ind i det centrale forsvar og planen var så at rykke blind op på midtbanen men mere om det senere.
Så har jeg også trimmet truppen voldsomt og solgt spillere for 81 mio. £. Navne som Carrick, Schweinsteiger, Blind, Wilson, Januzaj og Lingard er ikke længere at finde i United. Alt der overflødige fedt er skåret væk. Pengene er geninvesteret og der er hentet tre store navne.
Nr.3 – Deep Lying Playmaker
Michael Carrick er gået på pension og Schweinsteiger er efter aftale vendt hjem til Tyskland og er endt i Schalke. Dermed manglede jeg begge mine playmakere. Planen var faktisk at rykke Blind op på den position efter Sessegnon ankomst men da Chelsea kom med et bud på 30 mio. £ for Blind, så slog jeg til. Blind har længe været utilfreds med manglende spilletid og den slags penge for en b-kæde spiller, det siger jeg ikke nej til. Især en b spiller vis kontrakt udløber næste sommer og som ikke ønsker at forlænge.
Så jeg måtte ud på transfermarkedet og her fik jeg fat i ham der toppede min shortliste. Jeg havde haft ham i kikkerten hele sæsonen, da jeg vidste det var en position som skulle forstærkes efter sæsonen. Jeg ville have en etableret spiller men som stadig havde sine bedste år foran sig. Så søgte en spiller mellem 26-28 år som havde bevist sit værd. Valget faldt på
Kevin Strootman
som kunne hentes i Roma for 30 mio. £.
Nr.2 – Box To Box
Igennem det meste af sæsonen arbejde jeg med to løsninger til den kommende dybe playmaker. Den ene fandt jeg i købet af Strootman og den anden var at Rooney skulle spille den og det har jeg valgt. Så nu skulle jeg ud og hente en Box To Box spiller. Rooney er ikke længere fredet og er i de kommende sæsonen mere tiltænkt en rolle i
b-kæden
og back up for Strootman.
Til rollen som Box To Box var Dele Alli inde i billedet men den pris Tottenham forlangte, den var helt hen i vejret og den ide blev hurtigt droppet. Jeg vil aldrig smide så mange penge efter en så ung spiller. Hvis jeg skulle bruge så mange penge, så ville jeg være sikker på, at det var en spiller, der kunne præstere med det samme. For den spiller der skulle ind, er tiltænkt en rolle i a-kæden som erstatning for Rooney.
Valget faldt på en meget alsidig spiller som har de evner jeg søger. Især hans lyst til at komme frem i banen samt hans fart, udholdenhed og arbejdsradios er jeg vild med. Valget faldt på
David Alaba
som kostede mig hele 72 mio. £. Hvilket er 30 mindre end Tottenham ville have for Dele Alli.
Nr.1 – Inside Forward / Advanced Forward
Det største navn jeg har hentet er uden tvivl
Antoine Griezmann
, som skal huserer i angrebet sammen med sidste års Premier League topscorer Anthony ”Golden Boy” Martial. De to kommer til at udgøre en livsfarlig duo og jeg er sikker på, at det bliver en succes og det kommer til at gøre forskellen i år. Griezmann kostede mig 65 mio. £ og var sidste brik jeg manglede til min nye
a-kæde
.
Rashford som er en ung angriber og stadig skal spille en stor rolle, han bliver rykket ned i b-kæden. Kasper Dolberg derimod må bide i det sure æble og tage turen ned på u23. Dolberg har ikke udviklet sig helt som håber og hans præstationer var ikke som forventet. Måske et par sæsoner på u23 kan hjælpe ham på vej.
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
whapz
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #11:
28 Nov 2016, 08:35 »
Som altid er det en fryd at følge dig, Wester. Endnu en fremragende og spændende blog, du har gang i her
Logged
b0nb0n
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #12:
28 Nov 2016, 09:15 »
Lækker blog, selvom det er med et stor hold, så er det bare klasse læsning
Logged
Wolverhampton - Klubben i England
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #13:
28 Nov 2016, 16:43 »
Tak for de pæne ord. Det er altid motiverede..
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
Offline
Sv: Afgørende øjeblikke
«
Svar #14:
29 Nov 2016, 12:44 »
August 2017
Nr.3 – Debutmål
Det er selvfølgelig altid vigtigt når ens angribere score. Det er godt for selvtilliden. Endnu vigtigere er det for dyrt indkøbte angribere at komme godt fra start. Det fjerner end del af presset som følger med prisskiltet. Så jeg var yderst tilfreds da Antoine Griezmann fik scoret i åbningskampen mod Bournemouth og som blev vundet med 2-0. Et mål der forhåbentlig kan være med til at kickstarte en god sæson for den dyre herre.
Nr.2 – Sejr på trods af rødt kort
I hele sidste sæson fik jeg ikke et eneste rødt kort. Den fine statistik valgte nyindkøbte Strootman så at ødelægge og så endda i den værste tænkelige kamp i august. I den svære udekamp mod Tottenham så han rødt, vel og mærket på et tidspunkt hvor jeg var bagud med 1-0. Det så sort ud men så trådte resten af holdet i karakter og i de sidste 10 minutter lagde jeg et massivt pres på Tottenham. Og på mål af Rashford og Martial vendte jeg kampen og vandt 2-1. Et fantastisk comeback der virkelig løftede moralen på holdet.
Nr.1 – Taktiske ændringer
Månedens vigtigste øjeblik var da jeg kort før sæsonåbning valgte at ændre på min taktik. De nye taktikker indbragte 10 ud af 12 mulige point i august måned. En god start på
Premier League
sæsonen. De taktiske ændringer betød blandt andet at Mata ikke længere var brugbar og blev solgt til Barcelona for 15 mio. £. Jeg har nemlig valgt, at ændre på min
hjemmebanetaktik
. Spil og løbemønstrene er stadig de samme men i stedet for Trequartista i toppen af ”Diamanten”, så er det nu en Deep Lying Forward der falder ned på den plads. Ikke ligefrem en rolle som Mata kan varetage men det kan Zlatan og Rooney, som igen bliver rykket rundt og dermed efterlader en plads på midtbanen. Den plads er fyldt ud af lejesvenden
Renato Sanches
.
Målet med ændringen er, at få rollen længere frem på banen og forhåbentlig blive mere målfarlig og først slå den afgørende aflevering på den sidste 1/3 af banen. Rummet mellem midtbane og angreb er selvfølgelig lidt stort nu men jeg forventer, at modstanderen bliver presset i bund, så det ikke bliver et problem.
I min
udebanetaktik
er Trequartista også ændret. Her ønsker jeg en rolle der arbejder en del mere. Jeg har valgt en Attacking Midfielder i support. Jeg har tilføjet Hold Up Ball og More Risky Passes og på den måde minder han om Deep Lying Forward bare en tak længere tilbage.
Min sidste taktik er min
defensive version
. Den kommer kun i brug når et resultat skal holdes hjem. Her tager jeg en Box To Box ud og erstatter ham med en central forsvarsspiller. Det er dog kun i de sidste 10 minutter og for at holde en føring hjem.
Logged
Var der nogen der sagde nørd?
Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022
Sider:
[
1
]
2
3
4
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »