home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Dec 2024, 22:25 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23481
  1 Bruger, 672 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: CristiH
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Rundt I Europa #16
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: Rundt I Europa #16  (Læst 25067 gange)
Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Rundt I Europa #16
« : 24 Okt 2016, 12:59 »


Mål - Vind alt i Europa


Hep!

Jeg er stort set hoppet af FM-vognen. Den seneste version af spillet, jeg ejer, er FM 14, og det tror jeg egentlig, det vil blive ved med at være i lang tid.

Når jeg skal game, så skal det ikke kræve en stor indsats i form af dybdegående taktik, LLM-regler osv. Det skal stort set være plug-n-play, hvilket blandt andet er grunden til, at jeg elsker Classic-måden at spille på - som i øvrigt også passer perfekt til denne challenge.

For et godt stykke tid siden var der godt gang i denne Europa Rundt challenge herinde. Det gælder simpelthen om at vinde alt i Europa - startende fra en ende af.

En oprykning gælder som et trofæ, og pokalturneringen skal også vindes, før man kan drage videre.

Så i Danmark skal man vinde 2. Division, 1. Divison og Superligaen samt pokalturneringen, før man kan hoppe videre til næste land. Når et enkelt land er klaret, kan man tilføje næste land i rækken og fortsætte.

g00n tog for et par år siden denne udfordring op. Han nåede frem til 2076. Du kan læse hans blog her, hvis du har lyst.

Der er fri mulighed for at skifte klub undervejs. Der startes med "automatisk" i erfaring, og man starter uden klub.

Der er 34 lande, der skal klares, før challengen er succesfuld. Starten går i Belgien, så videre til Bulgarien og så fremdeles.




Trofæskab


3. Division - Oprykning - KSV Oudenaarde


2. Division - Mestre - Nybro IF

1. Division Syd - Mestre - Nybro IF
« Seneste Redigering: 30 Okt 2016, 22:11 af Erzael » Logged


Dehli
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #1
« Svar #1: 24 Okt 2016, 14:15 »

Følger med selvom det er FM14, man kan vel blive lidt nostalgisk Opstemt
Logged

BIF siden 2003 - Af ren og skær fornuft
Barcelona siden 2004 - Helt naturligt

Min Blog - Parma Drama

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #1
« Svar #2: 24 Okt 2016, 14:42 »

Følger også med. Spiller selv FM10 for tiden. Nostalgien længe leve  Smiley
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #1
« Svar #3: 24 Okt 2016, 16:56 »


Belgien - 3. Divison - Oudenaarde


Så er jeg igennem første sæson, og det bliver en fuldtræffer i første hug - intet mindre. Jeg oprettede min manager, Tony Stark, som montenegriner, og så gik jeg ellers bare på jagt efter et job. Jeg havde egentlig spillet første sæson allerede på mit oprindelige save, men der havde jeg ikke lige fået slået muligheden til, så jeg kunne tilføje nye ligaer. Derfor blev det skrottet, og Tony Stark fra Montenegro blev skabt.

Den 29. november 2013 fik jeg en henvendelse fra Oudenaarde, som lå i den belgiske 3. Division A. De havde fået en sløj start, og med en medieprognose på en 1. plads, skulle der andre boller på suppen. Det kom der, og med 13 sejre ud af 19 mulige fik jeg sikret mig en 2. plads i ligaen.

Jeg lå ellers til den direkte oprykning via førstepladsen, som jeg overtog med en kamp tilbage af sæsonen. Dog var det naturligvis 2. pladsen, jeg skulle møde i den sidste kamp, og her blev jeg tromlet over og måtte tage til takke med en plads i play-off halløjet.

Belgiens ligasystem er ret kompliceret, og i stedet for at sætte mig ned og læse op på det, spillede jeg nu engang bare de kampe, der måtte komme. Jeg skulle igennem et slutspil med både kvart- og semifinale samt to afgørende finalekampe. Jeg strøg igennem både kvart- og semifinalen, og så ventede Eupen fra 2. Division i finalen.

Vi vandt første kamp på udebane med 1-0, og da vi hjemme kunne holde buret rent og klare en 0-0'er, så var vi klar til at rykke op og bytte plads med netop Eupen, som må slå sine folder i 3. Division i næste sæson.

Men altså første trofæ i hus, og så må vi se, hvad 2. Division i Belgien er for en størrelse.






Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #2
« Svar #4: 24 Okt 2016, 21:57 »


2014/2015 Belgien - 2. Divison - KSV Oudenaarde



Så er anden sæson netop afsluttet. Det blev en mindre mindeværdig en af slagsen - dog dermed ikke sagt, at det gik helt af røv til. For vi klarede os faktisk langt bedre, end jeg forventede. Jeg regnede stærkt med, at vi skulle til at spille med om at overleve, men over sommeren havde jeg fået skrabet et helt fint mandskab sammen, der endte med at levere en solid præstation.

Det krævede en førsteplads for direkte oprykning eller en 2-4. plads for at spille med om en enkelt oprykningsplads. Jeg endte fire point fra fjerdepladsen. Dog primært kun fordi, at Antwerp - det hold der endte som nummer fire - sejlede hen imod slutningen af sæsonen. De fire første pladser var allerede taget en del runder før sæsonens sidste kamp.

I min startopstilling var der blandt andet 3-4 lejede spillere, som alle gjorde en god figur. Dog var deres kaliber meget hen af mine egne spillere, så det var på ingen måde superstjerner, jeg ikke kan klare mig uden. Dog prøver jeg nok at leje en enkelt eller to af dem igen i den kommende sæson.

Pokalturneringen bød på et hurtigt exit. Vi indtrådte i fjerde runde og klarede os da også igennem den. Dog måtte vi sige farvel allerede runden efter, hvor Sprimont blev endestationen. Jeg tror, der er forholdsvis langt til en pokalsejr. Der skal jeg nok op og have fat i Anderlecht, Liege eller en af de andre topklubber.

Vores topscorer blev vores egen spydspids Fabio Caracciolo. I 27 kampe nettede han 14 gange. Helt fint, men det kan sagtens blive bedre.

Rent økonomisk går det egentlig hele tiden bare jævnt dårligt. Pt. er balancen på minus 802.891 kroner, og det bliver kun værre for hver måned, der går. Klubben har allerede nu op til flere gange spyttet flere penge ind bare for at holde os kørende.

Der er ingen tvivl op, at der skal mere kvalitet ind i truppen, hvis vi vil have en chance for en direkte oprykningsplads, som er det mest sikre i denne challenge. Sidste års nedrykker fra øverste liga, Lokeren, vandt ligaen med hele 87 point - det med kun et enkelt nederlag på hele sæsonen.



Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #3
« Svar #5: 25 Okt 2016, 01:55 »


2015/2016 Belgien - Arbejdsløs



Så er det slut for denne gang i KSV Oudenaarde. Min anden sæson i 2. Division forløb ikke nær så godt som den første. Med 17 nederlag ud af 33 kampe, valgte ledelsen at fyre mig med kun en runde tilbage af sæsonen. Vi lå tredjesidst - på pladsen der sender os i play-off spillet om at blive eller at rykke ned i 3. Division igen.

Altså var jeg ikke rykket ned endnu, og det ærgrer mig en smule, at jeg ikke fik lov til at forsøge at holde klubben oppe i 2. Division. Men omvendt håber jeg også bare, at jeg nu kan få jobbet i en bedre og mere solid klub, som måske i forvejen er midter- eller tophold i 2. Division, og som har lidt flere penge at gøre godt med. En nedrykker fra 1. Division kunne eksempelvis være interessant, hvis det overhovedet er muligt.

Taktikken, der virkede forrygende i de to foregående sæsoner, var blevet læst af modstanderne, og vi kunne højst svinge os op på en uafgjort, hvis vi var heldige, i langt de fleste kampe. Og vi smed også utroligt mange væk i løbet af de sidste fem-ti minutter, som vi ellers lå til at få point i.

Well, første job gav alligevel det første "trofæ" i form af en oprykning fra 3. Division. On we go.







Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #4
« Svar #6: 25 Okt 2016, 16:30 »


2018/2019 Belgien - 3. Division - SK Bree



Hold kæft det er svært at få et job på samme niveau, Oudenaarde var på, da jeg blev smidt ud af klubben. 2. Divisions klubberne var helt umulige at komme i nærheden af, og de fleste klubber lo endda også af ansøgningen.

Jeg gik på ferie, og i det første stykke tid valgte jeg at ansøge efter højere rangerede klubber, i håb om at få jobbet i en 2. Divisions klub i løbet af sæsonen, og dermed også undgå at komme helt ned og skulle kegle rundt i 3. Division igen. Men ingen ville have Tony Stark ind, og derfor måtte jeg udvide til at søge efter jobbet i alle klubber.

Jeg skulle helt hen til sommeren 2018, før der skete noget. Nyoprykkede SK Bree, der sidst havde spillet 3. Division i 1970'erne, valgte at give mig chancen. Et endnu dårligere udgangspunkt end jeg havde med Oudenaarde, der trods alt havde rimelig godt materiale taget ligaen i betragtning.

SK Bree har ingen penge, og klubben kan ikke lokke en eneste kvalitetsspiller til. Det hele er ungdomsspillere uden niveau, potentiale og kontrakt, og ej heller på lån er det til at få nye ansigter til klubben.

Så det så allerede tidligt ud til at blive en meget stram sæson, som ville blive en kamp om overlevelse fra dag et. Medieprognosen var en 17. plads og dermed en direkte nedrykning, men jeg endte med at nappe 16. pladsen og dermed en tur i play-off for at få lov til at beholde pladsen i 3. Division.

Kort forinden play-off kampene havde jeg forlænget min kontrakt i klubben, og det ville være et kønt syn, hvis vi skulle ophæve den få dage efter, hvis jeg skulle dumpe i play-off spillet.

Det gjorde jeg heldigvis ikke. Det gik egentlig meget let, blandt andet med en samlet 7-3 sejr i finalen. Dermed er endnu en sæson i 3. Division sikret, og jeg har stadig et job. Dog kunne det være lækkert at komme til en anden, om ikke andet så bare 3. Divisions klub, der bare har lidt mere at gøre godt med.

Og i øvrigt, bare lige for at runde pokalturneringen, så nåede jeg til 6. runde, hvor Anderlecht blev endestationen med et baskende 6-0 nederlag.






Logged


g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #5
« Svar #7: 25 Okt 2016, 18:18 »

Fedt - jeg læser med! Og tak for credit Opstemt
Logged



Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #5
« Svar #8: 25 Okt 2016, 20:24 »


2019/2020 Belgien - 3. Division - SK Bree



Så er 2019/2020 sæsonen et overstået kapitel. En sæson, der endte langt bedre end forventet, men som stadig endte med en bittersød afslutning til allersidst, da vi glippede oprykningen.

Jeg har så småt fundet ud af, at play-off pladserne ikke går til plads 2-4, men derimod bliver afsat i løbet af sæsonen, alt afhængig af hvem der klarer sig bedst i givende perioder. Efter de første ti kampe bliver den første play-off plads eksempelvis allerede givet ud, og allerede her kom første bitre knytnæve slag i hovedet, da vi lå nummer et efter både  9. og 11. runde, men med et nederlag i 10. runde måtte en tur ned og vende på andenpladsen. Dermed gik den første play-off plads ikke til os.

Her efter årets 34 kampe kan vi se tilbage på en lidt hård slutspurt, som bød på lidt for mange pointtab. Vi ender på en tredjeplads, kun fire point efter topholdet Tienen. Havde vi bare ramt noget, der mindede om efterårets form, i løbet af de sidste fem-seks runder, så havde vi nappet mesterskabet. Men sådan skulle det ikke gå.

Jeg har underskrevet en ny kontrakt med SK Bree, som gerne vil have mig til at fortsætte endnu en sæson. Og at hoppe fra 16. pladsen til 3. pladsen tyder alligevel på, at alt går i den rigtige retning.

Dog har jeg svært ved at spore, hvor årsagen skal findes til denne opblomstring. Vi har stadig elendige spillere, og jeg har kørt med samme taktik i denne sæson, som jeg gjorde i den første i klubben. Men ikke desto mindre endte vi som nummer tre, og hvis der ikke er nogle andre klubber, der byder sig til henover sommeren, håber jeg på at kunne få en oprykning i hus i næste sæson med SK Bree.

I pokalen var vi tæt på at lave den helt store overraskelse, da vi på udebane tabte 4-3 til Lierse fra 1. Division. Det var igen i 6. runde, som jeg bare ikke kan komme forbi. Ikke endnu i hvert fald.






Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #6
« Svar #9: 25 Okt 2016, 23:38 »


2020/2021 Belgien - 3. Division - SK Bree



Selvom SK Bree ikke er et decideret elevatorhold, da vi ikke har fået en eneste oprykning, eller nedrykning, i hus endnu, er der stadig ikke meget galt. For hvor vi sidste sæson var fire point fra en førsteplads, lignede denne sæson en kopi af sæsonen 18/19.

Vi ender på en 14. plads, kun to point fra nedrykningsspillet, som der stadig var en risiko for at havne i, i den sidste spillerunde. Vi tabte sidste kamp, men da de øvrige bundhold under os også præsterede dårligt, klarede vi frisag og endte over stregen.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er ved at kede mig noget så voldsomt i SK Bree. Økonomien bliver dårligere og dårligere, for hver sæson der går, og vores omdømme bliver ikke bedre af at ligge og rode rundt nede i 3. Division som et andet bundhold - dermed kan vi heller ikke lokke gode spillere til.

Det virker ret meget som lotto, når vi starter en ny sæson op. Vi kan ende på alt lige fra en 16. plads til en 3. plads med nogenlunde samme spillermateriale og den helt samme taktik.

Dog tør jeg heller ikke at sige op og gå min vej fra klubben, da jeg kan risikere at forblive klubløs i mange år, ligesom det skete sidste gang. Og der er desværre ikke nogle andre klubber, der har vist interesse for mine managerskills (det forstår man jo ikke med de resultater), så der er ingen oplagte tilbud at udvise interesse i.

Jeg står pt. til at miste en stor portion af min spillertrup, så jeg overvejer kraftigt, hvad jeg skal gøre. Om jeg skal prøve at se mig om efter en anden klub, eller om jeg skal gå efter det med SK Bree, hvor jeg stadigvæk skal have dem helt op og vinde 2. Division, før jeg kan tilføje endnu et trofæ her på denne liste. 3. Divison har jeg jo allerede klaret en gang, så den tæller ikke rigtig for noget, hvis jeg skulle rykke op med SK Bree.




Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #7
« Svar #10: 26 Okt 2016, 17:15 »


7. Sæson - Bulgarien - 2. Division - Karnobat



Jeg endte med at sige mit gode job op hos SK Bree. Det førte ikke rigtig nogle steder, og jeg kunne ikke knække koden til at komme op i det øverste lag, som ville føre til en oprykning. Derfor smuttede jeg og gik på ferie for at finde en anden arbejdsgiver. Det viste sig at være sværere, end jeg lige troede.

Efter de første fire sæsoner, hvor der ikke var kommet noget jobtilbud ind ad døren, valgte jeg at lade computeren stå for at finde et job i løbet af natten. I morges var jeg nået godt ind i 2050'erne, og der var stadig ikke en eneste belgisk klub, der ville røre mig med en ildtang.

Dermed kunne det godt tyde på, at løbet var kørt for Tony Stark i Belgien. Jeg ville dog ikke starte forfra med et nyt save, og derfor besluttede jeg mig for at loade de to næste lande med i spillet, som er hhv. Bulgarien og Danmark. Så kunne jeg altid vende tilbage til Belgien, hvis jeg fik noget succes i de andre lande, tænkte jeg.

Så jeg loadede landene og gik på ferie endnu engang. Og kort efter var der bid. I den laveste ende af Bulgariens rå ligasystem. Karnobat valgte at give mig chancen. En klub med endnu færre midler end SK Bree. En klub uden mulighed for at lokke én eneste spiller til. En klub med grå ungdomsspillere i truppen, da reelle førsteholdsspillere kunne tælles på en hånd.

Men det var et tilbud. Og jeg slog til. Og dumpede med et brag. Jeg er netop blevet færdig med sæsonen, og 15. plads ud af 16. 13-16. pladserne giver en direkte nedrykningsbillet. Så yeah, et forsøg i Bulgarien var heller ikke lige dét, der fungerede i denne omgang. I hvert fald ikke i Karnobat. Det er jo lige før, jeg er værre en g00n.

Anyway, jeg begynder at skrive hvilken aktiv sæson jeg er i gang med i toppen af indlægget. Skriver jeg eksempelvis 2054/2055, som er den, jeg netop har overstået, lyder det som om, at jeg har spillet 40 sæsoner. Og de 33-34 har jo været på ferie. Så det gælder sgu ikke rigtig.

Jeg glæder mig til at se, hvor jeg nu ryger hen. Om det bliver den bulgarske 2. Division, eller om jeg muligvis kan prøve mig selv  af i den danske 2. Division, som jo også er taget med i spillet nu.






Logged


g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #8
« Svar #11: 26 Okt 2016, 20:12 »

Jeg er absolut ikke skadefro, men et eller andet sted er det rart at se at det ikke kun er mig der har problemer Opstemt

Håber dog det går bedre i den næste klub du (forhåbentlig snart) finder!
Logged



Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #8
« Svar #12: 27 Okt 2016, 11:19 »

Jeg er absolut ikke skadefro, men et eller andet sted er det rart at se at det ikke kun er mig der har problemer Opstemt

Håber dog det går bedre i den næste klub du (forhåbentlig snart) finder!

Jeg tror, det sejler 70-80% af tiden for mig i FM  Thumbs Up

And well, it didn't..  Grin
Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #8
« Svar #13: 27 Okt 2016, 11:28 »


8. Sæson - Danmark - 2. Division Vest - Måbjerg IF



Jep, og han gør det endnu engang!

Der gik ikke lang tid, før jeg fik et nyt jobtilbud. Nyoprykkede Måbjerg IF, der aldrig før har været oppe at snuse i det luftlag, var lige rykket op i 2. Division, og de søgte nu en garvet gut til at klare opgaven om ikke at rykke ned. De valgte mig, og det skulle de nok ikke have gjort.

Allerede fire runder før sæsonafslutningen dumpede vi. Vi var ellers meget godt med henover efteråret, og selvom vi lå under stregen i vinterpausen, var vi stadig kun 1-2 point fra holdene over stregen. Så der var stadig håb forude.

Men vi fik en utrolig dårlig start på foråret, og da de andre bundhold fik skrabet lidt point sammen, blandt andet mod os, da vi kun kunne få point mod topholdene sjovt nok, gik der ikke lang tid, før de løb fra os, og vi blev efterladt tilbage i sølet, alene og forladt.

Det hjalp heller ikke synderligt meget, at vores konkurrenter nappede vores bedste spillere. Vores topscorer blev blandt andet gaflet i januar på en transfer, og det gjorde os virkelig uskarpe i foråret.

Jeg satte også rekord for den laveste løn, jeg har haft til dato i dette save. 1.000 kroner om ugen fik jeg i Måbjerg IF, hvor jeg i Belgien fik omkring de 4.000 og i Bulgarien 2.750 eller sådan noget.

Men nu er endnu en jagt gået ind. Jeg er gået på ferien, MacBooken pruster og buldrer derudaf for at lade mig se Netflix samtidig med at søgningen kører på fuld damp.






Logged


Dehli
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Rundt I Europa #9
« Svar #14: 27 Okt 2016, 11:56 »

Få klubber og succeser mange år xD fedt at du bliver ved selvom det ikke er en dans på roser Smiley
Logged

BIF siden 2003 - Af ren og skær fornuft
Barcelona siden 2004 - Helt naturligt

Min Blog - Parma Drama

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010