Velkommen til blogkonkurrencen 2016
Så kan vi igen åbne for tilmeldingen til et af årets mest ventede events her på siden, nemlig blogkonkurrencen!
Sidste år løb Le Sygnok med titlen på suveræn vis, da han med bloggen
Verdens førende talentfabrik lagde alt modstand ned. Nu er det dog blevet tid til at finde en ny mester eller måske beholder Le Sygnok titlen? Startskuddet til konkurrencen går igen den 1.april, hvor et særskilt forum vil blive oprettet til de tilmeldte blogs, og ved april måneds udløb vil alle blogs blive låst, hvorefter vi går ind i en afstemningsperiode, hvor mere info kommer, når vi nærmer os den tid. Det er allerede nu muligt at reservere et hold til konkurrencen, hvor store bloggere er fundet og hvor nogle af sidens bedste blogs gennem tiderne har set sit lys.
Tilmeldingen foregår via en privat besked til
Wester, hvori der står hvilket hold I vil deltage med. De tilmeldte brugere og deres hold vil kunne ses i bunden af dette indlæg, som jeg vil prøve at holde opdateret så godt som muligt. Hvis to personer vil have det samme hold, og jeg ikke har fået opdateret listen, så går holdet selvfølgelig til den bruger, som først har skrevet beskeden til mig, og jeg vil helst undgå sure miner fra den anden bruger, selvom det er forståeligt, hvis ens favorithold er blevet taget for snuden af en. I år har vi dog ændret i reglerne for at skabe mere aktivitet, men også for at undgå ens favorithold bliver taget.
For kort at opridse reglerne for konkurrencen:• Der spilles selvfølgelig med Football Manager 2016, hvor det er valgfrit hvilken patch man spiller med.
• Kun to brugere pr. hold. Det vil sige, at hvis ErikJensen1234 og PoulJensen6783 tager SønderjyskE, så kan JørgenJensen9876 ikke være SønderjyskE, hvis han har tilmeldt sig senest.
• Landshold er tilladt, ligesom det er tilladt at starte som arbejdsløs.
• Det er tilladt at spille på sit save inden d. 1. april og lave updates, så længe de ikke bliver postet her på siden inden. Bloggen skal ligeledes oprettes i det særskilte underforum, som først vil blive oprettet, når konkurrencen starter.
• Det er tilladt at bruge editor og custom databaser.
• Det er tilladt at skifte hold indtil selve starten af konkurrencen, men husk på, at ved at skifte hold for tit øger man chancen for at optage et hold, som en anden bruger egentlig hellere ville have blogget om. Skiftet sker ved igen at skrive til Wester med hvilke hold man vil skrive om.
• Crewmedlemmer deltager på lige vilkår med alle andre brugere, med undtagelse af at crewmedlemmerne ikke kan modtage præmierne. De kan altså sagtens vinde konkurrencen, men så vil nummer to, tre og fire modtage præmierne, hvis et crewmedlem altså skulle vinde blogkonkurrencen.
• Starten går d. 1. april klokken 00.01 og alle blogs vil blive låst d. 30. april 23.59, hvorefter vi går ind i en afstemningsperiode.
• Alle bloggere skal naturligvis tilmelde sig før startskuddet til konkurrencen
God skrivelyst!
Søger PræmiesponsorVi søger en præmiesponsor til årets konkurrence. Så hvis der sidder en derude med en fed præmie eller kender nogen der vil sponsorer en, så fang endelig undertegnet på en PB. Hvis vi ikke finder en sponsor, så er præmierne som følger:
1: Et eksemplar af FM17. 1.500.000 freak$, samt den eksklusive titel "Blogmester".
2: 1.500.000 freak$
3: 1.000.000 freak$
Skribenterne og deres hold:(Husk to brugere godt kan skrive om det samme hold)
Danmarkszukizek - Fc Fredericia
EnglandKozorevas - AFC Wimbledon
warmon - Chelsea
Præludium - Sunderland
Wester - Bournemouth
Arsrea - Newcastle
Ehawk - Everton
SkotlandSvartovich - Rangers
TysklandGuldbrand - Dortmund
FrankrigCarlosVela - Paris FC
Møller - AS Monaco
HollandAudereEstFacere - SC Heerenveen
SpanienLe Sygnok - Real Oviedo
ItalienNodiem - Lupa Roma
Dehli - Parma Calacio 1913
Arbejdsløsanden94 - Ukendt/hemmelig