home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 14:53:35 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23289
  1 Bruger, 389 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: hennry176
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2016
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Europa i Asien
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 Udprint
Forfatter Emne: Europa i Asien  (Læst 16729 gange)
Balslev
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #15: 12 Nov 2015, 22:48 »

Interessant klubvalg!
Fin blog med nogle indtil videre ganske godt resultater må man sige.
Jeg følger med Smiley
Logged

Tell Bill, have a coke and a smile, and shut the fuck up.

Arsrea
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #16: 13 Nov 2015, 00:45 »

Spændende klubvalg, tillykke med den flotte første sæson.
Logged


Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #17: 13 Nov 2015, 23:11 »


Sommer + Efterår 2016: A ragtag team!


Vi kender alle de klassiske amerikanske sportsfilm. En gruppe outsidere uden meget til fælles og uden åbenlyst talent, bringes sammen under svære omstændigheder. De oplever en problematisk start, men overkommer den og overrasker til sidst alt og alle. Har man set en, har man set dem alle. Og nu er jeg ved at skrive en i Football Manager!

Som i måske husker, stod jeg med en helvedes masse kontraktudløb efter sidste sæson. Jeg var derfor spændt på, hvad jeg kunne skrabe sammen med et transferbudget på 0 kr. og et lønbudget på sølle 500.000 kr./u. I sidste ende blev det til en mærkelig blanding af fire transfers og lejeaftaler. Ved sæsonstart stod jeg altså med en trup der hverken kvalitetsmæssigt eller sammensætningsmæssi gt var tilfredstillende. Men dog en trup, der var væsentligt stærkere, end den jeg rykkede op med.

I sæsonens første kampe var det dog svært at se. Jeg vandt godt nok min første kamp med 2-1 over det andet oprykkerhold fra Volga, men derefter blev det til en forfærdelig periode på otte kampe uden sejr og med et udbytte på sølle to point. Det så sort ud, men med et taktikskifte op til en pokalkamp vendte det hele pludselig! Pokalkampen blev vundet 4-1 og derefter gik vi fra triumf til triumf. En efterårssæson som taget ud af en Hollywoodfilm.

Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #18: 14 Nov 2015, 11:57 »


Marts 2017: Duft af europa


Vinterpausen er ovre. Igen skete der ikke det store, men det blev dog til et rekordsalg. Kantspilleren Mikhail Gorelishvili, der blev hentet gratis sidste vinter, blev solgt til Ural for godt 7 mio. kr. Derudover blev der også renset lidt ud i truppen, hvilket gav indtægter på ca. 1 mio. kr. Ind kom i stedet to nye kantspillere - en russer og en spanier.

Marts i sig selv var i øvrigt en glimrende måned. Den hamrende ufortjente udesejr mod Lokomotiv Moskva var helt klart højdepunktet, mens lavpunktet var nederlaget til vores nærmeste konkurrent i ligaen, FC Krasnodar. Derudover fik vi, trods skadesproblemer og forlænget spilletid, spillet os i pokalsemifinalen. Vi nærmer os derfor europæisk bold både via ligaen og pokalen. Det er stort!
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #19: 14 Nov 2015, 12:26 »


Pokaldrama!


I pokalsemifinalen skulle vi en tur til St. Petersborg, hvor Zenit tog imod os. En svær opgave, der endte med en fuldstændig vanvittig kamp! Allerede fra starten af kampen, kunne jeg mærke at der var en chance. Zenit var ikke godt kørende, og fordelingen af chancerne var ganske lige delt mellem begge ender.

Vi skulle dog hen til slutningen af første halvleg, før det hele eksploderede! Vi slog en effektiv kontra, Jamie Thomas bragte os foran og inden jeg havde jublet færdig, slog vi kontra igen og scorede til 2-0. Men det var ikke slut med dramaet. For i selvsamme minut som 2-0 scoringen gik min højreback Xavi Carmona amok, pådrog sig først gult, så rødt og skadede en modspiller.

Derefter blev kampen ren overlevelse. Zenit scorede på frisparket efter det røde kort, og hele anden halvleg var et langt pres mod vores mål. Det blev dog kun til en enkelt Zenit-scoring, signeret af Hulk, og så måtte vi i forlænget spilletid. Igen var vi presset i bund og kun en nødbremse og medfølgende rødt kort til midterforsvareren Vernydub reddede vores røv.

Men det blev til straffekonkurrence, og her scorede vi på alle vores fire spark, mens vores målmand Ben Garratt reddede to af Zenits forsøg. Sensationen var en realitet. Luch-Energiya Vladivostok er i den russiske pokalfinale!

I finalen venter Dynamo Moskva, og der skal helt sikkert endnu en overraskelse til, for at vi kan gå hele vejen. Men vi har vist, at vi kan overraske, så jeg krydser fingrene, og håber på det bedste.
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #20: 15 Nov 2015, 13:26 »


April + Maj 2017: Europa venter!


Overskriften siger det hele. Den står på europæisk fodbold i Vladivostok i sæsonen 2017/18. Det sker efter en meget overraskende pokaltriumf, der kom i hus med en 2-0 sejr over Dynamo Moskva i finalen, der af uransagelige årsager blev spillet på vores hjemmebane Dinamo.

I ligaen sluttede vi derimod dårligt af. Det blev til sølle otte point i sæsonens otte sidste kampe, hvilket rakte til en 7. plads. Ikke dårligt, når man er oprykker, men jeg står med en følelse af, at det kunne have blevet til mere. Pokalsejren og en plads i Europa Leagues gruppespil er dog et fantastisk facit for sæsonen.

Nu følger en sommer, hvor jeg forhåbentlig har lidt mere råderum på transfermarkedet. Både hvad angår økonomi og tiltrækningskraft. Det bliver der brug for.
Logged

Isolation

Bendtner_23
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #21: 15 Nov 2015, 14:33 »

Det er yderst imponerende hvad du formår at opnå med klubben. Er det nu du skal ud på det asiatiske marked og få hentet lidt spillere? Wink
Logged

When I get sad, I stop being sad and be awesome instead

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #22: 15 Nov 2015, 14:38 »

Det er yderst imponerende hvad du formår at opnå med klubben. Er det nu du skal ud på det asiatiske marked og få hentet lidt spillere? Wink

Det var egentlig planen. Men det asiatiske marked er ikke ret stort, når vi snakker kvalitetsspillere og talenter. Så indtil videre er økonomien ikke god nok til at hente dem der er. Jeg holder dog skarpt øje med markedet, og med de rette resultater og salg fremadrettet, burde det snart være muligt.
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #23: 18 Nov 2015, 13:14 »


Sommeren 2017: Køb billigt - sælg dyrt


Transfervinduet er overstået, og som nævnt i sidste svar i tråden, har jeg endnu ikke haft reel mulighed for, at begynde min satsning på asiatiske spillere. Derfor har jeg nærmere kigget efter billige russiske spillere og udenlandske lottokuponer, der kan give økonomisk gevinst ved et videresalg på kort sigt. To af den slags spillere var højrekanten Alberto Perea og målmanden Ben Garratt, der begge kom til klubben gratis, og nu er solgt videre for samlet 33 mio. kr. Samlet set har jeg altså scoret et fint overskud på mine transferaktiviteter .

Det giver et førstehold, der ser nogenlunde fornuftigt ud, inden vi skal ud i Europa. Jeg regner dog med at få det svært i Europa, hvor vi har trukket en temmelig led gruppe med hold fra den bedste række i Spanien, Tyskland og Italien. Men sådan er det som fjerdeseedet, og forhåbentlig kan vi skabe en overraskelse eller to.
Logged

Isolation

mvinding
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Europa i Asien
« Svar #24: 18 Nov 2015, 14:36 »


Sommeren 2017: Køb billigt - sælg dyrt


Transfervinduet er overstået, og som nævnt i sidste svar i tråden, har jeg endnu ikke haft reel mulighed for, at begynde min satsning på asiatiske spillere. Derfor har jeg nærmere kigget efter billige russiske spillere og udenlandske lottokuponer, der kan give økonomisk gevinst ved et videresalg på kort sigt. To af den slags spillere var højrekanten Alberto Perea og målmanden Ben Garratt, der begge kom til klubben gratis, og nu er solgt videre for samlet 33 mio. kr. Samlet set har jeg altså scoret et fint overskud på mine transferaktiviteter .

Det giver et førstehold, der ser nogenlunde fornuftigt ud, inden vi skal ud i Europa. Jeg regner dog med at få det svært i Europa, hvor vi har trukket en temmelig led gruppe med hold fra den bedste række i Spanien, Tyskland og Italien. Men sådan er det som fjerdeseedet, og forhåbentlig kan vi skabe en overraskelse eller to.

Hvordan gør makienok det? Har overvejet ham til mit esbjergspil
Logged

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #25: 20 Nov 2015, 11:44 »


Efteråret 2017: Ned på jorden


Jeg orker ikke at skrive meget om efteråret, jeg lige har været igennem. For det har været lidt af en ørkenvandring med skuffende resultater, taktisk forvirring og et hav af mere og mindre alvorlige skader. Ved indgangen til vinterpausen ligger jeg altså på en lettere skuffende 9. plads i tabellen.

I Europa League gik det endnu værre. Gladbach, Lazio og Espanyol var alle lige en tand for skarpe. Det blev til tre uafgjorte og tre nederlag i gruppespillets seks kampe. Der var dog til tider løfter om mere - fx i udekampen mod Lazio, hvor vi var foran med 1-0 helt indtil Lazio udlignede i det 90. minut.

Kun i pokalen er der en smule succes. Vi er nemlig i kvartfinalen efter at have slået Rostov og Terek, der begge spiller i rækken under os, ud. I semifinalen møder jeg Arsenal Tula, der ligger i bunden af den bedste række. Så med lidt held kan jeg sagtens ende i semifinalen.
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #26: 20 Nov 2015, 11:45 »

Hvordan gør makienok det? Har overvejet ham til mit esbjergspil

Makienok har i øvrigt været skuffende. Hvis man kan sige det om ham. Han er stor, stærk og vinder mange dueller. Men målene skal man se længe efter.
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #27: 23 Nov 2015, 14:58 »


Foråret 2018 - En kort gennemgang

Jeg er virkelig dårlig til at få opdateret for tiden. Har travlt med andre ting, og så biver bloggen forsømt. 2017/18-sæsonen er dog ovre. I ligaen endte det med en skuffende 10. plads, da jeg kun fik skrabet 37 point sammen i sæsonens 30 kampe. Et skuffende resultat, men ikke katastrofalt.

Især ikke når vi endnu en gang formåede at snuppe en sejr i pokalturneringen. Denne gang med en fantastisk 3-0 sejr over Zenit i finalen. Derfor står den på Europa League endnu en gang i næste sæson.

Undskyld for den meget kort opdatering, men det er hvad jeg magter lige nu.
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #28: 24 Nov 2015, 15:09 »


Sæson 2018/19 - En klub i rivende udvikling

Ja. Endnu en sæson er overstået og jeg har ikke fået opdateret. Så det gør jeg nu. På den hjemlige front blev sæsonen en ganske stor succes. Efter en meget svingende start, fandt jeg langt om længe frem til hvad der virker som en solid taktik - Den vil jeg fortælle mere om senere. Men med den på plads begyndte resultaterne også at komme. 56 point i sæsonens 30 kampe rakte til en fjerdeplads og euopæisk kvalifikation. Vigtigt, da jeg i år røg ud af pokalturneringen i semifinalen.

I netop Europa blev det endnu en gang til et exit efter gruppespillet. Ajax, Fenerbache og Lille var modstanderne og her blev det til 6 point efter to uafgjorte mod Ajax, en uafgjort mod Lille og en sejr over Fenerbache. Ikke helt tilfredsstillende, men dog dobbelt så godt som sæsonen inden.

Derudover er det sket ting og sager for klubben. I starten af sæsonen blev klubben nemlig overtaget af et konsortium, der straks satte gang i investeringerne. Træningsfaciliteter ne fik et ordentligt boost og ungdomfaciliteterne er i gang med at blive udbygget. Derudover har bestyrelsen netop offentliggjort planer om et nyt stadion! Luch Stadion vil få plads til ca. 15.000 tilskuere, men kan forhåbentlig udvides senere. Om ikke andet bliver det en fremgang fra det 10.000 pladser store Dinamo.

Sidst, men ikke mindst ser økonomien efterhånden fornuftig ud, og det betyder investeringer op til den nye sæson. Mere om det i næste update.

Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #29: 24 Nov 2015, 22:16 »


Sommeren 2019: Trup og taktik

Sommeren er forbi og vi er klar til sæsonen 2019/20. Der er blevet købt massivt ind, og jeg synes i efterhånden skal have lov til at se min start-11'er. Jeg spiller en defensivt orienteret 4-4-2, der handler om at stå bundsolidt nede bagved, for så at slå kontra over kanterne. Seks forsvarsroller, 4 supportroller og kun en enkelt angrebsrolle. Det burde ikke kunne fungere, men det er for det meste bundsolidt. Jeg scorer ikke meget, men lukker færre ind. Det er meget tilfredsstillende.
Logged

Isolation

Sider: 1 [2] 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010