home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1015 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2016
| |-+  Kategori: Klubsøgning og -erfaring
| | |-+  AS Roma
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: AS Roma  (Læst 10719 gange)
warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
AS Roma
« : 27 Okt 2015, 16:31 »



For nogen en klub de elsker, for andre en klub de hader... For nogen en klub de kender IRL men aldrig har prøvet i FM sammenhæng, for andre er det den omvendte verden... Dette bliver stedet hvor vi beskæftiger os med A.S. Roma i FM16. Når betaen kommer ud vil jeg derfor lave en gennengang af både spillere, personale og hvad jeg ellers lige kan komme i tanke om jeg synes der skal bruges tid på. Jeg vil prøve at lave et nyt koncept, at jeg lægger en "guide til klubben op" her på de første indlæg, både med historien IRL for dem der ikke kender den, og self. også med stort fokus på FM16-delen. Håber i er med mig!
« Seneste Redigering: 27 Okt 2015, 16:49 af warmon » Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #1: 27 Okt 2015, 16:50 »

Fakta om AS Roma

Historien


Associazione Sportiva Roma eller oftest kendt som AS Roma, er en overbygningsklub af de 3 mindre klubber i den italienske hovedstad Roman FF, SS Alba-Audace og Fortitudo-Pro Roma SGS, dannet på foranledning af det fascistiske styre under ledelse af Benito Mussolini. Han drømte om en klub i Rom, der kunne vise en forenet hovedstad, en udfordre til de større daværende italienske klubber i nord, og den 22 juli 1927 var overbygningen en realitet. Den eneste større klub i Rom der ikke ville med i overbygningen, var SS Lazio, som har ført til en vild og intens rivalisering mellem klubberne, hvilket skal opleves i det legendariske ”Derby della Capitale”. Ironisk, så er det faktisk i dag ærkerivalerne fra S.S. Lazio, der er kendt for deres ekstreme facistiske fans…
 
Siden overbygningen i 1927 har klubben kun været at finde uden for den bedste række i sæsonen 51/52, hvor man så vandt Serie B. Klubbens sidste storhedstid i italiensk fodbold var at finde i 00’erne, hvor klubben var at finde i top 2 hele 7 gange, gik i finalen i den italienske pokalturnering 6 gange og vandt heraf 2. Dette til trods var klubben ingen succes på det europæiske niveau, og man formåede ofte slet ikke at finde niveauet i de store kampe i Europa, her i blandt et meget smertefuldt nederlag til Manchester United på 1-7… Man kan dog historisk set bryste sig af en samlet 2. plads i CL og en sejr i Europa Cuppen på dette niveau. Nationalt har man til trods sin status af storhold blot vundet 3 mesterskaber i det italienske, hvilket ikke er synderlig mange.


Stadio Della Roma, vores kommende hjemmebane

Siden den dag er der sket meget… Den legendariske ejer-familie Sensi har overdraget ejerskabet til den amerikanske investor James Pallotta der sammen med en investor gruppe bestående af bl.a. Thomas R. Di Benedetto købte klubben. Hvis der er nogen der i tvivl om hvem denne Thomas R. DiBenedetto er kan det fortælles at han har en finger med i Boston Red Sox og Liverpool, med andre ord, en mand der kan forvandle få penge til mange penge… Uden tvivl en gevinst for AS Roma, der havde brug for et kickstart efter den nedtur der begyndte i sæsonen 10/11. Samtidig har klubben påbegyndt et nyt stadion i den anden ende af Rom i forhold til hvor det olympiske stadion er placeret, et stadion med plads til ca. 52.500 tilskuere, indvendigt design som Wembley, en facade som colusseum… Det bliver absolut storslået!

Så lad mig tale til dig lige fra hjertet da jeg er en passioneret AS Roma fan om hvorfor du skal vælge denne klub!


1) Heltemod:


Ligesom i det gamle Rom, AS Roma er bygget på helte. Gode spillere, der spiller for deres hold, og virkelig elsker deres hold. Spillere, der vier hele deres liv til en enkelt klub! Hvis hengivenhed er aldrig fristet af større international succes og skinnende rigdom. Disse helte er Francesco Totti og Daniele De Rossi… Nærmere præsentation er næsten overflødig, men for dem der ikke kender dem, synes jeg alligevel i skal have et kort glimt ind i hvad det er for legender vi har løbende rundt i arenaen…


Francesco Totti, Il Capitano!

Francesco Totti er den største af de nyere legender i AS Roma. Han er kongen af Rom, og nyder stor respekt i Italien, ja selv rivalerne fra Lazio anerkender hans evner, og behandler manden med stor respekt. Som blot 21-årig blev han udnævnt som kaptajn, og siden hans debut som 16-årig mod Brescia har Romas kaptajn spillet hele 591 kampe og lavet 244 mål. Det vidner om høj høj klasse.
 
Han har blot vundet en liga titel i sin karriere, men som han har udtalt sig siden hen: ”Ja, jeg kunne have taget til en stor udenlandsk klub og vundet 10-12 titler mere end jeg har i dag… Men det ene mesterskab jeg har med Roma… Det ene er mere værd for mig end nogen anden titel jeg nogensinde ville kunne vinde… ”


Givetvis er han også godt betalt for sin loyalitet, men det er alle de super loyale… På den front er han ikke anderledes, idet det jo er en relativt kort karriere de har sig. Nå, superstjerne nr. 1 præsenteret, superstjerne nr. 2 kommer nu!

Danielle De Rossi, hvilken spiller, hvilken mand… Den mest komplette midtbanespiller IMO, eller rettere det var han for nogle år tilbage. Stadig en klassespiller der kan sparke hårdt og præcist, aflevere præcist, scorer mål, er alsidig og sidst men ikke mindst… lave en tackling og er villig til at arbejde sig selv til døde når han bærer trøjen! Selvom han spiller en mindre glamourøs plads en Totti gør, så er hans make- your- hands -dirty spillestil noget som har bragt både Romas og Italiens landshold meget. Han er uden tvivl et svin på en bane, og laver mange ”små svinestreger”… Men jeg elsker ham alligevel, for han vil dø for trøjen, og det er det eneste der tæller!

Og med starten på denne sæson kan vi efterhånden tilføje endnu en til rækken. 3 generationer på samme hold der alle brænder for trøjen. Jeg taler om Alessandro Florenzi, som har braget igennem i denne sæson med hans alsidighed og jernvilje. En spiller som vi fans glæder os meget til at følge de kommende år.


2) Udfordringen


Du overtager sædet fra en træner, der har vendt udviklingen i den italienske hovedstad og fået Roma tilbage til toppen af italiensk fodbold. Dog er der stadig et stykke vej til toppen, hvor man skal vælte Juventus af pinden. Og der er langt til den europæiske top, senest illustreret med Romas nederlag til Bayern på 1-7 (ja, den gjorde ondt!). Har du stadig modet til at spille med denne fantastiske klub? Er du villig til at tage klubben helt ind under huden og bære trøjen med stolthed? For hvis du er, så er klubben her det rette sted for dig at tage kampen op!
« Seneste Redigering: 03 Jan 2016, 20:23 af warmon » Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #2: 27 Okt 2015, 16:50 »

AS Roma i Football Manager 16 – klubben


Klubben er solidt rustet fra start i spillet. Medierne vurderer at klubben bør blive nr. 3 efter hhv. Juventus og Milan. I de sidste udgaver har Milan i FM været utroligt svingende, ligesom i virkeligheden, mens Juventus stort set altid holder et uhørt højt og stabilt niveau i FM. Samtidig bliver klubben presset bagfra af kluber som Napoli, Inter, Fiorentina… og ikke mindst Lazio. Med andre ord skal man både se opad, men samtidig have skarpt øje på holdene bagved, da de står klar til at udnytte den mindste fejl, man laver.

Oversigt over klubben

Et kig på klubben, viser en klub umiddelbart har mange penge, men når man dykker dybere ind vil opdage faktisk ikke har alverdens med penge fra start af. Man har faktisk allerede bundet sig for 10 mio. mere om måneden i løn end man har budget til… Med andre ord, der skal sælges, før der kan købes, mest af alt fordi klubben risikere bøde for ikke at leve op til FFP.


Klubbens økonomi


Roma har gode faciliteter, med rig mulighed for talentudvikling, hvilket et blik på klubbens samarbejdsklubber 1 og 2 også viser. Her er der mest fokus på samarbejdet med lokale italienske klubber, om end der også er samarbejde med en brasiliansk, amerikansk, kroatisk og en finsk klub.

Bestyrelsen forventer sådan i det rimelige, vil jeg vurderer i første sæson. At nå Europa via ligaen burde være snildt opnået, spørgsmålet er, om man tror på, man kan sikre sig en plads i top-3… Der er mange klubber om buddet ligesom i f.eks. England, og derfor kræver det stor stabilitet. At gå videre fra Champions League burde være, om end man med det nye seedningssystem, kan være uheldig og trække meget stærke modstandere.



Bestyrelsens forventninger


Til at opnå forventningerne får man fra start ca. 95 mio. kr. til transfers og ca. 66 mio./måned i løn, men da man allerede har bundet sig på løn på den kommende sæson, har man reelt ikke noget at handle for, da de lønninger man kan tilbyde gør en ude af stand til at handle forstærkninger i hus. Beløbet kan stige, hvis man øger forventninger og senere sænker den økonomiske bonus.

Alt i alt venter der en udfordringer i klubben rent økonomisk de første par år, men hvis man kan skabe resultaterne, er det bestemt muligt at løse. Hvilke spillere du har til rådighed, kigger vi nærmere på i næste afsnit
« Seneste Redigering: 02 Nov 2015, 12:31 af warmon » Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #3: 27 Okt 2015, 16:51 »

A.S. Roma i FM16, spillerne


I dette indlæg vil jeg gennemgå de forskellige spiller inddelt i kæder: målmænd, forsvar, midtbane og angreb. Bemærk at spillernes potentiale kan være forskelligt fra de viste SS i forhold til jeres eget spil, dette afhænger af jeres klub (forhåbentligt har I valgt Roma, smiley), og niveauet af liga, spillere i klubben mm.

Jeg har besluttet at tage udgangspunkt i senior-truppen fra savets opstart, samt de talenter der imo bør være en del af denne trup i første sæson. Spillere der er lejet ud, eller på anden måde ikke er tilgængelige til at spille for klubben i 1. sæson er ikke med i denne gennemgang!

Målmænd:
Morgan De Sanctis er den ældste målmand i truppen, og en super målmand, som har sine forcer i kommunikation, organisering, overblik og som en leder af forsvaret.

Wojciech Szczesny er lejet hos Arsenal, og er en målmand, der ligner den klassiske keeper fra engelsk fodbold. Han er stærk i feltet, gode reflekser, men er knap så god til at organisere og kommunikere med forsvaret som Sanctis.

Bogdan Lobont må klart siges at være den dårligste af de tre målmand, man har adgang til fra start, og med en kort kontrakt samt alderen i mod sig… Ja, mere er der vel næppe at sige om denne målmand.

Hvis man kigger på niveauet hos Sanctis vs. Szczesny ser man to målmænd på relativt samme niveau, dog med hver deres forcer. Sanctis har dog helt klart sin alder i mod sig, og hvis man føler sig tilfreds med Szczesny bør man arbejde frem imod at hente ham permanent, om end hans lønkrav er væsentlig højere end Sanctis.

Talentmæssigt er der ikke meget at komme efter, og medmindre der kommer gode målmænd ind med youthintaket, skal man ud og kigge efter spillere til den position i den nærmeste fremtid.


Forsvar:
Alessandro Florenzi er en spiller, som står på grænsen af sit gennembrud. En spiller, der ofrer sig helt igennem for holdet, og som er i stand til at spille mange pladser. En gave til de fleste hold, og med muligheden for at blive bedre end det han starter på.

Vasillis Torosidis er en rutineret spiller med mange landskampe, samtidig med han kan dække begge backs. Dog er hans tal ikke imponerende, men han plejer givetvis at spille på et rimeligt højt niveau i forhold til stats.

Maicon er ligeledes en rutineret herre med en stor karriere bag sig. Dog må han siges at være på vej ind i sin karrieres efterår. Alt i alt er det en offensivt tænkende herre man har mulighed for at få i spil.

Ashley Cole er den mest rutinerede herre på venstreback, og ganske solid. Desværre er han også i sit efterår, og bliver… host host… næppe bedre.

Emerson er bedre teknisk og fysisk end Cole, men langt svagere mentalt, da han selvfølgelig Er langt yngre, og mangler en masse rutine. Vil nok som udgangspunkt være den af alle backs der vil få det sværest. Dog er han lejet, og kan sendes hjem kvit og frit såfremt man ønsker det.

Lucas Digne er et ung talent, man har lånt i PSG. En spiller med et stort potentiale, der blot venter på at blive indfriet. Der er indskrevet en klausul på 117 mio, en helt igennem fornuftig pris, hvis man kan finde pengene til at købe ham fri.

Antonio Rudriger er lejet hos Stuttgart, og kan købes fri for 66 mio. Han har tidligere haft store problemer med skader så hav det for øje! Dog er der ingen tvivl om, han er en forstærkning til den pris, såfremt han kan holde sig skadesfri.

Kostas Manolas er et bæst… intet mindre. Et monster fysisk kombineret med fine evner som forsvarsspiller, dog er hans teknisk på et lavt niveau.

Leandro Castán er venstrebenet, og en solid spiller. Knap så stærk fysisk som Manolas, men bedre mentalt og teknisk.

Norbert Gyomber er nok mest af alt tiltænkt rollen som back-up, da han er langt under niveau i forhold til de andre centerbacks man har i truppen.

Desværre er der heller ingen talenter, der skiller sig ud… Man har dog et solidt forsvar fra starten, og med mulighed for at købe at både Rufriger og Digne, ser fremtiden lys ud, hvis man kan holde på stammen i forsvaret.


Midtbane:

Daniele De Rossi, kronprinsen af Rom, der næppe når at blive kongen i længere tid end 4-5 år når den nuværende konge træder tilbage. En fantastisk midtbanespiller uden deciderede svagheder, men er faldet lidt i niveau de senere år.

Seydou Keita er en rutineret herre med en lang karriere bag sig, hvor han bl.a. har været omkring Barcelona med stor succes.

Radja Nainggolan vel den helt store arbejdshest på midtbanen, og en slider uden lige. Selvom hans teknik kunne være bedre, skal man bestemt ikke undervudere denne belgier.

William Vainqueur ligner en back-up. Det er ikke en spiller jeg kender i fm-sammenhæng, så jeg baserer det kun ud fra hans stats.

Kevin Strootman har desværre fået det meste af sin karriere ødelagt af alvorlige knæskader. En supertalentfuld playmaker, som jeg håber kommer tilbage irl, det synes jeg han fortjener.

Miralem Pjanic er holdets primære kreative kraft når Strootman er ude.

Salih Ucan, det unge tyrkiske supertalent… Om man bør købe ham fri afhænger af hans præstationer, og udvikling. Hans niveau fra start beretter næppe til en pris på ca. 80 mio…

Iago Falqué er lejet hos Genoa, og skifter permanent til klubben i vintervinduet for 125 mio. Hans bedste role bliver beskrevet som indvendig angriber, men dertil synes jeg, han er for langsom. Han ligner mere en bred playmaker type.

Andrea Marcucci er det største midtbane talent man har i klubben fra start af. Et talent som der skal plejes og holdes godt i hånden. Virker som en spiller med et lovende talent.
Midtbanen i hovedstaden er, hvis man har alle man tilrådighed, i top-3 i serie A. Særligt er man kommet tættere på Juventus, efter de har haft solgt Vidal og Pirlo er taget til USA.


Angreb
Gervinho er vel det bedste svar på en Dennis Rommedahl i Elfenbenskysten. Hurtig, driblestærk… svagt afsluttende og teknik generelt.

Juan Iturbe er et ungt talent, venstrebenet og driblestærk. Kunne godt minde om Messi på flere måder, bare lige to eller tre niveauer under.

Mohammed Salah er så den forbedrede ægyptiske udgave af Rommedahl. Bedre teknik og en væver spillestil gør ham dødelig i de fleste 1 vs. 1 situationer.

Francesco Totti er kongen… Men desværre er kongen i forfald, og er langsomt men sikkert på vej mod pensionen. Han bliver helt sikkert savnet når det er han engang trækker sig tilbage. Teknikken og hovedet fejler ikke noget, det er mest fysisk han ikke længere kan være med.

Edin Dzeko er lejet i City, og skifter permanent efter sæsonen for 82,5 mio. Han er en klassisk tank-centerforward. Stor og stærk uden den store mobilitet. Han skal fodres med indlæg.

Seydou Doumbia er lejet ud til CSKA Moskva i starten, men vender efter planen tilbage i vintervinduet. En angribertype, som minder meget om Dzeko, og gør at man kan få en solid erstatning, såfremt Dzeko rager en skade til sig.

Ezequiel Ponce er en atypisk argentiner. Stor og stærk af sin alder er han nok det største talent i Roma, og samtidig et af de største i verden på sin plads. Med den rigtige pleje og spilletid kan han uden tvivl blive et vigtigt aktiv for klubben om nogle år.

Man har både fart og fysik i angrebet, hvilket giver en mange strenge at spille på. Dog skal man have for øje at flere af spillere virker meget ensporede og ikke nødvendigvis kan håndtere indviklede taktikker.
« Seneste Redigering: 01 Jan 2016, 17:40 af warmon » Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #4: 27 Okt 2015, 16:52 »

Reserveret - A.S. Roma i FM16, personalegennemgang
Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #5: 27 Okt 2015, 16:54 »

Reserveret - A.S. Roma i FM16, gode råd til at starte på (herunder taktisk og spillersalg og køb)
Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #6: 01 Nov 2015, 13:13 »

Det virker som noget af en udfordring at få købt spillere pga. det ret stramme lønbudget. Af den grund har jeg valgt at sælge Cashley Cunt og De Sanctis. Jeg håber på, at jeg derved har mulighed for, at få en spiller elle to til klubben. Det er dog svært at se, hvorhenne af, at man skal forstærke holdet. Rigtig slagkraftigt og godt!
Logged

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #7: 01 Nov 2015, 20:22 »

Det virker som noget af en udfordring at få købt spillere pga. det ret stramme lønbudget. Af den grund har jeg valgt at sælge Cashley Cunt og De Sanctis. Jeg håber på, at jeg derved har mulighed for, at få en spiller elle to til klubben. Det er dog svært at se, hvorhenne af, at man skal forstærke holdet. Rigtig slagkraftigt og godt!

Uden at afsløre for meget i mit save kan jeg afsløre at man sagtens kan købe spillere... Hvis man sælger "de rigtige"...
Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

NiicoDK
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: AS Roma
« Svar #8: 04 Nov 2015, 17:22 »

Argh!!! 12 minutter fra et mesterskab i 1. sæson!



Andre der er kommet igang med Roma? Smiley
Logged

asroma1987
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #9: 11 Dec 2015, 17:03 »

Jeg har spillet med Roma men kan slet ikke få det til at fungere! Spillede først 3 sæsoner, hvor jeg blev 3er, 2er og 2er.

Den eneste grund til at jeg har slut i top 3 de 3 sæsoner jeg har spillet, er at de andre hold også svinger rigtig meget. Det eneste stabile hold er Juventus, de er åbenbart uovervindelige i det nye FM

Da jeg ikke var tilfreds med spillet og mit hold, har jeg nu startet forfra med endnu en ny tilgang rent taktisk men det kører stadig ikke. Det virker total random om man vinder eller taber, ligemeget hvilken taktik jeg bruger.

Så nu venter jeg til der kommer en ny patch, hvis der overhoved kommer en, og så starter jeg forfra igen, for det er ikke til at holde ud og spille i øjeblikket synes jeg....desværre for jeg elsker FM :-(
Logged

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #10: 11 Dec 2015, 18:53 »

Jeg har lige fået adgang til en ny computer, efter den forrige stod helt af, det er bl.a. derfor der ikke er kommet nogen opdateringer på mine indlæg... Jeg glæder mig dog til at komme igang med FM16 igen, og jeg er overbevidst om jeg nok skal få det til at fungere, omend det er ligesom at starte fra bunden igen. Jeg lover at jeg mellem jul og nytår for gjort indlæggene færdige, nu skal jeg nemlig lige have styret mine fm lyster efter 8 ugers skoleperiode og ingen adgang til computer/fm
Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

whapz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #11: 11 Dec 2015, 19:27 »

Jeg har lige fået adgang til en ny computer, efter den forrige stod helt af, det er bl.a. derfor der ikke er kommet nogen opdateringer på mine indlæg... Jeg glæder mig dog til at komme igang med FM16 igen, og jeg er overbevidst om jeg nok skal få det til at fungere, omend det er ligesom at starte fra bunden igen. Jeg lover at jeg mellem jul og nytår for gjort indlæggene færdige, nu skal jeg nemlig lige have styret mine fm lyster efter 8 ugers skoleperiode og ingen adgang til computer/fm

Du burde lave en blog i stedet, sådan som du smider om dig med design og lange indlæg Wink
Logged

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #12: 11 Dec 2015, 19:44 »

Du burde lave en blog i stedet, sådan som du smider om dig med design og lange indlæg Wink

Burde, måske... Gider jeg lave en længere pt? nej, omend det er muligt det ændrer sig, blogs ved jeg godt man skal lave fordi man selv gerne vil vise det frem, men når jeg laver en blog vil jeg gerne være i stand til at levere updates, sådan rimeligt Smiley jeg synes det her er lidt mere min stil, da jeg gerne vil have andre med på vognen. En blog bliver hurtigt sådan lidt: Her bestemmer jeg agtigt, og så er det kun mig der smider noget op. Det er jo ikke idéen Smiley Så jeg gør det på den her måde i stedet og håber på jeg får nogen med Smiley hvem ved, det kan jo være man kan overtale mig til, når jeg engang har gjort mig færdig med AS Roma, at påbegynde en anden klub Smiley
Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

whapz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #13: 11 Dec 2015, 19:52 »

Burde, måske... Gider jeg lave en længere pt? nej, omend det er muligt det ændrer sig, blogs ved jeg godt man skal lave fordi man selv gerne vil vise det frem, men når jeg laver en blog vil jeg gerne være i stand til at levere updates, sådan rimeligt Smiley jeg synes det her er lidt mere min stil, da jeg gerne vil have andre med på vognen. En blog bliver hurtigt sådan lidt: Her bestemmer jeg agtigt, og så er det kun mig der smider noget op. Det er jo ikke idéen Smiley Så jeg gør det på den her måde i stedet og håber på jeg får nogen med Smiley hvem ved, det kan jo være man kan overtale mig til, når jeg engang har gjort mig færdig med AS Roma, at påbegynde en anden klub Smiley

Kan godt forstå din pointe, makker!
Jeg forsøger selv ihærdigt på Valencia tråden, men folk smider 1-2 updates og går i gang med nye klubber eller stopper med at fortælle om sine saves. Synes bestemt godt om at kunne følge dine tråde her, det er slet ikke det! Dog så jeg potentialet til en blog også, da jeg ved - gennem den Skype samtale - at du også kørte langvarige saves med Roma i fm15 Wink
Logged

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #14: 11 Dec 2015, 19:59 »

Kan godt forstå din pointe, makker!
Jeg forsøger selv ihærdigt på Valencia tråden, men folk smider 1-2 updates og går i gang med nye klubber eller stopper med at fortælle om sine saves. Synes bestemt godt om at kunne følge dine tråde her, det er slet ikke det! Dog så jeg potentialet til en blog også, da jeg ved - gennem den Skype samtale - at du også kørte langvarige saves med Roma i fm15 Wink

Jeg kører meget lange saves Roma, jeg nyder at være i klubben, vinde det hele, udvikle talenter, se hvor langt man kan drive det. Mine indlæg kunne sikkert godt flyttes over i blogsektionen i en seperat tråd, så man lave dobbeltposter på forummet. Så ville det jo også blive mere en bloglight type Smiley
Logged

Journeyman er mit bidrag til Blogkonkurrencen anno 2024, følg med!

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010