Loco

 

[SirToby]

INTRO
Sidste år deltog jeg i blogkonkurrencen med min blog om Athletic Club. Det var et spil, hvor jeg forsøgte at gå i Marcelo Bielsas fodspor, og det er igen i år argentineren, som er min motivation.

Bielsa blev i sommer ansat i franske Marseille efter et års pause fra trænergerningen. El Loco, som han bliver kaldt, har flere gange imponeret Europas med hans spillestil. Hans arbejde for det chilenske landshold og Bilbao-klubben har især fået opmærksomhed i fodboldverdenen, og nu har han igen gang i noget spændende i Marseille.

Bielsas tropper spiller med om titlen i Ligue 1, efter at det i sidste sæson blev til en skuffende 6. plads. Marseille vandt otte kamp i træk i ligaen fra runde tre til 10, hvor blandt andre Nice og Reims – som løb ind i nederlag på henholdsvis 4-0 og 5-0 - fik Bielsas offensive spil at føle.

Højt pres, hurtig generobring af bolden og lynhurtig angrebsfodbold er nøglefaktorer i Bielsas filosofi, og det er det, som jeg skal prøve at skabe – præcis som Bielsa gør det i Marseille for tiden, hvor det ikke er usandsynligt, at den franske gigant kan vinde deres 10. mesterskab.

Bielsa har spillet 4-2-3-1 det meste af sæsonen, men på det sidste har formationen heddet 3-3-1-3 – hans hjemmelavede formation. Og det bliver den, der får meget af mit fokus i starten af min blog.

Målet er at få succes med en noget alternativ taktik og formation, at få vippet PSG af pinden som Frankrigs stærkeste hold og at vinde Champions League med et fransk hold, hvilket ikke er sket siden Marseille gjorde det i 1993.

[Boerre]

Min favorit. Følger med her!

[SirToby]

FORMATIONEN – HVAD GØR JEG?
Marcelo Bielsa spillede 3-3-1-3 med Chile, og på det sidste har han også gjort det med Marseille. Nogle har kaldt ham gal for at bruge sådan en formation, men den skiller sig meget ud fra det normale, og den inspirerer mig meget til at give den et forsøg i Football Manager.

Kan man virkelig lykkedes med en 3-3-1-3-formation?

Da Marseille den 22. marts besejrede Lens med 4-0 spillede Bielsa hans 3-3-1-3-taktik med følgende spillere:

AYEW – GIGNAC – THAUVIN
PAYET
MENDY -  IMBULA – DJÈDJÈ
ALOÉ – FANNI – ROMAO
MANDANDA

Det er en meget offensiv formation, og det bliver svært at skabe den i Football Manager med succes. Men den her formation er min motivation og min drivkraft i bloggen, så jeg vil gøre meget for at få det til at lykkes. Jeg forventer ikke, at det bliver en succes med det samme, og jeg skal nok ændre på en hel del undervejs.

Hvordan skal formationen tage sig ud i Football Manager? Skal det være tre centrale midterforsvarere? Eller skal det være en med to backs? Ville det ikke være helt fjollet med fire backs og hele seks spillere på kanterne? Lad os se på hvilke muligheder jeg har.

Ovenstående er tre oplagte muligheder, som jeg vil få testet igennem i mine venskabskampe. Hvis man ser på formationen til venstre vil der være rigtig meget plads i midten af banen for modstanderen. Men offensivt giver den en helt masse muligheder.

Og det er jo offensiven, som skal skinne igennem i den her taktik. Der skal være højt tempo, et højt pres højt oppe på banen, og næsten hele holdet skal deltage i vores angreb. Det er det vigtigste. Når mit hold angriber, skal der være mange spillere i boksen, når vi når til modstanderens målfelt.

Jeg kan ikke sige meget mere på det her tidspunkt, da jeg endnu ikke har fået testet taktikken og formationerne. Venskabskampene vil give nogle svar, men det er først, når ligaen går i gang, at jeg føler, at de rigtige svar vil komme. Så det er helt klart en proces, og det kan sagtens starte grimt. Forhåbentlig bliver det kun bedre med tiden.

[SirToby]

TRUPPEN
Målet er en plads i top tre og Champions League-fodbold til næste sæson, og jeg mener, at jeg har de spillere, der skal til, for at opnå det. Lad os tage et kig på truppen.

KEEPERE
Steve Mandanda, Brice Samba

Mandanda er det stensikre førstevalg. Han har været førstemålmand siden 2007 og har 18 landskampe for Frankrig på sit CV. Ham er der ingen grund til at skifte ud, men jeg håber at se en positiv udvikling hos den unge Samba.

CENTRALE FORSVARSSPILLERE
Nicolas Nkoulou, Baptiste Aloé

Nkoulou er en af klubbens vigtigste spillere. I en alder af blot 24 har han 38 landskampe for Cameroun, og han kan godt blive svær at holde på. Aloé er kun 20 år og kan blive en stor spiller for Marseille i fremtiden. Det centrale forsvar ser umiddelbart lidt tyndt ud, men Fanni og Morel, som umiddelbart er bedst på backpositionen, kan også rykke ind centralt.

BACKS
Rod Fanni, Benjamin Mendy, Brice Dja Djédjé, Jérémy Morel

Fanni og Morel er de rutinerede kræfter med deres henholdsvis 32 og 30 år, mens Djédjé og Mendy er ungdommen. Specielt Mendy, som kun er 20 år, kan få en stor karriere.

CENTRALE MIDTBANESPILLERE
Dimitri Payet, Mario Lemina, Giannelli Imbula, Abdel Barrada, Alef (leje)

Payet er en af holdets store kreatørere, og han er egentlig bedst på de offensive midtbanepladser, men jeg agter at gøre ham til central midtbanespiller, hvor han skal være holdets playmaker. Lemina og Imbula er to unge gutter, som kan udvikle sig til noget stort. Barrada er en fin backup til Payet. Alef er en lejesvend fra Ponte Preta, som jeg ikke har de store planer om.

FLØJSPILLERE
André Ayew, Florian Thauvin, Romain Alessandrini, Lucas Ocampos (leje)

Også på fløjene er vi godt dækket ind. Ayew er en klassespiller, og Thauvin er en ung, driblestærk kantspiller, som kan blive en stjerne i Ligue 1. Alessandrini minder meget om Thauvin, og det er generelt fire teknisk stærke, hurtige og driblestærke fløjspillere, klubben råder over. 20-årige Ocampos er lejet i Monaco, og mon ikke de gerne ser ham tilbage i klubben til sommer, for der et kæmpe potentiale i ham.

ANGRIBERE
André-Pierre Gignac, Michy Batshuayi

Gignac er manden, der skal score de fleste mål for mig, og 21-årige Batshuayi er min joker, som tager ved lære af Gignac. Indtil videre er jeg fint tilfreds med de to. Gignac er en habil målscorer, og Batshuayi kan udvikle sig til noget stort med tiden. Desuden har jeg også en 16-årig angriber på reserveholdet, som banker på til spilletid...

DE UNGE
Jérémie Porsan-Clemente, Maxime Lopez, Dória (udlejet), Brice Nlaté, Clément Goguey, Cécé Pepe, Stéphane Sparagna

Den 16-årige angriber, der er tale om, er Jérémie Porsan-Clemente. Han bliver kaldt den nye Jean-Pierre Papin (Marseille-legenden med 184 mål for klubben og 30 mål for den franske landshold), og ham har jeg meget høje forventninger til.

Udover ham og Aloé, Mendy, Samba og Lemina, som er markeret ovenfor på førsteholdet, og hvis udvikling vi skal følge, har jeg også Lopez, Dória, Nlaté, Goguey, Pepe og Sparagna af spændende spillere på mine ungdomshold. Lopez er det mest lysende talent og kaldes den nye Platini, mens Dória helt sikkert også skal spille en rolle på førsteholdet, når han kommer tilbage fra sit lejemål.

[SirToby]

FØRSTE KAMP
Ligue 1 blev skudt i gang på Korsika, da vi i ligapremieren åbnede den bedste franske række med et opgør ude imod oprykkerne fra SC Bastia.

Efter 10 venskabskampe var spillerne kommet i glimrende kampform, men taktikken var endnu ikke helt på plads. Både på den måde, at spillerne ikke havde vænnet sig 100 % til filosofien og strategien, men også fordi jeg endnu ikke vidste, hvordan og hvorledes jeg bedst muligt fik taktikken til at fungere og til at give point på kontoen. Det havde bestemt ikke været en dans på roser i venskabskampene, men det havde jeg heller ikke regnet med, at det ville blive, da det er en krævende taktik, som kræver tilvænning, og fordi jeg som sagt ikke helt har regnet ud, hvad jeg skal instruere mine spillere til.

Jeg endte ud i følgende taktik og startopstilling:

Specielt to ting springer i øjnene her: Rod Fanni og Dimitri Payet er ikke komfortable på deres positioner som henholdsvis LFB og AP. Jeg havde foretrukket Jérémy Morel på Fannis plads, men Morel er skadet, hvorfor jeg vurderede Fanni som den bedste løsning. Payet skal være min kreatør på midtbanen og er i gang med at lære at spille på en lidt mere tilbagetrukket rolle, end han plejer.

Men kunne sådan en formation med intet mindre end seks spillere umiddelbart placeret på kanterne virke? Ja og nej.

Ja, fordi vi vandt kampen 3-2 og havde 26 afslutninger. Og et rungende nej, fordi Bastia skabte fire åbne målchancer, og fordi vi tillod deres spillere at have utrolige 39 nøgleafleveringer. Vi havde til sammenligning ni. Deres offensive midtbanespiller, Luis Ramírez, slog 11 nøgleafleveringer og blev kampens spiller. Altså var vores offensiv umiddelbart godkendt, men defensiven bestod langt fra prøven. Lad os kigge den.

PLUSSER +
- Tre point
- 26 afslutninger
- Masser af spillere i modstanders felt

MINUSSER -
- Indkasserede fire åbne chancer
- Modstander med 39 nøgleafleveringer
- For udsat ved boldtab i defensiven
- For få spillere på den centrale del af banen

Efter 19 minutters spil sker det, at Bastia for første gang er farlige, og det skete efter et boldtab af en mine defensive spillere, og det er præcis, når det sker, at vi er allermest sårbare. Mine defensive midtbanespiller mister bolden ved midtercirklen, og efter et par hurtige Bastia-afleveringer er de klar til at sende en bolden i dybden ned i et kæmpe åbent område, som Giovanni Sio udnytter til at bringe værterne foran. Jeg havde valgt at gå med mandsopdækning på deres ene angriber, men det blev kostbart her, fordi Sio kom fri af Aloé. Jeg ændrede senere Aloé til Cover og fjernede mandsopdækningen, så han kunne være mere afventende. Lige netop hvordan mine forsvarsspillere skal placere sig og agere er et af de helt store spørgsmål.

Deres andet mål kom på samme måde som det første – med en bold i dybden til Sio - og det var her, jeg ændrede Aloés indstillinger.

Defensiven er et spørgsmålstegn indtil videre, men vores angrebsfodbold fungerede. Med 26 afslutninger, hvor af kun fem var langskud, fik vi skabt en del. Jeg har meget fokus på at få en masse spillere i boksen, når vi når frem til indlægget eller afleveringen på den sidste tredjedel, og ved Thauvins 2-2-mål var det fantastisk at se, at hele syv af mine spillere var i Bastias målfelt.

Vores sejrsmål i overtiden var helt forrygende. Matchvinder, Michy Batshuayi, var blevet sendt på banen i minut 85 efter en tam indsats af André-Pierre Gignac, og han var ikke bare manden, der satte sidste fod på et suverænt angreb. Han var den, der startede det med en lang aflevering ud til højre kanten. Her står Florian Thauvin klar, og den driblestærke fløjspiller trækker ind i banen, inden han sender Abdel Barrada i dybden. Barrada kan spille til en fuldstændig fri Alaixys Romao, men det ender med at blive Batshuayi, som får et super indlæg lagt i panden. Igen har vi en masse spillere i Bastias felt.

SC Bastia - Olympique Marseille 2-3
Sio (20, 57) - Nkoulou (48), Thauvin (70), Batshuayi (91)

[SirToby]

DEFENSIVEN STABILISERES I FIN SÆSONSTART
Efter sæsonåbneren, hvor vores forsvar var alt for blottet, har det set meget bedre ud på det seneste. Vi har kun holdt målet rent to gange i de første 10 runder, men kampene på det sidste har vist forbedringer. Vi ligger på 3. pladsen med syv sejre, og jeg er ganske tilfreds.

Jeg spillede 3-3-1-3 med et bredt forsvar i kampen imod Bastia, hvor vi var heldige med at få tre point, men siden har jeg ændret på det, og nu stiller jeg med et forsvar med to centrale forsvarsspillere og en venstre back. Det har givet noget med stabilitet defensivt, ikke mindst fordi min højre wing back, som har en rolle som CWB-S, dækker pladsen på højre back, når modstanderen har bolden, således at mit forsvar danner en firebackkæde, når holdet forsvarer. Det giver en god balance.

Vi har tabt to kampe på hjemmebane, hvor vi ikke har fået scoret, men jeg har været fint tilfreds med offensiven. I 1-0-nederlaget imod Saint-Etienne havde vi 30 afslutninger, mens vi havde 19 i 2-0-nederlaget til Nice, som vi ligger á point med. Vores effektivitet manglede derimod ingenting, da vi sejrede 5-2 imod Guingamp, hvor Gignac og Ocampos nettede to gange hver. De to har også været mine bedste spillere med 11 mål til sammen.

Dimitri Payet er også ved at have vænnet sig til at spille på den centrale midtbane. Han har lavet fire oplæg, spillet til 7.45 og har fem driblinger i snit pr. kamp.

Jeg har desuden hentet Aïssa Mandi i Reims for £5.500.000 til at hjælpe med at dække de mange backpositioner, jeg har på holdet. Han er arbejdsom, hurtig og en god tackler. Vigtige egenskaber til min venstre back eller min højre wing back.

Zlatan og Cavani har med 23 mål været stærk medvirkende i en suveræn start af PSG, som ligger nummer et med 27 point.

[Wester]

Jeg er vild med dine taktiske eksperimenter. En noget utraditionel formation og det elsker jeg. Jeg har aldrig selv fantasien til at lave disse taktikker. Jeg tænker alt for fastlåst. jeg er vild med denne blog

[SirToby]

Jeg er vild med dine taktiske eksperimenter. En noget utraditionel formation og det elsker jeg. Jeg har aldrig selv fantasien til at lave disse taktikker. Jeg tænker alt for fastlåst. jeg er vild med denne blog

Det glæder mig! 

[SirToby]

SEJR PÅ PARC DES PRINCES HØJDEPUNKT I GODKENDT HALVSÆSON
Jeg er nu fremme ved 1. januar 2015 og kan se tilbage på en glimrende første halvsæson med Marseille. Efter 3-0-sejren over Toulouse har vi fortsat de gode takter, og jeg er specielt tilfreds med mængden af mål, som vi scorer. Men højdepunktet indtil videre må alligevel være, da vi den 8. november gæstede Paris Saint-Germain på Parc des Princes.

v. LYON (a) 1-1 | v. US ORLÉANS (h) 3-1 | v. LENS (h) 3-1
v. PSG (a) 3-1 | v. BORDEAUX (h) 3-0 | v. NANTES (h) 3-1
v. LORIENT (a) 1-1 | v. METZ (h) 2-1 | v. MONACO (a) 4-2
v. PSG (a) 0-3 | v. LILLE (h) 1-2

PSG havde indtil da kun tabt point en enkelt gang. Ført an af Zlatan Ibrahimovic, som allerede har scoret ufattelige 27 mål i indeværende sæson, var PSG klar favorit, da vi kom på besøg. Men på grund af stor forskel i koldblodigheden foran mål stod vi tilbage med en 3-1-sejr.

Vi var så ekstremt heldige at løbe ind i PSG en dag, hvor Zlatan havde en dårlig dag foran mål. Svenskeren havde hele otte afslutninger, mens også Marco Verratti kom frem til ni afslutninger. Ingen af dem kom på måltavlen, og vi havde uden tvivl heldet med os på dagen. Men vi var forrygende frem ad banen, og takket være mål fra Gignac, Imbula og Ocampos fik vi tre point i, hvad der nok var sæsonens sværeste kamp. Dimitri Payet var dog spilleren, der fortjente størst ros. To oplæg og 12 driblinger leverede den lille kreatør.

Siden har PSG fået revanche, da de sendte os ud af Coupe de la Ligue. Denne gang kunne Zlatan godt finde netmaskerne med to scoringer i en 3-0-sejr til hovedstadsklubben. 3-0-nederlaget blev fulgt op af et skuffende 2-1-nederlag hjemme imod Lille i årets sidste kamp. Lille er en af konkurrenterne om de øverste placeringer, og vi burde virkelig have vundet. Skarpheden manglede, og nu gælder det om at komme oven på igen efter to nederlag i træk.

Jeg spiller stadig samme 3-3-1-3-formation med et asymmetrisk forsvar, og som sagt er jeg godt tilfreds med offensiven. Mellem 2. november og 29. november hentede vi 12 point ud af 12 mulige og scorede 12 mål, og det gik endnu bedre, da vi i en svær udekamp imod Monaco scorede fire mål.

Vi ligger på 2. pladsen med 19 runder igen, og jeg vil være meget tilfreds, hvis vi bliver ved med at ligge her.

LIGASTILLING | SPILLERSTATISTIK

[SirToby]

MARSEILLE KVARTFINALEKLAR TRODS FORMDYK

Vi bombarderede modstanderens mål
med skud imod Nice og Evian, men det
kastede kun et enkelt mål af sig.

Vi har sendt Cannet-Rocheville, Nice og Bastia ud af French Cup og er nu klar til en kvartfinale imod Lens, som vi trøster os med efter tre nederlag i træk i Ligue 1.

I en vigtig topkamp på Allianz Riviera tabte vi 1-0 til Nice. Vi havde 24 afslutninger, og jeg var meget frustreret med vores ringe evne til at omsætte chancerne til mål. Seks dage senere var det samme billede, da 30 afslutninger kun gav et mål, mens Evian var anderledes effektive og vandt 2-1. Senest blev vi så kørt over med 3-0 af Rennes efter en mareridtskamp af Jérémy Morel, som begik to straffespark og fik rødt kort på bare fire minutter.

Vi lagde ellers så godt ud i 2015. Vi smadrede Cannet-Rocheville med 8-0 i en kamp, hvor Gignac fik et hattrick, og i kalenderårets første ligakamp vandt vi 3-1 ude imod Montpellier.

Selvom de sidste fire ligakampe kun har kastet et point af sig, ligger vi stadig fint til i ligaen. PSG er også inde i en dårlig periode, og de er kun fire point foran af os. Kigger vi den anden vej og ned ad i tabellen, har Nice, Toulouse og Lille alle 42 point, fire færre end mine tropper.

Vores formdyk kan måske sættes sammen med fraværet af Nicolas Nkoulou, som har været til Africa Cup of Nations, som han vandt med Cameroun. Men selvom Nkoulou er en af holdets største profiler, er det forsvarskammerat Baptiste Aloé, som har været en af sæsonens helt store spillere. Han er den på mit hold med suverænt flest succesfulde tacklinger og interceptions. Han ligger med henholdsvis 226 og 345. Til sammenligning er Romao den med næstflest succesfulde tacklinger med 129, og Nkoulou den med næstflest interceptions med 125, altså næsten en tredjedel af Aloé. Aloé er min næstbedste spiller indtil videre med en average rating på 7.51.

Min bedste spiller er André-Pierre Gignac med 14 mål og en average rating på 7.72. En anden, som jeg har fået det bedste ud af, er Dimitri Payet, og det er specielt tilfredsstillende, fordi jeg har skullet omskole ham til central midtbanespiller. Han skulle være holdets playmaker, og det er præcis det, han er blevet. Han har lavet 13 assists.

KAMPE | LIGUE 1

[Kjeld85]

God blog - især formålet med skabelsen af El Locos taktik er fedt, og derudover er det en læselig og velskrevet blog.

[SirToby]

God blog - især formålet med skabelsen af El Locos taktik er fedt, og derudover er det en læselig og velskrevet blog.

Jeg takker. 

[SirToby]

MARSEILLE REDDER SÆSONEN I VANVITTIG AFSLUTNING
Min første sæson i Marseille er slut, og hold da fest for en afslutning. Med tre runder af Ligue 1 tilbage havde det været et absolut rædselsfuldt 2015 for Marseille. Lens havde smadret os i French Cup-kvartfinalen med 5-1, og med fire nederlag i træk var vi dumpet helt ned på 7. pladsen i ligaen og havde seks point op til top tre. Målet om Champions League-fodbold var meget, meget langt fra at blive realiseret...

Men så skete der noget. Jeg havde kun formået at hente tre sejre i ligaen i 2015, inden Monaco besøgte Stade Vélodrome i runde 36. Vi havde mistet al selvtillid forud for opgøret med nederlag imod Lorient og Metz, som endte henholdsvis som nummer 16 og 17. Foråret havde været en lang frustration, også på taktikbrættet, hvor jeg kæmpede meget for at få tingene til at lykkes. Jeg havde været tro imod 3-3-1-3-systemet, og det var jeg også, da jeg inden Monaco-kampen ændrede på formationen. Nu spillede jeg med tre angribere, og det tog sig således ud:

Det virkede med det samme. Monaco, som lå til at tage bronzemedaljen på daværende tidspunkt efter et flot forår, havde næsten intet at byde på, og to mål af Batshuayi gav os vores første sejr siden 28. februar. Men der var stadig meget, der skulle flaske sig, hvis vi skulle tilbage i top tre.

Nu gjaldt det Lille på udebane. Lille, som vi også kæmpede om top tre med. Batshuayi bragte os foran. Gignac øgede til 2-0 efter 24 minutter. Holdet var som skabt på ny. Ayew brændte et straffespark, men fik muligheden igen efter 81 minutter. Denne gang endte bolden i netmaskerne, og sejren var hjemme. 3-0 – men vi lå stadig på 7. pladsen.

Toppen var vanvittig tæt. Foruden os spillede Lille, Nice, Monaco og St. Etienne med om 3. pladsen – Champions League-pladsen. Bastia kom på besøg i sidste runde. De var allerede rykket ned. Aloé headede os på 1-0 efter 20 minutter. Vi styrede kampen fuldstændig. Vi havde 29 afslutninger. Thauvin scorede efter 81 minutter. Batshuayi efter 88. Vi vandt 3-0 igen...

Vores forrygende slutspurt betød, at vi akkurat tog 3. pladsen i en ufattelig tæt kamp. Vi endte á point med Nice og Lille, mens Monaco og St. Etienne endte med et point færre. At vi kunne ende på 3. pladsen, efter kun at have hentet 22 point i anden halvdel af sæsonen, var utroligt.

Jeg er lykkelig over 3. pladsen, efter at spillet slet, slet ikke fungerede i en lang periode. Hvis vi kan tage spillet fra sæsonens tre sidste kampe med til næste sæson, er jeg sikker på, at det kun kan blive bedre. Der skal stadig arbejdes videre på taktikken, men de tre kampe, som gav ni point og en målscorer på 8-0, tydede en hel del på, at der er bedre tider på vej.

Med 17 mål og ni oplæg var André-Pierre Gignac sæsonens bedste spiller. Baptiste Aloé, Dimitri Payet, Lucas Ocampos og Michy Batshuayi havde også glimrende sæsoner.

LIGUE 1 | KAMPE | SPILLERSTATISTIK

[Robberman]

Hold nu fest for en afslutning! 5 hold der kun adskilles af ét point er jo helt vildt!

Men ja godt arbejde, en af de få blogs jeg følger i år 

[SirToby]

Hold nu fest for en afslutning! 5 hold der kun adskilles af ét point er jo helt vildt!

Men ja godt arbejde, en af de få blogs jeg følger i år 

Helt vildt, ja!

Dejligt, du læser med.