#23 ~ The Road Back To Anfield

 

[TripleX9]

OVERBLIK

Den sidste måneds tid har været en blanding af gode og dårlige resultater. To nederlag er det blevet til, og det ene af dem på hele 5-1 til Southend, som vi slog sikkert i efteråret. Det vækker lidt bekymring, at vi har præsteret halv skidt i flere kampe. Dog må jeg vel også forvente dette, da dette nok ikke er et niveau, hvor man kan forlange at holdet toppræsterer hver gang hele sæsonen. Vi røg også ud af FA-cuppen, endda mod et hold vi burde slå, Mansfield, nu har vi tabt til dem to gange, og jeg har endnu ikke fundet formlen til at overvinde dem. Det var to meget skuffende nederlag, som gjorde ret ondt på os.

Det har dog ikke været en helt dårligt periode for os, og vi fastholder vores flotte 2. plads. Vi er lige nu 13 point efter Carlisle, som dog også har spillet 2 kampe mere end os. Nummer 3 Walsall, som er på 51 point ligesom os, har også spillet 2 kampe mere end Stanley. Derfor ser det rigtigt godt ud, og jeg forventer at vi kan holde fast i 2. pladsen som minimum, og dermed sikre os direkte oprykning. Grunden til at vi er nogle kampe bagud er af den kedelige grund, at vi blev nødt til at udsætte et par kampe grundet vand på banen hjemme på Crown Ground, ja der var direkte oversvømmelse.

LIVERPOOL
Liverpool har haft lidt en blandet halvsæson. Klubben er stadig med i mesterskabskampen, hvor man lige nu er på 3.pladsen. Holdet er 5 point efter Man. City og 7 point efter Man. Utd.. Det skal dog siges, at Liverpool har en kamp i hånden, så i ligaen ser det jo indtil videre ganske fornuftigt ud for The Reds.

I Champions League har klubben derimod skuffet grusomt. Det blev desværre til exit allerede efter gruppespillet. Det må siges at være en skuffelse for en klub af Liverpool's størrelse. Gruppen var dog heller ikke verdens nemmeste, Atletico Madrid tog 1. pladsen og Dormund tog den sidste plads videre. Kun en sejr i 6 kampe blev det til for Liverpool, men alligevel sluttede holdet foran Anderlecht. Vi må håbe klubben kan gøre det godt i Europa League.

[TripleX9]

JEG VIL VIDERE!

Jeg er glad og lykkelig her i Accrington, men alligevel er tankene og drømmene ikke her. Jeg holder meget øje med, hvad der sker i de bedste rækker ude i Europa. og hold da kæft hvor løber der meget talent rundt derude. Det ville være så godt at kunne få fingre i bare noget af det. Det er så bare helt umuligt, fordi man er i en League Two klub i den nordlige del af england, hvor man intet kan! Man kan højest være heldig at leje et middelmådigt talent, som alligevel aldrig bliver en stor spiller, medmindre man kun følger de lavere divisioner.

Hvor er det talent henne, som kan slå benene væk under alle, og som kan drive gæk med selv de mest garvede spillere? Ja, han løber jo rundt flere niveauer over League Two. Samtidigt passer det mig bestemt heller ikke, at jeg ikke kan have det team bag mig, som jeg gerne vil. Jeg er vist typen der nyder når baglandet er totalt i orden. Det kommer an på økonomi, det er jeg så ganske klar over, men frustrerende det er det sgu.

Jeg er stadig glad for den chance jeg har fået, og det giver også hård på brystet at starte her i Accrington. Det bliver dog helt sikkert ikke noget langt ægteskab, det er min tålmodighed slet ikke god nok til. Jeg håber at en oprykning til League One kan få mig videre. Det er dog ikke sikkert, men man har sgu da lov at håbe.

Jeg er udemærket klar over, at der ikke kommer ikke en topklub og tilbyder mig et job, bare fordi jeg er rykket op med Accrington, men man kunne måske være heldig at der kommer en lidt lavere rangerende klub fra en af de bedste rækker. Et umiddelbart bud kunne være Heerenveen, som ligger 3. sidst i den bedste hollandske række. Dog vil jeg jo foretrække at blive her i England, men drømmejobbet på Anfield ligger vist stadigt et godt stykke ude i fremtiden. I det engelske er det West Ham, Wigan & Crystal Palace, der ligger med røven i vandskorpen, og kæmper for at klare frisag.

Indtil et eventuelt tilbud skulle dukke op, så fortsætter vi ufortrødent jagten på Carlisle og 1. pladsen.

[TripleX9]

NO WAY OUT?

Knap havde jeg snakket om, hvor meget jeg så frem til at komme videre, NÅR vi var rykket op, før krisen indtraf. Den sidste tid har været den værste i min korte tid som manager. 14 liga kampe er spillet og en skuffende pointhøst på sølle 20 point. Det er under 1,5 i snit og det er satme langt fra godt nok, når vi nu betragter os selv som sikre oprykkere. Den vurdering skal vi måske snarligt til lave om på, for det kører slet slet ikke for holdet, og vi sætter point til i mange af de "lette" kampe også. 4 nederlag, 5 uafgjorte og 5 sejre er det blevet til, og jeg er ved at være lidt rådvild.

Selvom det startede rigtigt godt med den kontrollerende stil i starten, hvor vi satte modstanderne under kraftigt pres, så må vi eller jeg nok også erkende, at vi bliver læst for let af modstanderne (læs: den forbandede patch har gjort at jeg må på taktisk arbejde igen.), og de har altså gennemskuet vores taktiske oplæg gang på gang. Derfor skal der også ske ændringer snarest, fordi ellers så mister vi sgu den direkte oprykningsplads, og ja hvem ved, det kan være vi ender helt udenfor playoff, hvilket vil være en gigantisk skandale.

Det næste stykke tid, vil gå med at kigge på, hvilke taktiske ændringer der skal til. Hvor er det fejlene sker, så de får scoret. Umiddelbart er vores backs/kanter, der hvor jeg tror de fleste gennembrud kommer, og jeg vil allerede nu forsøge at trække min egne offensive kanter en tand tilbage, for at de bedre kan støtte mine backs. Derudover vil jeg nok droppe den dybdeliggende playmaker rolle, som min defensive midt hidtil har været, og i stedet lave rollen om til en halfback. Jeg håber de her ting kan være med til at stabilisere holdet defensivt, og sammen med lidt andre ændringer hen ad vejen, håber jeg at vi kan få vendt skuden, og sikre os den direkte oprykning. Det er særligt på udebane vi sætter point til alt for let, og her overvejer jeg om vi skal tilbage til Standard eller Kontra istedet for den kontrollerende indstilling.

Der var ellers ved at ske en dejlig positiv ting i denne forfærdelig periode. Ved ansættelsen af en ny scout, blev jeg gjort opmærksom på at José Semedo kunne hentes gratis, og han ville endda gerne til klubben. Jeg slog til med det samme, da jeg helt klart mener at José er alt for god til dette niveau. Det var en dejlig handel for både jeg og klubben, men uheldet skulle jo være ude, og José blev skadet i sin kun anden kamp for Stanley, og blev dømt ude i 3 måneder. Uheldene ramlede virkeligt ned over os, og det blev mere og mere svært at se en lykkelig udgang på det.

Jeg glæder mig dog til José igen er klar. Jeg mener vi har fået en rigtig dygtig spiller til dette niveau, og med en fortid i Sporting Lissabon, Cagliari & Charlton, så har Semedo spillet på et noget højere niveau før.

Som sagt så står det næste stykke tid i taktikkens tegn, og der skal virkeligt knokles igennem og ske ting og sager hurtigt, for ellers er jeg bange for at jeg både mister holdets og bestyrelsens tillid. Ingen kan lide at tabe og spille dårligt i lange perioder, og da slet ikke mig. Det er så svært ikke bare at tage de støvler på, og så hjælpe til nede i forsvaret, men jeg har svoret overfor familien, at et comeback er fuldstændigt udelukket, så jeg må agere og gøre det bedste jeg kan fra sidelinjen.

Det bliver meget meget spændende her hen mod afslutningen. Kun 8 kampe resterer der i League Two, og forhåbentligt skal vi ikke spille playoff kampe, for det vil da blive alt for nervepirrende.

[LucasLeiva]

Uha...
Held og lykke i de sidste kampe, lad os håbe at det kun bliver til 8, og ikke 10

[TripleX9]

Uha...
Held og lykke i de sidste kampe, lad os håbe at det kun bliver til 8, og ikke 10

TAK!... Har på fornemmelsen jeg har brug for alt det held jeg kan få. Det er første gang, at jeg sådan rigtigt er presset i dette års udgave - Så jeg håber det hjælper, når jeg kommer hjem og kan analysere lidt på de sidste kampe

[TripleX9]

FRA OPRYKNING TIL INGENTING

Jublen ville ingen ende tage, da Accrington sikrede sig oprykning til League One for første gang nogen sinde. Det skete i udekampen mod Newport, hvor vi bankede hjemmeholdet med hele 6-1. Folk i Accrington gik amok og festen varede i flere dage. Der havde godt nok også været spænding lige til det sidste. Inden sidste spillerunde lå vi "kun" på en 4. plads, der kun gav plads i playoff spillet. Efter sidste spillerunde lå vi dog på en fantastisk 2. plads, som naturligvis også var klubbens bedste nogensinde, og dermed var den direkte oprykning en realitet.

Jeg var selv yderst tilfreds med min første sæson som manager. Vi havde gjorde det rigtigt godt indtil den nylige krise. Den kom vi dog ud af og vandt 6 ud af de sidste 8 kampe, og vi rykkede direkte op, som jeg havde håbet så meget på.

Vi festede nærmest uafbrudt i 3 dage inden vi alle glade og lykkelige skiltes for at tage på diverse ferier inden den nye sæson skulle starte.

At det skulle blive sidste gang at jeg så disse drenge og mænd lå ligesom ikke i kortene. Det hele tog dog en meget uventet drejning i løbet af sommeren. En drejning som jeg bestemt ikke havde set komme lige efter vi var rykket op.

Familien og jeg var knapt ankommet til USA, før den første henvendelse fra en anden klub tikkede ind på mailen. Det var Crystal Palace, som var meget interesseret i at få mig som manager fra sæsonstarten. Crystal Palace var netop rykket ned, og havde derfor fyret Alan Pardew. De havde nu udset sig mig, som manden der kunne føre dem tilbage i Premier League. Jeg var da utroligt stolt over at blive kontaktet af sådan en traditionsklub allerede nu, men efter lidt snakken frem og tilbage, så måtte jeg pænt takke nej. Jeg havde i sinde at overholde min aftale med Accrington Stanley, og da Crystal Palace lige var rykket ned fra bedste række, valgte jeg at sige nej tak.

Der var også lidt uformel snak mellem min agent og Tottenham, som også stod uden manager. Det blev dog aldrigt rigtigt seriøst, og det hele flød lidt ud i sandet igen. Der var også useriøse historier i medierne, hvor jeg blev gjort til topkandidat til det danske landshold. Morten Olsen var desværre blevet fyret efter Juni måneds EM slutrunde. Det havde dog intet på sig, og jeg havde ikke engang været i kontakt med DBU. Det var heller ikke lige, som landstræner at jeg så mig selv lige nu.

Det var nu ikke kun nye klubber og dårlige rygter i pressen den sommer. Vi nød både vores ferie i USA og også i Danmark, inden vi drog tilbage til England, hvor jeg selvfølgelig skulle et smut ind forbi Anfield Road, hvor der var sommerkamp, og så måtte jeg jo lige forbi souvenirbutikken også, så der var lidt nyt til Jamie & Mason (ungerne).

Da ferien lakkede mod enden så jeg mig selv som Accrington manager i næste sæson. Det havde jeg det faktisk helt okay med, da det rigtige tilbud aldrig var kommet, og jeg var sikker på, at det heller ikke ville skade min karriere med en, forhåbentligt succesfuld, sæson mere i Accrington Stanley.

DAG 1. EFTER FERIEN
Vel ankommet til klubben og så småt i gang med at kigge scout reports igennem, blev jeg kaldt op på formand Peter Marsden's kontor. Her sad han sammen med næstformanden, og det undrede mig egentligt en lille smule, men tænkte så at vi skulle snakke forventninger til næste sæson.

Sådan lå landet dog bare ikke. Derimod var de begge rasende over MIN OPFØRSEL hen over sommeren, og hvem fanden jeg troede, at jeg var. Jeg havde kontrakt med Accrington, så ville de satme ikke læse om, at jeg snakkede med flere klubber og landshold og jeg ved ikke hvad.

Jeg forklarede som det var, at jeg havde takket pænt nej tak til Crystal Palace, som var den eneste klub, som JEG selv havde snakket med. Grunden til at jeg sagde nej, var jo netop vores fine kontrakt, hvor Accrington heller ikke kunne stå i vejen for mig, hvis det rigtige bud kom.

De var dog overraskende ikke til at snakke med, og de krævede at jeg enten kom med en undskyldning i medierne både til fansne og klubben, eller at jeg kunne pakke mine ting og forlade klubben omgående.

Jeg var lidt forbavset over den her fremtoning, og påpegede at det hele var en stor misforståelse, og at vi for alle parters skyld skulle have løst det her hurtigst muligt.

Af en eller anden grund var det et tilfredsstillende svar til dem, de må jo have opfattet det som om, at jeg var klar til at undskylde offentligt. så formanden foreslog at vi indkaldte til en pressekonference næste dag, hvor vi kunne få styr på tingene igen. Det så jeg dog ganske unødvendigt, da jeg vi sagtens kunne løse det her og nu.

Jeg rejste mig op og gav dem begge hånden og sagde tak for min tid her i klubben, jeg har lært enormt meget, men sådan her skal ingen behandle Daniel Agger. Derefter forlod jeg kontoret, og efterlod en måbende formand og næstformand. Da tingene var pakket, var det bare afsted, der var ikke noget tilbage for mig i denne klub.

Det var ikke ligefrem fordi jeg var lykkelig for, hvad der var sket. Alligevel fik jeg det bedre og bedre med det på køreturen hjem fra Accrington.

Ingen skulle behandle mig sådan - det var tid til noget nyt.

[LucasLeiva]

fedtfedtfedt!

Men bare lige for at være sikker, var det sådan i FM også ? Eller sagde du bare op?

[TripleX9]

fedtfedtfedt!

Men bare lige for at være sikker, var det sådan i FM også ? Eller sagde du bare op?

Nej nej, den er god nok. Crystal Palace henvendte sig, og ville have mig til samtale, Tottenham blev mit navn bare nævnt, og derfor jeg skrev agenten snakkede lidt, og det samme angående landsholdet, der var jeg en af kandidaterne, men ligesom Tottenham, var der ikke snak om en samtale, det var kun Crystal Palace.

Derefter kom der en besked fra bestyrelsen , hvor jeg skulle vælge mellem en undskyldning eller sige op, da både bestyrelsen og fansne var rystet over min måde at agere på, jeg valgte så at sige op

EDIT: Kom i tanke om, jeg søgte sgu selv jobbet i Tottenham, det var sådan det var - og nok derfor de blev sure, men var da ikke engang til samtale, jeg ville bare se, hvor langt jeg kunne komme efter bare en sæson - og det var bestemt ikke til Tottenham

[TripleX9]

HVOR SKAL JEG HEN?

Der var vel gået en måned siden jeg havde forladt Accrington, og den eneste kontakt jeg havde haft med klubben siden, var da jeg mødtes med holdet til en grillfest hjemme i privaten. De kunne ikke gøre for, hvad der var sket, og vi skulle lige have en sidste dag sammen, og en chance for at sige ordentligt farvel til hinanden. Det virkede også til at være en ganske god idé for alle, og det var rart at få sat et ordentligt punktum.

Der har været lidt stille på klubfronten indtil for nyligt, og det skyldes da kun at konen langt om lange er gået med til, at et udlandseventyr ikke er udelukket, at der nu er kommet gang i det igen. Jeg indrømmer at jeg overvejede at gå efter en topklub fra League One eller en tand højere, men de seneste dage, er der dukket et par interessante tilbud op.

Italienske Torino fra Serie A står lige nu uden manager, og har derfor ønsket at få mig til samtale. Det er et ret interessant tilbud, som helt klart vil blive overvejet, og jeg har da også sagt ja til at komme til samtale en af de nærmeste dage. Klubben er som forventet ikke deltager i nogen europæiske turneringer, men det kunne da være sjovt at prøve kræfter med Serie A. Det vil da helt sikkert pynte på cv'et at jeg har været manager i Serie A, og ikke bare i en oprykkerklub fra League One.

Hvad der ikke tiltaler mig er den Italienske stil. Både hvad angår fodbold stilen, men også den personlige stil. Lige fra jeg var helt ung, hvor jeg så Serie A eller Champions League med Italienske hold, har jeg altid irriteret mig over deres måde at spille på. Endnu værre er det med deres "Se mig - Se mig " stil, som de fleste kører i høj grad. Nogen gange virker det som om, at det er mere vigtigt at komme i TV end det er at komme på banen, og det kan jeg slet ikke arbejde med. Fodbolden skal altid være det vigtigste uanset hvad.

En helt anden ting der afholder mig fra at slå til i Torino, er en nyligt opstået mulighed for at komme til en Champions League klub. En klub som jeg husker tydeligt fra de få gange jeg har haft tid til at se Champions League i TV. De spillede fantastisk godt fodbold på en meget charmerende og sprudlende måde. Ikke mindst nød jeg da de slog FC København i sidste runde inden gruppespillet. 2 meget meget gode kampe, og med den rigtige vinder samlet.

Det vil samtidigt være en mulighed for at lære et helt nyt land at kende. Et land som alle siger er så dejligt, i hvert fald at være på ferie i. Jeg har aldrig været der i længere tid, det har kun været få dage med fokus på fodbolden konstant, så oplevelsen vil være helt ny og spændende, samtidigt med at jeg kan få et fodboldhold under vingerne, som tiltaler mig på flere fronter, og specielt den spillestil jeg husker dem for. At de så er med i Champions League også, det gør selvfølgelig ikke tingene mindre interessante.

Det tjekkiske mesterhold FC Viktoria Plzeň er den første klub jeg skal til samtale i efter mit brud med Accrington. De har på forhånd sagt, at jeg ikke er topkandidat, men at de bestemt synes det ville være dumt, at lade sådan en chance gå fra sig, hvis det nu skulle vise sig at vi kunne blive enige.

Jeg glæder mig meget til at komme til Tjekkiet, og så håber jeg bare at alt går godt. For jeg vil virkeligt gerne til denne klub, og dette spændende land.

Det er også nu, at jeg gerne skulle have fundet mig en klub. Diverse ligaer går snart igang, og skal jeg have en chance for at sætte mit præg på holdet, så skal vi ikke alt for langt hen i transfervinduet, før jeg godt ved, at alle pengene sikkert er brugt.

Det bliver pisse spændende om det bliver Tjekkiet eller Italien - eller det usandsynlige at det glipper begge steder - men mon ikke det kan lade sig gøre, da det ikke lige frem er lønnen til mig selv, jeg har tænkt mig at presse dem mest på.


 

[TripleX9]

TUREN TIL PLZEÑ

Det var med store forventinger at jeg satte kursen mod Tjekket og Plzeñ. Jeg håbede virkeligt på at vi kunne få forhandlingerne til at ende ud på den gode side. Vel ankommet til det smukke Prag, så gik turen videre mod klubbens stadion i byen Plzen. Klubben havde selvfølgelig sørget for at en bil stod klar, så turen til Plzen var hurtigt overstået, og det var bestemt en helt anden by en Accrington. 162.000 indbyggere i byen, og med byens navn, så kunne jeg godt forestille mig, at der var liv og glade dage her i byen, når der var fodbold eller bare weekend.

Der blev lige tid til, sammen med formanden for klubben, at spadsere en tur rundt om stadion. Det var sådan set dejligt nok lige at få et indtryk af området omkring min, forhåbentligt kommende, hjemmebane. Stadionet er ikke særligt stort, det har kun plads til godt 11.000 tilskuere, og det synes jeg bestemt ikke er meget, når man tænker på klubben er med i Champions League. Det må jeg jo tage en snak med formanden om, hvad vi så gør, hvis jeg da får jobbet. Stadionet er også ved at være noget gammelt set udefra, og formanden fortalte at det var bygget i 1955, og at der da havde været lidt restaureringer, men at han var enig i, at klubben trængte til et nyt stadion. Det var dog også et stort ønske fra bestyrelsen side, men som han sagde, så ville de gerne have tjent pengene inden de kastede sig ud i sådan et stort projekt.

Det var nu tid til den mere formelle del af dagen, og min agent og næstformanden stødte til os på et af kontorerne på stadion. Der var en rigtig lækkert udsigt over stadion denne aften, og jeg kunne da ikke lade være med at drømme lidt. Det kunne da være så fedt at tage imod Liverpool her på Doosan Arena.

Vi var faktisk enige om det meste, og jeg havde en rigtig god fornemmelse. Målsætningen var klar, nemlig at klubben skulle genvinde mesterskabet, gøre en god figur i Champions League og holde sig indenfor de tildelte budgetter. Da både transferbudgettet og lønbudgettet så ganske fint ud efter min smag, så havde jeg ingen tøven med at acceptere betingelserne.

Der var dog let bekymring fra bestyrelsens side. For det første havde jeg jo ikke den store erfaring som manager, og for det andet, så var de jo allerede klar over, at der var andre klubber inde i billedet, hvilket efter deres mening, viste at jeg måske ikke brændte fuldstændigt for jobbet i V. Plzen.

Det angående min erfaring kom vi let over, da jeg forklarede at min tid som spiller og anfører for landsholdet helt sikkert har givet enormt meget erfaring. Derudover lærte jeg meget både af tiden i Brøndby og ikke mindst mit ene år på egne ben i Accrington.

Hvad angår andre klubber, så garanterede jeg bestyrelsen, at jeg ville trække mig øjeblikkeligt fra samtaler med andre klubber. Det virkede til at berolige dem så meget, at jeg følte at den nærmest var hjemme denne kontrakt. Derfor kontaktede jeg også Torino direkte fra kontoret, og forklarede dem at jeg trak mig som kandidat, og at jeg ikke længere stod til rådighed for en samtale.

Jeg havde kun været hjemme i få dage, da jeg blev kontaktet personligt af formanden. Efter lidt småsnak blev stemmen straks mere alvorlig. Han måtte desværre beklage at valget ikke var faldet på mig, da de var lidt for usikre på om jeg nu også var den rette*!

Sikke en skuffelse det var at få smækket i hovedet. Her havde jeg droppet Torino til fordel for tjekkerne, og så skete dette. Jeg kunne jo kun sige ok, men sagde dog, at jeg var sikker på de begik en stor fejl, men ønskede dem held og lykke fremover.

Med et enkelt telefonopkald så var jeg igen på bar bund og stadigt uden en klub. 


(*Jeg sagde at jeg ville have et højere lønbudget ved en fejl, selvom budgettet var ganske fint, katastrofal fejl, som gjorde jeg blev valgt fra.)

[TripleX9]

NYT JOB

Efter hårdt arbejde og meget fortvivlelse så lykkedes det endeligt at finde en klub, hvor både jeg og klubben ville det nok til at det kunne lykkes.

Den hollandske traditionsklub Feyenoord fyrede sin manager efter første ligakamp i sæsonen, og jeg fik hurtigt kontakt til Feyenoord, gennem min gamle ven Jon D. Vi blev hurtigt enige om betingelserne i kontrakten, jeg måtte dog bøje mig og gå lidt imod mine egne ønsker, da løndbudgettet  var meget lavt og Feyenoord krævede også at jeg skulle beholde den nuværende stab og ikke ansætte nye. Det var meget imod mine principper med den sidste ting, da jeg hader, når jeg ikke har mine egne folk bag mig. Jeg valgte dog at leve med det, og om ikke andet, så kunne vi se på det igen efter denne sæson.

Det er lidt af et drømmejob Feyenoord har tilbudt mig her. Den hollandske liga er jo kendt for sine talenter, og om ikke andet så AJAX's talentfabrik. Jeg vil nyde at få nogle af Feyenoords talenter til at yde det optimale, og allerede nu hive dem op på førsteholdet, så deres udvikling maksimeres. Udover det så spiller Feyenoord også med i Europa League, og det gør mig bestemt ikke noget at prøve kræfter med andre europæiske hold. Klubben har også et fornuftigt transferbudget, hvor jeg dog forventer en reducering, så jeg selv kan øge lønbudgettet. Sidst men ikke mindst, så spiller Feyenoord på det fantastiske De Kuip.

Fankulturen i holland ligger også i toppen af Europa. Hvor især Feyenoords fans er kendt for at være nogle af de mest loyale i Europa. Het Legioen som de kalder sig, støtter holdet både i medgang og modgang. Specielt når holdet møder AJAX så er der gang i den. Her er det ikke kun sangstemmerne, der bliver brugt. For ikke længe siden raserede en gruppe på flere tusinde fans gennem Rom forud for mødet med Roma. Der blev lavet hærværk mod nogle af byens kendte turistattraktioner, og konfrontationer med Roma fans undgik man heller ikke. Udover det er ærkefjenden også Sparta Rotterdam, hvor bølgerne også kan gå meget højt før, under og efter disse kampe. På den internationale scene er det Tottenham, der er fjenden for Het Legioen. Det hænger højest sandsynligt sammen med Tottenham supporternes tilknytning til Ajax supporterne, det ser man bestemt ikke på med venligsindede øjne i Rotterdam.

Uanset hvad så glæder jeg mig dog til at mærke den uvurderlige støtte som Het Legioen kan give holdet. Det kan blive meget vigtigt i vores march frem mod titlen. For titlen vil bestyrelsen have i Feyenoord, ellers kunne jeg godt forestille mig at mit ophold bliver af kortere varighed her i Rotterdam.

Familien har valgt at blive i Liverpool, og det kan måske blive midt største problem, savnet. Der er dog heldigvis ikke så langt, og det skulle være muligt at komme hjem af og til, eller få besøg hernede. Der er da heldigvis en del andre danske fodboldfruer i området.

Det er fantastisk dejligt at være i gang igen, og der er kun en ting at gøre nu, kaste sig ud i det, for sæsonen er jo allerede startet.


 

[LucasLeiva]

Det her bliver spændende. Lad os håbe at nogle gode resultater i Holland kan få Agger til PL, og helst til Liverpool!

[TripleX9]

Det her bliver spændende. Lad os håbe at nogle gode resultater i Holland kan få Agger til PL, og helst til Liverpool!

Jeg SKAL have gode resultater, så jeg netop, som du siger, kan komme til Liverpool hurtigst muligt;)

Men jeg ville satme gerne have været til Tjekkiet

[TripleX9]

DEN FØRSTE TID I ROTTERDAM

Den første tid i Rotterdam, har været mindst lige så svær som min sidste tid i Accrington. Jeg har haft store problemer med at finde min egen stil. De taktiske forsøg og oplæg har ikke fungeret optimalt overhovedet. Det er ligesom om at de sidste 4-5 måneder, der har alt, hvad jeg har haft af ideer og gennemtænkte taktiske oplæg, forvandlet sig til noget 50/50 crap. Det fungere bare ikke så perfekt, som jeg vil have det til. Selvfølgelig er jeg kommet til en klub, der vil og kan spille med om mesterskabet, hvor Accrington var en klub, der burde ligge i bunden eller som midterhold i League Two. Det gør da det hele lidt nemmere, og der kommer da også lettere nogle okay resultater ud af det, men jeg er dog personligt slet ikke tilfreds endnu.

Vi arbejder hårdt hver eneste dag. Specielt har jeg et enormt godt samarbejde med min Ass. Manager, Giovanni van Bronckhorst, som selv har spillet to gange i Feyenoord i løbet af sin karriere. Der var dog lige et par afstikkere til Rangers, Barcelona & Arsenal inden Giovanni vendte tilbage til klubben for anden gang. Det vi kan arbejde med er det taktiske, og for at kunne det, så går en stor del af træningen også med at omskole spillerne. Vi har ikke haft mulighed eller økonomi til at bare at hente spillere ind, som kunne fitte 100% med vores fælles taktiske ideer. Heldigvis er truppen da også talentfuld, og der er mange muligheder for at finde det helt rigtige setup. Så er spørgsmålet bare om vi når det, inden mesterskabet er smuttet ud af hænderne på os. Mere end en 1/3 del af sæsonen er jo spillet, og vi er allerede 5 point efter ærkerivalerne fra Ajax Amsterdam.

Vi har kun spillet en 15-16 kampe under min ledelse, og jeg er slet ikke klar til at vælge min favorit 11'er ud endnu. Vi skifter alt for meget rundt i de forskellige taktikker, til at jeg kan ligge mig fast på nogen decideret formation endnu. Forhåbentligt når vi har omskolet længe nok, så bliver vi klar til at spille en form for diamant på midtbanen. Lidt ligesom jeg prøvede i Accrington i de sidste kampe, hvor det dog her var en bred diamant med fløje. Det kan også være det bliver noget helt tredje. Jeg er bange for, at jeg ikke har taktikken på plads 100% før omkring juletid. Der har vi da heldigvis også en hel måned uden vigtige kampe, når den hollandske liga holder pause.

KAMPE

Indkøb er det faktisk ikke blevet til. Turneringen var allerede i gang, da jeg kom til klubben, og med kun 14 dage tilbage af transfervinduet, så var det svært at finde gode nok spillere, til den økonomi jeg nu engang har til rådighed. Vi var dog meget tæt på at hente en ny midtbanegeneral i Liverpool. Miguel Veloso var, overraskende nok, blevet sat til salg for sølle 27 millioner kroner. Da vi virkeligt manglede en midtbanegeral, udså jeg mig her et røverkøb, og med over 50 mill. på kontoen, var det jo heller ikke noget problem. Men på trods af over 300.000 i luft på lønbudgettet, som endda kom over 500.000 da jeg sænkede transferbudgettet, så ville klubben simpelthen ikke betale de lidt over 300.000 som Miguel forlangte. Jeg måtte se min guldfugl rejse til Parma istedet.

I ligaen ligger vi som sagt 5 point efter Ajax på en 2. plads. Placeringsmæssigt er det egentligt tilfredsstillende, når man tænker på hvornår jeg overtog holdet, ingen transfers, og et spilsystem, der slet ikke er optimalt endnu. Jeg ser lyst på de kommende måneder, men der skal godt nok arbejdes hårdt taktisk, før vi er i mål.

Vi fører vores pulje i Euro League med 2 point ned til Sevilla på 2. pladsen. De to andre hold i puljen er O. Marseille og Hoffenheim. Jeg vil bestemt ikke kalde det verdens nemmeste gruppe, men jeg forventer dog, at vi kommere videre fra gruppespillet, som er mit mål for denne sæson i Europa.

Det skal da også lige nævnes, at vi er videre i pokalturneringen, hvor vi i 4. runde skal møde rivalerne fra PSV. Overraskende nok er vores reservehold også nået til 4. runde, hvilket jeg er meget overrasket over, da det hovedsagligt består af mange unge spillere, og jeg har selv allerede gjort det største talent til fast mand på første holdet. 16 årige Dennis Kuijpers har spillet fast på den centrale midtbane. Rollerne har skiftet lidt mellem den defensive og offensive del af den centrale midtbane, og jeg syntes han er i en rivende udvikling.

De næste måneder vil fortsætte med at vi har fuldt fokus på at finde den perfekte spillestil, og samtidigt skal vi hænge på i toppen af divisionen. Ajax må for alt i verden ikke løbe alt for langt fra os. Jeg har lovet mig selv at jeg ikke forlader denne klub før jeg enten har et mesterskab eller en europæisk titel på mit CV. Medmindre det ser helt umuligt ud med at komme til Liverpool indenfor de næste 2-3 sæsoner, så kunne jeg godt se mig selv i Feyenoord indtil chancen byder sig. Feyenoord er en fantastisk klub, med et fantastisk bagland, en fantastisk fanskare, som gør De Kuip, næsten lige så sikkert som en fæstning. Sidst men ikke mindst er Rotterdam også bare en fantastisk by at leve i.

[Nodiem]

Hr. Agger, vi kunne vel ikke få et hurtigt omblik over dit hold, samt nogle af de unge spillere du satser på, samt er mentor for ?


- Stor fan af bloggen !