[#26] Østens Mystik - NK Maribor

 

[Peroni21]

Virkelig flotte resultater :-) og flot blog generelt!

Jeg er fan.
Har dog et spørgsmål: Regner du med at drage mod større klubber på et tidspunkt?

Og... dine link til de spillere i sidste indlæg kan jeg ikke få til at virke. Det er måske bare mig?

MEN JEG ER MED!

[Nodiem]

Sæsonens dom

Vi manglede blot en enkelt kamp for at sikre os årets 1. plads og derved også billetterne til Champions League, og det må være en drøm for alle trænere at få lov til at gøre sin entre i den turnering at vise sig selv, sine spillere og sit hold frem for det meste af verden - samtidigt med at jeg kan få tjent klubben noget kapital så vi kan forbedre os !


De sidste seks kamp vi manglede betød at vi skulle møde alle holdene undtagen Mika, som vi slog 1 - 0 på hjemmebane sidst.

Vi lagde ud med en god kamp mod nummer 4. i ligaen, med en overbevisende 0 - 4 sejr på udebane, en kamp som aldrig for alvor blev spædende da vi allerede i første halvlegs 30. minut var foran 0 - 3. Det var alligevel en stor og spændende kamp for mig specielt, da vi sikrede os guldet i Højere liga!
I min jomfru sæson havde jeg sikret mig at jeg ikke blev en døgnflue, jeg havde nået mit mål både hjemme og ude i Europa.


Anderledes spændende blev de kommende 3 kampe der bød på de fire bundhold.
Vi lagde ud med at slå lokalrivalerne fra Banants 1 - 3, for sidenhen at slå både Gandzasar og Ararat 2 - 1 og til sidste lagde vi Alashkert ned 2 - 0 hjemme i egen hule - hvor vi også fik fejret at guldet var i hus efter fire sløje år uden metal.

Vi drog til Shirak og udspilede dem på det skammeligst! Der må have været et par røde øre efter kampen, hele 0 - 4 blev resultatet og foran 1.201 fans kunne vi endelig modtage vores guldmedaljer og lade fyrværkeriet brage over os !

Jeg vil kalde det en tæt på perfekt debut sæson, efter 28 kampe står jeg tilbage med 23 sejre, tre uafgjort og blot to nederlag - og en målscorer der hedder 72 - 19! Selv ikke i mine vildeste fantasi havde jeg forestillet mig det skulle gå så godt, desværre betyder det også bare at der næste sæson vil ligge et større pres på mig for at opnå samme og bedre resultater.

I pokalen var det desværre en lidt anden og mere trist historie, da vi i semifinalen fejlede mod Gandzasar som over to kampe slog os med 3 - 4, og det betød at vi ikke skulle vinde The double  - om ikke andet giver det mig blod på tanden til at vægte den en del højere den kommende sæson!

Der var dog flere spillere som jeg er nød til at fremhæve, som har gjort det helt igennem fantastisk denne sæson, nemlig Hovhannes Hovhannisyan som har kvitteret mede 21 mål i denne sæson, 16 i ligaen, en utrolig flot præstation for en angriber der måske ikke besidder ret mange spidskompetencer men en rigtig fighter.

Også Ghukas Poghosyan der mede sine 19 assists og 13 mål har været en uvurderlig del af dette hold, og en spiller jeg ser som en klar profil på dette hold, også over de næste mange år, han har vist han kan præstere jævnt over en hel sæson og med en afleverings procent på 79% er der ikke mange der kan matche ham og det er også grunden til han var MoM 11 gange denne sæson, samt valgt til årets spiller i ligaen.

 

[Nodiem]

Virkelig flotte resultater :-) og flot blog generelt!

Jeg er fan.
Har dog et spørgsmål: Regner du med at drage mod større klubber på et tidspunkt?

Og... dine link til de spillere i sidste indlæg kan jeg ikke få til at virke. Det er måske bare mig?

MEN JEG ER MED!

Dejligt Peroni ! Fedt du er med og dejligt med feedback !

Ja altså planen er ikke at blive i klubben, og jeg kommer til at skifte klub på et tidspunkt det er helt sikkert !

Desuden tjekker jeg lige op på det med de links ! ASAP

- Edit -

Så skulle billederne været med korrekt link ! tak Peroni for at melde det !

[Nodiem]

Kongeetapen

For første gang har jeg en hel sommer til at forberede mig til den kommende sæson, en sæson der skal tegne det fremtidige billede af mig i klubben - som et One-hit-wonder eller en kompetent ung manager !
I forberedelsesproces sen har jeg studeret mange af vores kampe fra sidste sæson - og bidt mærke i at vi har mange, rigtig mange skud mod mål, og næsten ligeså mange er skud forbi mål - og det der virkelig arbejdes på.

Samtidigt skal vi sikre os at vi ikke lukker mål ind i slutningen af kampen, selvom vi er foran med både to og tre mål, ser det aldrig godt ud at der bliver scoret mod en, og det er nok min egen fejl at jeg ikke instruerer spillerne bedre i slutningen af kampen.


Ligaen i Armenien starter først op den 01/08 da der er eller er for varmt til andet end at ligge i poolen, så vi har en måned mellem Champions League start og ligaen, hvilket giver en masse arbejdsro.
lodtrækningen var samtidigt god ved os i 1. runde hvor vi møder Tre Penne fra San Marino i 1. Kvalrunde, vinderen skal derefter imod de tidligere vindere af European Champion Clubs' Cup, Red Star fra Serbien, en stor modstander så tidligt i turneringen.


Vi lægger ud med at tage imod Tre Penne og jeg følte allerede før kampstart at det blev en walkover, derfor havde jeg også svært ved at motivere spillerne da jeg selv var meget umotiveret.
stadionet er en tredjedel fyldt og det summer på tribunerne, kampen bliver fløjtet i gang klokken 19:45 - Klokken 20:00 er vi foran 3 - 0, og Tre Penne har ikke haft en eneste bold over midten, første halvleg er en ren legestue og ved pausen er stillingen 5 - 0. Nede i omklædningsrummet sidder spillerne og griner, der er ikke megen seriøsitet over tilbage, og jeg tænker at de bare skal have lov at spille frit i 2. havleg, som dog kun munder ud i to mål til resultatet 7 - 0, med et hattrick til Hovhannes Hovhannisyan.

Fem dage senere er vi på vej til Rimini, hvor vi vil være indlogeret op til returopgøret, mange af spillerne har aldrig været i Italien så vi bruger dagene som turister da jeg ikke tror vi kan sætte en 7 - 0 sejr over styr.

Efter to dage som badegæst står vi på San Marino Stadium i Serravalle og hold da op det ligner noget der er løgn, ikke at jeg havde store forventninger til klubber fra dette lille land, men nøj en jammerlighed - banen er ujævn, tribunen er slidt og de er ved at skifte net i målene som vi ankommer.

Lige så jammerlige faciliteterne var, lige så jammerligt spillede de fodbold - foran 129 tilskuere kan vi gå til pausen med 0 - 6, det eneste jeg kan fortælle mine spillere i pausen er at de nu har muligheden for at sikre sig status på niveau med Ronaldo og Messi, scor så mange mål som muligt og de har chancen for at blive topscore i Champions League. (inderst inde ved jeg godt vi nok ikke får flere lige så lette kampe, men motivationen var der)


Anden halvleg var ikke meget anderledes end første,  yderligere fire mål bliver hamret ind bag den i pausen indskiftede Gabriele Boschi - en 0 - 10 sejr er kampens resultat, samlet 17 - 0 og vi er sikkert videre og skal nu op mod Red Star.

Vi har til fået lavet en kampstatistik som er indrammet i klubhuset mellem os og Tre Penne som min første Champions League udebane sejr !

Næste stop er at tage imod Red Star hjemme om syv dage.

[Nodiem]

Yatzy !

I modsætning til kampene mod Tre Penne, har jeg virkelig gjort mit hjemmearbejde mod Red Star, vi har været en del mere professionelle i vores tilgang og haft scouts til deres liga kamp, samt tjekket video af tidligere kampe i Champions League - De har tendens til at spille passiv kontra fodbold på udebane, mens de fører en lagt mere kontrollerende og offensiv på deres stærke hjemmebane. Det er derfor meget vigtigt at vi i første kamp hjemme får som minimum et uafgjort resultatet og gerne en 0 - 0.



Da kampen fløjtes i gang, er der en fantastisk stemning på stadion, 9.692 fans har fundet vej og de giver den virkelig som spillemænd ! - det er en flot kulisse og det kan mærkes på spillerne.
Og det er en øredøvende larm det bryder ud da der dømmes straffe til os efter blot 13 min - David Manoyan misser desværre straffesparket til står skuffelse for hele stadion - men det var satme også dårlig sparket - HELDIGVIS ryger returen fra målmanden ud til ham igen, og med et lille elegant chip ligger han den flot ind i målet 1 - 0, efter 15 min.


Kampen er meget på vores præmisser og Red Star kommer ikke rigtig med noget modsvar i 1. halvleg, selv i 2. halvleg ligner de ikke et hold der prøver at vinde, eller reducere, men nærmere prøver at begrænse nederlaget så de hjemme kan tage en større sejr end nederlaget her.
Desværre for dem, udnytter Hovhannes Hovhannisyan en ualmindelig flot bold fra Ghukas Poghosyan som er slået over 35 meter og lander lige for fødderne af ham, og med et brag smækker den ind på undersiden af overlæggeren 2 - 0. Stadion koger i ekstase !

Herefter informere jeg Varazdat Haroyan (kaptajn) om at de skal trække sig længere tilbage, og holde nullet for enhver pris.
Første opgør ender 2 - 0 til os, og jeg synes vi har et godt udgangspunkt op til retur kampen.



Præcis som forudset blev retur kampen meget anderledes fra den første kamp - Red Star spiller fodbold, flot og inspirerende fodbold, godt hjulpet på vej af 42.344 fans !
Og der skal da heller gå længe før de finder vejen til mål, blot otte minutter - 1 - 0.
Red Star går meget højt i presset, det giver dem en del chance, samtidigt med at giver plads i bagrummet, det får vi glæde af midt i halvlegen, Hovhannes dribler fra deres forsvar og alene med målmanden sætter han den flot rundt om ham 1 - 1. Glæden er dog kort og ligesom uret rammer 45, score de på hjørne til 2 - 1.

I pausen bliver jeg lidt nervøs, min målmand Artur Harutyunyan har fået en fibersprængning i skulderen, desværre blev min reserve målmand skadet i opvarmningen så der er intet alternativ udover en markspiller - Artur bliver på mål og spillerne får bud på at koncentrere sig da de er tæt på at snuble !

Det er et budskab Hovhannes og Ghukas forstår, i det 52. minut efter flot sammenspil kommer vi på 2 - 2 af Hovhannes, og troen på at dette nok skal ende lykkeligt rammer mig. Blot tre minutter senere viskes den tanke dog desværre ud da Red Star kommer på 3 - 2. og nu er vi virkelig presset i bund og jeg kan se mine spillere ikke har særlig energi tilbage. Det er nogle store chance Red Star kommer frem til, men som tiden går kan jeg godt se det bliver svære og svære for dem at få det to mål de skal bruge.

Den sidste spand kolde vand kommer da Ghukas sætter bolden i kassen til 3 - 3, jublen vil ingen ende tage som havde vi faktisk vundet pokalen! uret melder at vi har 11 minutter tilbage. Selvom Red Star kommer foran 4 - 3 i det 87. minut virker de opgivende, de har allerede tabt mentalt.

dommeren fløjter af og vi er højest overraskende videre i Champions League! vi skal møde Legia fra Polen, i den 3. kvalrunde og jeg tror på vi får meget svært ved at få et resultat med herfra - de er trods alt en klub med flotte præstationer i Europa.

[Nodiem]

Blitzkrieg

Efter kampen i Serbien hed næste modstander i Champions League kvalifikationen Legia, Polen. Legia vandt den polske liga i både 2013, 2014 og 2015, den polske pokal i 2011, 2012, 2013, og 2015. så det var ikke et hvilket som helst Polsk hold vi stod overfor - det var blandt andet også derfor at jeg overfor spillerne proklamerede at når kampene blev fløjtet i gang var det ud over stepperne med det samme, og der skulle spille fysisk fodbold hvis vi skulle have en rimelig chance for at få de resultater med som vi havde brug for.

den 29/07-2015 klokken 19:45 blæses opgøret i gang - og spillerne har virkelig forstået hvad jeg vil have dem til, og de ligner bestemt et hold der vil vinde dette opgør, hvilket kan ses på de hårde tacklinger og de mange nærkampe der da også kaster to gule kort af sig inden for de første 20 minutter.

Det bliver just ikke kønnere af at Legia kommer på 0 - 1 efter et målmands drop af reserve keeper Gor Manukyan, en miskommunikation, der betød at Miroslav Radovic stod med frit skud mod mål.
Dette er da også stillingen da vi går til pause, og holdet får af vide jeg er meget lidt tilfreds med stillingen ! de skal virkelig op på tæerne og vise de vil det her ellers kan vi lige så godt trække os.

Da vi sidder i omklædningsrummet har jeg ikke indtrykket af at de tager det på den rigtige måde, mit mål var at ilde dem op - i stedet ser de slukørede ud, har jeg lige smidt denne kamp på gulvet ??
2. halvleg fløjtes i gang, blot halvandet minut inde i 2. halvleg bliver Varazdat Haroyan tacklet, ja nærmest overfaldet. Selv med 9.656 fans på stadion er der ingen tvivl om den lyd der kom fra banen hvad der var sket - Et brækket skinneben har sådan en grim og hul lyd - og helvede bryder løs på banen !
Varazdat bliver hentet af samaritterne og fragtet ud til ambulancen og 18-årige Levon Hovhannisyan (Hovhannes mindre bror) på banen.
Dommeren har så småt fået skilt spillerne ad men stemningen er ond og de resterende 40 minutter bliver IKKE den sædvanlige fornøjelse.

Minutterne tikker og mængden af frispark, dømte og ikke dømte er enorm vi trækker seks advarsler, Legia trækker fem, atmosfæren er så tung man nærmest kan smage det. Da der står 65 på uret forlænger Hovhannes en lang bold fra Ghukas med pandebrasken ind i feltet hvor Gagik står klar til at modtage bolden - i det han får bolden under kontrol bliver 64 kg tunge, 170 cm høje Gagik, ramt af en fremad stormende Legia keeper på godt 200 cm og en kampvægt på den pæne side af 85 kg - Gagik falder til jorden helt uden luft og ligner fra bænken en der er lagt i koma, først da dommeren fløjter straffe sætter han sig op for at få luft igen.
David Manoyan udligner til 1 - 1 på straffesparket, og kampen ender da også 1 - 1 i en meget lige og brutalt spillet kamp med 13 gule kort og 52 frispark.



Returkampen ugen efter var et bevis på at Legia var det klart stærkeste hold af os, de sad på det meste af kampen i de første 60 minutter, men et mål af Ghukas i det 63. minut hævede vores spil da vi fik troen på det tilbage.
Blot 3 minutter efter udligner Legia til 1 - 1 og sætter for alvor det sidste pres ind - og med en formation der mest af alt mindede om en 2-4-4 var der plads til netop indskiftede 18-årige Armen Hovakimyan som på flot vis afviste Michael Lumb og fra 20 meter sende et krøllet skud rundt om Dusan Kuciak, med fire minutter igen stod den nu 1 - 2 og vi var næsten sikre på at gå videre ! og der var stor jubel på bænken og på banen - de så småt 23.300 tilskuere begyndte at forlade stadion og Legia spillerne så meget opgivende ud.

Kampen endte 1 - 2 og vi er derfor videre til afgørende runde inden Champions League gruppe spillet og de mange millioner !
Legia havde dog fortjent set over de to kampe at være gået videre, men det bliver os der skal mød Celtic i de sidste to kampe!

Inden vi mødet Celtic har vi dog fire liga kampe, samt en ind i mellem de to kampe.

Vi lagde ud med at møde Mika, som fik en ordenlig snitter på 4 - 1, de havde ellers inde sæsonstart i de lokale medier bebudet at de ville kæmpe med i toppen, så skal der vidst andre boller på suppen.
I vores anden liga kamp i denne sæson fik vi en forventet men noget større sejr end beregnet, jeg havde sat mig for en 3 - 0 ville være målet, men stakkels Ararat blev knust på vores hjemmebane med hele 8 - 0, hvor Hovhannes lavede et hattrick på blot 19 minutter.

Vi går relativt let igennem de resterende kampe, og efter fem kampe har vi 15 point, scoret 17 mål og blot lukket ét enkelt ind.

[TripleX9]

Nyder at læse din blog Nodiem. Rigtigt godt arbejde, og så er det satme nogle gode resultater - håber du kan overraske igen ved at slå Celtic - det skulle vel ikke være helt helt umuligt

[Nodiem]

Nej, nej, JA, nej, NEJ og NEJ !!

Da jeg sidder på mit kontor dagen før Celtic kampen og kigger de sidste bider af deres kampe mod Cliftonville slår det mig, at det her Celtic hold består af godt og vel 85% skotske spillere, og alligevel har de vundet alle hjemmelige mesterskaber siden 2012, deres landshold er pt. nummer 22 i verden, og syv Celtic spillere er på det skotske landshold. Det er ikke bare endnu en modstander som vi måske kan spille lige op med, dette er en af verdens bedste, ældste og mest vindende klubber - Vi får vores sag for når vi skal møde denne stolte traditionsklub! og på mange måder er det som Celtic står for som klub også det jeg gerne så Pyunik stå for en dag i Armenien.


Dagen kom og der var trængsel ude foran stadion, der var totalt udsolgt på hjemmebane afsnittet men kun meget få Celtic fans havde rejst den lange vej på tværs igennem Europa til Lilleasien. 10.179 tilskuere er på plads da kampen sættes i gang og allerede fra første fløjt er det tydeligt hvem der kommer til at dirigere kampen.

efter blot otte minutter kommer Celtic på 0 - 1, efter et flot opspil i højre side, hvor Callum McGregor kommer først på indlægget - et nydeligt mål, selvom det er frustrerende allerede at være bagud.
Det går da heller ikke hverken værre eller bedre da vi 25 minutter senere igen må se Celtic splitte vores forsvar ad og Anthony Stokes sparker flot bolden i netmaskerne 0 - 2, det er for alvor svært nu.

I halvlegen fokusere vi på at vi skal komme frem til flere afslutninger da boldbesiddelsen er ca. fifthy-fifthy, og vi får da også scoret i det 58. minut da Hovhannes på et hjørne modtager bolden med ryggen mod målet - men med et hurtigt fodskifte og et skud i nærmest samme bevægelse må Craig Gordon se sig passeret for første gang i denne kvalifikation til 1 - 2, og vi begynder at tro lidt mere på det.
Jeg begår måske min karrieres indtil nu største fejl da jeg skubber hele holdet frem for at presse på for det sidste mål - det skær mig i hjertet at se Celtic udnytte dette til at komme på 3 - 1, fire minutter inde i overtiden.

Resultatet kan vi ikke brokke os over, Celtic var to-tre niveauer over os og skulle nok have vundet 4,5 - 0 set på spil og chancer.
Vi har generelt været stærke på hjemmebane i denne og sidste sæson - Selv mod Hull var vi i det mindste med i kampen, men Celtic pillede alt pynten af os.

Derfor var der hellere ikke de store forventninger til returkampen, men følelsen af at træde ind på Glasgow Park foran 57.350 tilskuere var næsten lige så godt som en evt. sejr, og da tilskuere brød ud i "Just Can't Get Enough" kunne vi ikke lade være med at trække på smilebåndet - vi var nu en del af noget større end vi nogensinde havde prøvet.

At vi så blev kørt helt ud af banen føltes ikke nært så slemt, og der var endda lidt medlidenhed at hente fra Celtic fansene, som klappede hver gang vi fik bolden over på Celtic's banehalvdel uden det blev nedværdigende !

Kampen ender 2 - 0 til Celtic som aldrig lod os blive en del af kampen, selvom drengene gjorde et fænomenalt godt arbejde - men måske blev lidt "Starstruck" af kulissen.
Efter at have sagt tak for kampen til Celtic Manager, Ronny Deila, sagde han at han ville heppe på os i vores gruppespil - jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn og fik fremstammet "jeg tror desværre vi er ude? i slog os jo?", Mr. Deila kigger om nogen endnu mere mystisk på mig og spørger mig om jeg ikke er klar over at vi er med i Europa League gruppespillet eftersom vi tabte Slutspillet - til min større glæde og mindst ligeså store forlegenhed måtte jeg pænt svarer at det var bestemt ikke klar over, men at jeg var glad for at havde mindet mig om det - PINLIGT !

Det var altså ikke så skidt det ikke var godt for noget - og vi er blevet sat i Gruppe K, sammen med Besiktas, Tyrkiet, Rubin Kazan, Rusland og Athletic Bilbao, Spanien.... Det bliver så fedt !


Hjemme i Armenien er det gået rigtig godt, selvom jeg godt kan mærke at flere spillere er presset grundet de hårde kampe i Europa og de rejser der følger med, som er meget lange når man skal hele vejen fra Armenien.
Vi har dog indkasseret ét nederlag mod Shirak på 3 - 2, som måske kan blive kostbart ved sæsonens slutning de ser i hvertfald stærke ud i år, ligesom de blev til en 1 - 1 mod Ararat, som vi tæskede 8 - 0 sidst.

Vi er gode til at komme til afslutninger stadig, men brænder for meget - og så skal vi have fundet en måde at lukke bedre af på da jeg føler de score for meget på få chancer.

[Nodiem]

Nyder at læse din blog Nodiem. Rigtigt godt arbejde, og så er det satme nogle gode resultater - håber du kan overraske igen ved at slå Celtic - det skulle vel ikke være helt helt umuligt

TripleX9 er glad for at du kan lide min Blog - jeg synes selv den kan fremstå lidt rodet !

med henhold til resultaterne så ja, der er kommet nogle virkelig gode resultater ud af et rimelig begrænset spiller materiale og meget få penge 

[Nodiem]

Gruppespillet

Jeg har altid når har fulgt Europa League, ja også Champions League gruppespillet og synes at der altid har været en "nem" gruppe og en svær gruppe, nu som manager kigger jeg for første på grupperne som manager for et relativt lille hold og må indrømme.. der findes INGEN nemme grupper - set objektivt på det må vores gruppe være den nemmeste da vi indgår i den, og jeg ville da heller ikke sætte mine lommepenge på ret mange point til os.

Første kamp mod Besiktas var på hjemmebane, og her måtte vi se Demba Ba levere et flot hattrick, i en kamp hvor vi kom til få chancer, men aldrig rigtig fik udbytte af det vi kom frem til - Besiktas må også siges at være favoritten i gruppen.

Den anden kamp i gruppespillet foregik i Spanien hvor vi skulle ud prøve at overraske Athletic Bilbao - og det var en rigtig flot kamp fra begge hold, men spillere som Iker Muniain, Aymeric Laporte og Unai Lopez var en alt for stor mundfuld, og vi fik da også en grim øretæve på 4 - 1, vi var bagud 3 - 0 allerede efter 22 minutter.

Rubin Kazan på udebane havde jeg en drøm om kunne give os bare et enkelt point, da jeg nødigt ville ende med at få æg i mit første gruppe spil, vi kommer bagud 2 - 0 efter 19 minutter og jeg er ved at gå ud af mit gode skind, for 3. Europa League kamp i træk spiller vi med håndbremsen trukket og med ærefrygt !

Jeg hiver fat i Kamo Hovhannisyan ud til det tekniske felt og giver ham en ordenlig overhaling, og beder ham samler op på hans medspillere og sikre sig at han udfyldte hans opgave som kaptajn.
Det må have hjulpet, efter 42. minutter er vi på 2 - 2, efter mål af Hovhannes og hans bror Levon Hovhannisyan.

I pausen begår jeg måske fejl nummer to som træner, jeg vælger at stille spillerne langt tilbage og prøve at forsvarer resultatet, dette giver desværre bare meget mere plads til russerne, og på et drøn udefra kanten af feltet gør Maxim Kanunnikov det til 3 - 2, og kampen er lukket og slukket.


Da vi kommer hjem fra Rusland bliver jeg mødt i lufthavnen med en SMS der tikker ind på telefonen "Mit kontor NU!", nummeret er klubbens ejer milliardæren Samvel Alexanyan's private telefon, og det tegner ikke godt - det er en mand jeg frygter, en mand alle i og omkring klubben frygter !

Da jeg kommer ind på hans kontor 25 minutter senere, sidder han som en anden mafioso med ryggen til i en stor læderstol og spørger mig om jeg er tilfreds med min egen præstation?
med lidt grødet stemme for jeg sagt "mmhhjaa, det kunne da være bedre i Europa, men herhjemme går det godt"
Dette var tydeligvis ikke et svar han tog særlig pænt, hen drejede stolen og kunne nu se at han var godt arrig og udbrød i raseri "HVIS jeg kun ville vinde herhjemme havde jeg fandeme ansat en hjemløs!, du er ansat for at skabe resultater i Europa, og ikke kun i kvalifikationen! der hvor folk ser klubben er i gruppespillet!"'
jeg var nærmest bakket halvvejs ud af døren, i ren forbavselse over hans reaktion, som eneste svar hører jeg mig selv fremtving "Jeg vil gøre mit bedste - men når alle pengene er på din bankkonto, arbejder jeg med hvad jeg har"

Hans ansigt skifter karakter fra en okseblodsrød over i den mere lilla og så råber han af sine lunger fulde kraft "SKRUB UD AF MIT KONTO!" - og væk var jeg...

Det er først da jeg møde sportschefen nede på gangen har forsikre mig om at jeg ikke skal lægge alt for meget i det, men at Samvel er en utrolig dårlig taber, og han falder ned i løbet af et par dage.


Rygterne om vores skænderi ramte truppen og medierne op til returkampen hjemme, og jeg prøvede for første gang at undgå pressen, da det ville lægge fokus et forkert sted.
At spillerne havde fået nys om episoden formanede sig i at Kamo, Ghukas og Hovhannes spurgte ind til om jeg blev i klubben da de følte jeg var vigtig for at holdet kunne præstere som de gjorde - jeg kunne kun sige at min kontrakt løb 1½ år endnu, så jeg havde ingen planer om at smutte. Det var dejligt at få bekræftet fra spillerne at jeg var vellidt af truppen og staben havde jeg da også bag mig følte jeg.


og da kampen gik i gang var jeg slet ikke i tvivl om at spillerne ikke kun spillede for sig selv, de var fokuserede, de var parate og de var sublime, i hele første halvleg er der skydetelt nede i Rubin Kazans ende af banen, og jeg kunne både se og høre at Rinat Bilyaletdinov var tosset på sit hold, og næsten stod inde på banen og prøvede at få dem længere frem.

Vi går til pausen 0 - 0, på vej ned i spillertunnelen bliver der lagt en hånd på min skulder, og på flydende dansk hører jeg ordene "I spiller meget bedre end sidst, ikke underligt du tit er omtalt i medierne hjemme i Danmark"
jeg bliver lidt overrasket og kigger bag mig, og der står en spiller jeg aldrig har snakket med men kun set på TV og fulgte hjemme i Danmark, nemlig Pione Sisto, og før jeg rigtig når at sige goddag er han smuttet med holdet ind i omklædningen.

i anden halvleg står der stadig Pyunik på spillet, vi har kontrol i alle parametre af spillet - jeg for ud af øjenkrogen set at Pione er røget på bænken i pausen, hvilket jeg ser som en stor bonus. Efter fem minutter af anden halvleg kommer vi på 1 - 0 da Gia Arakhamia dribler forbi tre Rubin spillere og med et elegant chip ligger den i nettet ! der er vild jubel på stadion - og jeg gnider mig i hænderne da jeg endelig får dem ned og tænker "Tag den Samvel, der er dine 3 point."
Kampen ender 1 - 0 til os, vi lever stadig i det her spil!


Returkampen mod Besiktas bliver dog til endnu et nederlag, vi taber 4 - 1, mod et stærk spillede tyrkisk hold, som er klare vindere af denne gruppe, de har nu vundet fem ud af fem kampe.

Vi møder i sidste kamp Athletic Bilbao, som kommer i stærkeste opstilling da Rubin Kazan ved en sejr over Besiktas og de med et nederlag til os, kan risikere at havne på 3. pladsen.
Det er da også derfor det er en stor overraskelse da kampen tipper uretfærdigt til vores fordel da vi kommer på 1 - 0, og blot 15 minutter senere er på 2 - 0, på dette tidspunkt er Besiktas dog foran 0 - 4 over Rubin, så Bilbao har ikke travlt med bruge kræfter og kampen stilner hurtigt af, den ender med en sejr på 2 - 0 til undertegnede, og vi fejre det som havde vi vundet Champions League!
Vi havde håbet på at få blot ét point så vi ikke fik æg, vi har nu seks og slutter på en 3. plads, ÈT !!! point efter Athletic Bilbao, på trods af de første kampe føler jeg at det har været en stor succes.

Ligaen + Pokalen

Vi har haft hvad jeg ville kalde en positiv sæson i Europa, også i ligaen derhjemme er det gået godt, og vi har spillet tre liga kampe siden Europa, et nederlag, en uafgjort og en enkelt sejr blev det til, og så er vi videre fra kvartfinalen i pokalen efter 1 - 1 i retur kampen mod Ulisses FC.

Vi fører Højere Liga komfortabelt med 38 point efter 17 kampe. Så vinterferien falder dejligt i år, ingen bekymringer.

Derudover vandt jeg mit 3. trofæ ! da vi slog Ulisses FC 4 - 1 i den armenske Super Cup, kampen blev aldrig spændende og Hovhannes kvitterede med et flot hattrick.

Vinterpausen står for døren, og målet for foråret bliver at sikre ligaens 1. plads samt den eneste armenske pokal jeg aldrig har vundet, nemlig den Armenske Pokal.

[beringer]

Jeg synes at det er fedt at du næsten har kvalificeret dig et europa i foråret..., jeg sidder og klapper i mine "små" hænder. Det er langt længere end jeg havde troet at du havde kunne få det frem til efter så kort tid. Din tilgang er eksemplarisk for mindre hold, og det er utroligt som du kan få det til at næsten gå op i en højere enhed.

[Seller95]

Rigtig fed læsning og rigtig flotte resultater i Europa! Hvordan ser økonomien ud efterhånden? Det må da have hjulpet med deltagelse i CL kval samt EL gruppespil?
Spændende og se, om du snart kan tiltrække spillere fra Vesteuropa

[Nodiem]

Same Same but different

Vinteren er så småt overstået og resten af sæsonen bliver inden for Armeniens grænser, desværre.
Selvom vi kom meget længere i Europa end nogen havde forventet af os, fik flottere resultater og spillede bedre, er det stadig en træls følelse at vi var så tæt på at være videre til knockout fasen - Jeg fik dog et telegram fra Glasgow, fra Ronny Deila som ville udtrykke hans begejstring for den måde jeg havde håndteret de seks gruppekamp, samt en invitation til en venskabskamp over sommeren, hvor de alligevel var på træningslejr i Tyrkiet. Venskaber i fodboldens verden, det kan vel kun være en god ting!


I forhold til ligaen var det et rigtig godt efterår, som endte ud i et endnu bedre forår, der er ingen kampe der rigtig stikker ud, som værende exceptionelle kampe - nederlaget mod Shirak på 2 - 1 sammen med vores uafgjorte mod Ulisses FC og Banants står lidt som resultatet af at vi er gået lidt på autopilot, og måske ikke levere 110%, men nok nærmere 80%.

Alligevel står vi nu, den 22/5-16 og løfter ligatrofæet for 2. gang i træk, at det så blev en 4 - 0 sejr på hjemmebane over Ulisses FC og lader os hylde af 5.938 fans i vores flotteste kamp denne sæson !

Dog står jeg her, med i glæden med et stor smerte og et kæmpe irritationsmoment at vi missede pokalen igen i år ! OG ikke nok med at vi i finalen taber på straffe efter 2 - 2 i den ordinære spilletid, men så er det fandeme til lokalrivalerne fra Banants! Jeg bliver arrig indvendig ved tanken tænk at men ved 40 skud på mål kun kan hamre to i kassen, det er mig uforståeligt, specielt når det både en finale OG mod lokalrivalerne !

Sejrene har været flotte, fodbolden har været god og Hovhannes har været en farlig mand foran målet, det er da også fortjent at han bliver topscore i både klubben samt ligaen med utrolige 25 mål i 23 liga kampe, 9 mål i 6 Pokalkampe samt 10 mål i 11 Europæiske kampe ! 40 kampe og 44 mål over en hel sæson er helt utrolig flot af Hovhannes og vi vil gøre hvad vi kan for at holde på ham - dertil kommer også 17 oplæg fordelt over sæsonen.

Mere utroligt er det dog Ghukas var den spiller i Champions League der lavede flest oplæg !, godt nok tæller 17 - 0 sejren over Tre Penne for 5 af de 9 oplæg, men det skal ikke fjerne den hæder der retmæssigt tilfalder en stor spillende Ghukas !


Champions League og Europa League har været ganske indbringende for os, i ligaen har vi ikke tjent på vores kampe, der er simpelthen ikke nok tilskuere desværre - selvom der er fremgang på godt 1-3% per kamp.
Vi har tjent 30.000.000 DKK i præmiepenge samt 16.000.000 DKK i entréindtægter, hvilket får vores årsregnskab til at ende ud i flotte 28.800.000 DKK i overskud, vi havde haft et underskud på minimum 7.000.000 DKK hvis ikke det havde været for Europa - mange af pengene er dog øremærket til vedligeholdelse af faciliteterne og en udvidelse af vores ungdomsrekruterings netværk. 



I forhold til mig og mit job - ved jeg ikke om jeg er her efter sommer, flere klubber rundt omkring i Europa er begyndt at rører på sig, specielt efter de gode resultater i Europa, dog har jeg min kontrakt som løber et år endnu - jeg nægter dog at komme til en klub som ikke spiller i den bedste rækket, og som spiller udenfor Europa - med mindre den ligger i lande som England, Tyskland, Frankrig, Spanien eller Italien.

[Nodiem]

Jeg synes at det er fedt at du næsten har kvalificeret dig et europa i foråret..., jeg sidder og klapper i mine "små" hænder. Det er langt længere end jeg havde troet at du havde kunne få det frem til efter så kort tid. Din tilgang er eksemplarisk for mindre hold, og det er utroligt som du kan få det til at næsten gå op i en højere enhed.

Er glad for at overraske dig positivt - må indrømme jeg selv har været meget meget overrasket over hvordan de fleste af resultaterne har flasket sig, men der løber et par spillere rundt i Pyunik som er for gode til at være der

Rigtig fed læsning og rigtig flotte resultater i Europa! Hvordan ser økonomien ud efterhånden? Det må da have hjulpet med deltagelse i CL kval samt EL gruppespil?
Spændende og se, om du snart kan tiltrække spillere fra Vesteuropa

Tak for de rare ord - Økonomien skal jeg nok være bedre til at få oplyst ! da det er noget jeg selv elsker at følge med i hos andre, desværre er der ikke mange Vesteuropæere der vil til Lilleasien, endnu - men måske et par gode indhop i Europa ændre på dette

[Nodiem]

Røvtur på 1. klasse

Da sommerpausen var slut, havde vi godt og vel fire uger til at gøre os klar til Champions League 2. Kvalrunde, ja sidste års eventyr havde sendt vores liga på himmelflugt så den nu i stedet for at være nummer 81 i Europa var nummer 70 !
Det kastede os frem til 2. Kvalrunde og derfor et gratis trin tættere på gruppespillet! - I optakten til sæsonen spillede vi flere lokale kampe samt mod U19 for at tjekke formen, ligeledes en venskabskamp med Celtic som vi dog tabte 1 - 3 hjemme i en mest af alt hyggelig kamp

Som sådan var der meget lidt at tage med fra alle venskabskampene undtagen den sidste vi spillede blot syv dage før Champions League kampen, som var mod Mladost CKB, Montenegro. Det var en kamp med Simurq fra Aserbadjsjan, en klub som på papiret er en stærkere klub, fra en stærkere liga.
alligevel er var det os som efter 90 minutter kunne se tilbage på en helt utrolig flot kamp, hvor Simurq kun fik to skud på mål, men vi havde 28 - så den samlede stilling på 0 - 12 og så på udebane, ja vi var vidst ved at være klar til de afgørende kampe ! - det var også første gang jeg oplevede i en kamp at tre spillere lavede hattrick

Kampen mod Mladost CKB starter med en hjemmebane kamp, hvor vi efter blot 5 minutter er foran 2 - 0, på to mål scoret af Hovhannes, og vi kontrollere stor set hele kampen, vi har masser af boldbesiddelse samt mange skud på mål, desværre svigter koncentrationen os og de kommer efter en time på 2 - 1, vi rokkerer lidt rundt og jeg har følelsen af den er tættere på 3 - 1, end på 2 - 2, jeg skal dog blive overtrumfet da montenegrinerne kommer på 2 - 2 i det 89. minut og der forsvinder jeg ned i spiller tunnellen, jeg er tosset over at man på hjemmebane ikke gider at gøre arbejdet færdigt ! og det kommer en behørig skideballe til hele holdet efter kampen !


I den næste uge er der ingen kære mor og der trænes intensivt på træningsbanen, temperaturen nærmer sig de 40 grader i skyggen de fleste dage, men kun når man har gjort det godt nok kan man få lov at tage en tur i poolen. Selvom dette kan lyde hårdt virker det til at det motivere spillerne, de gør som de for besked på og de giver sig 110%, hvis dette holder er vi klar til kampen !


Da vi står i Podgorica i Montenegro og skal ind på stadion, kan jeg ud af øjenkrogen se at der står en lille dreng og  råber på gebrokkent armensk "Hannis, Hannis!!!", han er iført en mørkeblå Pyuink med nummer 25 - Hovhannes eller "Hannis" trøje - jeg hiver ørebøfferne af Hovhannes og sender om fluks over til drengen, som får et møde med hvad ligner hans store idol, og han ser pavestolt ud da Hovhannes skriver "Hannis, din ven" på hans trøje, hvorefter han løber over til sin far som står med sin Mladost CKB trøje, samt hans mor der ligeledes står iklædt en Pyunik trøje! verden er et lille men fantastisk sted.


Kampen fløjtes i gang, og drengene er helt oppe at køre, det er fuld kraft frem og de er aggressive i presspillet, det fører også til at vi i 1. halvleg score tre vigtige mål - som knækker det montenegrinske hold og vi kan i 2. halvleg upresset sikre yderligere to mål til den samlede score 0 - 5, sender os videre til næste runde med 7 - 2.

I 3. runde venter Basel som jeg ved har været videre til knockout fasen de sidste to år i EL, en spændende men svær modstander.


At de er en svær modstander blev så sandelig bevist i første opgør på udebane, hvor statistikkerne godt nok indikerer en lige kamp, men den var alt andet end lige, Basel spillede os ud af banen og kun en rigtig god kamp af Artur Harutyunyan i mål sikrede os at vi holdte nullet, og derfor endte kampen 0 - 0 på udebane, hvilket er virkelig frustrerende da et udebane mål ville have været virkelig vigtigt specielt for moralen i truppen.


ligesom i første kamp er står der Basel på næsten det hele og de kommer til helt utrolig mange chancer, deres powerplay er exceptionelt godt, og man kan ikke andet end at beundre dem, specielt Igboun var rigtig god i omstillingerne og det er da også ham som sætte målet til 0 - 1 op da han tager et godt rush over 45 meter, og med en perfekt tværpasning lægger bolden tilrette for Shkelzen Gashi som kun behøver at sætte en blød indeside på og kan derefter løbe jublende ud til Igboun. Det er tydeligt at målet er en kold klud i ansigtet på mine drenge der er i 58 minutter har gjort alt for at holde nullet - spillet sættes i gang og tempoet sættes nu en del i vejret, vi kommer meget længere frem på banen, og som en lyn fra en klar himmel tordner Hovhannes bolden ind bag Basel keeper Tomas Vaclik, som mest af alt ligner en der har fået stjålet sin tegnebog, han slå hænderne ud med minen "Hvaaa drenge, hvad sker der her" 1 - 1 og kampen lever, vi har blot et kvarter til at vinde denne kamp ellers er det farvel og tak til Champions League.

i overtiden modtager Ghukas bolden på kanten af feltet og trækker ind i banen og gør klar til at sende bolden i det fjerneste hjørne, og med et kort aftræk sender bolden mod fjerneste stolpe og den tage indersiden af opstanderen, og hopper i mål hvor Tomas griber den, mine spillere rækker hænderne i vejret og jubler 2 - 1 ! stadion går amok !! i ca. 3 sekunder før Basen spiller videre og dommeren ikke fløjter for mål, der er stor forvirring på banen, 11 ud af 22 spillere har set et mål som dommeren ikke har dømt - her ser jeg for første gang om den aggressivitet som ligger dybt i Østeuropæere dommeren nærmest overfaldes af samtlige spillere og jeg selv er på vej på banen med resten af staben ! det er skandaløst, dommeren stopper kampen og Basel staben er nu også selv på vej ind for at blande sig - Dommeren har ikke set noget mål, linjevogteren har ikke set noget mål, 6. dommeren har ikke set noget mål og jeg er tosset, dommeren sender mig væk fra banen og ned i spillertunnellen, hvorefter banen bliver ryddet og spilet sættes i gang igen 1 - 1 er stillingen og dette bliver også resultatet - det er en skandale ! der kommer indsigelser til UEFA !

VI har kammeraets ord for at der er mål, hvorfor have 5,6. dommeren når de ikke gør deres arbejde den er jo tydeligt for alle !

Desværre kom der ikke noget ud af vores forsøg på at få målet anerkendt, så vi er degraderet på skammeligste vis til Europa League hvor vi trak giganterne fra Galatasaray, Tyrkiet, vi skal igen nok få vores problemer med denne fornemme modstander !