home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23284
  1 Bruger, 440 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: reportajme
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2015
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Dyderne
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint
Forfatter Emne: Dyderne  (Læst 36072 gange)
Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #45: 05 Jan 2015, 15:22 »

Et stort tak til jer begge!

Sandt at sige, er spillerbillederne photoshoppet ind bagefter. De ser ikke ud på den måde dér i mit FM.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #46: 07 Jan 2015, 19:14 »



BUNDESLIGA: HSV HOLDER HOVEDET HØJT
KICKER.DE | 18.01.2016

Det var forventet, virkeligheden ville sætte ind i Hamborg efter sidste sæsons sensationelle andenplads. Men det lader ikke til at være tilfældet. Trods et relativt stille transfervindue, hvor Abt König mistede flere førsteholdsspillere end han fik, går HSV deres egen præstation i bedene, efter første halvdelen af sæsonens 34 kampe. En gentagelse af gyserafslutningen kan vente forude.


HSV står nævnt først
Modsat sidste sæson, hvor de eneste to point HSV satte på Imtech Arena skete med Bayern München, har borgen i det nordtyske slet ikke være nær så uindtagelig i denne sæson. I otte forsøg er det blot blevet til fem sejre og et smerteligt 0:3-nederlag mod netop München i femte spillerunde. På mange måde var den kamp både en kulmination og et vendepunkt for Hamborg-klubben, der startede sæsonen ud med at spille uafgjort mod først oprykkerne FC Union Berlin og siden Borussia Dortmund på eget græs. Stuttgart og Augsburg blev begge slået inden kampen mod mægtige München, men det var først efter øretæven fra mestrene Die Rothosen genfandt den gnist og tænding, de spillede med sidste sæson.

Da det skete, blev det til otte sejre i ni kampe, kun med en 2:2-misser ude mod FC Köln til at afbryde den imponerende stime. Inden vinterpausen tabte den smalle trup dog lidt af pusten, og med to uafgjort resultater og et nederlag i de sidste tre kampe, satte Hamburger Sports-Verein den føring i Bunesligaen, de ellers kortvarigt opnåede, over styr. Fem point adskiller netop nu Bayern München, på førstepladsen, og HSV på podiets nederste trin. Dortmund, der blev nummer tre sidste år, ligger á point med Königs tropper, men har en bedre målscore. Allerede i anden runde af forårssæsonen kan der dog blive vendt op og ned på dette, når de to klubber tørner sammen på Signal Iduna Park, i en kamp, der meget vel kan få stor betydning for begge klubbers resterende sæson.

Dortmund vil naturligvis forsøge at hente alle tre point i det opgør, men måske får de det ikke nemt. HSV har i gennemsnit taget 2.0 point med sig per udekamp, hvilket er bedst i hele Bundesligaen. En markant forskel sammenlignet med sidste år, hvor nordtyskerne blot havde hentet seks udebanepoint på nuværende tidspunkt. Træner König har flere gange understreget succesen skal tilskrives kollektivet, men at midtbaneduoen Marko Marin og Valon Behrami skal roses, kan der ikke være tvivl om. Baseret på deres gennemsnitlige karakter afgivet af de største tyske aviser, er det kun en håndfuld spillere i Bundesligaen, der har været bedre. Tre gange er Marin blevet udtaget til ’Rundes Hold’, ligesom han står bag fem oplæg og to mål.

I den mere overraskende ende findes argentinske Ezequiel Rescaldani. Angriberen, der har en fortid i Málaga og skiftede gratis til HSV inden sæsonen, har med otte scoringer i 12 optrædener slået sit navn fast, og ligger lige uden for topscorelistens top 10. At det er blevet så meget spilletid, skal tilskrives en skade Artjoms Rudnevs har døjet med siden september. Rudnevs satte kampens enelige mål ind mod SC Paderborn, men måtte siden udgå med en slem skade i haserne. Den holdt ham ude i tre måneder, men til foråret er han formentlig klar til at forøge sin sæsontotal, der lyder på tre mål i lige så mange kampe. Deres angrebsmakker Pierre-Michel Lasogga har også været god for en håndfuld scoringer.

Det hårde kampprogram, HSV har i alt spillet 26 kampe af betydning siden august, har betydet König ofte har måtte kæmpe med skader. Det har bl.a. betydet, den 36-årige målmand Jaroslav Drobný har stået i seks kampe, fordi den normale målmand, René Adler, sad ude i efteråret med en brækket finger. Han har siden pådraget sig en lignende skade i januar, og forventes at misse store dele af de resterende kampe. Dermed får Drobný meget spilletid i hans sidste sæson. Der spekuleres i, om HSV skal ud og anskaffe sig en ny keeper i januarvinduet. Går Drobný ned med en skade, inden Adler kommer tilbage, er König nødt til at sende den bare 19-årige østriger Johannes Kreidl på banen. Kreidl har gjort det godt på reserveholdet, men har ingen erfaring med noget der minder om Bundesliga, endsige Champions League, niveau.


Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Bendtner_23
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #47: 11 Jan 2015, 14:15 »

Altid en fornøjelse at følge med i dine blogs! Bliver spændende at se om HSV kan tage mesterskabet!
Logged

When I get sad, I stop being sad and be awesome instead

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #48: 12 Jan 2015, 18:52 »

Altid en fornøjelse at følge med i dine blogs! Bliver spændende at se om HSV kan tage mesterskabet!

Tak skal du have, Mr. 23.

Jeg skal beklage, at bloggen har ligget noget stille siden vi vendte kalenderbladet. Jeg har godt nok læseferie, men har været begravet i eksamener mv. Senere i dag skulle der dog meget gerne komme en opdatering - om vores indsats i Champions League!
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #49: 12 Jan 2015, 19:20 »




CHAMPIONS LEAGUE: HISTORISKE HSV

Ikke meget talte i Hamburger Sports-Verieins favør, da der blev udtrykket grupper til Champions. Blot to gange tidligere, 2000 og 2006, har nordtyskerne deltaget i Europas fineste selskab, og i begge tilfælde var de blevet slået ud i de indledende grupper. Men da ukrainske Shakhtar Donetsk, spanske Sevilla og tyrkiske Fenerbahce blev udtrykket sammen med HSV i gruppe C, var der alligevel en forsigtig, men spirende optimisme at spore hos tyskerne. Selvom ingen sagde det, fortalte de indforstået smil og knyttede nævner en klar besked; »Det er ikke umuligt, det her«.

I første opgør gjorde HSV det dog svært for sig selv. På det berømte og berygtede Sükrü Saracoglu station i Istanbuls asiatiske bydel, kom de tyske gæster til kort, trods mål fra Marko Marin og Ezequiel Rescaldani. HSV førte ellers kampen frem til det 84. minut, hvor Fenerbahce fik udlignet. I overtiden gjorde Emmanuel Emenike det grumme ved Jaroslav Drobný, der måtte se en tredje scoring gå ind.

Runden efter var HSV tæt på nok en gang at komme i problemer. De ukrainske gæster fra Donetsk belejrede til tider René Adlers mål, men den tilbagekomne keeper holdte stand og lukkede kun ét mål ind. Noget ufortjent scorede HSV tre, og kunne dermed allerede i anden runde opnå den ene sejr, de også har fået i begge deres to første deltagelser i Champions League.

Generelt var gruppe C præget af en utrolig jævnbyrdighed, hvor ingen ønskede at forære konkurrenterne tre point. Denne mentalitet kom til udtryk da König og co. Besøgte Ramón Sánchez i Sevilla. HSV havde flest skud, men ofte var de fra distancen og forbi målrammen. I det 36. minut blev hjemmeholdets backspiller Mario udvist, men tyskerne kom alligevel ikke længere frem på banen. Kort efter halvleg formåede argentinske Ever Banega at score, inden Sevilla i bedste Mourinho-efterligning neutraliserede resten af kampen. 0:1 endte langgaberen i Sevilla, hvilket betød at HSV stod med bare tre point for de første tre kampe. Skulle det ikke blive et fiasko-hattrick for HSV, var de nødt til at gøre noget anderledes i anden halvdel af gruppespillet.

I første omgang var det dog svært at spotte, at HSV var pisket til point. I den omvendt kamp mod Sevilla, scorede Ivo Ilicevic tidligt, men da Carlos Becca udlignede efter 35 minutter, trak begge hold tempoet ud og efterlod ingen tvivl om, de var tilfredse med ét point. Årsagen var formentlig, at hverken Shakhtar eller Fenerbahce formåede at bringe sig afgørende foran i den interne strid. Med to kampe tilbage førte Sevilla gruppen med otte point foran tyrkerne med seks point. Shakhtar indtog tredjepladsen med fem point, mens HSV lå nederst med fire.
I femte runde vendte heldet dog. Foran næsten 50.000 på Imtech Arena blev Fenerbahce ikke levnet mange chancer, selvom resultatet kun blev 1:0. Endnu en gang var Marko Marin flyvende, og var med sine 21 indlæg en konstant trussel. Ironisk nok, var det dog et Marcel Jansen indlæg, der førte til Pierre-Michel Lasoggas scoring.



Altså var alt på spil da der blev fløjtet op i Donetsk, der havde HSV på besøg, såvel som i Istanbul, hvor Sevilla teoretisk stadig kunne miste deres videre avancement, hvis tyrkerne vandt stort nok.

Mens dét aldrig var tæt på at ske, til trods for Fenerbahce vandt med to, var spændingen ikke til at skære igennem i Ukraine. Pierre-Michel Lasogga bragte sit hold foran i det 37. minut, inden Dentinho kort efter udlignede. Et uafgjort resultat ville sende både Shakhtar og HSV ud, hvis Fenerbahce fik den sejr, de var godt på vej i mod. Derfor blev begge mandskaber nødt til at gå i offensiven, men først tyve minutter inde i anden halvleg kom forløsningen. Fløjspilleren Zoltán Stieber, der var blevet foretrukket over Marko Marin, dukkede op ved bagerste stolpe og skød HSV på 1:2. Endnu bedre blev det for de tyske gæster kort efter, da Rescaldani udnyttede et straffesprak begået mod Lasogga til at bringe sit hold foran med to mål. Scoringen fik König til at gå mere defensivt i de sidste små tyve minutter. Dermed fik Shakhtar mere boldbesiddelse og flere chancer, hvilket de udnyttede i det 86. minut til at reducere.

Til sidst kom der dog ikke mere spænding ind i opgøret, og på en snekold bane i Donetsk kunne HSV glæde sig over at få turneringens tredje sejr, en gruppesejr og for første gang nogensinde bringe sig videre til forårets 1/16-delsfinaler - Her kommer man i selskab med storklubber som Juventus, Real Madrid, Bayern Müchen, Paris SG, Chelsea, Manchester City og Barcelona. Da kampene blev udtrukket, tilsmilede heldets gudinde dog HSV, der udgik alle disse prominente navne og potent spillere, for i stedet at hive hollandske PSV op ad hatten. Endnu en gang smilte alle tyskerne lidt til hinanden, med en underforstået mine af: Det er ikke umuligt, det her.
Første kamp spilles 17.02.16 i Eindhoven, inden Imtech Arena ligger græs til tre uger senere.

CHAMPIONS LEAGUE, 16-DELSFINALER
Sevilla – Liverpool
Dortmund – Paris SG
Juventus – Real Madrid
Tottenham – Zenit
Benfica – Bayern München
PSV – Hamburger SV
Chelsea – Olympiakos
Manchester City - Barcelona

Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: Dyderne
« Svar #50: 12 Jan 2015, 19:37 »

Flot flot gået, i en trods ikke helt nem gruppe. Lodtrækningen til næste runde ser overkommelig ud, så mon ikke du også napper den Peace

KUTGW Thumbs Up
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #51: 14 Jan 2015, 20:24 »

Flot flot gået, i en trods ikke helt nem gruppe. Lodtrækningen til næste runde ser overkommelig ud, så mon ikke du også napper den Peace

KUTGW Thumbs Up

Tak skal du ha', Poul. Nej, gruppe var ikke alt for nem, men den kunne dog snildt have budt på væsentlig større udfordringer.

Der kommer i øvrigt en opdateringen snarest. Stay tuned!
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #52: 14 Jan 2015, 20:34 »



BØRNEKARRUSELLEN SVINGER I HAMBORG

Succesen i Champions League, Bundesligaen og DFB Pokalturneringen, betyder at Hamburger Sports-Verein har ualmindeligt mange kampe på programmet. Alligevel har manager Abt König og sportschef Peter Knäbel valgt at se bort fra rutineret kræfter til at forbedre truppen og dens bredde henover årets første måned. Ind er kommet syv nye spillere, men den ældste er blot 19.

I pressen løb der ellers mange rygter om HSV. Barcelona-duoen Roberto og Alen Halilovic har den nordtyske klub offentligt udtrykt interesse i, men trods den aggressive brug af medierne, er begge endnu at finde i Katalonien. Det kroatiske stortalent Halilovic har ellers udvist gensidig interesse, men Barcelona har ikke ønsket at sælge den klejne kreatør for et beløb HSV ville byde. Både Barcelona og HSV har dog modtaget meget kritik for sagen – HSV for at presse spilleren, og Barcelona for at fastholde Halilovic mod hans ønske. Hvem der ender med at trække det længste strå i den sag, er endnu et åbent spørgsmål.

Lykkedes det Hamborg at tiltrække sig Halilovic, kan han se frem til at spille sammen med sine to landsmænd Igor Spiranac og Sime Pucic, der huserer i forsvaret og på stregen. Mellem sig har de blot haft 33 leveår, men HSV’s talentspejdere har rapporteret om så talentfulde spillere, at Knäbel har hentet dem til Tyskland. Begge er blevet hentet gratis, og kan anses som et skridt i retning af en generel optrapning på ungdomsfronten fra Hamburger SV.
Ind er også den 17-årige schweizer Marcel Stöckli kommet. Som den eneste af januartilføjelserne, har HSV måtte betale Stöcklis tidligere klub, Young Boys, for rettighederne til spillerne, men med et beløb på bare £12.000 er det ikke en investering i Benjamin Pett-klassen, hvor HSV betalte £2.200.000 til Rostock. Det var tilbage i juli. Stöckli har fået en håndfuld landskampe for Schweiz’ U21-mandskab, men af en fløjspiller er han langsom og kan måske se frem til en omskoling, hvis han skal blive en succes i Hamborg.

Knäbel har dog ikke kun sendt sine scouts til andre europæiske lande, men også over Atlanten, hvor de amerikanske ungdomssystemer er blevet systematisk kortlagt og analyseret. I alt er der kommet fire handler ud af dette, om end ingen af dem i første omgang kan se frem til spilletid i Tyskland. 19-årige Colin Sweeney (Forsvar), 18-årige Hunter Cherneski (Forsvar) og 18-årige Jeff Camacho (Midtbane) skiftede alle på årets første dag, men midtbanespilleren med det mexicansk-klingende navn, Omar Muñoz på 18 år, skiftede små to uger inde i måneden.

Forsvarsspillerne Sweeney og Cherneski er præget af en generel mangel på hurtighed, men kompenserer med en god størrelse. Særligt Cherneski, der rager næsten to meter op og vejer 93 kilo, fylder godt i ethvert omklædningsrum. Midtbaneduoen, Camacho og Muñoz, har til gengæld fart i fødderne. Camacho, der har spillet ni landskampe for USA’s U21-hold, beskrives som en boldvindende-spillertype, der endnu har store mangler, men går ind til hver dag med en ild i øjnene og en arbejdslyst, der stråler ud af ham. Det samme kan siges om Muñoz, der med 10 landskampe på U21-niveau, kun er overgået af Colin Sweeneys 18 optrædener, på denne konto.

Foruden disse syv, mener amerikanske og tyske medier at vide, HSV har skrevet et dusin canadiske og amerikanske talenter, der bliver en del af HSV over det næste halvandet år. Om det vil blive Knäbels gennemgående taktik, at gå efter unge talenter, der er gratis eller billige, har han ikke ønsket at svare på.

HSV har sagt farvel til fire spillere, men kun angriberen Jaques Zoua kommer ikke tilbage. Den 24-årige spiller fra Cameron var aldrig en del af Abt Königs planer. Henover efteråret fik han i alt otte Bundesligakampe, som følge af skader, men formåede ikke at give tilbage med mål. Derfor blev han solgt til Hannover 96 i Bundesliga 2 for £950.000. Derudover blev Colin Sweeyney lejet ud til Regensburg en måned efter sin ankomst til Tyskland, ligesom Kerem Demirbay er blevet sendt til Münster. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at Jonathan Tah er blevet lejet ud til RB Salzburg. Det 20-årige stortalent har været tilknyttet den perifere del af HSV’s førsteholdstrup, men nu har König altså sagt god for at lade ham få spilletid andetsteds. Det menes, at der er en klausul indskrevet i lejeaftalen, der gør HSV til enhver tid kan hente Tah tilbage med kort varsel.

Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Grün
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #53: 17 Jan 2015, 10:11 »

Når man læser det her får man jo helt selv lyst til at skrive noget igen haha, super sprødt som altid Nibali Smiley
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #54: 17 Jan 2015, 13:35 »

Når man læser det her får man jo helt selv lyst til at skrive noget igen haha, super sprødt som altid Nibali Smiley

Tak skal du ha', Grün.

Go for it! Der er desværre ret få blogs om FM15 i øjeblikket.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #55: 17 Jan 2015, 14:33 »



Siden Abt König overtog Hamburger Sports-Verein har noget været fundamentalt anderledes i klubben. Sidste sæsons andenplads i Bundesligaen var den bedste placering i et kvart århundrede, og med den kom deltagelse i Champiosn League. Her formåede HSV at trodse alle odds og sikre sig videre avancement fra gruppespillet – endda som vindere. Det betød, at de var seedet til lodtrækningen, og dermed udgik de Real Madrid, Barcelona og PSG, for i stedet at trække hollandske PSV Eindhoven op ad hatten.

Uanset om det var hollænderne eller tyskerne der gik videre, ville begge klubber være en overraskelse i Champions Leagues kvartfinaler, hvilket betød de begge kunne spille uden det store pres. På forhånd var PSV, der sidste sæson blev suveræne vindere af Æresdivisionen, udråbt som favoritter med Memphis Depay og Georginio Wijnaldum, men det lod HSV sig ikke kyse af. Således var opgøret i Eindhoven blot fire minutter gammelt, da Lewis Holtby fandt Artjoms Rudnevs på en stikning bag om forsvaret, og den lettiske angriber let kunne udplacere hjemmeholdets keeper. Et kvarter senere var Holtby selv på pletten, da han fra kanten af feltet krængede kuglen op i det modsatte hjørne og fordoblede føringen.

I det 26. minut viste PSV dog også deres talenter, da Johan Djourou ikke holdte sin markering af Depay, men i stedet forsøgte at takle Diego Rubio, der let kunne aflevere til den helt frie Depay, der reducerede på en fremstormende René Adler. Derefter gik det stærkt. 50 sekunder senere sendte hollændernes målmand en lang bold afsted. Igen så Djourou skidt ud i HSV’s forsvar, og så kunne Depay elegant lægge bolden ned for fødderne af Rubio, der udlignede til 2:2, bare et minut efter HSV havde været foran med to.

HSV lod sig dog ikke skræmme, og et minut efter Rubio-scoringen, serverede Adler et frispark frem i panden af Pierre-Michel Lasogga. Den stærke angriber headede bolden videre til Marko Marin, der var et knudepunkt i det efterfølgende angrebet, som en fejlaflevering dog så ud til at ende. Lewis Holtby ville dog ikke give op, og pressede bolden ud af fødderne på PSV-spilleren. Med vanlig kølighed udnyttede Holtby derefter situationen, da han med en skudfinte snød målmanden og bragte sit hold foran 2:3. På bare 2½ minut var kampen vendt fra 0:2 til 2:3, hvilket fik HSV til at gå mere forsigtigt fremad. Som tiden skred, blev de hollandske værter dog mere offensive, og i det 62. minut blottede de sig bagtil. Lasogga fangede bolden på baglinjen, men inden han kunne gøre noget, blev han sendt i græsset og dommeren pegede på straffesparksplette n. Herfra eksekverede Rudnevs sikkert, og gjorde sig dermed til dobbeltmålscore og bragte sit hold foran 2:4. Et storartet resultat på udebane.

I returkampen tre uger senere, var det tydeligt at se forskellen i mentaliteten hos de to mandskaber. HSV-spillerne strålede af overskud allerede inden det første fløjt, mens PSV lignede nogen, der var på en svær mission. Mange gange var Deportivo La Corunas 4:0-comeback mod AC Milan i 2004 blevet fremhævet, men det lod til at glide af på alle 22 mand. Hvis enkelte sjæle troede på det fra start, gjorde Lasogga kort proces i det ottende minut. Fra nært hold bankede han bolden i mål på et Ostrzolek-indlæg, og tog dermed den sidste gnist af håb og optimisme fra PSV.

Generelt var hele returopgøret præget af HSV’s overmagt. Trods deres defensive udgangspunkt, formåede de at teste hollænderens målmand dobbelt så mange gange som Adler måtte redde bolden. Derfor var det også svært for Eindhoven at klage over kampens resultat, der blev 2:1 til det tyske hjemmehold. Rudnevs scorede endnu en gang på straffespark i det 67. minut, mens PSV fik et mål som trøst med ti minutter tilbage. Scoringen kunne dog ikke ændre på det samlet resultat, der endte med en sikker 6:3 sejr for HSV over PSV. Dermed fortsætter tyskerne deres Champions League-stime, der har overrasket mange.

Om HSV også kan klare sig videre fra kvartfinalen må tiden fortælle. Uanset hvem nordtyskerne trækker op ad lodtrækningsbowlen, får udfordringen et markant nøk opad. Foruden HSV er Juventus, Bayern München, Chelsea, Zenit St. Petersburg, Paris SG, Liverpool og Barcelona tilbage. Uanset udfaldet, kan man dog roligt sige, at ingen formentligt ville have troet HSV ville være blandt Champions Leagues sidste otte, da Abt König overtog det nedrykningstruet hold for mindre end to år siden.   

PSV EINDHOVEN 2:4 HAMBURGER SV
0:1 – Artjoms Rudnevs (5)
0:2 – Lewis Holtby (19)
1:2 – Memphis Depay (26)
2:2 – Diego Rubio (27)
2:3 – Lewis Holtby (28)
2:4 – Artjoms Rudnevs (str., 62)

HAMBURGER SV 2:1 PSV EINDHOVEN
1:0 – Pierre-Michel Lasogga (8)
2:0 – Artjoms Rudnevs (str., 67)
2:1 – Jürgen Locadia (79)

Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #56: 17 Jan 2015, 20:29 »



SANSATIONSSEJR PÅ CAMP NOU

»Football is a simple game; 22 men chase a ball for 90 minutes and at the end, the Germans win«

Citatet stammer fra Gary Lineker, og var formentligt ikke noget mange tænkte på inden dagens kvartfinale i Champions League. Det var med knyttede nævner og blottede tænder, fans af FC Barcelona havde set deres hold blive udtrykket sammen med den tyske overraskelse, Hamburger Sports-Veriein, men efter de første 90 minutter er smilene stivnet og hænderne foldet. Inden kampen gav oddssætterne pengene hele otte gange igen på sejr til tyskerne på Camp Nou, mens man skulle satse betydelige summer for at få et mærkbart afkast af en sejr til hjemmeholdet.

Alligevel gik Abt König og hans tropper uimponeret til opgave. Til pressemødet inden kampen, sagde Barcelona-træneren, Luis Enrique, at »kampstrategier går ofte fløjten i kampe som de her, og det afgørende kan blive, hvem der vil det mest«. Det fik König til omgående at stille spørgsmålstegn ved Enriques fightermentalitet og hans holds lyst til at gå ind i nærkampene, hvor det gør ondt.

Fra start virkede HSV-spillerne meget opsatte på at følge deres træners eksempel og gå i in-kamp med modstanderne. Over de første tyve minutter var et Leo Messi-ripost den eneste chance hjemmeholdet skabte, hvilket var vand på Hamborgs mølle. Siden formåede Barcelona at lirke forsvaret lidt mere op, men HSV stod fortsat godt og solidt i de bagerste rækker, hvilket betød Barcas chancer forblev fåtallige. Konstant lurede kontratruslen dog, og HSV virkede også klar over, det var i et overraskelsesangreb, deres bedste chancer lå. Som halvlegen skred frem, åbnede Barca mere og mere op, og ved halvleg afslørede skudstatistikken en minimal fordel til hjemmeholdet på 5-4. Alligevel var det tyskerne der smilte mest, for fem minutter forinden var sket noget afgørende:

I slutningen af det 38. minut modtog Ezequial Rescaldani bolden på kanten af feltet fra Marko Marin. Inden argentineren kunne nå at vende sig, løb Marc Bartra ham i ryggen, hvilket betød HSV’s angriber røg i jorden – og at kampens dommer fløjtede og pegede på straffesparksplette n. Rescaldani rejste sig og lagde selv bolden til rette, inden han stirrede Marc-André ter Stegen lige i øjnene. To skridt tilbage efterfulgt at lige så mange frem, tog Rescaldani inden han huggede bolden i hovedhøjde midt i målet. Ter Stegen, der var på vej til venstre, fik det yderste af fingrene på kuglen, men kunne ikke stoppe kanon, der fik netmaskerne til at blafre. 1:0 til Hamburger SV over Barcelona.

Henover halvlegen fandt Abt König de mere defensive værktøjer frem, mens Barcelona pressede ufortrødent på. Til syvende og sidst kunne spanierne dog ikke udnytte deres overtag, og måtte altså ikke bare se sig slået af HSV på Camp Nou, men også for bare fjerde gang i sæsonen forlade græstæppet uden selv at have scoret. I forrige runde blev Manchester City slagtet med 6:2 på Camp Nou – König og hans HSV-tropper ville det tydeligvis anderledes.

Returkampen spilles i Hamborg om seks dage. Ind i mellem skal Barcelona, der kæmper med om mesterskabet i Spanien, møde Elche, mens HSV har FC Kaiserslautern.

FC BARCELONA 0:1 HAMBURGER SV
0:1 – EZEQUIAL RESCALDANI (STR., 39)

Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #57: 18 Jan 2015, 17:23 »



EVENTYRET SLUTTER
KICKER.DE | 12.04.2016

Hertil og ikke længere. Sådan lød beskeden fra FC Barcelona.
 
Efter sensationssejren på Camp Nou seks dage tidligere, øjnede Hamburger Sports-Verein såvel som klubbens fans og byens indbyggere en mulighed for at levere én af nyere tids artigste overraskelser. Men mægtige Barcelona ville det anderledes. Men en 0:1-fordel i lommen indrømmede HSV’s træner Abt König at han var ambivalent omkring taktikken: Skulle man forsøge at forsvare sejren i hus, eller komme ud og tro på, man igen kunne spille lige op med Barca, som det var tilfældet i første halvleg af første kamp?

Svaret kom allerede efter 64 sekunder. Med en lang og høj aflevering fra venstre side af midtbanen, splittede troldmanden Lionel Messi HSV forsvaret og fandt angrebsmakkeren Luis Suarez, der kom i fuld spurt og fangede bolden på kanten af feltet. Marcel Jansen så sjældent dårlig ud i situationen, hvor Suarez viste hvorfor han er med helt i toppen af topscorelisten i både La Liga og Champions League. HSV-keeper René Adler var chanceløs mod den bidske angriber, der dog især havde lille Messi at takke for scoringen.

Derfra genstartede kampen på det nærmest. Pludseligt var alt lige og man skulle se hinanden an på ny. Med Lewis Holtby, Marko Marin, Artjoms Rudnevs og Ezequial Rescaldani som offensive kreatører, nægtede hjemmeholdet dog at lægge sig fladt ned, og allerede i det sjette minut fik netop den argentinske angriber en stor chance, da han afsluttede fra kanten af det lille felt. Ter Stegen i Barcamålet havde dog forudset situationen og leverede en flot redning.

Generelt var det spanierne, der skabte mest. Konstant lurede truslen fra Hamborg dog, og efter 38 minutter kom det for alvor til at brænde på i gæsternes forsvar. Med et fikst træk fik Rudnevs trukket sig fri i feltet, og gjorde klar til et skud, da Marc Barta sparkede støttebenet væk og dermed begik straffespark – ganske som han havde gjort det i den første kamp, endda i det samme minuttal. Dermed var der lagt op til en gentagelse af Rescaldani-scoringen fra Camp Nou, da han selvsikkert gik til bolden. Modsat først gang var det dog Ter Stegen der vandt den mentale kamp, og i et forsøg på at udplacere den tyske målmand, hamrede Rescaldani bolden forbi Ter Stegens højre målpost. Brændt.

Efterfølgende hang Hamborg-spillerne lidt med hovedet, og det udnyttede Barca prompte. Tre minutter senere fandt magiske Messi plads i HSV’s forsvar, der lod Andrés Iniesta stå fuldstændig fri. Den spanske Boldekvilibrist trillede let bolden forbi en fremstormende Adler, der desillusioneret måtte se sit hold komme bagud med 0:2 bare minutter efter det lignede en 1:1-kamp.

Efter pausen formåede HSV ikke at skabe meget. Iniestas scoring sendte Barcelona videre, og derfor trak de sig lidt tilbage på Imtech Arena. Barcelona fortsatte med at skabe mest, men både deres og hjemmeholdets chancer blev kraftigt reduceret i antal. Med godt ti minutter tilbage, fik Holtby dog muligheden for at bringe spænding tilbage i opgøret. Et indlæg fra Marin faldt ned for fødderne af den tidligere Tottenham-stjerne, der dog ikke nåede at få trykket af, inden Sergio Busquets hamrede bolden ud på tribunerne. Det blev den sidste mulighed HSV fik i årets Champions League. 0:2 endte FC Barcelona med at vinde på Imtech Arena, hvilket betyder at HSV skal se turneringens semifinaler på TV. Alligevel havde Nicolai Müller, som HSV solgte til Real Madrid inden denne sæson, rosende ord til overs for sit tidligere hold:

»Det var en imponerende indsats mod et stærkt hold. De [HSV] tabte 1:2, men særligt kampen i Spanien beviste, at de ikke skal undervurderes. Jeg er stolt på holdets vegne«, sagde fløjspilleren efter kampens afslutning. Noget overraskende havde Müller fået flere kampe i Champions League, hvis ikke han var skiftet til den spanske kongeklub. Allerede i 16-delsfinalerne måtte madrilenerne sige farvel til turneringen, da Juventus trak det længste strå. Med fire mål og to oplæg i syv kampe, har Müller dog fået slået sit navn fast på den internationale scene.

I semifinalerne mødes Liverpool FC med Bayern München, mens rivalerne FC Barcelona og Chelsea FC tørner sammen i den anden kamp. Dermed er det sikkert, at turneringen får en ny vinder, da de forsvarende mestrer, Shakthar Donestsk, allerede måtte lade livet i gruppespillet. De blev sidst i Gruppe C, hvor Hamborg vandt foran Sevilla.

FC BARCELONA 2:1 HAMBURGER SV
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: Dyderne
« Svar #58: 18 Jan 2015, 18:03 »

Rigtig flotte resultater mod Barca, men alligevel ærgerligt du ikke kunne holde dem på hjemmebane efter et så flot resultat i Spanien.

Ellers er der ikke så meget andet at sige, end at du stadig skriver på et højt niveau, og jeg ser frem til at høre mere om dine eventyr med HSV i fremtiden Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Dyderne
« Svar #59: 19 Jan 2015, 10:58 »

Rigtig flotte resultater mod Barca, men alligevel ærgerligt du ikke kunne holde dem på hjemmebane efter et så flot resultat i Spanien.

Ellers er der ikke så meget andet at sige, end at du stadig skriver på et højt niveau, og jeg ser frem til at høre mere om dine eventyr med HSV i fremtiden Smiley

Ja, det var lidt ærgerligt. Men i det mindste skal jeg ikke ud og overgå en semifinaleplads i næste sæson da.

Jeg takker og bukker, CP. Jeg er glad for, du fortsat læser med.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010