Dyderne

 

[Nibali]

Endnu en Bundesligasæson er i bøgerne. Endnu en gang vandt Bayern München mesterskabet, mens Hamburger SV udkæmpede et intenst opgør med Schalke 04 og Borussia Dortmund om at blive Det Øvrige Tysklands førsteelsker. Til sidst måtte HSV dog trække sværd og afgive podiepladserne til Ruhr-klubberne. Dumme pointtab og pinlige nederlag kom til at kendetegne Hamborgklubbens forår.

HSV STÅR NÆVNT FØRST

Efter at have scoret i 15 af efterårets 17 kampe, oplevede Abt König to gange i de første tre kampe, at hans hold forlad grønsværen uden at have nettet. I forårsdebuten mod Dortmund på Signal Iduna var det tilforladeligt, da man holdte hjemmeholdet fra at score, men i 0:2-nederlaget til München halvanden uge senere, udstillede mestrene Hamborgs blå og røde både offensivt og defensivt. Til trods for klubbens bestræbelser på at have et betonforsvar, var det langt fra et enkeltstående tilfælde. I næsten halvdelen af de 17 kampe i løbet af foråret, lukkede René Adler to eller flere mål ind, hvilket bragte sæsontotalen op på 41 indkasserede scoringer, 25 mål flere end Bayern München, 12 mere end Schalke 04 samt 10 flere end Dortmund og FC Köln. Alligevel kan både forsvarsduoen Johan Djourou og Heiko Westermann være deres indsats bekendt, mens den 31-årige oprydder Valon Behrami var blandt de bedste i Hamborg. Dennis Diekmeier, der sluttede sæsonen med en skade, var dog skuffende, ligesom René Adler kan stå foran en udskiftning, hvis ikke han højner niveauet.

Alle havde de dog til fælles, at stabilitet var en mangelvare. Syv sejre, fem uafgjorte og fem nederlag blev facit for foråret, der ofte bød på trætte spillere qua HSV’s deltagelse i både Champions League, Bundesligaen og DFB-pokalen. Trætheden havde dog også en anden forklaring: Et vanvittigt løbepensum. Kun et dusin spillere formåede at løbe mere end 13.5 kilometer i gennemsnit pr. 90 minutter, men Lewis Holtby såvel som begge HSV-fløjene, Marko Marin og Maximilian Beister, var at finde i denne eksklusive klub – fløjspillerne endda i front af den. Af samme årsag blev lejesvenden Marin også skånet i en håndfuld kampe, ligesom Zoltán Steiber blev skiftet ind som erstatning ikke færre end 17 gange. Når Marin var på banen, var han dog ofte storspillende og en opgørelse af karakterne fra alle sæsonens kampe, viser at kun 7 spillere har holdt et højere gennemsnit end Marin.
 
På målscorelisterne var Rescaldani holdets bedste foran Artjoms Rudnevs. 16 scoringer satte den 23-årige argentiner ind, mens Rudnevs fik rejst sig flot oven på en skade i efteråret og endte med at signere 12 mål. Sæsons skuffelse blev imidlertid deres angrebskollega Pierre-Michel Lasogga, der endte med kun en håndfuld Bundesligamål. Med fire forskellige skader (skinneben, ribben, haserne og anklen) fra januar til maj var heldet aldrig med Lasogga, der ikke desto mindre er udtaget til Tysklands bruttotrup forude for sommerens EM.

At Lasoggas skarphed ofte manglede, er tydeligt at se på de nederlag HSV led. Foruden 0:2-nederlaget til München, slog også SC Paderborn 07, ligaens nummer 14, Werder Bremen, nummer 15, Wolfsburg, nummer 5, og RB Leipzig, nummer 11, HSV med en samlet score på 2:12. Særligt de tre nederlag mod Paderborn, Wolfsburg og Leipzig vil formentligt hjemsøge HSV’s fansene, da klubben med tre sejre her kunne have gentaget sidste sæsons andenplads. Alle tre kampe var på fremmede græs, men at HSV ikke kunne leve op til sidst sæsons præstation skal også tilskrives Imtech Arenas fald. 49 point hentede Die Rothosen i 2014/2015 på eget græs, mens det blev til 14 færre i år. Da klubbens træner, Abt König, blev bedt om at forklare hvorfor, manglende han ord:

»Jeg ved det ikke. Måske har de andre trænere set vores statistik fra sidste år og følt sig tvunget til at stå mere defensivt af den årsag? Under alle omstændigheder er fem uafgjorte og to nederlag ikke acceptabelt. Vi havde næsten udsolgt uge efter uge, og vi skyldte fansene bedre præstationer«

Inden König kan lukke sæsonen helt ned og sende sine spillere på sommerferie, mangler der dog endnu én kamp. Den 14. maj får HSV mulighed for at revanchere sig mod Bayern München, når klubberne tørner sammen i DFB-pokalfinalen. Sidste år slog Leverkusen netop München på Det Olympiske Stadion i Berlin, hvorefter Bayern München en uge senere også tabte Champions League-finalen. Får HSV-spillerne muligheden for at stille deres tørst for hævn vil de formentligt gerne gøre Leverkusens kunststykke fra sidste år efter.

[Svartovich]

Det er virkelig en god blog, og har fulgt med i noget tid uden at få kommenteret. Man får jo helt lyst til selv at lave et HSV save. Jeg kan desuden godt lide detaljerne, som Twitter opdateringen efter Barca kampen. Det gør det hele lidt mere virkeligt.

Mit eneste problem er dine til tider lange opdateringer. Jeg er så doven, at jeg ofte ender med at skimme.

Men virkelig godt arbejde. KIU!

[Nibali]

Det er virkelig en god blog, og har fulgt med i noget tid uden at få kommenteret. Man får jo helt lyst til selv at lave et HSV save. Jeg kan desuden godt lide detaljerne, som Twitter opdateringen efter Barca kampen. Det gør det hele lidt mere virkeligt.

Mit eneste problem er dine til tider lange opdateringer. Jeg er så doven, at jeg ofte ender med at skimme.

Men virkelig godt arbejde. KIU!

HSV er også en utrolig spændende klub at give sig i kast med, fordi der er så kort fra bund til top, og fordi spillermaterialet kan udnyttes på mange forskellige måder.

Ja, det er jeg klar over. Det er du ikke den første der nævner (og sikkert heller ikke den sidste), men der er bare så meget jeg gerne vil fortælle at det nok ikke bliver anderledes. Ordknaphed og kortfattethed er et problem for mig.

Tak skal du have, Svartovich!

[Nibali]

Skal Bayern München tage det andet skridt i deres tretrinsraket på vej mod den perfekte sæson, eller får Abt König endeligt krammet på Josep Guardiola og slår det eneste hold, den tjekkiske træner endnu har et udestående med? Det afgøres på Berlins Olympiske Stadion denne eftermiddag. Det er blevet finaletid i DFB-pokalen.

HAMBURGER SV
Ikke siden 1987 har Hamborg kunne lade sig krone som vindere af DFB-pokalturneringen. I Abt Königs første forsøg, endte det i et pinligt nederlag til RB Leipzig i anden runde, og ej heller i denne sæson har HSV lignet et hold, der skulle ende i finalen. Efter en sikker 3:0-sejr over Rostock i 1. runde, bankede problemerne allerede på i 2. runde. Schalke 04 kom på besøg på Imtech Arena, og selvom Gelsenkirchens blå ikke kunne få hul på bylden, skulle de to kombattanter ud i en straffesparkskonkur rence før HSV kunne sikre sig avancement.

Runden efter var metoden og resultatet det samme. Her viste René Adler sig dog fra sin fornemmeste side, og pillede alle tre forsøg fra Wolfsburg – et kunststykke han også næsten formåede i kvartfinalen. Her var modstanderen FSV Mainz 05, men nok engang var HSV nødt til at gennemgå en nerveflossende sparkekonkurrence før de kunne løfte hænderne i triumf. Her snuppede Adler to af Mainz’ tre forsøg, og har dermed en rekord på ét mål og fem redninger på straffespark i turneringen. Helt vanvittigt imponerende, og mere end nogen anden må han siges at være manden bag HSV’s finaleplads. Alligevel var alle HSV’ere formentligt nok glade for, klubben ikke behøvede at sætte deres lid til keeperen i semifinalen. Her var Lasogga i stedet på pletten to gange, hvorved Fortuna Düsseldorfs eventyr endte inden endestationen.

Oddssætterne er enige om, HSV får det svært mod Bayern München. Fire gange giver de indskuddet igen, hvis Hamborg bryder forbandelsen og slår München. Det har König endnu ikke formået, og kigger man på den sidste måned er der ej heller meget der taler for, det bliver i denne omgang. Siden 0:2-nederlaget til Barcalona i Champions League-kvartfinalen, har HSV bare hentet syv point i seks kampe. Ydermere kæmper semifinalehelten, Lasogga, med efterveerne fra en skade, der kan betyde at han ikke får spilletid i finalen.

FC BAYERN MÜNCHEN
Tager Guardiola og Bayern sejren og trofæet, vil de sætte emfase på deres dominans i tysk fodbold. Sidste år frarøvede en scoring i den forlængede spilletid Bayerns chance for at tage The Double, men nu har de igen chancen. Syv München-spillere har Joachim Löw fundet plads til i sin tyske EM-bruttotrup, og heri samt i Champions League-finalen mod Chelsea, kan mægtige Münchens måske største udfordring lægge. Med så vigtige kampe og turneringer forude, er det Guardiolas opgave at holde fuld fokus på opgaven.

Det har hidtil ikke været noget problem for den spanske træner. Allerede i anden runde tog Bayern en stor skalp, da de sendte Borussia Dortmund ud af turneringen, hvorefter SC Paderborn og VfL Bochum blev smidt bort fra festen, inden Stuttgart også måtte give fortabt i semifinalen. Dermed mangler storklubben kun én sejr for at kunne hjemtage trofæet for niende gang siden årtusindeskiftet.

Alle spillere meldes skadesfrie, om end Arjen Robben og Thiago kun har trænet begrænset med i ugen op til kampen.

Bayern München: 1.80 | Uafgjort: 3.00 | Hamburger SV: 4.00

[Nibali]

PÅ BESØG I HEKSEKEDLEN...
»Det er nu eller aldrig..« rungede i betontunnelen og blandede sig med spillernes primalskrig og klappen. Bag dem alle stod en rolig skikkelse. Han havde givet hånd til sin modstander, da han gik forbi, men ellers havde han ikke fjernet blikket fra grønsværen han om få øjeblikke skulle betræde. Det var for mere end nogen anden »nu eller aldrig« for ham. Dele af hans spillertrup var begyndt at betvivle ham og hans metoder. Træningen var for hård, disciplinen for stram. Sluttede de med et nederlag kunne han få svært ved at tøjle frustrationerne henover hele sommeren. Skete det, kunne dette blive hans sidste kamp i spidsen af klubben han på to år havde ført til årtihøje tinder.

Hver gang Lewandowski modtog bolden, fløj han op fra sædet. Øjnene var lige så fokuseret, brynene lige så rynket og kropssproget lige så anspændt. Inden på banen viste de med samme logo på brystet som ham selv dog en helt anden afslappethed. Der var intet der kunne stresse dem, og selv da Lewandowski blev taklet i feltet, afleverede Marcel Jansen bare bolden fem meter frem til Valon Behrami, der kiggede op og fandt en helt fri medspiller længere fremme. I støvregnens kulde var der kun én der frøs – og han stod på HSV’s sidelinje.

Efter 24 minutter fløj han igen op. »Ey!«, skreg han med en desperation uden at det var til at detektere hvem skriget var tiltænkt. 40 meter fra ham, inden foran Hamborgs felt, modtog den unge Bayern-spiller Pierre-Emil Højbjerg bolden, mens den polske topscore løb bagom og modsat sin opdækker, Heiko Westermann. »Ey!«, råbte han igen, men inden lyden helt var forstummet ud blev det opslugt i brølet fra tilskuerepladserne. Med vanlig elegance udplacerede Lewandowski René Adler og bragte Bayern foran – og HSV bagud. Det lignede en genfortælling af en gammel historie.

For første gang i kampen virkede han ikke længere anspændt. Mere vred, højtråbende og opgivende. Med et kort pift fik han sine spilleres opmærksomhed da Bayern spillede bolden baglæns, og med en venstre arm der blev trukket helt ude fra vingefanget og forbi brystet fik han kommunikeret sit budskab ind til sine 11 protegeer; Kom længere frem. Jagt dem. Og det var netop hvad de gjorde. Rudnevs løb mod Holger Badstuber, der fik sendt bolden i fødderne på HSV’s Beister. Den unge tysker sendte en stikning til Rudnevs, der prikkede den videre til Rescaldani, der var Phillipp Lahms eneste fokuspunkt, hvorved Behrami løb fri og let kunne sende kuglen over i modsatte side af Neuers mål. Et kvarter efter Bayern bragte sig foran, udlignede HSV. »We've got ourselves a whole new ball game!«, brøllede de amerikanske kommentatorer.

I pausen var der anderledes stille. Ingen brølen med accent, ingen pift eller råb fra cheftræneren. Tiden stod nærmest stille på det Olympiske Stadion i Berlin. Mens reklamerne kørte over TV-skærmene, hyggede britiske stemmer sig med en sammenligning af Bayern München og Tyskland i 1940’erne. Chelsea og England var de eneste der kunne stoppe den tyske fremmarch, mente de selv. Blandet mellem grin og alvorlige toner, snakkede de om, at der naturligvis ingen tvivl kunne være om udfaldet af den forestående Champions League-finale mellem netop Bayern og Chelsea. Bayern er gode, men England er bedre, lød det i deres egen beskedne vurdering.
I det 67. minut var Marko Marin tæt på at understøtte den britiske hypotese. HSV-lejesvenden, der er ejet af Chelsea, fik bolden serveret af Rudnevs på kanten af feltet. Ét resolut træk tog fløjspilleren, inden han med ydersiden lagde bolden tæt forbi Neuer, der ikke kunne få fingrene på den. Samtlige spillere stoppede og fulgte boldens bane, indtil den kyssede stolpen. Udvendigt. Stadig 1:1.

Chancen var dog symptomatisk for opgøret som det skred frem. Bayern var det bedre hold, men HSV ville det mere. To minutter efter Marin-afbrænderen var Rescaldani tæt på at blive helt i Hamborg. Neuer kom ud af sit felt for at headede en lang bold væk, men endte i stedet med at lægge den for fødderne af argentineren. I bar forbavselse huggede han til den første gang, og måtte med mistro i øjnene se chancen flyve langt over mål. Et sug gik gennem hele stadionet og efterlod alle 75.000 uden luft.

Ti minutter senere var endnu et af disse øjeblikke. Bayern havde i nogen grad formået at neutralisere HSV’s angreb, men skabte heller ikke noget selv. Et frispark der endte i et indlæg fik dog HSV’s træner til at begrave sit ansigt i hænderne. Mens bolden sejlede ind i feltet, steg Boateng til vejrs og satte pandebrasken på. René Adler var chanceløs og det lignede en 2:1-scoring til favoritterne. Men linjedommeren ville det anderledes. Mens Boategn kiggede sig om efter holdkammerater at juble med, blev flaget holdt i strakt arm mod himlen. Offside – og stadig 1:1. Dramaet ville ingen ende tage og spændingen var efterhånden ikke til at skære igennem.

Med otte minutter tilbage kom forløsningen. René Adler bankede et målspark langt forbi midtercirklen, bolden hoppede og dansede tilfældigt rundt og endte for fødderne af Rescaldani på kanten af feltet. Med øjnene flakkende mellem Neuer i målet og Artjoms Rudnevs et par meter længere mod midten, synkroniserede angrebsparret deres tanker og i samme nu argentineren sendte bolden bagom Bayerns forsvar, begyndte letten sit løb. Igen fløj herreren med HSV’s logo på brystet op, men denne gang var der ingen aggression i hans råb. Kun glæde og lettelse. Allerede inden Rudnevs skød mod målet, løftede König armene og billedeligt satte en kongekrone på sit eget hoved. 2:1. Artjoms Rudnevs.

Ingen kunne helt tro det. For første gang i et halvt liv skulle Hamborg med sig fragte et trofæ af betydning. DFB-pokalen. De havde slået Bayern München, uddrevet deres onde ånder. Efter en halv sæsons rædsler var der en form for poetisk retfærdighed i det lige netop skulle blive nu. Lige netop her, på lige netop denne scene. Og for König? Han var ikke stolt af det, men tankerne om morgendagens rubrikker kværnede allerede derud. Én synes han selv var særlig god:

Kongen er død – Længe leve König

[Peroni21]

Virkelig lækker blog Jeg er med!

[Nibali]

Virkelig lækker blog Jeg er med!

Tak skal du ha', Peroni. Det er jeg glad for

[darkalf]

Kort og godt lækkert.

[Nibali]

Kort og godt lækkert.

Tak Darkalf

[Nibali]

Endnu et år er overstået, endnu en sæson er afsluttet. Mestre er blevet kåret, grådkvalte nedrykkere har sunget deres svanesang og EM 2016 i Frankrig banker på døren. Den europæiske sæson er slut, og det er tid til at gøre status.

I Bundesligaen kørte Bayern München mesterskabet sikkert i hus. Trofæet, der er storklubbens fjerde i træk, det 12. siden 1999 og det 26. i alt, blev vundet sjældent ubesværet, hvilket Josep Guardiola ikke mindst kan takke ligaens topscore og bedste spiller Robert Lewandowski for. Med imponerende 31 mål i 33 kampe, beviste sidste år Ballon d’Or-vinder hvorfor han meget vel også kan løbe med prisen for 2016. For FC Union Berlin, FC Kaiserslautern og FC Augsburg sluttede sæsonen dog i fiasko, da alle tre måtte tage afsked med Tysklands øverste division.

I Champions League var Bayern München for andet år i træk finaleklar, da de besejrede Liverpool i semifinalen. Sidste år frarøvede ukrainske Donetsk München pokalen med de store øre, mens det i år var Chelsea der blev stopklods for det tyske storhold. Trods en scoring fra altid farlige Lewandowski, kunne Bayern ikke rette op på to tidlige The Blues-scoringer, hvorved englændernes træner, José Mourinho, kunne hæve trofæet for tredje gange.

Det blev dog ikke Londonklubbens eneste triumf. Ligesom Bayern tog de sig af den hjemlige liga, hvor Manchester City blev distanceret med fire point, Arsenal otte og sidste sæsons overraskende mestrer, Tottenham Hotspurs, faldt helt ned til 11. pladsen, 30 point fra Chelsea. Næsten lige så overraskende var topscoreprisen, som 26-årige Jordan Rhodes endte med at vinde, til trods for, at han spiller på det nedrykningsramte Nottingham Forest-mandskab.

I Europa League var der også londonsk triumf, da Arsenal formåede at afvise hovedrige AS Monaco efter en straffesparkskonkur rence. Mesut Özil scorede tidligt, men den tidligere FC Midtjylland-profil Pione Sisto udlignede, og så skulle kampen afgøres fra pletten. Her brændte briternes Danny Welbeck, selvom han turneringen igennem har vist stort overskud og skarphed, hvilket endte med at vinde ham titlen som turneringens mest scorende. Alligevel sikrede Arsenal altså at al europæisk ædelmetal det næste år står i London.

For AS Monaco var finalenederlaget ekstra bittert, da det kom efter en skuffende sæson på de hjemlige kanter. Mens Paris Saint-Germain for fjerde år i træk hjemtog Ligue 1, skuffede fyrstendømmet og blev kun nummer 10. Det betyder, at skatteparadiset næste sæson ikke deltager i europæisk fodbold, hvilket måske kan få stjerner som Lorenzo Insigne, Lucas Ocampos, Stefan de Vrij, Pione Sisto og João Moutinho til at søge væk.

Monaco var dog ikke ene om at skuffe. Også i Spanien følte flere klubbers supportere at deres hold underpræsterede. Katalonerne fordi Real Madrid hjemtog mesterskabet i sikker stil, hele 12 point foran Barca, mens hovedstadsklubben måtte se langt efter europæisk succes. Noget overraskende blev ’Den Gule Ubåd’, Villareal, podiets nederste, hvorved de kan se frem til Champions League, som for et årti siden, da Riquelme spredte terror og rædsel på midtbanen. Cristiano Ronaldo fik brudt en fem år lang tradition, da han væltede Leo Messi af pinden som ’Årets Spiller’. Med 20 scoringer var han dog dårligere end argentinerens holdkammerat Luis Suarez, der blev La Liga-topscore.

I Italien udspillede et storslået drama sig, da Juventus slog førerholdet AC Milan i den sidste kamp, hvorved milaneserne blev væltet af 1. pladsen, og overraskelsen Sampdoria fik mulighed for at vinde deres første Serie A-titel siden 1991. Roma, der sluttede lige uden for podiepladserne, havde årets spiller i form af Daniele De Rossi. Hans holdkammerat, Francesco Totti, der indstiller karrieren i juli, var dog en skuffelse. I hans afskedssæson blev det blot til seks kampe og ingen mål. Ikke just måden, den 39-årige legende havde drømt om at forlade sporten på. 

1) 2) 3) Nedrykker Nedrykker Nedrykker Topscore

BUNDESLIGA 2 SC Freiburg FC Ingolstadt Fortuna Düsseldorf SV Sandhausen Cottbus Rostock Anthony Modeste (Hoffenheim)

LA LIGA Real Madrid FC Barcelona Villareal Las Palmas Albaceta Eibar Luis Suarez (Barcelona)

PREMIER LEAGUE Chelsea Man. City Arsenal West Bromwich Nottingham Forest Wigan Jordan Rhodes (N. Forest)

SERIE A Sampdoria Juventus AC Milan Catania Atlanta Pescara Mauro Icardi (Inter)

LIGUE 1 Paris SG Marseille Lille SC Bastia FC Metz La Berrichonne Alan (LOSC Lille)

[Peroni21]

Virkelig virkelig flot blog, og usandsynligt spændende læsning. Flot grafik og fint skriftligt indhold!
Du har skudt papegøjen!

[Nibali]

Virkelig virkelig flot blog, og usandsynligt spændende læsning. Flot grafik og fint skriftligt indhold!
Du har skudt papegøjen!

Igen skal der lyde et kæmpe stort tak til dig, Peroni!

[TripleX9]

Ser sgu stadigt godt ud, og tillykke med sejren i pokalfinalen over Bayern, de er satme altid dejlige at slå, når det lykkes

[Nibali]

Ser sgu stadigt godt ud, og tillykke med sejren i pokalfinalen over Bayern, de er satme altid dejlige at slå, når det lykkes

Ja, det var helt fantastisk forløsende at slå dem. Særligt efter det forår vi var igennem.

Tak for kommentaren, XxX!

PS! Update efter håndboldkampen...

[Nibali]

HSV KØBER LANDSHOLDSSPILLER
01.07.2016 – HAMBURGER AKTUELLE

Efter at have haft Marko Marin tilknyttet som lejesvend hele sidste sæson, har Hamburger Sports-Veriein i dag valgt at forlænge samarbejdet. Købet af den 27-årige fløjspiller menes at have kostet HSV i underkanten af £5.000.000.

Dermed ser Marins nomadeperiode ud til at være slut for denne gang. Efter at den lynhurtige kreatør begyndte karrieren i Eintracht Frankfurt, har han været forbi Borussia Mönchengladbach, Werder Bremen, Chelsea FC og siden Sevilla, Fiorentina og senest HSV på lejeaftaler.

Det var i sin tid hos Mönchengladbach og Werder Bremen Marin slog sit navn fast og spillede sig på landsholdet. Det fik den engelske storklub Chelsea FC til at købe den jugoslaviskfødte Marko, der dog aldrig bed sig fast i England og derfor blev lejet ud til Sevilla i Spanien. Siden havde også Fiorentina i Italien gavn af spilleren med 16 landskampe på CV’et. Det var dog først at han kom tilbage til Tyskland, at fordums potentiale blev indfriet, hvilket altså har fået Hamborg til at købe ham af Chelsea FC.

Købet af Marin er ikke overraskende. Fremgangmåden er den samme, som HSV benyttede ved købet af Lewis Holtby for et år siden. Ydermere blev Marin kåret som årets spiller i HSV, og så blev han hele fire gange udtaget til ’Ugens Hold’ i Bundesligaen. Dermed har Marin altså bevist sit værd for HSV, hvor særlig én statistik sprang i øjnene: Efter at være blevet kaldt doven tidligere i karrieren, førte den lille spurv Bundesligaen i løbepensum per 90 minutter. Ingen tilbagelagde lige så mange meter som ham.

Marin og HSV har papir på hinanden frem til sommeren 2021. Ved præsentationen forklarede Marin selv, at han var glad for at kunne fortsætte i Tyskland, og at han håbede han ikke havde spillet sin sidste landskamp:

»Jeg har ikke trukket i nationaltrøjen siden 2010. Det er seks år. Jeg har haft nogle lidt tamme år, men forhåbentlig kan jeg få karrieren tilbage på rette spor her i Hamborg. Jeg ser frem til at bygge ovenpå sidste sæsons præstation, hvor vi vandt DFB-pokalen«

| MARKO MARIN |