Dyderne

 

[Grün]

Prøvede for sjov at spørge om et større transfebudget og fik like omkring 75 mil i alt, dem jeg spillede netspil med, blev lidt triste

[Nibali]

Prøvede for sjov at spørge om et større transfebudget og fik like omkring 75 mil i alt, dem jeg spillede netspil med, blev lidt triste

Hold da op. Her i 15'eren er HSV mildest talt presset på økonomien - men dét skal der nok komme mere om en anden god gang!

[Nibali]

Profilportræt: Pierre-Michel Lasogga
KICKER.DE | 10.10.2014

Hænderne er strakt mod skyen og hovedet kiggende op mod tribunen, mens han langsomt går ned mod fansene. Ved siden af er det Mario Götze, den dobbelte målscore, der traver afsted, mens Marcell Jansen kommer løbende bagved. VM-feberen sidder stadig i kroppen på både spillerne og fansene, der jubler i symbiose som på Maracanã i juli. Én ting er dog anderledes, for én af spillerne er det noget nyt at vinde med syv mål, at spille at spille med den sorte ørn og DFB’s emblem på brystet. For Pierre-Michel Lasogga var det første optræden på det tyske landshold.

Et halvt år inden Tyskland tabte EM-finalen til Danmark i Sverige i 1992, kom en dreng til verden i Gladbeck, en by med små 75.000 indbyggere og ikke alt for langt til Gelsenkirchen. Som 5-årig begyndte Pierre-Michel, som Kerstin havde døbt sit barn, at spille i den lokale fodboldklub, men som otte årig manglede han udfordringer og skiftede derfor til Schalke 04. Her blev det til 7 år, men i 2006 skiltes klubben og spillens veje, da de ikke kunne blive enige om fremtiden. Siden skiftede Pierre-Michel klub flere gange, inden Bayern Leverkusen i 2010 endelig fandt ham god nok til at tilbyde en professionel kontrakt.

Det blev dog kun et kort ophold hos Leverkusen inden Berlinklubben Herta kaldte. Klubben, der havde hentet ham med øje på fremtiden, var de første der i sandhed fik øjnene op for talentet, der med 13 scoringer i 2. Bundesliga slog sit navn fast. Pierre-Michel blev pludseligt bedre kendt ved sit efternavn, Lasogga.

Siden fulgte en svær og turbulent tid, hvor Lasogga ikke kunne genfinde sit niveau fra debutsæsonen for Herta. Trods 39 kampe over to sæsoner, blev det kun til 9 mål og derfor var hovedstadsklubben ikke sen til at takke ja, da Hamburger Sports-Verein efterspurgte angriberen på en låneaftale. De manglede en stor, stærk targetman, der kunne holde modstanderne væk og få netmaskerne til at blafre. De manglede Lasogga.

Derfor blev han i løbet af sommeren 2013 udlejet fra Berlin til Hamborg, hvor succesen straks var større. Trods en horribel sæson af den nordtyske klub, var Lasogga lyspunktet med 13 scoringer i 20 Bundesliga-kampe. Det fik ikke bare Herta Berlin og HSV til at spærre øjnene op, men også landstræneren Joachim Löw, der gerne ville se den endnu unge angriber lidt mere an. En skade kom dog i vejen for Lasoggas landsholdsdebut i foråret, og dermed også han mulighed for en VM-billet. Noget han selv har offentligt begrædt siden, men også noget, der var en motivation for ham siden.

Inden denne sæson købte HSV så deres målmager fri fra Herta. Et beløb på £7.250.000 der fik den allerede skræntende klubkasse til at bløde rødt, men også en handel der omgående viste sig som fornuftig. Med fire mål i de første seks kampe, kanonerede Lasogga sig op mod toppen af topscorelisten, hvilket fik Löw til atter at ringe ham op. Og den 9. oktober 2014 skete det så. Efter at være blevet forvist og afvist af klub efter klub, kunne Pierre-Michel endeligt skrive »landsholdsspiller« på CV’et, da han blev skiftet ind i anden halvleg af 0:7-nedslagtningen mod miniputnationen Gibraltar. Lasogga gjorde ikke det store væsen, men kunne alligevel sætte et stort kryds i kalenderen: Otte år efter Schalke 04 ikke kunne bruge ham, fik han landstrænerens stempel for sin kunnen.

GIBRALTAR 0:7 TYSKLAND
0:1: Thomas Müller (11)
0:2: Max Kruse (17)
0:3: Mario Götze (23)
0:4: Mario Götze (27)
0:5: Jérome Boategn (41)
0:6: Sami Khedira (46)
0:7: Sami Khedira (81)

[BIG Bauke Mollema]

Fint portræt af Lasogga.

Dog er det meget svært at tyde, at du går fra at have fakta fra virkelighedens verden indtil sidste afsnit, hvor der så kommer en beskrivelse fra dit Football Manager-save. Man skal næste kende en del til Lasogga (det gjorde jeg så tilfældigvis) for at vide, at det du skriver i det sidste afsnit er fiktion og er noget, der har fundet sted i dit spil.

Hvis jeg skal rette helt små ting, og det vil jeg tillade mig, når det er dig (se det som en ros), så staves Hertha med H, mens jeg er også er ret overbevist om, at Lasoggas mor hedder Kerstin og ikke Krestin. :-)

Ellers er det en rigtig fin blog, hvor jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen.

[Nibali]

Fint portræt af Lasogga.

Dog er det meget svært at tyde, at du går fra at have fakta fra virkelighedens verden indtil sidste afsnit, hvor der så kommer en beskrivelse fra dit Football Manager-save. Man skal næste kende en del til Lasogga (det gjorde jeg så tilfældigvis) for at vide, at det du skriver i det sidste afsnit er fiktion og er noget, der har fundet sted i dit spil.

Hvis jeg skal rette helt små ting, og det vil jeg tillade mig, når det er dig (se det som en ros), så staves Hertha med H, mens jeg er også er ret overbevist om, at Lasoggas mor hedder Kerstin og ikke Krestin. :-)

Ellers er det en rigtig fin blog, hvor jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen.

Hey, Bauke!

Ja, du har ret. Det kan jeg godt se nu. Det giver et mere... om man vil... autentisk portræt, men jeg kan godt følge dig.

Du har i øvrigt også helt ret i det med moderens navn. Det er en simpel slåfejl, som jeg selvfølgelig nok skal rette

Jeg er glad for, du følger med (y)

[Nibali]

RYGTE: VdV KAN FORLADE HAMBORG

Rafael van der Vaart kan snart være fortid i Hamborg. Det fortæller flere kilder tæt på både klubbens ledelse og spillerens agent, Declan Barnes.

»Det ligner et farvel til [Rafael] van der Vaart. Det er beklageligt, men økonomisk er Knäbel [HSV’s sprotschef] og agenten ikke på samme side i bogen«, fortæller en anonym kilde, der også bekræfter at det er grundlønnen der er det store stridspunkt. 47-årige Barnes ønsker angiveligt at van der Vaart skal blive ved med at tjene £450.000 om måneden, mens Hamburger SV ønsker at skære mere end halvdelen af dette beløb væk.

I sidste ende kan Rafael van der Vaart ende som ufrivilligt gidsel i sagen, da der spekuleres i at han ikke ønsker at forlade Hamborg. I første halvdel af sæsonen har van der Vaart kun deltaget i ni kampe, men det skyldes en diskusprolaps, kreatøren pådrog sig til træning den 6. november. Indtil da lignede den hollandske landsholdsspiller en sikker mand på træner Abt Königs holdkort.

Rafael van der Vaart kom til HSV i sommeren 2012, efter et to-årigt ophold hos den engelske hovedstadsklub Tottenham Hotspurs. Angiveligt betalte HSV £10.500.000 for midtbanespilleren, hvilket er et beløb i samme størrelsesorden som Real Madrid i 2008 betalte for at købe VdV fri fra netop HSV, hvor han kom til fra Ajax i 2005.
I alt er det blevet til 137 Bundesligakampe for Hamburger SV. Hvis ikke Barnes og Knäbel får løst deres uenigheder, når van der Vaart måske aldrig nummer 150.

RAFAEL VAN DER VAART

[Nibali]

57.000 fanatiske fans hujer, råber og skriger. Manden i jakkesættet smiler bredt og sender en opadvendt tommelfinger i retning af den ene tribune. Et andet sted hopper og danser spillerne i de hvide trøjer med de røde og blå striber. Endnu en sejr, tre point mere til kontoen. Imtech Arenas 105x90 meter er blevet et uindtageligt fort, der har sendt modstander efter modstander til tælling. Ni af sæsonens 17 kampe for HSV har været på hjemmebane; 27 af de 33 point, Die Rothosen har hentet, har været med eget publikum i ryggen.

HSV STÅR NÆVNT FØRST

Med en vanvittigt hjemmebanerekord på ni kampe og ni sejre, 23 mål scoret og bare fire lukket ind, har Abt König på bare én halvsæson skabt Tysklands mest frygtede hjemmebane. Det samme stadion, der kun kastede 5 sejre, 24 mål og 18 point af sig i sidste sæson – hele sidste sæson! Modsat dengang, er HSV at finde i den metalenden. Holdet, der sidste sæson kun var ét nederlag fra at vinke farvel til Bundesligaen, er nu Bayern Münchens førsteudfordrer og med kurs mod Champions League. Imponerende 37 mål scoret, en hel trio af topspillere, der lægger i toppen af topscorelisten og flere point end hele sidste sæson bød på; der er bare ét problem – Allergien overfor fremmede græs.

I skærende kontrast til Imtech Arena, står HSV’s optrædener på udebane. Efter otte kampe er det blevet til patetiske seks point, kun én sejr og hele 19 mål i mod sig. Alt for ofte, har König og hans tropper gået på banen som ville de løbe modstanderen over ende, blot for at spille som i sidste sæson. At der er tale om et decideret udebanekompleks er tydeligt, når man kigger på hvem HSV – Bundesligaens næstbedste fodboldklub – deler pointhøst med:

Nummer 16 i ligaen, Hoffenheim, har hentet syv point udenbys, FC Augsburg, nummer 14, har hentet seks og Bayern München, der netop nu er de eneste foran HSV i kampen om guldet, har imponerende 18. Det er manglen på point på fremmede græs, der holder HSV fra at vælte München af pinden. Det er kun det.

Sandheden er at HSV har brølet som løver hjemme, men hvinet som mus på udebane. Hvis ikke Abt König formår at rette op på dét, kan det ende ud i ingenting, skønt fronttrioen Nicolai Müller, Pierre-Michel Lasogga og Artjoms Rudnevs har spillet på et imponerende højt niveau. Alle tre har signeret otte mål hver, alle har været i oplæggerens rolle 5-6 gange og alle har de fået stillet det nationale spotlys på sig som følge af deres imponerende præstationer – på Imtech Arena.

Ligatabel | Hjemmebane | Udebane | Spillerstatistik

[Nibali]

Intenst medaljeopgør på Imtech

»Det er ret simpelt: Hvis HSV vinder, hægter de sig fast på Bayern München og slår et hul ned til de øvrige konkurrenter. Hvis Dortmund derimod tager de tre point, løber München med mesterskabet og Hamborg kan stå overfor nedtur« - Manfred Kaltz (Tidligere HSV- og landsholdsspiller)

Efter lutter sejre i de første ti hjemmekampe på Imtech Arena, stod Abt König og hans HSV-tropper overfor én af sæsonens sværeste udfordringer. Borussia Dortmund, det eneste hold i sæsonens første 19 kampe til at holde Hamburger fra at score, gæstede Imtech Arena, i hvad der blev præcist lige så spændende og højtintenst, som der var lagt i ovnen til.

Inden kampen gjorde de to trænere, König og Jürgen Klopp, meget ud af ikke at kaste mere brænde på bålet. Hummels og holdkammeraterne gentog de samme fraser om respekt for en imponerende hjemmebanestatistik, mens Holtby og HSV’erne blev ved med at tale om 0:1-nederlaget 140 dage tidligere. Under overfladen lå dog et faktum, ingen af de to kunne løbe fra: Vandt HSV, ville de være 7 point foran Dortmund. Tabte hjemmeholdet, ville det kun være ét point mellem mandskaberne i kampen om pladsen bag Bayern München.

Derfor var der også spænding på fra første fløjt. Kampen bølgede frem og tilbage i et usædvanligt højt tempo, der fik folk til både at bide negle og bede til de højere fodboldmagter. Tydeligt var det at se, begge hold var kommet for at hente 3 point, men hvem der skulle ende med dem, var anderledes svært at spå. I det 5. minut fik Dortmunds japaner Shinji Kagawa en gylden mulighed, men en dårlig aflevering kostede gæsterne chancen. Et kvarter senere var det så forsvarsgeneralen Djourou, der prøvede Weidenfeller i Dortmund-målet af fra tæt hold. Men heller ikke han var succesfuld.

Som minutter gik og kampen skred fremad, gik intensiteten og tempoet kun én vej: op. HSV og Dortmund var skiftevis på hælene, dog med hjemmeholdet som de mest dominerende. Derfor var det også fuldt fortjent, da Djourou i det 38. minut kunne stige til vejrs og let sende et indlæg fra Lewis Holtby forbi Dortmund-keeperen, der blev fanget på det forkerte ben.
 

Blot minutter senere, svarede Der BVB dog tilbage. Et langt Marco Reus-frispark blev headet ned for fødderne af Kagawa, der kunne gøre skaden fra tidligere i halvlegen god igen. Med næsten mekanisk styrke, præcision og kynisme bankede han bolden ind bag Adler, der ikke havde en chance for at redde det udlignende skud.

Mens Imtech Arena summede af nervøs energi i pausen, trak König Ivo Ilicevic af banen og sendte i stedet Maximilian Beister ud. Få øjeblikke inde i 2. halvleg, lignede det en fantastisk beslutning, da 24-årige Beister kom alene igennem, men fra en skarp vinkel blev reddet af Weidenfeller. Fire minutter senere var målmanden dog uden ære Behrami ikke fik scoret, da han, ligesom ved 1:0-målet, gik forkert at et indlæg og efterlod et tomt mål. Den schweiziske midtbanespiller ramte dog trekantsammenføjnin g, hvilket udløste et kollektivt suk blandt de 57.000 tilskuere.

Det var dog ikke kun fansene der åndede ud og tabte luften. Det gjorde de 22 spillere også lidt. Efter 50 minutters konstant frygt for at misse noget, ebbede tempoet langsomt ud og begge hold lignede mest af alt nogle, der var fokuseret på ikke at tabe. Med 13 minutter igen, ville HSV det dog alligevel anderledes. Dybt inde på Dortmunds banehalvdelen, kastede Marcell Jansen et indkast til indskiftede Zoltán Stieber. Fra baglinjen fik kantspilleren vendt rundt og fundet Lewis Holtby. Han trillede derefter bolden en meter baglæns til Pierre-Michel Lasogga, der med et følt og skruet skud sendte bolden i luften. Weidenfeller blev fanget i den gale side af målet, og netmaskerne begyndte at blafre bag ham. Mens jublen udbrød på Imtech, skiftede lystavlen til 2:1 og HSV’s chancer for at tage medaljer voksede.

I det resterende kvarters spil, der var tilbage, kæmpede Dortmund-spillerne en brav kamp, men uden at det nogensinde blev frugtbart. Hamburger viste gang på gang hvor gode de er med deres egne fans i ryggen, og reelt kom sejren aldrig rigtigt i fare igen. Dermed kunne Die Rothosen og deres fans glæde sig over den 11 hjemmesejr på stribe, et syv points forspring til Dortmund på 3. pladsen og det faktum, at de nu kun er ét point efter Bayern München i kampen om det tyske mesterskab.

HAMBURGER SV 2:1 BORUSSIA DORTMUND
1:0 – Johan Djourou (38)
1:1 – Shinji Kagawa (45)
2:1 – Pierre-Michel Lasogga (78)

[Baliian]

Må lige knytte en kommentar mere. Jeg nyder virkelig at læse din blog, for du skriver jo fremragende samtidig med den fantastiske grafik du levere gang på gang. Krydret med et spændende klubhold, venter jeg bare på mere.

Fortsæt det flotte arbejde!

[Nibali]

Må lige knytte en kommentar mere. Jeg nyder virkelig at læse din blog, for du skriver jo fremragende samtidig med den fantastiske grafik du levere gang på gang. Krydret med et spændende klubhold, venter jeg bare på mere.

Fortsæt det flotte arbejde!

Mange tak. Jeg er glad for, der stadig er nogen, der læser med!

[Grün]

Læææækkert som altid Nibali!

[TripleX9]

Er da klart også med her. En blog om Hamburg har altid min interesse. Man kan jo ikke andet når man er på 5-6 gange om året mindst 

Oven i det, så skriver du jo som sædvanligt godt, og grafisk er det også en nydelse

[Nibali]

Champions League til Hamborg
KICKER.DE | 26.04.2015

Selvom der endnu er en lille måned til Bundesligaen finder sin afslutning, er Hamburger Sports-Verein sikret europæisk fodbold af den fineste karakter i næste sæson. Det er status efter 30 spillerrunder; Klubben, der sluttede som nummer 16 sidste sæson, kommer til at få medaljer om halsen i år. Hvilke det bliver, er dog endnu ikke afgjort.

At HSV endnu formår at sidde med helt i toppen af Bundesligaen, har overrasket de fleste. Trods et flot efterår, hvor de blev nummer to, fem point efter Bayern München, virkede det kun som et spørgsmål om tid før græsstrået knækkede og Hamborg atter blødte blåt og rødt. Med bare seks point i 8 udekampe, blev Hamborg-klubben anset for at være en katastrofe der kun ventede på at udfolde sig. König og Knäbel, træneren og sportschefen, forholdte sig dog i ro, og brugte ikke januar på at lede efter forstærkninger, men kun at snakke taktik.

»Det er klart, at vores udebanestatistik ikke er god nok. Vi er nødt til at arbejde på at forbedre den, og det er hvad jeg skal bruge min vinterpause på«, fortalte Abt König til pressen, da hans hold havde spillet efterårets sidste kamp.
 

HSV STÅR NÆVNT FØRST

I de næsten 5 uger König havde til at rode med taktikken og fejre jul, holdte flere af HSV-spillerne ferie, inden den økonomisk hårdt presset klub fandt et par håndøre i den slukne klubkasse til at tage på en træningstur til Spanien. Her diagerede König på livet løs, for at få spillerne til at få føling med den nye udebanetaktik, og straks sæsonen atter blev skudt i gang, gav det pote. Med fire mål i første halvleg af åbningskampen mod Hoffenheim, stod den sydtyske klub aldrig en chance. Rene Adler lukkede to mål ind, men de tre point kørte HSV alligevel hjem i sikker stil.

Derefter var der revanche og siden storkamp, da først Wfl Wolfsburg, der slog HSV i sæsondebuten, gæstede Imtech Arena og senere Dortmund, der stod overfor en skillevej i sæsonen. I Imtech Areans trygge rammer fortsatte Hamborg storformen, da de kørte Wolfsburg over med 3:0 og knebent besejrede Dortmund med 2:1. Derfor var humøret også højt, da FC Køln i runden efter lagde græs til, men spillet blev aldrig flydende. Hjemmeholdet havde klart flest chancer og skud, men det var HSV, som stjal de tre point på to mål af Artjoms Rudnevs, der har fortsat sin opblomstring og allerede er på 16 Bundesligamål for sæsonen, trods sin noget sløve start.

Med sejren kom HSV endnu et skridt tættere på medaljerne, men bag de succesen lå alligevel en uro, efter at Køln til tider havde tørt gulv med Hambruger SV. Én ekspert sagde at »HSV røg som en skorsten, men formåede at slukke alle gnisterne, inden der gik ild i noget«. Faresignalerne var svære at overse, og da Werder Bremen og Weserstadion i 22. spillerunde løb ind i ligaens nordligste klub, antændte gnisterne en ild, Adler og co. Ikke længere kunne dæmme op for. På scoringer af Halil Altintop og Nils Petersen sænkede Werder Bremen Königs tropper, og sendte dermed den uerfarne træner i tænkeboks på ny.

Reaktionen fra både König og spillerne var dog storslået, og de næste fem kampe spillede Die Rothosen som det tophold, tabellen fortæller de er. Med 15 point i fem kampe, åd Hamborg atter lidt af Bayerns forspring, da de forsvarende mestrer kun spillede 1:1 mod Dortmund og tabte til Stuttgart. Pludseligt var bordet vendt, og HSV lå i toppen af Bundesligaen. Med Nicolai Müller og Lewis Holtby i strålende spilhumør, dansede Hamborg sig ind på 1. pladsen.

I starten af april skulle de dog komme ned på jorden igen. I sæsons værste præstation, kørte Schalke 04 fuldstændigt HSV over på Veltins Arena i Gelsenkirchen. Huntelaar og de andre lyseblå skabte ikke markant flere chancer, men de var langt bedre til at udnytte dem. 3:0 lyste tavlen i S04’s favør, da de 90 minutter var færdigspillet og König måtte ud og gyde vand på bålet om arrogance og begyndende storhedsvanvid, der havde været det store omdrejningspunkt i dagene op til opgøret.

Siden fulgte en 14 dages pause, inden Bayern Leverkusen gæstede fortet Imtech Arena. Leverkusen, der var spået til at kæmpe med om podiet og medaljerne, lå blot nummer syv, men havde efter Schalkes opvisning fået blod på tanden. Problemet for dem var Champions League, hvor de bare fire dage i forvejen havde udkæmpet det først slag om en plads i semifinalen. At benene var tunge var særligt tydeligt fra start, men efterhånden som minutterne skred frem, kom gæsterne bedre med. Rudnevs gjorde det til 1:0 og siden fordoblede Müller føring i anden halvleg, men da Simon Rolfes reducerede blev alle sejl sat ind på uafgjort for Leverkusen. Det lykkedes dog ikke, trods deres massive pres, men at Imtech Arena måske ikke er helt uindtagelig fik Leverkusen alligevel demonstreret.

I 30. spillerunde hentede HSV en pligtsejr på 0:3 ude mod SC Freiburg, der kun lige holder hovedet over nedrykningsstregen. Sejren og de tre point betød samtidig, at Schalke 04 på Bundesligaens 4. plads ikke længere kan nå at indhente Hamburger SV. Dermed er klubben sikret metal for første gang siden 2006 og blot for tredje gang i dette årtusinde. Med 11 point til Dortmund på podiets nederste trin, og fire kampe tilbage, er HSV ydermere bare to point fra at have sikret sig klubbens første sølvmedalje siden 1987.

Hvis alt flasker sig, kan HSV dog også komme til at stå bag sæsonens sensation, hvis de løber med mesterskabet. Sølle ét point adskiller HSV og Bayern München i nordtyskernes favør inden de sidste fire kampe. Næste spillerunde bliver et regulært gulddrama, da topklubberne tørner sammen på Imtech Arena i Hamborg. Det bliver formentligt den ene kamp, der kommer til at afgøre de to holds skæbne i Bundesligaen, selvom der endnu mangler tre runder bagefter.

Resterende program for HSV: Bayern München (Imtech Arena, 2. maj), Borussia Mönchengladbach (Borussia Park, 9. maj), VfB Stuttgart (Imtech Arena, 16. maj) og Hertha Berlin (Det Olympiske Stadion, 23. maj)

LIGATABEL | UDEBANE | HJEMMEBANE

[Nibali]

Læææækkert som altid Nibali!

Er da klart også med her. En blog om Hamburg har altid min interesse. Man kan jo ikke andet når man er på 5-6 gange om året mindst 

Oven i det, så skriver du jo som sædvanligt godt, og grafisk er det også en nydelse

Tak, drenge, det er jeg glad for. Hvis det er noget, må I (gælder alle!) i øvrigt endeligt sige til.

PS. Jeg undskylder en smule, at denne seneste update blev så lang. Det skyldes simpelthen, at mit forhold til savet i øjeblikket er nogenlunde sådan her...

[ulle94]

Læser også med, Nibali. Virkelig en fed blog! Den har inspireret mig til også at starte med HSV!