Til at starte med lige en omgang ros til Wester for at have smidt challengen op!
Jeg har valgt at starte paa denne challenge som mit sidste spil i FM14!!! Efter nogle halvforkölede forsög med Dortmund (som föltes lidt for nemt) samt Hoffenheim (hvor jeg fik mesterklö) kiggede jeg mod Holland. Först var tanken at tage Ajax, men da jeg flippede de forskellige hold igennem faldt min opmärksomhed paa Feyenoord.
Jeg endte med at välge Feyenoord til denne challenge af flere grunde:
1. De har fra start en del spändende, unge spillere med godt potentiale, samt at en god portion af holdet fra start er home-grown, saa man paa en realistisk maade kan arbejde sig hen imod et fuldt hold med home-grown, istedet for at smide 80% af holdet paa porten
2. Spillermaterialet passer rigtig godt til 4-2-3-1, som er min foretrukne FM14 formation
3. Ökonomien er temmelig elendig, saa det passer fint ind i historien om at fokusere paa egne talenter
Jeg er naaet et godt stykke ind i 3. säson, men vil starte med at berette lidt fra förste säson.
Den förste säson blev det grundet den meget stramme ökonomi kun til en enkelt transfer - Frederik Holst blev hentet til klubben, da der seriöst mangler back-up paa midten, hvis man vil spille med 2 centrale midtbanespillere. Paa höjrefjlöjen var der derimod tre spillere, og jeg valgte at skille med af med Wesley Verhoek, som var löntungest og dermed give plads i truppen til Gerson Pisas, et ungt talent paa bare 17 aar.
Säsonen igennem prövede jeg at väre paapasselig med at smide for mange unge ind paa holdet med det samme, men prövede at läne mig op af en stamme af "erfarne" spillere. Naar jeg skriver "erfarne" hänger det sammen med at bärende kräfter som eksempelvis Bruno Martins Indi eller Jordy Clasie er i starten af 20'erne. Grunden til denne tilbageholdenhed hänger sammen med at jeg ikke tror paa en revolution. Konceptet skal köres ind over tid, eller er det ikke "sustainable". Lidt ligesom i virkeligheden, hvir mange ikke Bröndby-fans i sidste säson ikke forstod at man ikke stillede med et rent U19 hold, naar nu strategien var "egne talenter". Egne talenter er godt, men uden en moden stamme til at give det hele retning falder korthuset sammen og talenterne gaar i staa!
Strategien endte med at give pote og sende det förste mesterskab til De Kuip siden säsonen 98/99 hvor holdet var under ledelse af Leo Beenhakker og havde Jon Dahl Tomasson som topscorer med 16 maal:
Som nedenstaaende billeder viser blev der brugt bredt af truppen - der er dog stadig lang vej til at naa maalet om rent home-grown:
Blandt de unge spillere der fik chancen, skilte isär 4 styk sig ud. Tonny Trindade de Vilhena og Jean-Paul Boetius var stamspillere i hele säsonen som henholdsvis AM of AML inside forward. JPB blev endda nummer 2 paa den interne topscorerliste med 11 maal.
Udover de to faste startere blev ogsaa Terence Kongolo og Frederik Holst indspillet paa holdet. Ikke som faste i start-11, men begge fik dog en del kampe alligevel.
Maalet for säson 2 er tildels at öge antallet af home-grown spillere - isär gennem indköb af äldre akademispillere, der igennem klubbens ögede succes har interesse i at komme tilbage (Truppens gennemsnitsalder er fortsat meget lav og jeg vil gerne have äldre spillere ind, der kan coache de unge). Derudover skal de fire ovennävnte spilles endnu mere ind i bärende roller og muligvis skal der implementeres 1-2 nye unge spillere omkring stammen paa holdet.
