home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:25:50 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23472
  0 Brugere, 967 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: aarvi123
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Idéfabrikken
| | |-+  FmFreaks FC vs FmFreaks United
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 18 19 [20] 21 22 ... 32 Udprint
Forfatter Emne: FmFreaks FC vs FmFreaks United  (Læst 167170 gange)
Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #285: 02 Jul 2014, 22:54 »


Statistik
Topscorer

Andreas Svart 7
Emil Gisleson 7
Oliver Cunego 5
Alfredo Luigi Bonaducci 3
Christoffer Troldfod 2
Lars Krimi 2
Tim de Bolinovich 2
Joakim Bekker 1
Demi Lovato 1
Elliott Goulding 1
Nicklas van Dockhum 1

Assist

Oliver Cunego 6
Emil Gisleson 6
Joakim Bekker 5
Christoffer Troldfod 3
Elliott Goulding 3
Benjamin Vinje 2
Alfredo Luigi Bonaducci 2
Remy Danton 1
Lars Krimi 1
Andreas Svart 1
Nicklas van Dockum 1

Kampens spiller

Emil Gisleson 4
Joakim Bekker 2
Andreas Svart 2
Christoffer Troldfod 1
Alfredo Luigi Bonaducci 1
Oliver Cunego 1
Elliott Goulding 1

Gns. Karakter top 3

Alfredo Luigi Bonaducci 7,20
Emil Gisleson 7,20
Lars Krimi 7,19

FmFreaks FC skader

Frederik Schröter ude 11 dage – 2 uger

 


KAMPE

I denne update fra FmFreaks FC vil jeg skrive om 6 kampe. Da jeg forlod jeg sidst havde vi lige slået FCK ud af pokalturneringen, og det blev også et vendepunkt for os i de følgende kampe. Den gode form holdt desværre kun i de 2 næste kampe, og resten har været af svingende kvalitet. Til sidst i updaten skal vi have den anden udgave af "Battle Of The Freaks", men den må i altså vente med til sidst i updaten.

Første kamp efter FCK-triumfen var en svær udekamp mod Lyngby, men den viste sig ikke at blive så svær som jeg havde frygtet. Vi var ganske dominerende, og kom godt fra start med en scoring af Andreas Svart efter 16 minutter, der koldt udnyttede en frispilning fra Gisleson. Efter 39 minutter kom vi på 0-2, da Elliott Goulding satte sin direkte mand ude i højre side, og slog et godt indlæg til forreste stolpe, hvor Bonaducci kom flyvende og satte hovedet på og sendte bolden ind bag keeperen. I anden halvleg blev det til en enkelt scoring mere fra vores side, og denne gang var det Gisleson, der kom på tavlen. Benjamin Vinje havde bolden i venstre side, og han slog et intelligent indlæg i forreste område, hvor førnævnte Gisleson var løbet hen. Han tog bolden ned og kunne nemt udplacere keeperen, der allerede havde kastet sig ned.

Næste kamp var endnu en hård modstander, denne gang Viborg på udebane. Vi startede rigtig fint, og kom allerede foran efter 6 minutter. Emil Gisleson var brudt igennem på venstre kanten og herfra sendte han et indlæg ind til Andreas Svart, der alene med 2 forsvarsspillere kom højest og headede bolden i kassen. Resten af kampen bølgede frem og tilbage. I kampens slutning pressede Viborg for alvor på, og de fik et par store chancer. Først var det spillets største chance, et straffespark som Jesper Bøge skulle tage, men Mikhail gik til den rigtige side og klarede forsøget flot. Knap 10 minutter senere var det ligatopscorer Jeppe Kjær, der havde en friløber, men Mikhail reddede os i målet igen. Han er virkelig ved at blive en klasse keeper. I kampens overtid formåede vi at straffe Viborg for de spildte chancer og lukke kampen til 0-2. Det var et rigtig flot kontraangreb, der førte til målet. Bolden blev brudt og bolden endte hos Svart, der lagde den af til Bekker. Bekker tog et godt løb frem i banen og herfra sendte han en fantastisk aflevering over Viborg-forsvaret og over i venstre side, hvor Elliott Goulding var løbet hen. Elliott skulle ikke bruge meget betænkningstid, og han firsttimede bolden i kassen, og endda med sit kolde venstre ben. Sikke et mål, at slutte af på.

Desværre gik det ikke helt så godt i resten af kampene. Nogle kampe var vi simpelthen bare uheldige og uskarpe, og andre var vi bare ikke gode nok. En del af det skyldes rotationen i truppen tror jeg, og desværre har det kostet på det seneste, især i målet, hvor der desværre har været nogle målmandsdrop. I den anden ende har vi også været ramt af lidt måltørke hos angriberne, og når Mikhail ikke kan redde os i den anden ende har vi det svært.

Næste kamp var hjemme mod FCN, som vi jo tidligere havde slået på udebane. Sådan skulle det ikke gå denne gang. Vi havde det svært mod FCN, og vores spil flød slet ikke. Vi skabte kun 3 halve chancer, der alle faldt til Tim de Bolinovich, og han havde ikke den fornødne skarphed i de situationer, selvom det heller ikke var de største chancer. Der var dog én han skulle have scoret på. Han fik presset forsvarsspilleren højt og stjal bolden, og var alene med keeperen i feltet, men som sagt kunne han ikke udnytte muligheden. Det var nu heller ikke fordi FCN havde så mange chancer. 1 åben og 2 halve var hvad det blev til for FCN, men det var altså nok. Mathias Appelquist var keeperen til dagens kamp. Han reddede den åbne chance, som var en friløber til Joe Sisse. En rigtig fin redning. Desværre kunne han ikke holde det høje niveau, da Sisse fik endnu en mulighed efter godt en times spil. Han slap fri på kanten og kom ind i feltet, hvor han fra en spids vinkel afsluttede mod mål, og her droppede Appelquist uheldigvis. Det blev ved det ene mål til FCN, og således tabte vi 0-1.

I næste kamp hjemme mod Brønshøj, var det top mod bund. Men Brønshøj var en svær modstander at spille mod, da de stod ret dybt, og så var der ikke plads til vores spil bagom deres forsvar. Vi var heller ikke effektive i vores chancer, men det var Brønshøj i den grad. Efter 55 minutter havde de et frispark midt på banen et godt stykke ude, men alligevel blev der sparket direkte på kassen. Bolden tog overliggeren og Mikhail kastede sig op i luften for, at nå den, men blev liggende på jorden mens bolden røg i spil igen, og her var det desværre en Brønshøj spiller, der kom først frem til bolden og nemt sparkede bolden i mål. Vi kom hurtigt igen og kom på 1-1 efter et hjørnespark, sparket af van Dockum og det var Lars Krimi der kom højest og headede bolden i mål ved nærmeste stolpe. Resten af kampen forsøgte vi, at lægge pres på Brønshøj, men de stod godt i forsvaret, så det var svært for os. I overtiden skete det, der bare ikke måtte ske. Brønshøj spillede bolden rundt stille og roligt, uden vi kunne få fat i den. Til sidst blev den spillet ud i venstre side, og herfra slog de et indlæg skråt tilbage i feltet, hvor en helt fri Brønshøj spiller kunne hamre bolden i mål ved nærmeste stolpe. 1-2 blev kampens resultat og det var rigtig skuffende.

Sidste kamp inden "Battle Of The Freak" er hjemmekampen mod Hvidovre. Det var en kamp med massere af chancer, og det var i begge ender. Første chance kom efter et kvarter, hvor Hvidovre spillede en lang bold frem hen over et uopmærksomt forsvar, og så havde de en friløber Appelquist tog sig af. Efter 29 minutter kom vi foran. Cunego trak ind i banen fra venstre side, og da han til sidst var på skudhold sendte han bolden ind i en flot bue rundt om keeperen. Hvidovre kom hurtigt tilbage og udlignede bare få minutter senere på et hjørnespark. 5 minutter senere scorede Hvidovre igen, og denne gang på et fladt forsøg fra kanten af feltet. Bolden sad nogenlunde midt i målet, og Appelquist burde have taget den. Han kom ned til den, men ikke tids nok. I den sidste del af første halvleg var det vores tur til, at udligne og det var på en ret fin frisparkskombinatio n. Bolinovich stod ved bolden og spillede den hen til Bonaducci, der stod bag ved muren. Han tæmmede bolden og i samme bevægelse sendte han den videre ind i feltet til van Dockum der hamrede bolden i op nærmeste hjørne med venstre skøjten. Kampen sluttede 2-2 og vi satte dermed endnu et skridt til i ligaen og til vores rivaler.



Andet opgør af "Battle Of The Freaks" var denne gang på vores rivalers hjemmebane. Hvis vi tabte kampen ville vi være 7 point bagud (mens FmFreaks United stadig har en kamp i hånden). Hvis vi vandt kunne vi selv sagt lukke lidt af hullet op til dem. På forhånd var kampen udråbt til at være en duel mellem de 2 stærke keepere, Frederik "hulk" Nielsen og Mikhail Jensen. Og det blev som forudsagt. Startopstillingen til den vigtige kamp var som følger: Mikhail, Danton, Lovato, Krimi, Bjerring (den ægte), Risom, Gisleson, Bekker, Cunego, Troldfod og Andreas Svart. Første store chance kom efter godt 4 minutter, og det var med Cunego som afsender. Cunego brød igennem i højre side, og kom ind i feltet, hvor han sendte et godt skud af sted mod det lange hjørne. Hulk kom godt ud og klarede forsøget, der dog tog overliggeren på vej ud. Efter 8 minutter var det lige ved at gå grueligt galt. Mikhail spillede bolden kort til Demi Lovato, der ikke var helt med på den idé, og bolden ramte hende i hælen, mens hun stod halvt med ryggen til. Det opfattede Staal hurtigt og sendte med det samme et skud af sted mod mål, der ramte overliggeren og røg ned igen. Mikhail lå stadig ned, og så var det et ræs mellem forsvaret og Staal om at komme først til bolden. Heldigvis var det Demi Lovato der kom først og hun fik sparket bolden væk. Lidt efter slog vi en kontra, der endte ude hos Cunego igen. Han havde masser af plads, men fik givet sig selv en lidt dårlig vinkel da han kom ind i feltet, og så kunne Mikhail nemt redde bolden til hjørne. På det efterfølgende hjørne skete der ikke noget direkte, men vi fik samlet 2. bolden op og startede et nyt angreb, der igen endte hos Cunego, der denne gang skød mod det lange hjørne, men hans forsøg røg ved siden af stolpen. Cunego var ikke færdig og efter 12 minutter havde han en ny chance, da han fik bolden på et indirekte frispark fra højre side. Hvis han bare havde afsluttet første gang havde der stensikkert været mål, men han sløsede med bolden og så kom TK Zidane imellem med en fin tackling. Efter 39 minutter havde vi endnu en stor mulighed, og man tænkte at vi måtte da snart kunne få det forbanede mål. Troldfod slap igennem i venstre side og kom ind i feltet, hvor han slog bolden skråt tilbage til Joakim Bekker, der havde en god skudmulighed, men hans forsøg blev igen reddet af "hulken". Efter 42 minutter fik vores rivaler deres første farlige forsøg i uendelige tider, men det var til gengæld også en stor chance. Egon Olsen blev spillet fri til en friløber, men han havde ikke evnerne til at passere Mikhail i målet.

Som så ofte før når vi ikke kan scorer på vores chancer, så kan vores modstander og det skete desværre også i denne kamp. Scott Scotty tog et langt indkast ude i højre side efter 59 minutter. Bolden endte hos Victor Lisberg, der sendte et fladt forsøg af sted mod Mikhail der tog skuddet i første omgang, men han kunne kun halvklarer forsøget og bolden røg ud til TK Zidan, der stod og luskede på bagerste stolpe. Bjerring (den ægte) stod også på bagerste stolpe, men han kunne ikke forhindre Zidan i at score. Efter dette faldt tempoet lidt i kampen og også de store chancer. Jeg forsøgte at satse og spille til sidst med 2 angribere fremme, 1 offensiv midt og 2 offensive fløje. Det var ret offensivt, og det skabte da også nogle chancer. I det 85. minut fik vi et stort tilbud som følge af det store pres. Troldfod havde bolden i venstre side, og spillede bolden frem i feltet, hvor Bonaducci kom løbende og flot halvflugtede bolden i kassen!!! Midt i al jublen opstod der en kæmpe skandale. Linjedommeren stod og vinkede med flaget for offside... Der var ikke skyggen af offside, og jeg kan kun gå ud fra vores modstandere har købt dommeren. Det er den eneste forklaring... Kampen endte 1-0 til vores rivaler, der fik en noget heldig sejr. Vi kan desværre ikke tage fra dem, at det går dem ret godt i ligaen, og vi har et godt stykke op til dem nu. Men vi skal nok komme igen, og hvis vi spiller sådan her mod dem næste gang vinder vi med 100% sikkerhed.




UPDATENS FREAK

Til denne version af updatens freak, er der forskellige folk i spil. Det har jo ikke været en update, hvor alt bare er gået godt, så det er ikke de helt vilde stats freaksne har denne gang. Alfredo Luigi Bonaducci har spillet rigtig godt når han har spillet. Han har haft 3 kampe, 1 mål og spillet til 7,4 samlet. Andreas Svart har noteret sig for 2 scoringer og generelt fået en del spilletid, da hans konkurrent Bolinovich er gået helt i stå og ikke har scoret i 10 kampe. Emil Gisleson har også været rigtig godt med. Han har haft 4 kampe, 2 mål, 2 assist og 1 gang er han blevet kampens spiller. Benjamin Vinje er også godt bud, og udover 2 assist fra sin venstre back har han stået godt i forsvaret generelt. Til sidst går updatens freak dog til Gisleson, der bare har nogle rigtig gode tal for de 4 kampe. 2. gang i træk den pris går til Gisleson.





Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Barfoed91
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #286: 03 Jul 2014, 01:34 »

Midt i al jublen opstod der en kæmpe skandale. Linjedommeren stod og vinkede med flaget for offside... Der var ikke skyggen af offside, og jeg kan kun gå ud fra vores modstandere har købt dommeren. Det er den eneste forklaring...
Dette er farlige beskyldninger uden skyggen af beviser! Disse beskyldninger vil blive meldt til DBU!

Vi kan desværre ikke tage fra dem, at det går dem ret godt i ligaen, og vi har et godt stykke op til dem nu.
Got that right though...

Men vi skal nok komme igen, og hvis vi spiller sådan her mod dem næste gang vinder vi med 100% sikkerhed.
Smiley
.........Aldrig Djævel
Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #287: 03 Jul 2014, 01:39 »

Dette er farlige beskyldninger uden skyggen af beviser! Disse beskyldninger vil blive meldt til DBU!
Got that right though...
Smiley
.........Aldrig Djævel

Farlige beskyldninger, men ikke desto mindre er de fuldstændig sande. Du kan bare gense kampen, hvis du vil se beviser, det er jo tydeligt  Sur

Det kan godt være du tager ligaen, men så tager vi bare pokalen og så skal vi i europa!
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Ariana Grande
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #288: 03 Jul 2014, 12:44 »

Det er altså lidt trist hvis United rykker op og vi ikke gør crazy
Logged


Legenden
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #289: 03 Jul 2014, 12:48 »

United er bare et skridt foran.
Logged

[for stor img ]https://31.media.tumblr.com/9b9aed933ca4b5125deaedcaec63385e/tumblr_mphyz5HWR91srrw1io1_500.gif[/img]

Naustratze
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #290: 03 Jul 2014, 12:56 »

Hvaaa boss, kunne vi hente en fysio eller to mere ind? Vil virkelig gerne tilbage i topform så snart som muligt. Smiley
Men fremragende at se gutterne slå vores rivaler fra FC, selvom det blev fra tribunen. Det kører fantastisk og jeg ser ingen grund til at formen skulle være nedadgående, kom så gutter!
Logged

g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #291: 03 Jul 2014, 13:02 »

Udover at det selvfølgelig er skandaløst at læse en hel update hvor man slet ikke spiller, så er det godt arbejde drenge.
Logged



Supersub
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #292: 03 Jul 2014, 13:56 »

Jeg havde også gerne set, at jeg fik mere spilletid, men sådan er det jo. Dog er det fedt, at vi ligger til at rykke op!
Logged

Barfoed91
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #293: 03 Jul 2014, 14:17 »

Hvaaa boss, kunne vi hente en fysio eller to mere ind? Vil virkelig gerne tilbage i topform så snart som muligt. Smiley
Men fremragende at se gutterne slå vores rivaler fra FC, selvom det blev fra tribunen. Det kører fantastisk og jeg ser ingen grund til at formen skulle være nedadgående, kom så gutter!
Mikkel er en stærk midtbanemand! Han er lige straks at finde på banen igen.

Udover at det selvfølgelig er skandaløst at læse en hel update hvor man slet ikke spiller, så er det godt arbejde drenge.
Hawkins havde nogle MEGET uheldige kampe, de få gange han har stået.
Jeg kan dog glæde dig med, at resten af sæsonen står i Hawkins' tegn Wink

Jeg havde også gerne set, at jeg fik mere spilletid, men sådan er det jo. Dog er det fedt, at vi ligger til at rykke op!
De spillere, der generelt ikke får så mange kampe i første halvdel af sæsonen, får altid næsten hele den resterende halvdel af sæsonen.
Jeg vil godt lade spillerne komme ind i en stime, for så at skifte ud i spillertruppen omkring midten af sæsonen.
Jeg vil hellere lade alle spille cirka lige meget, så det er sjovt for alle, end jeg vil lade det bedste hold spille hele tiden. Når det så er sagt, vælger jeg primært de spillere der viser den stærkeste form i første halvdel af sæsonen, så vi får så godt et udgangspunkt som muligt.
- Kort sagt, Rasmus får massere af spilletid i resten af sæsonen Wink

Logged

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #294: 03 Jul 2014, 14:59 »

Så får du et stort problem på vb skulle jeg hilse og sige. Mvh JØNKE
Logged


hamderspiller
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #295: 03 Jul 2014, 15:02 »

Hulk er klart årets spiller!! Han har reddet Uniteds røv flere gange hehe
Logged

Barcelona = Passionen
Odense Boldklub = De Lokale Helte
Arsenal = Ny kærlighed

Barfoed91
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #296: 04 Jul 2014, 01:35 »

Så får du et stort problem på vb skulle jeg hilse og sige. Mvh JØNKE

Det er faktisk utroligt, så godt både Scott Scotty og JØNKE spiller - jeg glæder mig til at se JØNKE kæmpe for at bevare sin plads Opstemt
Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #297: 05 Jul 2014, 20:30 »


Statistik
Topscorer

Tim de Bolinovich 8
Alfredo Luigi Bonaducci 8
Andreas Svart 7
Emil Gisleson 7
Oliver Cunego 6
Lars Krimi 4
Nicklas van Dockum 4
Joakim Bekker 3
Christoffer Troldfod 3
Elliott Goulding 2
Benjamin Vinje 1
Jonas Elsbøl 1
Thomas Hejbøll 1
Demi Lovato 1

Assist

Tim de Bolinovich 8
Nicklas van Dockhum 8
Oliver Cunego 7
Joakim Bekker 6
Emil Gisleson 6
Alfredo Luigi Bonaducci 5
Elliott Goulding 4
Christoffer Troldfod 3
Benjamin Vinje 2
Remy Danton 1
Lars Krimi 1
Frederik Schröter 1
Andreas Svart 1
Demi Lovato 1

Kampens spiller

Alfredo Luigi Bonaducci 4
Emil Gisleson 4
Joakim Bekker 2
Christoffer Troldfod 2
Elliott Goulding 2
Andreas Svart 2
Lars Krimi 1
Oliver Cunego 1
Tim de Bolinovich 1
Nicklas van Dockum 1

Gns. Karakter top 3

Nicklas van Dockum 7,34
Alfredo Luigi Bonaducci 7,30
Kenndinho 7,18

FmFreaks FC skader

Elliott Goulding ude 8 dage – 2 uger
Joakim Bekker ude 7 uger – 2 måneder
Jens Risom ude 7 uger – 2 måneder

 


KAMPE

Sidst jeg slap jer var det lige blevet til et smerteligt nederlag mod vores rivaler. Heldigvis har vi formået at hive os selv op igen, og vi har præsteret på et godt kontinuerligt niveau. Vi har spillet 11 kampe i den her update, og det er kun blevet til et enkelt nederlag.

1. DIVISION

Første opgør var mod bundholdet Vendsyssel på udebane, og det skulle vise sig ikke at være så overkommeligt som først antaget. Vi startede ikke alt for godt. Efter knap 19 minutter havde Vendsyssel et hjørnespark ude i venstre side, som blev sparket udad skruet mod bagerste stolpe. Den kom tæt ind under mål, og på forunderligvis fik Mikhail fumlet den ind over stregen. Et uheldigt indgreb fra en normal sikker sidste skanse. Vi markerede os med vores første farlige forsøg efter godt 22 minutter. Cunego brød igennem i venstre side, og lagde bolden ind over til en fri Joakim Bekker, men han afsluttede svagt lige på keeperen. Efter 35 minutter havde vi en ny god mulighed, og denne gang var det Cunego der blev spillet fri med en fin stikning fra Svart. Cunego afsluttede med mere kvalitet end Bekker, men desværre ikke nok til, at passere keeperen.

I starten af anden halvleg fik vi en fin fordel da en Vendsyssel spiller fik sit andet gule kort og dermed udvisning. Det gjorde det selvfølgelig lidt lettere for os, at lave et pres, og lidt efter kom udligningen også. Troldfod havde den i venstre side og trak lidt ind i banen. Herfra slog han et indlæg ind i feltet mod Cunego, der havde taget løbet. Målmanden forsøgte og komme i mellem, og på en eller anden mærkværdig måde endte bolden i kassen og Troldfod blev krediteret målet. Nu var vi for alvor klar til at ligge presset, men det blev lidt besværliggjort få minutter senere. Vi havde et hjørnespark, og på anden bolden fik Lovato den, men hun mistede bolden kort efter til en Vendsyssel spiller og forsøgte så, at filme bagefter. Dels var det en ret dum situation at filme i, og dels var det dumt fordi Demi Lovato allerede havde et gult kort i forvejen og så var det tidligt i bad for Demi. 10 mod 10 blev det selvsagt en lige kamp igen, og Vendsyssel skulle ikke bruge længe før de igen kom foran. Et indlæg ude i højre side endte lidt tilbage i feltet hos en fri Vendsyssel spiller, der flugtede mod mål. Mikhail reddede flot, men desværre faldt returen ud til en ny Vendsyssel spiller, der kunne score i det frie mål. Vi viste fin moral og svarede hurtigt tilbage. Vendsyssel havde et indirekte frispark som vi fik afværget, og vi slog hurtigt kontra. Til sidst kunne Bonaducci spille Bolinovich alene med målmanden og her svigtede Tim ikke. Få minutter senere kunne Tim have blevet den helt store helt, da han fik en kæmpe dobbelt chance tæt under mål, men hans forsøg ramte direkte på keeperen. Kampen sluttede 2-2 og med lidt mere held og skarphed i begge ender havde vi fået sejren.

Siden Vendsyssel kampen har vi stort set ikke kigget os tilbage, og det gik i første omgang udover HB Køge på hjemmebane i et vigtigt opgør i toppen af rækken. Hvis man kigger på statistikken efterfølgende var det en ganske lige kamp, men HB Køge formåede kun at ramme indenfor rammen 1 gang med deres 8 forsøg. Uheldigvis for os scorede de også på det ene forsøg. Det skete allerede efter 11 minutter, hvor de fik en andenbold på hjørnespark og så hamrede de bolden op i krogen fra en spids vinkel. Efter 24 minutter fik vi udligningen og det var efter et indlæg fra Tim på kanten af feltet, hvor Bonaducci kom i et godt løb og fik skovlet bolden i mål med hvad der ligner hans knæ. Bonaducci havde en stor kamp og i starten af anden halvleg skaffede han os et straffespark som Thomas Hejbøll skulle tage. Det gjorde Thomas sikkert og så stod den 2-1. Efter 74 minutter viste vi igen skarpheden frem. Elliott Goulding tog et fint løb ind i banen fra sin venstre kant, og til sidst stak han bolden i dybden til van Dockum der sikkert udplacerede keeperen. 3-1 blev kampens resultat og vi fik en vigtig sejr mod en direkte konkurrent.

Næste kamp var hjemme mod Fredericia og her er der ikke meget at skrive om. Vi havde kontrollen hele kampen igennem, men vi skabte ikke meget mod et defensivt indstillet Fredericia forsvar. Vi skulle helt hen til 2 minutter før tid før vi endelig brød igennem og fik scoret. Indskiftede Schröter spillede bolden i dybden til ligeledes indskiftede Goulding, der med et kraftigt skud sendte bolden over i det lange hjørne.

Vi havde ramt en fin stime nu, og det gode spil fortsatte i udekampen mod Vejle. Efter 14 minutter fik Tim de Bolinovich en bold i dybden og han løb ned mod mål. På kanten af feltet bliver han fældet og dommeren dømmer et noget tvivlsomt straffespark, men det kan vi jo være ligeglade med. Benjamin Vinje steppede op, og han havde ingen problemer med at score til 0-1. 8 minutter senere kom vi på 0-2. Nicklas van Dockum havde et godt run ude i venstre side, og da han nåede baglinjen slog han bolden ind mod bagerste stolpe. Bolden fik lov, at hoppe en gang og den røg til sidst helt hen til Cunego, der stod og lurede på bagerste stolpe og her kunne han nemt sende den i kassen. Vejle havde en stor mulighed for at komme tilbage i kampen efter en halv times spil. Vejle spillede en bold bagom vores forsvar og Onuachu fik den tæt under mål og afsluttede med det samme fra en efterhånden lidt spids vinkel. Appelquist var dog klar i målet og klaret forsøget uden de store problemer. Vejle skulle dog få reduceret inden pausen. Simon Nagel stod med et frispark på kanten af feltet, og her fra havde han ingen problemer med at sende kuglen helt op i hjørnet uden chance for Appelquist.

Anden halvleg var mere chancefattig, men en enkelt gang viste vi os fra den målfarlige side. Efter lidt klumpspil i Vejles felt fik Cunego afsluttede og den afslutning kunne Vejles keeper ikke klare uden at give en retur. Den var Bekker hurtigt over, og fra en rigtig spids vinkel fik han sendt bolden ind bag keeperen til 1-3. Det blev ikke til mere end det og vi fik vores 3. sejr i træk i ligaen.

Sidste opgør inden vinterpausen i ligaen var hjemme mod Hobro, og den kamp er stort set ikke værd at skrive om. Vi havde en enkelt åben chance og 4 halve, men skarpheden manglede, og vi var generelt ikke i kontrol over kampen. Vi lukkede dog af bag til og så endte kampen 0-0.

I foråret fandt vi dog lynhurtigt formen. Vi lagde ellers ud med et svært program syntes jeg, med Lyngby, FCN og Viborg i 3 af de 4 første kampe, men de blev alle sat på plads. Først gjaldt det Lyngby på hjemmebane, og det blev det helt store Tim de Bolinovich show. Tim kunne efter kampen notere sig for et flot hattrick og 1 assist, så han var involveret i alle vores mål. Hans første mål faldt efter 28 minutter. Van Dockum stjal bolden højt oppe på banen fra Lyngbys højre back, og på uselvisk vis spillede han bolden ind til Bolinovich der i en fri position kunne afslutte i det tomme mål. 8 minutter senere var den duo på spil igen. Denne gang var van Dockum over i højre side, hvor han brød fint igennem og slog et indlæg lige ind i panden på Bolinovich, der lavede sin anden scoring.

I starten af anden halvleg blev det 3-0, og denne gang var Bolinovich i oplæggerens rolle. Bolinovich havde et hjørnespark ude i venstre side som havde retning mod forreste stolpe, og her tog Lars Krimi den ned og bankede bolden i mål. Sidste mål faldt efter 63 minutter og igen var det van Dockum der havde næstsidste fod på. Igen var det et gennembrud i venstre side, og på indlægget var Bolinovich igen skarp og fuldbyrdede sit hattrick.

Næste kamp var ude mod FCN, hvor vi jo i første kamp i sæsonen vandt 0-1. Det blev til et glædeligt gensyn med Farum Park. FCN har ingen solgt ud her til vinter, og deres trup er efterhånden ret så smal. Om det var det der gjorde udslaget skal jeg ikke kunne sige, men vi havde ganske nemt spil mod dem. Vi kom foran allerede efter 4 minutter, og nok en gang var det duoen van Dockum-Bolinovich der var på spil. Van Dockum slog indlægget fra højre side, og inde i feltet tog Bolinovich bolden ned og afsluttede i det korte hjørne. Efter 12 minutters spil var van Dockum igen i oplægningshumør. Denne gang efter gennembrud i venstre side, hvor han slog et indlæg skråt tilbage i feltet mod Luigi Bonaducci som helflugtede bolden i mål i det lange hjørne. Efter 51 minutter scorede vi kampens sidste mål. Bolinovich havde bolden ude i venstre side, og her spillede han bolden ind i feltet til Bonaducci, der ikke havde den bedste position. Han tog lige et træk ind i banen og afsluttede fladt med sit venstre ben ca. midt i målet. Keeperen kunne ikke klare forsøget, og det må siges at være lidt af et drop. 3-0 blev altså slutresultatet og vi fik igen en vigtig sejr mod en af vores nærmeste konkurrenter.

Næste kamp var ude mod Brønshøj og ligesom tidligere mod et formodet svagt hold, blev det ikke så let som jeg havde regnet med. Vi havde godt nok alt spillet og alene chancerne, men skarpheden var der ikke. I starten af anden halvleg blev Jonas Elsbøl udvist, og det gjorde det selvfølgelig ikke nemmere for os. Vi skulle helt hen til det 80. minut før vi fik bolden i mål. Det skete efter et hjørnespark og en masse klumpspil. Demi Lovato headede bolden på stolpen først. Bolden røg i spil igen, men inden Demi kunne nå at afslutte igen, blev hun tacklet inden hun kunne nå at afslutte. Bolden blev dog tacklet hen til forreste stolpe, hvor Lars Krimi stod og her kunne han nemt prikke bolden i kassen. En meget vigtig scoring til 0-1 der også blev kampens resultat.

Sidste kamp i ligaen i denne update var hjemme mod Viborg, og det var mod endnu en konkurrent i toppen. Det blev en tæt kamp og igen var det van Dockum og Bolinovich, der var i hovedrollerne. Bolinovich var ude i venstre siden, og fik noget heldigt bolden forbi sin modstander. Han spillede bolden videre til van Dockum der befandt sig inde i feltet. Han tæmmede bolden med brystet, og som en anden Rommedahl løb han rundt om sin modstander på ydersiden, og derefter afsluttede han med højre benet og ind i det lange hjørne. Viborg kom igen efter en halv time på et noget heldig måde. De havde en afslutning på kanten af feltet, der blev rettet af af en af Viborg spiller, og Appelquist i målet havde allerede kastet sig til den ene side. Den afrettede bold røg hen til en 3. Viborg spiller, der nemt prikkede bolden ind i det tomme mål. Vi trak dog det længste strå. I anden halvleg havde van Dockum et gennembrud ude i venstre side, og hans indlæg tog nok en gang Bolinovichs pande, og så stod den 2-1. 4 sejr i træk og en til sejr mod en konkurrent i toppen, giver os en komfortabel placering i toppen selvom vi stadig er efter vores rivaler United.

Netop vores rivaler fra FmFreaks United er vores næste modstander i ligaen og det er en kamp der skal vindes, hvis vi skal have en chance for, at stjæle første pladsen fra dem. Selvfølgelig skal vi også få hævn over dem fra sidste gang, og jeg har en stærk tro på det kan lade sig gøre.



POKALTURNERINGEN

Vi har også spillet nogle kampe i pokalen som jeg nu vil fortælle om. I 4. runde skulle vi møde Jammerbugten FC på udebane og det blev en ren walkover. I første halvleg kom vi på tavlen 3 gange ved Bonaducci (2) og Jonas Elsbøl. I anden halvleg kom van Dockum og Joakim Bekker på tavlen og således blev det 0-5.

Nu var vi i kvartfinalen og her vi fik en ok lodtrækning taget i betragtning at de fleste hold tilbage var Superligamodstander e. Vi fik AGF og det var os der var på hjemmebane. Det blev en tæt kamp, men desværre formåede vi aldrig at presse AGF sådan rigtig. AGF kom heller ikke med meget, men scorede på den første chance de havde. Desværre var det allerede efter 6 minutter og vi formåede aldrig rigtig at svare igen. Det blev ved 0-1 og dermed exit i pokalen. Alt i alt er jeg fint tilfreds med vores indsats i pokalen, og selvfølgelig var sejren mod FCK højdepunktet i turneringen.

UPDATENS FREAK

Til denne udgave af updatens freak, er der 3 freaks i spil.

Den første er Nicklas van Dockum. Nicklas har været stabil på både højre og venstre fløj, og han har bidraget med 3 mål, hele 6 assist og 1 gang kampens spiller i de 8 kampe han har spillet i denne update.

Næste mand der er i spil er Tim de Bolinovich, der virkelig er kommet godt igen efter en svag start, hvor han på et tidspunkt var oppe på 10 kampe uden at score. Det er han kommet rigtig godt efter, og i denne update har han scoret 5 mål, men også lavet flotte 8 assist, og derudover er han blevet kampens spiller 1 enkelt gang. Tim har været i aktion 10 gange i denne update.

Sidste mand er Alfredo Luigi Bonaducci, der igen har vist sin vigtig fra sin midtbane position. Det er blevet til 5 mål og 3 assist og samtidig har han 3*kampens spiller. Når Alfredo spiller godt plejer holdet også at spille godt. Alfredo har ligeledes været i aktion i 10 kampe i denne update.

I sidste ende går prisen til Tim de Bolinovich i denne runde. Som sagt er han kommet rigtig flot igen ovenpå en svag start, og vigtigheden af hans gode spil kan ikke undervurderes for tiden. Hvis det her er et løfte for fremtiden lover det her godt for Tim.



Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Barfoed91
Gæst
 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #298: 05 Jul 2014, 22:59 »


Målscorere

EB Sørensen: 9
Egon Olsen: 9
Ironman: 6
Bjerring: 6
TK Zidane: 5
Westermann: 5
Beckham jr.: 4
Kaptajn Lisberg: 3
Rasmus Ulrick: 2
Budtz: 2
Porse Junker: 1
Tønnesen: 1
Robert Sand: 1

Assist
Philip Budtz 7
Kaptajn Lisberg: 6
Bjerring: 6
Ironman: 5
Egon Olsen: 5
Westermann: 5
Tønnesen: 4
EB Sørensen: 4
Scotty: 2
Beckham jr.: 2
Nicklas Jensen: 1
Mikkel Kristensen: 1
Mathias Hansen: 1

Kampens spiller
Scott Scotty: 3
Ironman: 3
EB Sørensen: 3
Egon Olsen: 3
Bjerring: 3
TK Zidane: 1
Hawkins: 1
Rasmus Ulrick: 1
Hulk: 1
Kaptajn Lisberg: 1
Beckham jr.: 1

Gns. Karakter top 3
JØNKE: 7.30
EB Sørensen 7.26
Budtz 7.19

Skader
Mikkel Kristensen: 6 - 10 dage.





Resumé:
Vi bevarer førstepladsen i ligaen. Vi har en udsat kamp til gode mod HB Køge, men er alligevel 7 point foran nr. 2. Den højeste målforskel er ligeledes vores, da vi ligger på +39.
Til den travle læser, kan det kort opsummeres, at vi har formået at vinde 7 kampe og spille 2 uafgjort siden sidst. Endvidere er jeg så småt i gang med at lade de spillere, der ikke har spillet så mange kampe i efteråret, spille her og nu.

Kampene:
Ligaen, Vejle, Hjemme.
En kamp vi totalt dominerede med 18 skud mod Vejles ene. Til gengæld var kun 4 af de 18 skud inden for målrammen, så Brian Laudrup har fået lidt ekstra arbejde i weekenden.
Hawkins startede (og sluttede) i målet i denne kamp, men havde ikke rigtig noget at lave - hvilket er en stor cadeau til forsvaret.
Allerede efter 21 minutter slår Bjerring til. Det var nogle fine pasninger mellem Jønke, Robert Sand og Ironman, som fører til, at Bjerring får bolden lige netop inde ved venstre hjørne af feltet. Bjerring laver et indlæg, som Vejles målmand fumler ind i nettet.
Derefter var der en del skud, men ingen større chancer.
Efter 84 minutter laver Egon Olsen et flot assist til Bjerring, som dermed scorer sit andet mål. Det var Egon's uselviske aflevering, som imponerede mest, da han sandsynligvis sagtens kunne score selv, men valgte at spille til den frie Bjerring. Porse Junker, Robert Sand og Tønnesen, som lægger aflevering til Egon Olsen var også indblandet i målet.
4 minutter senere er det så Egon Olsens egen tur til at score. Det er Robert Sand, som laver den vigtige opsnapning på midtbanen som starter chancen. Han lægger en meget fin stikning til Nicklas Jensen, som med det samme spiller Egon Olsen fri. Egon tager et enkelt træk og udplacerer målmanden.
En særlig god kamp af Bjerring, Egon Olsen og Jønke.
Slutresultat – vi vinder 3-0.

Ligaen, Lyngby, Ude.
Lyngby er inde i en god periode - men det er vi også. Endnu engang var vi skudmæssigt overlegne 18-6, mens skuddene inden for målrammen var lidt tættere, 3-2 i vor favør.
Hawkins er igen startende målmand, og denne gang var der lidt mere at se til.
Vi kommer bagud efter 30 minutter. Porse Junker løber ud for at markere en spiller, og Mathias Hansen når ikke over til den spiller, som Porse Junker i første omgang dækkede. Der blev scoret på tæt hold, men Hawkins var stadig tæt på at nå bolden.
Efter 52 minutter tager vi revance. Af de utallige skud, får vi endelig et inden for rammen. Det er Scotty, Robert Sand, Ironman og Kaptajn Lisberg, som kører bolden rundt mellem Lyngbys forsvar. Til sidst giver Ironman den sidste stikning til Kaptajn Lisberg, som tager et træk ind i feltet. Opdækket af 4 mand, vælger han stadig at skyde, og sætter bolden lige i hjørnet.
Uafgjort er dog aldrig noget vi spiller efter, men vi har det svært mod Lyngbys forsvar. Heldigvis, har Lyngby det også svært mod Lyngbys forsvar. I det 74. minut laver en modspiller selvmål. Situationen starter med et fint løb på en halv banelængde ude på sidelinjen af Beckham jr., som lægger et rigtigt godt indlæg. Det fremgår tydeligt, at EB Sørensen havde nået bolden, såfremt forsvarsspilleren ikke nået at lave selvmål.
Særlig god kamp af Kaptajn Lisberg, mens EB Sørensen havde en uheldig kamp.
Slutresultat – vi vinder 1-2.

Ligaen, Hobro, Ude.
Hobro har imponeret på det sidste, men vi er stadig favoritter på deres hjemmebane.
For 3. gang i træk, havde Hawkins ikke specielt meget at lave nede i buret.
Det eneste mål falder efter 34 minutter. Det er Beckham jr. der scorer tæt på bagerste stolpe efter et snorlige indlæg af Bjerring. Også Robert Sand, Nicklas Jensen og Jønke var med i opspillet.
Derudover ikke en kamp, hvor der skete særlig meget. Hawkins hev en enkelt imponerende redning ud af ærmet, da han tager en friløber i starten af anden halvleg.
Særlig imponerende kamp af Bjerring, Nikolaj Skov og Beckham jr.
Slutresultat – vi vinder 0-1.

Ligaen, Lyngby, Hjemme.
En spændende kamp. Det skal vise sig, at Lyngby har et udmærket hold, der sagtens kan spille op mod toppen i 1. Division.
Efter en mindre chance er der målspark til Lyngby efter 20 minutter. Målmanden vælger da, at losse bolden direkte ind i brystet på sin forsvarsspiller, hvorefter Egon Olsen reagerer lynhurtigt og løber over og scorer. En ufattelig dejlig måde at kommer foran på.
10 minutter efter slår Lyngby til på en kontra. Hawkins var helt uden chance, da det var et fuldstændig vanvittigt godt skud.
En stor del af vores spil er dog, at score tilbage, lige efter der er blevet scoret mod os. Der skulle da også kun 7 minutter, før Egon Olsen scorede sit andet mål i kampen. Det er Nikolaj Skov der i første omgang erobrer bolden, hvorefter han lægger den af til Hawkins. EB Sørensen når ligeledes en berøring, før Tønnesen smider en lang stikning op mod Egon. Egon løber ind i feltet, og scorer sikkert.
Efter 68 minutter bliver vi dog straffet for vores sløsethed. Rasmus Ulrick fejlbedømmer en let bold, som ryger ned til Lyngbys første målscorer. Hawkins kan heller ikke nå bolden, som bliver skudt helt ud i sidenettet.
En uheldig uafgjort, hvor kun Egon Olsen spillede særlig godt.
Slutresultat – vi spiller uafgjort 2-2.

Ligaen, FC Nordsjælland, Ude.
FCN fans skal nok springe denne del af updaten over.
FCN lå på andenpladsen inden kampen, så der var lagt op til det helt store topopgør i ligaen.
Første mål sker efter 21 minutter. Kaptajn Lisberg og Westermann spiller 1-2 fuldstændig igennem FCN's forsvar. Til sidst lægger Westermann bolden af til Ironman, som knalder bolden ind i sidenettet - så hårdt, at målmanden ikke engang når at reagere.
7 minutter efter er det en anden midtbanemotors tur til at score. Kaptajn Lisberg laver assistet på et meget velplaceret skud på et frispark, hvor Tønnesen løber sig fri af sin markering, og skyder bolden i mål. Tillykke til Tønnesen med sit første sæsonmål!
Derefter skal vi helt over i anden halvleg, før der bliver scoret igen. Og hold nu godt fast, for vi scorer 4 mål i løbet af de næste 10 minutter! Fra 67. minut - 77. minut.
Første af de fire mål står Ironman for, og han scorer dermed sit andet mål i kampen. Det er EB Sørensen, der tager løbeturen ude langs sidelinjen, før han smækker den indover til Ironman.
Næste mål sker 4 minutter efter. Denne gang er det EB Sørensen selv, der scorer. Det er Ironman der laver assist, og EB Sørensen scorer uden for feltet på et kraftfuldt skud, der ryger ind i det fjerne sidenet. Også Nicklas Jensen og Tønnesen havde en fod med i målet.
Kun 2 minutter efter laver Ironman sit hattrick. Warncke spiller EB Sørensen fri, som derefter laver indlægget til Westermann. Westermann formår dog kun at ramme stolpen, men dette gør jo intet, når Ironman sikkert følger op.
Sidste mål står EB Sørensen for. Han header bolden på tværs af mål, fra bagerste stolpe. Flot assist fra Kaptajn Lisberg, og også godt spil af TK Zidane, Jønke og Nicklas Jensen.
FCN har siden klaret det rigtig dårligt, og ligger i skrivende stund på 5. pladsen. Vi har tydeligvis ødelagt deres mentalitet fuldstændig ved vores massive sejr. Manageren er stolt!
Jeg kan især fremhæve... samtlige spillere! ALLE spillede en særlig god kamp! Ironman gjorde sig dog ekstra, ekstra særlig godt bemærket, da han fordoblede sine sæsonmål i denne kamp fra 3 til 6. Derudover lavede han også et assist.
Vi fik endvidere hele 9 spillere (for 2. gang) på ugens hold!
Slutresultat – vi vinder 0-6.

Ligaen, Viborg FF, Hjemme.
Sidste kamp inden vinterpausen. Efter forrige kamp virker Viborg overkommelige, selvom de ligger respektabelt i den øvre del af ligaen. Det skulle dog vise sig ikke at gå helt efter planen.
Det var en skudmæssigt meget lige kamp, men ikke desto mindre kommer vi foran. Bjerring lægger en lang aflevering indover, som rammer målmanden og en modspiller for derefter at ryge ned for fødderne af Westermann, som scorer på frit mål.
8 minutter inden slutfløjtet slog Viborg til. Fortjent, at de scorer - desværre - da de havde de største - og flest - chancer i denne kamp. Det er Ulrick, der ikke når tilbage til sin markering, så det resulterer i en friløber. Der var dog ikke så meget at gøre, da modspilleren bare var virkelig hurtig. Hawkins prøver at gå ud og dække målet af, men han var lige lidt for langsom.
Der var ingen der spillede særlig imponerende, eller særlig dårligt i denne kamp.
Slutresultat – vi spiller uafgjort 1-1.

Ligaen, Brønshøj, Hjemme.
Første kamp efter pausen, hvor vi har vundet samtlige 7 venskabskampe.
Brønshøj ligger i bunden af ligaen, og med vores gode optakt regner undertegnede med en storsejr.
Inden I læser resultatet, så hold jer lige for øje, at vi "kun" havde 5 skud inden for målrammen.
Rasmus Ulrick starter vores målscoring. Efter 4 minutter får vi et frispark i en farlig position. Bjerring tager sig af det, og finder Rasmus Ulrick ved bagerste stolpe, som halvflugter bolden ind bag målmanden.
Brønshøj bliver lidt senere ramt af en skade, og vi får en mulighed kort efter. Warncke opsnapper modstandernes målmands udspark, og sender bolden til Mikkel Kristensen, lægger en stikning til EB Sørensen. Han afslutter frækt i modsatte hjørne, og bolden når lige at tage stolpen før den går ind.
Brønshøj får lidt senere lige en skade mere i første halvleg.
I anden halvleg blander Westermann sig i målscorerduellen. Mikkel Kristensen erobrer bolden, mens Tønnesen laver en lang stikning, som Westermann når. Han scorer fra en meget skarp vinkel, inden om målmanden - meget imponerende skud!
Mathias Hansen bliver småskadet efter 60 minutter, men heldigvis ikke noget langvarigt.
Rasmus Ulrick startede vores målscoring, og lukker ligeledes af. Efter 86 minutter får vi hjørne, og selvom TK Zidane ikke får headet i mål første gang - og Kaptajn Lisberg i anden omgang - lander bolden foran Rasmus Ulrick, som smækker bolden i kassen.
Især Rasmus Ulrick spillede meget imponerende i denne kamp, hvor han scorede sin 1. og 2. sæsonscoring.
Slutresultat – vi vinder 4-0.

Ligaen, Vendsyssel FF, Hjemme.
Vendsyssel ligger i bunden af ligaen, og endnu en sejr synes at være i hus.
Vi får dog 2 hurtige og meget uheldige skader inden for de første 19 minutter. Af de to skader, er Mikkel Kristensen i skrivende stund stadig ude - men snart tilbage - mens Nicklas Jensen hurtigt blev klar igen. Kampen blev derfor en anelse sværere, da vi nu kun har en enkelt udskiftning tilbage.
Det ændrer dog ikke på, at vi er overlegne - pure awesomeness!
Efter 36 minutter finder Westermann vejen til nettet. Han scorer på relativt tæt hold, i det korte hjørne, lige præcis forbi keeperen. Oplæg fra Beckham jr., efter fint sambabold af Scotty, Nikolaj Skov, Mathias Hansen og Ironman.
Vores andet mål får vi i anden halvleg. Budtz er tæt på at nå et indlæg fra Bjerring, men en forsvarsspiller når lige at lave selvmål inden.
Hawkins har til sidst en kæmpe stor dobbeltredning, og slår hermed fast, at han er mindst lige så sikker at have i buret, som Hulk er.
Hawkins var med sin fantastiske dobbeltredning en af de særligt imponerende spillere, ligesom Westermann, Mathias Hansen, Rasmus Ulrick og Nikolaj Skov.
Slutresultat – vi vinder 2-0.

Ligaen, Hvidovre, Ude.
Den formentlig sværeste kamp i sæsonen. Vi har mødt Hvidovre 2 gange før, og tabt begge gange. Det bliver den største sejr - lige meget hvad målscoren lyder på - såfremt vi vinder denne kamp.
Første halvleg er præget af nogle små chancer til os, som aldrig bliver rigtig farlige. Hawkins har en enkelt vigtig redning efter en halv times spil.
Først i anden halvleg slår vi til. Efter 48 minutters spil scorer EB Sørensen. Fint assist fra Tønnesen. Chancen starter med Mathias Hansen, som laver en god tackling i forsvaret. EB Sørensen laver det sædvanlige mål i det lange hjørne, der lige snupper stolpen inden den får ind.
7 minutter efter er EB Sørensen at finde foran målet igen. Målet er nærmest identisk med det forrige, dog fra en lidt skarpere vinkel. Budtz leverer assist, mens også Warncke, Rasmus Ulrick og Tønnesen har et par vigtige afleveringer i situationen.
Efter 74 minutter blander Egon Olsen sig i målscoringen. Bjerring sender et indlæg ind mod forreste stolpe, og Egon header bolden - nærmest bagfra - ind i kassen. Jønke og Tønnesen havde også nogle vigtige bagvedliggende afleveringer.
3 minutter efter fuldender EB Sørensen sit hattrick. Situationen ligner de andre rent vinkelmæssigt, men EB Sørensen vælger denne gang at skyde ved forreste stolpe - bare lige for afvekslingens skyld. Assist af Egon Olsen, og Ironman og Westermann spillede også en afgørende rolle ved målet.
Særligt imponerende var ikke overraskende EB Sørensen. Tønnesen imponerede ligeledes i særlig grad, ligesom Jønke og Egon Olsen (som blev skiftet ind og stadig nåede at score).
Dejlig revanche!
Slutresultat – vi vinder 0-4.

Updatens spiller:
Blandt topfinalisterne er EB Sørensen, Bjerring, Kaptajn Lisberg, Hawkins og Ironman.
Det er utroligt svært, da næsten alle skiftes til at have nogle exceptionelt gode kampe.
Updatens spiller går dog i denne omgang til en hel kæde.
Forsvaret, med Hawkins som sidste skanse har virkelig imponeret, og er alle vokset med opgaven! God arbejde drenge!

Vi ses til sæsonafslutningsopd aten, som startes med en kamp mod vores største rivaler, FmFreaks FC!

Logged

BelthazorDK
FmFreaks Crew
(Projekt)
*

Offline Offline


 
Sv: FmFreaks FC vs FmFreaks United
« Svar #299: 05 Jul 2014, 23:15 »

Jeppe Kjær må være bitter i Viborg, 20 mål er sku imponerende nok efter 26 kampe, og så ligger de ikke engang til oprykning, stakkels fyr.
Logged

I've always been crazy and the trouble that it's put me through,
I've been busted for things that I did, and I didn't do,
I can't say I'm proud of all of the things that I've done,
But I can say I've never intentionally hurt anyone!

Sider: 1 ... 18 19 [20] 21 22 ... 32 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010