home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 270 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Træningsbanen
| | |-+  The United Way #25
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: The United Way #25  (Læst 17061 gange)
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
The United Way #25
« : 09 Maj 2014, 22:38 »


#1 - The United Way
Egentlig var jeg startet på en klassisk blog som krævede lidt database ændringer men efter utallige fejlslået forsøg med editoren, så har jeg opgivet den igen. Lysten til klassiske blogskriblerier pt. ikke særlig stor men det er lysten til taktik og et FM save med United tilgengæld. Derfor ryger jeg ud i denne taktiske blog som vil minde meget om nogle af mine tidligere bidrag i samme kategori såsom Gung-Ho tråden, som nogle af jer måske kender.

Der vil komme en del copy/paste fra de tidligere tråde, da mange af de grundlæggende tanker selvfølgelig går igen. Jeg vælger dog at tage dem med i tilfælde af, at der skulle sidde nye læsere derude. Inden vi går i gang vil jeg dog fortælle lidt om hvorfor inspirationen til denne taktiske blog er op stået, altså ud over jeg er FM-nørd og United fan.

Som alle ved så har det været et hårdt år at være United fan og frustrationerne har været store. Vi har fået et lille indblik i, hvordan det må have været at være Liverpool fan de seneste 20 år. Ikke at min sympati for Liverpool er blevet større, tværtimod er jeg blevet en bitter sur mand. – Og jeg er sikker på at alt liv i universet stopper, hvis Liverpool napper mesterskabet.

Min bitterhed bunder nok også i, at hvor typisk det hele bare er. F***ing typisk at den sæson hvor jeg for første gang tager min søn med til Old Trafford, så skal de selvfølgelig fejle og leverer den dårligste sæson nogensinde i Premier League.  Alt hvad vi har været vant til forsvandt som dug for solen, da David Moyes overtog managersædet efter Sir Alex Ferguson. Pludselig spillede United langsomt og uden fantasi og spillerne virkede voldsomt uinspireret.

Heldigvis kan man få afløb i FM’s fantastiske fantasiverden og vise hvordan det burde være gjort. Og min *** blev helt hoar, da Ryan Giggs på sit første pressemøde som midlertidig Man Utd manager kom med følgende udtalelse. Det er nemlig måden, som jeg vil have mit United hold skal spille på og er grunden til trådens titel.


"Holdet vil spille efter min filosofi, som er Manchester Uniteds filosofi. - Jeg vil have dem til at spille med fart, tempo, med mod og fantasi. Alle de ting forventer jeg af Manchester United-spillere. Jeg vil have positiviteten tilbage, og jeg vil se mit hold tackle hårdt og udfordre."

« Seneste Redigering: 25 Maj 2014, 09:45 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #1
« Svar #1: 09 Maj 2014, 23:05 »


#2 - De grundlæggende holdinstruktioner
Trådens topbanner med Giggs i fokus i baggrunden bag Ferguson er ikke tilfældigt valgt. Som nævnt i første indlæg, så tager jeg udgangspunkt i Giggs citatet fra hans første pressemøde som midlertidig manager. Det hans tilgang der danner holdets instruktioner, det er dog Sir Alex Fergusons grundlæggende taktiske opsætning, der danner rammen. Men hvad betyder det helt præcis? - Hvis vi starter med Giggs citatet og kun fremhæver de ting, som vi kan lege med i FM, så kommer det til at se således ud:

"Holdet vil spille efter min filosofi, som er Manchester Uniteds filosofi. - Jeg vil have dem til at spille med fart, tempo, med mod og fantasi. Alle de ting forventer jeg af Manchester United-spillere. Jeg vil have positiviteten tilbage, og jeg vil se mit hold tackle hårdt og udfordre."

Så grundlæggende skal tackles og presses hårdt, modstanderen skal ikke have tid og ro. Derudover skal der spilles med højt tempo, med stor bevægelighed og kreativitet for at opnå det ønskede mod og fantasi. For at opnå dette, så er jeg kommet frem til følgende holdinstruktioner:


•   Be More Expressive

•   Higher Tempo

•   Get Stuck In

•   Hassle Opponents

•   Allow Wide Players To Swap

•   Roam From Positions


Disse seks instruktioner skal være til stede i samtlige kampe, for det er The United Way. Så kan der komme andre til alt efter hvilken modstander jeg skal møde. F. eks kunne det være imod Norwich hjemme, der ville jeg måske spille med korte afleveringer og forsøge en lidt højere boldbesiddelse og tålmodighed for at nedbryde deres defensiv, som sikkert vil være ret massiv. Hvor jeg ude imod Arsenal måske vil spille mere direkte og satse på omstillinger.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #2
« Svar #2: 09 Maj 2014, 23:46 »


#3 - Formationerne
Giggs grundlæggende tanker om hvad der forventes af United som hold på banen, skal jo gerne puttes ind i en ramme og hvilken mere oplagt end Sir Alex Fergusons taktiske opbygning. Men hvad kendetegnede SAF igennem årene i United?

En af de ting man de første mange år kunne være sikker på, det var, at United mødte op i en 4-4-2 formation. Senere hen og i udvikling med tiden, så kom 4-4-1-1 / 4-2-3-1 formationen også ind i billedet. Især efter den mere moderne kantspiller kom til, så kunne man se ofte se ML/MR rykke op på AMRL positionerne. Dette var især kendetegnet i tiden med Cristiano Ronaldo på holdet, som jo oftest agerede som en inside forward frem for den klassiske wing man ellers havde været vant til med Giggs. Det var også i den tid, hvor Ferguson til tider kunne tænke en smule mere kynisk og ofte brugte en 4-5-1 formation, især i de store kampe mod Chelsea, Arsenal osv.

Derfor har det ikke været nemt, at finde frem til den helt præcis formation. Derfor vil jeg skifte mellem tre forskellige. Personligt er jeg rigtig glad for de mere offensive kantspillere på AMRL positionerne, derfor er 4-2-3-1 formationen oplagt. Jeg vil dog også rigtige gerne spille 4-4-2, som nok er den mest kendte under Ferguson, jeg vælger dog, at lave den med de offensive kanter, så det bliver en 4-2-2-2. Sidst har jeg valgt 4-5-1 formationen også med de offensive kanter. I skal se bort fra de valgte spillerroller som er i SS, for de vil variere alt efter hvilken modstander jeg skal møde. Det vil jeg dog komme mere ind på løbende i tråden.

Så er formationerne på plads men vi mangler stadigvæk organisationen samt de grundlæggende taktiske principper. Dem vil jeg udfolde i de næste par updates, hvor der vil komme en del copy/paste. Jeg håber dog ikke, at det kommer til at skræmme folk væk. For senere vil tråden skille sig ud fra mine tidligere bidrag, da jeg i langt højere grad, vil komme ind på min tilgang til de enkelte kampe samt en langt mere dynamisk tilgang til spillet.


Plug & Play ideen dør i denne omgang

Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #3
« Svar #3: 10 Maj 2014, 00:19 »


#4 - Mentalitet og Organisation
De trofaste læsere af mine taktiske tråde falder nok i søvn i de kommende updates, da jeg vil gennemgå de grundlæggende principper samt organisationen. Det er nemlig emner jeg har berørt til hudløshed tidligere, så dette er mere en service til eventuelle nye læsere.

Som nævnt vil jeg gribe fat i den tradition SAF lagde i hans tid som United manager, som er den Balanceret organisation, som tager sit udgangspunkt i ”regel om to”, som man kan læse mere om i guiden Taktiske termer og teorier. Denne guide danner hele grundlaget for alle mine taktiske overvejelser, som dog er blevet mere nuanceret sidenhen, i takt med at FM har udviklet sig og jeg har fulgt med i andres taktiske overvejelser. Jeg har tidligere beskrevet nogle grundprincipper for Mentalitet og Organisation, som måske kan hjælpe nye FM-nørder lidt på vej.

Nå men den balanceret tilgang danner sammen med de tre formationer samt holdinstruktionerne rammen for min taktiske tilgang. Jeg har dog ikke fastsat mig på en mentalitet, for som lovet så er Plug & Play ideen slut. Mentaliteten til kampene vil som spillerrollerne variere alt efter modstander og om jeg spiller hjemme eller ude.

For det jeg gerne vil opnå, det er som nævnt en mere dynamisk tilgang til tingene, som gerne skulle gøre det svært for modstanderne at tilpasse sig. Efterhånden som FM har udviklet sig, så er AI’en nemlig blevet klogere og personligt så har jeg oplevet, at mine Plug & Play taktikker tit dør ud efter noget tid. Nogle vil måske argumentere for, at mine taktikker så ikke er gode nok og de har sikkert ret.

Det er også mere for at få et mere realistisk spil i gang. Hvor man sætter sig dybere ind i kampene og får en større fornemmelse af, at ens beslutninger har indflydelse på resultaterne, om det så er godt eller skidt. Det er for at få en bedre spiloplevelse med større indlevelse.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #4
« Svar #4: 10 Maj 2014, 01:24 »


#5 - Balancespilleren og bindeleddet
En hver eneste taktik jeg kommer med, vil der være både en balancespiller samt et bindeled. Det er helt grundlæggende i mine taktikker. De fleste kender nok til dette men endnu engang skal vi lige have de nye med om bord.



Balancespilleren

Balancespilleren er den der binder holdet sammen imellem forsvaret og midtbanen. Det er ham der holder den defensive struktur på holdet. Alle hold i verden har sådan en spiller men alt efter hvordan det taktiske oplæg er, så varierer hans rolle. Markante typer vi kender virkeligheden kan næves, Michael Carrick fra Man Utd, Alonso fra Real Madrid og Pirlo fra Juventus.

Carrick er kendt er de senere år kendt for at være den mest defensive på United midtbane, hvis rolle er at fungere som stødpude foran midtforsvaret og hans job er at spille bolden simpelt rundt. Han spiller korte simple afleveringer og fordeler bolden fra side til side. Han rolle offensivt er at holde boldbesiddelsen og fastholde bolden.

Pirlo indtager lidt en anden rolle. Han fungerer i langt højere grad som en playmaker som sætter angrebene op med afleveringer der bryder kæderne. Det kan både være med lange præcis afleveringer frem til angriberne, eller direkte ud på kanten. Det kan også være fladt fremad til de mere bevægelige offensive kræfter på midtbane.

Ens for alle balancespillerne er, at de indtager de defensive position på den centrale midtbane og ikke bevæger sig langt væk fra denne position. Ideen er at de holder centrum i formationen og resten bevæger sig rundt om dette omdrejningspunkt. Rummet han defensivt indtager, er illustreret her:



Offensivt holder han sig også centralt og tager ikke løb fremad i banen. Han skal sikre at holdet ikke bliver overløbet på kontra og stoppe modstanderens bolde fremad i banen inde centralt. For at opnå disse ting så skal han have en defensiv rolle.



Bindeleddet

En taktik er bygget op omkring 3 kæder, forsvar, midtbane og angreb. Disse kæder skal gerne arbejde sammen og det kræver man får dem bundet godt sammen. Det duer ikke hvis der er for langt imellem kæderne. Balancespilleren som vi gennemgik i sidste indlæg er manden der binder forsvar og midtbane sammen og han befinder sig i rummet som jeg kalder ”Ankeret”.

Bindeleddet er til gengæld den eller dem som skal binde midtbane og angreb sammen. Han/de skal gerne bevæge sig i rummet mellem midtbane og angreb. Dette rum kalder jeg ”Smørhullet”. Det er her meget af de offensive magi skal skabes i rigtige mange taktikker. Det er her den klassiske 10er som regel bevæger sig. Den klassiske 10er kender vi alle, det er typer som danske Christian Eriksen og Man Utd’s Wayne Rooney. Han kan både befinde sig på den offensive midtbane eller fungere som den hængende angriber.

Hvordan man fylder ”Smørhullet” ud, (Ja, det lyder klamt) det variere lidt mere end ”Ankeret”. Der findes rigtige mange tilgange til dette. En grundregel er dog at man skal sikre sig at der ikke bliver for langt mellem midtbane og angrebet. Spiller man f. eks med en enkel mand på toppen og en flad 4 mands midtbane som illustreret her:



Så er det vigtigt at man vælger at angriberen spiller i support rolle, for ellers bevæger han sig for langt frem og binder ikke kæderne sammen. Hullet mellem midtbanen og angreb bliver for stort også selvom du har en playmaker som trækker derind. Bruger du han til gengæld i supportrollen, så vil han trække ned og modtage bolden, holde på den indtil andre offensive kræfter kommer med frem.

Ideen er at 9eren ned i hullet og giver dermed plads for løb i rummet bag modstanderens forsvar. Disse rum skal man udnytte og dem lukker man af, hvis man spiller med en angriber alene på toppen i offensiv rolle. Så trækker han for langt frem og forsvaret kan bare sætte sig på plads og trække ned og lukke disse rum. Når han trækker væk fra positionen, så tvinger han forsvaret en smule frem, hvem skal dække ham? Forsvaret eller deres midtbane? Løbene fra din midtbane forbi 9eren giver en dynamik som er svær at stoppe for din modstander.

Bedste eksempel på dette er vel Barcelona, som spiller med en falsk 9er. En angriber på toppen der falder langt ned i banen og dermed åbner op for løb ned i bagrummet fra deres inside forwards eller midtbane. 9eren kan også selv tage disse løb når han trækker ned og så kommer med løb fra dybden.

I en mere klassisk 4-4-2 formation vil man typisk bruge en klassisk 9er på toppen kombineret med en klassisk 10er. En 10er som falder ned i banen mens 9eren tager løbene fremad. Det kan ske med man kombinationer. En targetman i offensiv rolle sammen med en komplet angriber i support. Et klassisk engelsk eksempel er vel poacheren og targetmanden. Hvor poacheren skal tage løbene når targetmanden snitter den videre eller tager den til sig.

Som sagt kan det gøres på mange måder. Man kan lade ”Smørhullet” stå tomt og så fylde det op med løb ind i det med den falske 9er, inside forwards osv. Man kan også gøre det mere klassiske ved at have en offensivmidtbane som typisk er en playmakertype som førnævnte Christian Eriksen.



Kort sagt: Sørg for at binde dine kæder sammen. Så har du i hvert fald en fornuftig struktur og dermed et fint fundament at bygge videre på.
« Seneste Redigering: 10 Maj 2014, 01:28 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #5
« Svar #5: 10 Maj 2014, 03:40 »


#6 - Slut med Plug & Play
Alt det grundlæggende er nu på plads, altså formationerne, de faste holdinstruktioner og organiseringen. Fra nu vil tråden skille sig lidt ud fra mine tidligere taktiske bidrag, for som nævnt vil spillerroller og mentalitet skifte fra kamp til kamp og der vil i nogle kampe komme flere instruktioner til. Det gøres for at droppe Plug & Play ideen og gøre spillet mere levende, realistisk og for at gøre det svært for modstanderen at lurer mig af. Jeg vil ikke gennemgå samtlige kampe fra nu af men komme med eksempler på forskellige opbygninger og forklarer tankerne bag, dette variere selvfølgelig fra kamp til kamp og fra modstander til modstander.

Tråden forvandler sig ikke til en klassisk blog, hvor snak om andet end FM lister sig ind, det er med 100 % fokus på FM. Der kan dog komme snak om United men kun hvis det er relevant i forhold trådens indhold. Der vil være mest fokus på det taktiske eftersom tråden befinder sig i det taktiske forum men lidt snak om transfers og andre FM ting kan blive aktuelt. Som f. eks i dette indlæg, hvor jeg inden den første kamp lige vil gennemgå min trup og hvad tankerne har været.

I alle mine savegames arbejder jeg med en førsteholdstrup på 22 mand. Det er kun i LLM, at dette princip smutter men det er yderst sjældent, at jeg bevæger mig derned. Jeg bygger altid min trup op, så jeg som minimum har 2 spillere til hver position, og 2 x 11 giver sjovt nok 22.

I United har det krævet en udrensning af truppen, som er ALT for stor. Jeg startede derfor ud med at sætte en flok spillere til salg og andre til udlejning. Den første der røg var Smalling mest fordi jeg ikke mener han er god nok irl og jeg i forvejen er dækket fint ind i det centrale forsvar. Derudover er han slet ikke back i mine øjne, en position han har spillet alt for meget i United efter min mening. Så han skulle ud, så jeg kunne hente en ny mand til backen.

Den nye mand til backen blev Tottenhams Kyle Walker, som har de kvaliteter jeg søger. Jeg vil nemlig have backs der både kan indtage rollen som klassisk full back men også som wing back. Det giver mig flere taktiske muligheder, hvilket er grundlæggende i hele dette setup. Rafael er jeg ved at træne op, så han kan dække begge backs, så der vil blive roteret en del mellem ham, Evra og Walker.

Så er Javier Hernandez også blevet solgt, da jeg er dækket rigtig godt ind rent offensivt. Jeg mener heller ikke, at han har den power der skal til, for at blive en rigtig United spillerog de 16 mio. £ jeg kunne få for ham, dem kunne jeg ikke takke nej til. Derudover er Young og Lindegaard blevet solgt billigt af sted. Især Young har længere været en torn i øjet på mig.


A-kæden                                 B-kæden

Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #6
« Svar #6: 10 Maj 2014, 08:28 »


#7 - Wigan i Community Shield
Sæsonens første kamp var imod Wigan i Community Shield, en kamp som jeg burde dominere. Derfor valgte jeg, at spille med kontrolleret mentalitet. Jeg ville styrer kampen og forventede ikke ligefrem, at de kom stormende fremad. Det gjorde også, at jeg forventede de ville overlade boldbesiddelsen til mig og det ville jeg tage imod med kyshånd. Så ud over de grundlæggende instruktioner, så jeg valgte at sætte funktioner op, som skulle hjælpe med at holde på boldbesiddelsen:


•   Shorter Passing

•   Play Out Of Defence


Jeg forventede også, at de ville være stærke i luftrummet, så jeg ville ikke sende høje bolde ind i feltet, det skulle være hårde flade. Derudover ville jeg spille bredt og have folk med frem. Så jeg ville spille med komplette wingbacks, som skulle holde bredden og dermed skulle det være kanter, der gik mere ind i banen og CWB skulle komme i overlap.


•   Drill Crosses

•   Look For Overlap


Som sagt ville jeg have kanter der trak ind, så CWB kunne komme i overlap samtidig ville jeg have mange folk i feltet, for at presse bolden i mål. Så jeg valgte Inside Forwards på begge kanter i min 4-2-3-1 formation. De skulle presse ind sammen med min 9er, som blev RvP i rollen som komplet angriber.

I ”Smørhullet” ville jeg have pasningsstærke spillere og som kunne finde hullerne med deres afleveringer. Så jeg valgte to fremadrettet playmakere, en på 8er positionen samt en på 10eren. Derudover havde jeg brug for et ”Anker”, som ville fastholde spillet og ikke sende bolde fremad. Så jeg valgte en MCd til den rolle, da MCd spillere korte og simple pasninger. Det hele endte med følgende:


Taktikken



Som I kan se, så valgte jeg stærkeste 11er, det gjorde jeg, da de efterfølgende kampe var imod mindre hold i Premier League, så ingen grund til at holde igen. Jeg kunne rokere senere og gå all in på at hente sæsonens første titel.



Forsættelse følger…
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The United Way #7
« Svar #7: 10 Maj 2014, 09:37 »

Interessant indgangsvinkel som jeg selv har prøvet a lege med for nylig.
Det ændrer spillet fuldstændig, men på en god måde.
Så jeg følger selvfølgelig med.
Logged

Neal Caffrey!

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #7
« Svar #8: 10 Maj 2014, 12:24 »

Interessant indgangsvinkel som jeg selv har prøvet a lege med for nylig.
Det ændrer spillet fuldstændig, men på en god måde.
Så jeg følger selvfølgelig med.


Fedt.. håber også på en lidt mere levende spiloplevelse..
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #7
« Svar #9: 10 Maj 2014, 12:30 »


#8 - Wigan i Community Shield, part II
De første 45 minutter gik helt som planlagt, 17 skud på mål, hvor to ramte træværket, 4 af dem oplagte chancer og to blev omsat til mål. Jeg var mere end tilfreds med den statestik. Som I kan se, så fik Wigan ikke et ben til jorden og de skabte ikke en eneste chance. Samtidig havde jeg stor boldbesiddelse, som var hele oplægget. Så jeg rigtig glad ved halvleg men jeg valgte alligevel at fortage nogle taktiske ændringer.

Jeg forventede nemlig, at Wigan ville forsøge noget mere efter pausen. Min erfaring fortalte mig, at de ville forsøge et højere pres og satse med flere folk frem måske med deres backs. Så jeg ville sadle om til min 4-5-1 formation og satse på omstillinger og ellers stå godt defensivt. Mine backs skulle ikke længere komme stormene med frem og skiftede dem derfor ud med Full Backs i support. Derudover ville jeg satse mere på, at ramme rummet bag deres backs ved at sende klassiske wings af sted i omstillingen i stedet for Inside Forwards.

Det gjorde også at Carrick i rollen som MCd, blev lavet om til en DLP, da afleveringerne skulle være mere fremadrettet og jeg ville også have mere fysik ind på den centrale del. Så Giggs blev skiftet ud med Fellaini som kom ind i rollen som boldvindende midtbanespiller. Jeg endte med følgende formation, hvor Valencia også kom ind i stedet for Kagawa som havde fået et lille slag samtidig kunne Valencia også bidrage med den ønskede speed på kanten.




Jeg valgte at gå ned i en standard mentalitet, for at stå lidt dybere, så Wigan kunne lokkes mere frem og jeg kunne få gang i de omstillinger. Som sagt ville jeg gerne ned i rummet bag deres back og satse på omstillinger, så jeg kom frem til følgende instruktioner:




3 minutter inde i 2. halvleg gav det bonus, Valencia kom fri på kanten og sendte den fladt og hårdt ind til RvP og 3-0. Så burde man mene Wigan ville satse endnu mere men det modsatte skete. Mit nye sats med at komme ud over kanterne gjorde, at de holdte flere mand tilbage, for at lukke ned for mit spil, så kampen døde lidt ud men jeg var tilfreds, for jeg var jo foran med 3-0 som også blev kampens resultat.



Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: The United Way #8
« Svar #10: 10 Maj 2014, 13:30 »

Super lækker læsning det her..  Thumbs Up

Hvor langt er du i forhold til indlæringen af dine 3 formationer? Kendskabet er vel forholdsvis meget lav, eller hvordan har du gjort i sæsonoptakten..?
Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #8
« Svar #11: 10 Maj 2014, 17:22 »

Super lækker læsning det her..  Thumbs Up

Hvor langt er du i forhold til indlæringen af dine 3 formationer? Kendskabet er vel forholdsvis meget lav, eller hvordan har du gjort i sæsonoptakten..?



Jeg har trænet mine taktikker således siden sæsonstarten



Derefter skifter jeg uge for uge og det samme i generel træning..
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #8
« Svar #12: 11 Maj 2014, 08:15 »


#9 - De første store ændringer
Efter de første kampe hvor jeg har fået testet alle 3 taktikker, så er jeg kommet frem til, at min 4-5-1 er en død sejler. Så jeg har valgt at droppe den og forklaringen kommer her. Når man spiller med offensive kanter på AMRL positionerne samtidig med man har backs på de klassiske DRL positioner, så er hullet mellem dem ret stort. Det er altid en udfordring, at få lukket dette hul og det er ikke lykkes mig og her kommer undskyldningerne for hvorfor.

Jeg vil tit gerne spille med klassiske wings i offensiv indstilling, som har været et af Uniteds kendetegn i tiden under SAF. Samtidig vil jeg ofte spille med backs i support rolle for at holde balancen i forsvaret og ikke blive overløbet i defensiven. Det gør, at der er en stor forskel mentaliteten på DRL og AMRL positionerne og hullet bliver endnu større. Dette hul udnytter modstanderen selvfølgelig og mit spil hænger ikke særligt godt sammen.

Så enten skal DRL og AMRL have samme mentalitet via en meget flydende tilgang men det er udelukket, da jeg vil spille balanceret som er The United Way ellers skal jeg sørge for, at de har samme rolle, altså support eller attacking. Attacking er udelukket, da 4-5-1 var tiltænkt at være min ”defensive” formation og jeg vil blive overløbet i defensiven. Vælger jeg support, så får jeg ikke de dybe løb rundt om angriberen fra mine kanter og omstillingsspillet dør.

Kort sagt, 4-5-1 er ikke længere. Så nu forsøger jeg mig med to nye formationer, hvor den klassiske wing kan komme i spil. 4-4-2 og 4-4-1-1 som sammen med min 4-2-3-1 nu er de formationer, som jeg satser på. De to nye bruges, når jeg vil spille med klassiske wings og 4-2-3-1 når jeg vil spille med andre typer og måske få WB i spil.
« Seneste Redigering: 11 Maj 2014, 08:21 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The United Way #9
« Svar #13: 11 Maj 2014, 08:54 »

Kanon læsning. Jeg har selv kigget meget på at få en flad 4-4-2-taktik til at lykkedes med United, da 4-4-2-formationen helt klart er den, jeg forbinder mest med United. Man ser heller ikke 4-4-2'en så ofte længere - man er mere gået over til 4-5-1/4-3-3-formationer, hvorfor en 4-4-2 er meget spændende i mine øjne.

Glæder mig til at læse mere!
Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The United Way #9
« Svar #14: 11 Maj 2014, 08:58 »

Kanon læsning. Jeg har selv kigget meget på at få en flad 4-4-2-taktik til at lykkedes med United, da 4-4-2-formationen helt klart er den, jeg forbinder mest med United. Man ser heller ikke 4-4-2'en så ofte længere - man er mere gået over til 4-5-1/4-3-3-formationer, hvorfor en 4-4-2 er meget spændende i mine øjne.

Glæder mig til at læse mere!

4-4-2 er også en af mine favoritter men den er svær at få til at fungere, men nu må vi se... United spiller vel mere 4-2-3-1 /4-4-1-1 irl og har gjort det længe også under SAF
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010