home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1419 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  #12 Rise to Glory - The Seagulls
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] Udprint
Forfatter Emne: #12 Rise to Glory - The Seagulls  (Læst 25707 gange)
darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #8 Rise to Glory - The Seagulls
« Svar #30: 24 Jun 2014, 19:57 »

Det må så blive imorgen i stedet for med den update.
Logged


darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
#9 Rise to Glory - The Seagulls
« Svar #31: 25 Jun 2014, 10:02 »



Så blev det endelige januar 2015 og der kan hentes spillere igen. På trods af en overraskende 3. plads på nuværende tidspunkt, så skal denne placering nok nærmere tilskrives, at de normale tophold virkelig spiller ringe og taber til de mest underlige hold, som de bare burde kører midt over med en fire eller fem mål, end det rent faktisk skyldes de spillere jeg har tilrådighed. Især på den defensive midtbane har vi været ramt af elendige præstationer fra Stephens, Crofts og Ince og jeg har derfor taget konsekvensen af dette, og sat Ince og Stephens til salg, mens Crofts ikke får forlænget sin kontrakt, som udløber den 30/6/2015. Selvfølgelig kommer der ingen bud på de spillere jeg sætter til salg, så det endte med en udlejning af Ince og en plads på tribunen til Stephens og Crofts. På grund af vores flotte placering i ligaen har Tony Bloom, vores bestyrelsesformand, sat ekstra penge over på mit transferbudget og jeg kunne derfor hente spillere ind for yderligere 150 mil, hvis jeg kunne finde nogen som ellers var klar på at skifte til klubben.

Med tanke på de tre elendige defensive folk på midten satte jeg mine scouts til at lede efter erstatninger, og de fandt to unge englændere, som ser spændende ud i henholdsvis Blackburn og Cardiff. I Blackburn faldt de over  Jason Lowe, som udover at kunne spille defensiv midt også kan aflaste på højrebacken, hvis det skulle blive nødvendigt. Jason var sat til salg og jeg kunne derfor slippe med at betale 35 mil kr for ham. Samme dag som den ene scout fandt Jason, opdagede den anden scout at  Jordon Mutch løb rundt i Cardiff, og var ked af livet i det kolde Wales. Jeg skyndte mig at smide et bud på 50 mil kr afsted for ham, og de slog sgu til, hvilket jeg da takker for, da Mutch virkelig er en spændende spiller jeg forventer mig meget af. Det var også tydeligt at vi havde brug for endnu en fløjspiller, da vi reelt set kun havde 3 til 4 pladser, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt, og jeg sendte derfor den sidste ledige scout afsted til DK med besked på at finde mig en billige og habil rotationspiller. I FCK fandt han løsningen på mine problemer, i det Pione Sisto kun havde fået en to årig aftale sidste sommer, da FCK hentede ham i FCM for 2 mil kr. Jeg skrev derfor en forhåndsaftale med den unge dansk/sudaner, men valgte kort efter han havde skrevet under at spørge om vi ikke kunne finde ud af noget allerede nu. FCK sagde ja tak til 3 mil kr her og nu også blev Pione Sisto, Brightonspiller allerede i januar i stedet for til juli først. Endelig var der lidt for langt imellem de gode præstationer på højre back fra Adam Henley, og jeg valgte derfor at kigge på reserveholdene hos de andre Premier League hold. Hos Liverpool havde de problemer med at holde Martin Kelly tilfreds med hensyn til spilletid, og han havde derfor forlangt at blive sat til salg. Jeg slog hurtigt til og betalte de 32 mil kr som Liverpool forlangte for ham. Udover at han kan spille på højre backen så er han en ganske habil centerforsvarer og det er noget jeg kan lide.

Med tilgangen af de fire spillere for sammenlagt 120 mil kr var der stadigvæk 30 mil kr at handle for, men der var ikke rigtig nogen spillere med den fornødne kvalitet tilgængelig, så de penge sparer jeg til senere brug. For at få lønbudgettet trimmet lidt ned af igen, lejede jeg Ince, CMS og Dirk Marcellis ud for resten af sæsonen, mens jeg fik solgt Gabriel Tamas til Petrolul for svimlende 2,15 mil kr.

Nu tager vi lige et spring frem i tiden til marts, hvor man jo som bekendt får unge spillere op fra akademiet, og denne omgang af talenter er sgu ikke en som vil gå over i historiebøgerne i klubben, for hold da kæft, hvor var de ringe. Af samme grund vil jeg heller ikke brænde jeres øjne med et SS af deres elendige stats, men i stedet lægge en lille teaser ud om tilgangen af fem unge fra andre klubber, med mere held i talentlotteriet end Brighton i denne omgang. Især ser den ene af spillere ud til at kunne blive aldeles spændende at følge allerede fra i næste sæson, hvor jeg regner med at smide ham direkte på førsteholdet i stedet for Dady, som efterhånden har set det bedste af sin karriere passere forbi.

Senere på dagen vil der lige komme en update med kampene i januar, februar og marts regner jeg stærkt med, og forhåbentlig kan jeg få afsluttet denne sæson i løbet af denne uge.

 
Logged


darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
#10 Rise to Glory - The Seagulls
« Svar #32: 25 Jun 2014, 16:21 »



Som I blev lovet tidligere på dagen er her lige en hurtig gennemgang af de seneste tre måneder i spidsen for Brighton and Hove Albion. Vi starter i januar 2015, hvor vi udover en kamp i FA Cuppens 3. runde imod Rotherham også havde hele fem ligakampe, og en eventuel sejr i 3. runde ville også kaste en 4. runde kamp af sig, så der var altså mere end nok at se til for spillerne.

Hvis vi starter med FA Cuppen, så blev det til den ventede sejr selvom jeg rent faktisk havde sat en masse reserver på banen, da jeg egentlig helst ville bruge kræfterne i ligaen i denne sæson. Det var mine reserver selvfølgelig komplet ligeglade med og de vandt derfor kampen med 2-1. Vi kunne derfor føje endnu en kamp til programmet for januar i det vi nu skulle op imod Norwich i 4. runde senere på måneden. Endnu engang valgte jeg at smide reserverne i kamp, og denne gang lykkedes missionen og patienten døde, i det vi tabte med klare 0-2 hjemme på AMEX, hvilket selvfølgelig er komplet utilgiveligt sådan at smide sig fladt på maven foran hjemmepublikummet. Dette kostede naturligvis et par bøder til enkelte af spillerne, som ikke magtede at spille til en godkendt rating.

Tilbage i ligaen skulle vi efter vores møde med Rotherham holde en uges kamppause, inden vi tog til Liverpool for at møde netop Liverpool, der var i gavehumør og lod os vinde med 3-1 på Anfield. Bare tre dage senere stod den så på Hull, der blev sendt hjem med et 2-0 nederlag, inden vi tog til Stoke og vandt 1-0 der også, hvilket gav Lee Nicholls hele to clean sheets i træk en stor præstation af ham... Som I kunne se ovenfor fik Lee pause mod Norwich i FA Cuppen, men han var tilbage i kassen til kampen mod Southampton, som vi vandt med 3-1, inden vi rundede en magisk januar måned af med endnu en sejr i ligaen denne gang mod "The Hammers", der blev slået med 4-2 på deres eget græs.
En helt igennem fremragende måned i ligaøjemed gav os 15 ud af 15 mulige point og vi ligger derfor stadigvæk med i toppen, inden vi i februar skal op imod både Man City,Swansea, Chelsea, Tottenham og Everton i en måned, hvor vores chancer for fuld pointhøst nok ikke er eksisterende, men ikke desto mindre vil vi da give det et skud.

Vi starter mod Man City, hvor jeg havde regnet med et stort nederlag især fordi kampen blev spillet på udebane, men en spiller på holdet viste, hvorfor Arsenal og Man Utd inden sæsonen bød op til 50 mil kr for ham. Solly March er navnet på min fortrukne MV og han var den helt store spiller med 2 mål og et oplæg i vores sejr på 3-1, foran alle oliesheikerne. Selvtilliden var endnu engang kommet op i et for højt niveau inden vores opgør mod Swansea, og derfor formåede vi ikke at vinde over Svanerne, men fik kun 1-1, inden vi mod både Chelsea og Tottenham simpelthen blev spillet ud af banen og kun held gjorde at det blev ved 2 gange 2-1 nederlag. Der var begyndende snak om en formkrise osv, men en hårdt spillet kamp mod Everton gjorde os til sejrherrer igen, da vi vandt 2-1 inden der var kamppause igen pga de skide landskampe. Februar kastede altså 7 point af sig ud af 15 mulige, men skidt med det når vi bare vinder mod Man City er alt godt.

Marts bød kun på to kampe nemlig mod Sunderland og Aston Villa, og kravet fra mig til spillerne var klart.. Alt andet end 6 point ville bare ikke være godt nok. Vi startede med Sunderland som ville have revanche for vores seneste møde, men trods stor overvægt i spil og chancer, var det os der trak os tilbage med de tre point på en sen scoring af Ulloa. 1-0 og videre til Aston Villa, hvor en af klubbens unge håb i angrebet fra sidste sæsons ungdomskuld skulle få en afgørende fod på kampen, idet vi vandt hele 4-1 på 3 mål af Anthony Payton en kun 16 år gammel knægt, som jeg håber kan blive det helt store nummer på både den nationale såvel som internationale scene i løbet af de næste par år.

Marts måneds mission lød på 6 point og den blev løst til UG med kryds og slange, så vi ligger fortsat godt til i toppen af ligaen. Et hurtigt kig på det resterende kampprogram giver håb om det helt store i Brighton, men så længe vi bare slutter godt af så er jeg tilfreds. Og som tidligere nævnt var ungdomsspillerne komplet til grin i år, så ingen SS af dem.




Logged


darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
#11 Rise to Glory - The Seagulls
« Svar #33: 29 Jun 2014, 07:12 »



Med syv kampe igen lå vi altså på 2. pladsen i ligaen, hvilket i sig selv er fantastisk, men også lidt har taget lysten til dette save fra mig.. Det er sgu lidt for plat at et oprykkerhold kan indtage en topplacerimg i den første sæson i PL. Ja vi har endda mulighed for at stikke af med mesterskabet, men det vil kræve at Chelsea fucker totalt op her til sidst, ligesom Man City, Arsenal, Liverpool og Man Utd har gjort det meste af sæsonen, med pointtab mod hold som Reading, Aston Villa osv..

Men lad os da se hvordan de sidste kampe er gået. Vi startede med en kamp på udebane mod Blackburn fra bunden af ligaen, og vi skuffer ikke, men vinder en sikker 2-1 sejr, som egentlig burde have været noget større. Så blev det tid til sæsonens anden ærkerivalopgør mod Crystal Palace og hvilken kamp det blev. Et medrivende drama med fight, blod og mål i 90 minutter, som efterlod tilskuerne med et tilfreds smil på læben, som havde det været onsdag med konen derhjemme. Spillet bølgede frem og tilbage og med vores sædvanlige tilgang til kampene gik vi til pause foran med 2-0. Efter pausen var det et forandret mandskab som kom på banen fra Crystal Palace, og på ti minutter fik de udlignet til 2-2, som længe så ud til at blive resultatet, indtil 117 årige Anthony Payton skrev sig ind i alle Brightonfans hjerter med scoringen til 3-2 fire minutter før tid.

Jublen efter kampen var til at tage og føle på og moralen i truppen fik om muligt lige endnu et hak op af. Med fem kampe igen, havde vi fortsat mulighed for at vinde mesterskabet, dog skulle Chelsea snart til at smide nogle point og gerne mange af dem, da de stadigvæk var 5 point foran. Vi havde heldigvis to nemme kampe på programmet i de to næste runder med hjemmebane mod Reading og udebane mod Norwich, to kampe som, hvis man vil være engelske mestre skal give 6 point. Sådan skulle det selvfølgelig ikke gå for lige pludselig var angriberne i truppen, gået på ferie og nægtede at lave mål. Først tabte vi 1-0 hjemme til Reading, inden vi formåede at smide en føring væk på 10 minutter igen mod Norwich og endte med at tabe 2-1.. De to resultater betød, at Chelsea nu var så langt foran, så de kunne kåres som engelske mestre for anden sæson i træk, hvilket jeg selvfølgelig ønskede dem tillykke med for hellere dem end Man City, som var ved at indhente os her til sidst. De to elendige kampe fik moralen ned igen, og det hjalp os i kampene mod Arsenal og Man Utd, der begge kom forbi AMEX og begge kun fik uafgjort, idet vi fik 1-1 mod Arsenal og holdt Man Utd på en 0-0, takket være en stærkt spillende Lewis Dunk i forsvaret, der spillede til en rating på 8.4.

At målet mod Arsenal skulle vise sig at blive det sidste holdet formåede at scorer i 2014-15 sæsonen, havde jeg ikke set komme, men ikke desto mindre formåede vi at tabe den sidste kamp mod Fulham med 1-0, og det resultat betød selvfølgelig at Man City indhentede os, og slog os på målscorer, så i stedet for en anden plads måtte vi tage til takke med en tredje plads, og en præmiesum på 202 mil kr.

Nedrykker blev Blackburn, West Ham og Aston Villa, og jeg gik da på spillerrov til næste sæson, da der var et par stykker i de tre klubber jeg godt kunne bruge, men nu må vi se hvor mange af dem der vil skifte til os. Her til sidst kommer der lige et kig på den endelig stilling, hvor I kan se at Man City har topholdenes held, dog hører det med til historien, at vi har scoret flere mål end dem, men samtidig har vi lukket mange flere mål ind end dem.

Sæsonens to store spillere for os må være Ulloa, som med hans 20 mål i ligaen faktisk endte som topscorer i PL, mens Solly March lavede 11 oplæg, hvilket nok ikke får interessen for ham til at falde, heldigvis har jeg skrevet en lang kontrakt med ham i sidste sæson, så han blive dyr hvis der er nogen som vil have ham. Han er jo trods alt egen avl, og dem skal man jo passe godt på.

Logged


darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #11 Rise to Glory - The Seagulls
« Svar #34: 03 Jul 2014, 09:19 »

Pt har jeg mistet lysten til savet og FM14 i det hele taget så denne blog er sparket til pause indtil videre.
Logged


darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #11 Rise to Glory - The Seagulls
« Svar #35: 01 Sep 2014, 06:00 »

Tror sgu at min lyst til savet er kommet igen så jeg satser på en update i løbet af dagen i dag omkring transfers op til denne sæson 2015-16.
Logged


darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
#12 Rise to Glory - The Seagulls
« Svar #36: 01 Sep 2014, 14:43 »



Så må jeg hellere se og komme videre med bloggen mens lysten er her igen. Efter sidste sæsons tredjeplads i PL står den jo på CL i Brighton i denne sæson og vi er netop kommet i gruppe med Dnipro, FC Bayern og Atletico Madrid så mon ikke vi bare skal satse på en mulig tredje plads foran Dnipro. I ligaen er vi kommet godt fra land med syv point indtil videre i tre kampe, dog har det ikke været de vildeste modstander vi har mødt i det den har stået på Reading, Cardiff og Southampton, som er blevet slået 1-0, 2-1 og 1-1. Rent transfermæssigt har der været tilgang af 9 spillere mens vi har sagt farvel til 13 og lejet yderligere 3 ud.

Hvis vi starter med dem som er kommet til så har vi brugt 87,81 mil på de 9 spillere med flest penge smidt på Anthony Knockaert fra Leicester som forlangte 57,5 mil kr for den farlige fløj. Næststørste beløb vi smed efter Tom Cairney som kostede 21 mil kr i Blackburn. De resterende millioner blev smidt efter fem ungdomsspillere som jeg komme tilbage til i en senere update. Endelig hentede jeg to spillere på fri transfer nemlig John Guidetti og Diego Lugano, hvor Diego kun er hentet for at lærer de unge spillere op. Ud røg som sagt 13 spillere for penge, hvor Cardiff stod for den største samlede transfer idet de hentede både Will Buckley og Dale Stephens for sammenlagt 37,75 mil kr, mens også Adam Henley røg ud dog til Aston Villa, der smed 12 mil kr for ham, som i samme åndedrag købte Rohan Ince for 3,75 mil kr. Endelig fik vi også voldsomme 3 mil kr for Adam Chicksen som bare ikke er god nok til PL bold, og derfor er det jo fint at Blackburn kunne bruge ham. De sidste 8 spillere som forlod os røg ud på fri transfer og i blandt dem er Andrew Crofts og CMS, mens resten er ligegyldige reservespillere allerede fra spillets første færd. Endelig har jeg lejet tre spillere ud som jeg ikke kunne få solgt. I alt solgt for 56,83 mil kr. Der er nu 259 mil kr i klubkassen med et ubrugt lønbudget på 2 mil kr og hele 124 mil at handle indforstået endnu. Jeg har bedt bestyrelsen opgradere akademiet og alle faciliteterne, hvilket de selvfølgelig gjorde da jeg er urørlig i jobsikkerhed. 
« Seneste Redigering: 01 Sep 2014, 14:45 af darkalf » Logged


Sider: 1 2 [3] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010