23 › Mirko, je umjetnik

 

[Roche]

Mirko, je umjetnik
Mirko var en kunstner uden lige. Det fascinerede ham, som intet andet gjorde det. Bymuren var hans verdens epicenter, og det var her, Mirko kunne spendere størstedelen af sin dag. Hvis ikke hele dagen. Fra murens promenade havde Mirko udsigt over hele Dubrovniks arsenal af kirker, paladser, springvand, klostre og bondehuse med kykkeliky og hundeglam i baghaverne. Byens smukke bygninger blev suppleret af havnen, hvor et krydstogtskib eller andre både kunne pynte op ude i Adriaterhavet.

De fortryllende omgivelser begejstrede Mirko, som hver dag efter skole placerede sit staffeli, malerpenslen og malingen på toppen af muren. Han malede og malede og nød hvert eneste minut. Hvert eneste sekund. Mirko var fornøjet med penslen i hånden.

[Roche]

Indholdsfortegnelse
|1| Mirko, je umjetnik
|2| Vigtigere end alt andet
|3| Vendepunktet
|4| Alt håb ude
|5| En abnorm rundtur
|6| Hrvatska je slobodna
|7| Flammer
|8| En ny verden
|9| Ivan
|10| Crvena Zvezda
|11| Lykkelig, næsten ekstatisk
|12| Motivation
|13| Kun ligaen tilbage
|14| Efterladt i vildrede
|15| Barndommens glæder
|16| Ingen nåde
|17| I et stort, dybt hul
|18| Et nyt mål
|19| Vilje
|20| Večiti derbi
|21| Stilhed før storm
|22| Afgørelsens time
|23| Ude godt, men hjemme bedst

[Grün]

Interessant lille smagsprøve Roche, det lover godt!

[Roche]

Interessant lille smagsprøve Roche, det lover godt!

Ja, det blev en smule kort... men tak for den fine kommentar!

[Gemma]

Fedt at vi har totalt identisk opsætning af vores indholdsfortegnelse .

[Roche]

Fedt at vi har totalt identisk opsætning af vores indholdsfortegnelse .

Muligvis fordi jeg har kigget lidt efter dig Det er sgu en så enkel måde at stille det op på, men jeg ændrer det gerne til noget andet, hvis du ønsker det!

[Daniel Nordentoft]

Jeg tillader mig at have visse forventninger, Mads, for du er talentfuld. Du kan blive rigtig, rigtig god. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på med denne unge kunstner, og om han måske i fremtiden skal bruge sine kunstneriske evner til at konstruere et fodboldhold.

Held og lykke med det. Du har i hvert fald en læser her.

[ImAndersenTheGuy3]

Enig med Dennis Nordentoft! Fremragende

[Roche]

Jeg tillader mig at have visse forventninger, Mads, for du er talentfuld. Du kan blive rigtig, rigtig god. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på med denne unge kunstner, og om han måske i fremtiden skal bruge sine kunstneriske evner til at konstruere et fodboldhold.

Held og lykke med det. Du har i hvert fald en læser her.

For søren da Daniel, det er flotte ord. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at opfylde dine forventninger - men mon ikke du bliver overrasket over denne kunstners udvikling? Det tror jeg i hvert fald.

Igen; mange tak og dejligt, at du læser med.

Enig med Dennis Nordentoft! Fremragende

Det glæder mig, mange tak

[Gemma]

Muligvis fordi jeg har kigget lidt efter dig Det er sgu en så enkel måde at stille det op på, men jeg ændrer det gerne til noget andet, hvis du ønsker det!

Nej nej. Jeg synes bare, at det var sjovt.

[Roche]

Nej nej. Jeg synes bare, at det var sjovt.

Fint fint, så beholder jeg det, som det er nu

Held og lykke med din blog!

[Gemma]

Fint fint, så beholder jeg det, som det er nu

Held og lykke med din blog!

Jo tak. :-)

[Roche]

Mirko, je umjetnik
Mirko var en stille, fredsommelig dreng og havde været det fra barnsben af. Drengen fra Dubrovnik havde i det hele taget ikke ændret sig meget siden fødslen. Kunsten betød fortsat alt for Mirko. Mere end venner. Mere end uddannelse. Ja, kunsten betød mere end familien for Mirko. Når Mirko først havde placeret sig med udsigt over byen og havet, var alt andet ligegyldigt. Han lukkede alle tanker ude.

Mirko havde heller ikke mange venner. Faktisk slet ingen. Det tillod kunsten ham ikke. Flere havde forsøgt at overtale ham til at besøge nogle klassekammerater. Mirko takkede nej hver gang. Problemerne startede for alvor, da Mirko var 11 år. Nu var han 17, og det irriterede hans forældre grænseløst. De havde forsøgt alt, men kunne intet stille op. Deres tålmodighed ved at slippe op. Mirko havde fornemmet det, men fortsatte ufortrødent med sin kunst. Nu kunne hverken nogen eller noget stoppe ham. Han var ligeglad. Lukkede alt og alle ude.

[Roche]

Mirko, je umjetnik
Det var sensommer i Dubrovnik, men temperaturen lå fortsat på den gode side af 20 grader. Også på dette tidspunkt af dagen, hvor man nærmede sig aftensmadstid. Mirko sad på toppen af bymuren. Og malede. Som sædvanligt. Det lå på ingen måde i kortene, at denne dag skulle blive mindeværdig; et vendepunkt i Mirkos liv.

Mirko havde, efter flere opkald hjemmefra, fået pakket sine malermaterialer sammen. Kort efter nåede han trappen, som førte ned til gågaden, men i samme øjeblik fik Mirko og resten af byens indbyggere en indikation på, hvad der lurede i luften. Konflikten havde været undervejs længe, men det var gået Mirkos næse forbi, og han kiggede derfor undrende op på de mange soldater, som pludselig kom stormende fra alle sider. Fra højre. Fra venstre. Oppefra. Nedefra. Mirko søgte skjul på en sidegade, men soldaterne var overalt, og de fandt også Mirko. Mirko havde ingen anelse om, hvad der foregik. To soldater holdt ham, og han lod sig føre med. Uden at kæmpe det mindste imod.

Mirko blev ført igennem byen af soldaterne. De tog ingen hensyn. Alle, som befandt sig udenfor denne smukke sensommeraften, blev fanget og ført med. Over muren. Igennem den gamle bydel. Igennem den nye bydel. En længere razzia rundt i byen endte ved et større varehus et stykke uden for byen, hvor samtlige fanger blev indlogeret. Mirko så magtesløs til. Han ville hjem igen. Hjem til staffeliet, til malerierne, til malingen. Han savnede det allerede; abstinenserne havde meldt sin ankomst. Mirko mærkede samtidig vreden og irritationen brede sig i kroppen, og det var nyt. En følelse, Mirko, den stille og fredsommelige dreng, aldrig havde oplevet før.

[Roche]

Jeg modtager gerne noget respons på de to seneste updates, inden i får en ny update senere på dagen