|14| Syn'o-bilo-blakytni

 

[Gemma]

|10| Grænsen
Den lille by Starovoitove var stoppestedet for deres togtur. De måtte ind i Polen på en anden måde end med tog. Artem og Rafael havde fået at vide, at togene blev stoppet og alle ukrainere skulle blive i Ukraine. Polen var ikke interesseret i, at der skulle ske en masse flugt fra Ukraine til Polen.

Artem og Rafael måtte finde en plan. Ingen af dem havde synderligt mange penge, så de kunne ikke købe falsk id. Derimod måtte de snige sig over grænsen på en anden måde. Grænsen mellem Polen og Ukraine var langs en flodbred, hvis man ville krydse grænsen i nærheden af  Starovoitove. Det ville de, fordi så var de tæt på Chelm, der var en nem adgang til Lubin, hvorfra de kunne komme med toget til Berlin.

De fandt frem til, at en båd over floden ville være løsningen, men de skulle bruge en båd. De kunne ikke købe en, og hvis de bad om hjælp, så kunne de blive afsløret. Der var kun én mulighed – de måtte stjæle en båd for at krydse grænsen.  Fra Starovoitove vandrede de mod nordvest, hvor der var en lille havneplads.

[Gemma]

|11| Båden
Tæt ved havnepladsen lå de og spejdede efter en god båd, som de kunne tage. Den skulle være lille og hurtig, så de ikke blev opdaget. Det var sværere end som så, da de fleste både var kommercielle fiskere, der forsøgte at fange flodrokker, som de kunne sælge på den lokale fiskeauktion.

Artem blev mere og mere nervøs ved situationen. Det hele var anspændt. Livet var blevet meget mere kompliceret efter, at han havde taget til Kiev. For Artem stoppede alle tankerne om flugt, hvor han bare drømte sig til Dnipro for at se Alexandru Vlad og Nikola Kalinic, være med til at udfordre Dinamo Kiev og Shakhtar Donetsk i ligaen.

Artem fortalte Rafael om FC Dnipro Dnipropetrovsk, men Rafael virkede ikke til at høre efter. Rafael havde udset sig en ældre båd, som ikke var meget længere end fire meter. Det var en fin størrelse, som gjorde at de hurtigt og uset kunne krydse floden. De sneg sig langsomt op mod båden. De kravlede over det lille dige, der omkransede havnepladsen og videre hen mod båden.

[Gemma]

|12| Ingen vej tilbage
De listede sig stille ind og ud mellem bådene. Der lå et par stykker fortøjet lige efter diget, men det var ikke, hvad de havde udset sig. De gemte sig bag en stor blålig båd, mens de spejdede henover havnepladsen. Der var ingen at se. Det var det ideelle tidspunkt til et tyveri.

Rafael løb først henover de træbelagte stier, hvorefter Artem fulgte efter. De var stille og lydløse. Vinden blæste svagt og komplimenterede den bidende kulde forfærdeligt. Det føltes som minus femtengrader celsius. Det bed lidt i kinderne og deres fingre var kolde, men de fortsatte ufortrødent.

Sammen hoppede de ned i båden. Ingen af dem vidste, hvordan den skulle startes. De måtte prøve sig frem. Artem fandt en manual på russisk, som lå under et par sammenrullede presenninger. De fandt frem til, at de skulle trykke tre steder. Først den blå, så kontakten og dernæst skulle de trække i roret. Båden hakkede lidt, men snart smed de fortøjningerne og tøffede stille ud på floden mod Polen.

[Gemma]

|13| Drømmen lever
Bølgerne var små, men alligevel kunne de mærke, hvordan båden rokkede i vandet. De sejlede cirka to kilometer op ad floden. Man ikke skulle kunne se båden fra havnepladsen. Floden slog et lille sving og båden ville være skjult af de ellers nøgne træer. Det var et ideelt gemmested til båden.

Artem og Rafael hoppede af båden efter, at de havde ramt land. De løb, som de aldrig havde løbet før. Det var koldt og svært at løbe stærkt. Artem blev forpustet, men fortsatte til hans lunger stak i brystet af smerte. Ingen af dem havde nogensinde følt sig mere i live end, da de hoppede af båden. De vidste, at det var liv eller død.

Artem stoppede op og trak vejret dybt. Det føltes som om, at de havde løbet i timevis. Aldrig havde han været så forpustet, men de havde måske løbet fem kilometer. Artem var ingen atlet, som Rafael var. De var fysisk så forskellige, som man kunne være – alligevel havde de aldrig følt sig tættere end netop nu. Det var deres mission. Det var blevet deres fælles drøm.

[Gemma]

|14| Vi, de kriminelle
De var enige om, at de skulle stjæle båden for at komme væk. De havde gjort det. De havde ikke angret, da de havde gjort det. Artem fik det hele lidt på afstand, da de stod i Polen og fik pusten igen. Han angrede. Det var ikke i orden at stjæle. Det havde han altid lært. Det tyngede ham tydeligt, at Rafael virkede ligeglad. De var nødt til at tale om det.

Rafael var kynisk og følelsesløs. Det handlede for ham om en drøm, hvor han kunne se sine forældre. For Artem var det om at flygte fra et land, som man ikke ønskede at være en del af. De var to forskellige steder i deres liv. De havde for få sekunder siden følt sig som to sjæle med en tanke til at stå uforstående at kigge på hinanden.

Det kunne ikke blive ved sådan. Artem måtte ligge følelserne til side. Der var ikke plads til, at man angrede allerede. De måtte fortsætte til Chelm. Fra Chelm ville de kunne tage busser til Lubin, derfra ville der ikke være langt til Berlin. Det vidste de begge. I Berlin kunne de få et fly til Sydamerika og Rafael ville være ét skridt tættere på at finde sine biologiske forældre. Artem stillede sine egne behov til side og levede på Rafaels præmisser. Artem havde aldrig levet på andres præmisser.

[Gemma]

Så fik jeg eksaminerne lidt på afstand. I må undskylde, at der lige kom tre træk med så kort mellemrum, men eksaminer har presset min plan for bloggen lidt. Derfor måtte jeg lige indhente det tabte. I kan forvente blogopdateringer lidt mere konstant nu. Jeg håber, at I finder bloggen underholdende.

[Magn]

Det ser forsat rigtig godt ud. Bliver spændende at se hvordan historien udarter sig.

[Gemma]

Det ser forsat rigtig godt ud. Bliver spændende at se hvordan historien udarter sig.

Mange tak. Jeg er også selv meget tilfreds lige nu. Dog er jeg jævnt frustreret over, at jeg er endt i et sommerhus uden internet. Det havde jeg ikke regnet med, så jeg bliver nødt til at speede bloggen op, når jeg kommer hjem. Men det er dejligt at du læser med og at du byder ind, det giver altid motivation.

[Crazy-Poul]

Rigtig spændende blog du har gang i, og som Magn, glæder jeg mig til at se hvordan historien udvikler sig

[Gemma]

Rigtig spændende blog du har gang i, og som Magn, glæder jeg mig til at se hvordan historien udvikler sig

Jo tak. Historien skal nok blive spændende, håber jeg. 

[KyleBrotzman]

Lav nu bare en fucking update.

[Gemma]

Ja, måske det snart var på tide.