home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:25:50 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1156 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  De Røde
0 Brugere og 8 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 Udprint
Forfatter Emne: De Røde  (Læst 38706 gange)
WittingB
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: De Røde
« Svar #60: 06 Jan 2014, 14:13 »

Åhh, kender godt de nedture.. Må jeg forslå dig at sætte spørgsmåltegn ved dine præstationer kampen forinden til pressekonfference, samt bruge team talk blødt indtil du får vendt skuden. Måske et kig på din taktik - har du indtrænet flere forskellige? Tag individuelle samtaler med dine spillere, samt måske et hold møde - moral er satme vigtigt i FM
Logged

Kan man vippe PSG & Monaco af tronen? Følg bloggen her


Les Pitchouns - jagten på tronen

Månedens blogger :Dec, 2013

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #61: 06 Jan 2014, 15:33 »

En enkelt sejr i ni kampe.. Av av.

Men forhåbentlig kan du få vendt skuden. Heldigvis er forventninger ikke høje til et hold som lige er rykket op, og det ser på ingen måder håbløst ud pt. Så jeg er sikker på, at du nok skal få gang i resultaterne igen..
Håber jeg også jeg kan, skulle helst ikke rykke ned, da målsætningen er overlevelse Smiley
Åhh, kender godt de nedture.. Må jeg forslå dig at sætte spørgsmåltegn ved dine præstationer kampen forinden til pressekonfference, samt bruge team talk blødt indtil du får vendt skuden. Måske et kig på din taktik - har du indtrænet flere forskellige? Tag individuelle samtaler med dine spillere, samt måske et hold møde - moral er satme vigtigt i FM
Tak for rådene Witting, dem vil jeg forsøge at følge Smiley
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #62: 06 Jan 2014, 22:50 »


De Røde
Skuden er vendt - November 2014
Vejle har endelig fået vendt skuden, og er kommet oven vande igen.

Vejle er langt om længe kommet ud af krisen, og har faktisk haft en rigtig god novembermåned. Fire superligakampe er
Kampe i november:
1:0 vs. FC Nordsjælland(H)
2:0 vs. Silkeborg IF(U)
2:0 vs. OB(H)
0:2 vs. Randers FC(H)
blevet spillet, hvor det er blevet til hele ni point til Vejle. Den gode pointhøst har fået Vejle op på ottendepladsen, hvor de nu har fire point ned til nedrykningsstregen og 11 point op til førstepladsen. På netop førstepladsen får AaB lov til at overvintre, og de har nu et forspring på hele tre point ned til FC København og AGF, som begge har 30 point. Efterårssæsonen er nu overstået, og de mange Superligahold er gået på vinterferie efter en hård efterårssæson.

Novembermåneds bedste resultat kom uden tvivl mod OB. Kampen blev spillet hjemme på Vejle Stadion, hvor 5.581 tilskuere var mødt op for at støtte Vejle. Kampen startede stille og roligt uden de store muligheder til hverken OB eller Vejle. Med fem minutter tilbage af første halvleg, smed Aaquist bolden ind i feltet, der opstod panik i feltet og det hele endte med, at Høegh headede bolden ind i eget net. I anden halvleg kom Vejle yderligere foran, da Christian Sivebæk stensikkert scorede på en stor chance. Kampen endte med en sikker sejr til Vejle.

Tonny Hermansens ønskeliste
Transfervinduet står for døren, hvilket betyder en meget hektisk periode for de fleste klubber verden over. Der er blot en lille måned til vinduet åbner, og derfor er de fleste klubber sikkert allerede begyndt at kigge efter nye spillere. Vi har valgt at hjælpe Tonny Hermansen en smule i denne hektiske periode, og er kommet med en række forslag til nye spillere til Vejle.

Først og fremmest skal angrebet formentligt forstærkes. Det nuværende angreb består af lejesvenden Rolf Toft, som endnu ikke har scoret i ligaen endnu og 16-årige Carsten Windfeld, som heller ikke just ligger øverst på topscorerlisten. Et muligt bud på en ny angriber kunne være Jeppe Curth. Curth er 30 år gammel, og er i øjeblikket ikke tilknyttet til nogen klub, og kan derfor hentes ganske gratis. Også Kristian Lindberg fra FC Nordsjælland kunne være en mulig løsning på Vejles angrebsproblemer.

Superligaen:
6. Randers FC, 25p
7. FC Nordsjælland, 23p
8. Vejle, 22p
9. Esbjerg fB, 19p
10. SønderkyskE, 18p
 

 

Logged

WittingB
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: De Røde
« Svar #63: 07 Jan 2014, 11:00 »

Godt at se du fik vendt skuden champ Opstemt
Logged

Kan man vippe PSG & Monaco af tronen? Følg bloggen her


Les Pitchouns - jagten på tronen

Månedens blogger :Dec, 2013

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #64: 07 Jan 2014, 12:08 »

Ja det er dejligt, og igen tak for rådene. Så må vi bare håbe jeg kan holde dem oppe Smiley
Logged

WittingB
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: De Røde
« Svar #65: 07 Jan 2014, 12:32 »

Du er velkommen - altid til rådighed (:
Logged

Kan man vippe PSG & Monaco af tronen? Følg bloggen her


Les Pitchouns - jagten på tronen

Månedens blogger :Dec, 2013

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De Røde
« Svar #66: 07 Jan 2014, 12:38 »

Godt at se du fik vendt skuden.
Logged


Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #67: 07 Jan 2014, 13:25 »

Du er velkommen - altid til rådighed (:
Lyder godt Smiley
Godt at se du fik vendt skuden.
Ja det var lidt en lettelse Smiley
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #68: 07 Jan 2014, 16:16 »


De Røde
Opsummering - December 2014
Allerede i sidste måned gik spillerne på vinterferie, og der er derfor ikke blevet spillet nogle kampe siden sidst. Vi vil derfor benytte dette indlæg til en opsummering af den første halve sæson.

Superligaspillerne er nu gået på vinterferie og Vejle overvinter på en flot ottendeplads, hvilket de formentligt er godt
Superliga top 5
1. AaB, 33p
2. FC København, 30p
3. AGF, 30p
4. FC Midtjylland, 28p
5. Silkeborg, 26p
tilfredse med. I toppen af Superligaen ligger Aalborg BK. AaB har haft en rigtig flot efterår, og i løbet af de første 17 kampe har de fået 33 point. På andenpladsen ligger FC København, som har samlet 30 point, mens AGF ligeledes har samlet 30 point, men må tage til takke med en tredjeplads, fordi de har en dårligere målscorer end FCK. FC Midtjylland ligger på fjerdeplads, mens Silkeborg meget overraskende ligger nummer fem.

I bunden af Superligaen ligger Viborg FF. De har blot fået 15 point indtil videre, hvilket overhovedet ikke har været nok. Også OB har været meget skuffende i løbet af efteråret, og ligger ligeledes placeret på den forkerte side af stregen. SønderjyskE ligger med røven i vandskorpen, og kun på grund af en bedre målscorer, ligger de ikke under nedrykningsstregen. Espen Ruud fra OB er blevet kåret til Årets Spiller, mens Kent Nielsen fra AaB er blevet kåret til Årets Manager.

1. Division er ligeledes gået på vinterpause
Det kom sikkert bag på de fleste, da Brøndby rykkede ned I 1. Division sidste sæson. Til gengæld regnede de fleste
1. Division top 5
1. Skive, 49p
2. AC Horsens, 42p
3. FC Fredericia, 38p
4. FC Vestsjælland, 37p
5. Brøndby IF, 33p
med at Brøndby ville stryge direkte op i Superligaen med det samme igen. Sådan ser det ikke lige umiddelbart ud indtil videre. Brøndby ligger i øjeblikket placeret som nummer fem i 1. Division, hvilket de bestemt ikke kan være tilfredse med.

I toppen af 1. Division ligger oprykkerne fra Skive, hvilket også må siges at være en kæmpe overraskelse. Skive har hentet 49 point, og har hele syv point ned til andenpladsen. På andenpladsen ligger AC Horsens som har samlet 42 point indtil videre. Lige uden for oprykningspladserne ligger FC Fredericia, som forsat er med i kampen om oprykning. Udover Brøndby, rykkede Vestsjælland også ned. Vestsjælland ligger pt. nummer fire i ligaen, men har blot fem point op til oprykningspladserne .

I bunden af tabellen ser det rigtig skidt ud for FC Helsingør. Helsingør har blot 14 point, hvilket vil sige de har hele seks point op til overlevelse. Også AB ligger på den forkerte side af nedrykningsstregen. AB har dog kun to point op til tiendepladsen. På netop tiendepladsen ligger Brønshøj, som har 20 point.


 

Logged

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #69: 07 Jan 2014, 18:10 »


De Røde
Vejle ruster op - Januar 2015
Transfervinduet er nu lukket i. Det har været en hektisk periode for det fleste hold, og det gælder også Vejle, som har forstærket truppen markant.

Transfervinduet er nu lukket i, og Superligaen nærmer sig med hastige skridt. Januarmåned har været en hektisk
Transfers:
<< Mikkel Thygesen, Fri-transfer
<< Jeppe Curth, Fri-transfer
måned, hvor der udover transfervinduet også er blevet spillet en enkelt venskabskamp imod Pandurii fra Rumænien. Vejle har forstærket truppen markant, og har hentet to nye spillere til klubben. Selvom der er kommet to nye spillere til klubben, har Vejle ikke brugt en eneste krone. De to nye spillere er nemlig blevet hentet på en fri-transfer.
 
Den første spiller der blev præsenteret på Vejle Stadion, var Mikkel Thygesen. Mikkel Thygesen er efterhånden blev 30 år gammel, og hans karriere lakker derfor mod enden. Efter Brøndby rykkede ned i 1. Division, blev Mikkel Thygesen sat på fri-transfer. Der var dog ikke nogle klubber der kunne bruge ham, så Thygesen har derfor været uden klub i et halvt år. Nu har han dog fået en toårig kontrakt med Vejle, hvor han formentligt får en afgørende rolle. 

En ny angriber og en venskabskamp
Blot få dage efter købet af Mikkel Thygesen, kunne Vejle Boldklub også præsentere Jeppe Curth. Præcis ligesom
Kampe i januar
0:0 vs. Pandurii
Thygesen, har Curth været uden klub siden sommeren 2014, hvilket også betyder han er i akut mangel på kampform. Den tidligere AaB-angriber skal nu forsøge at rette op på Vejles mange angrebsproblemer. Curth kommer formentligt til at gå direkte ind i startopstillingen. Jeppe Curth er næsten dobbelt så gammel som Vejles yngste førsteholdsangriber, hvilket betyder at Curth forhåbentligt kan øse ud af sin store erfaring til de yngre spillere. Jeppe Curth har nu bundet sig til Vejle frem til sommeren 2017, og han får hele 12.000 kroner om ugen, hvilket gør han til en af de bedst lønnede spillere i Vejle.

Vejle er som sagt begyndt at forberede sig på den kommende sæson, som starter d. 1. marts mod Viborg FF. Vejle har allerede spillet deres første venskabskamp, som blev spillet imod rumænske Pandurii. Kampen blev spillet hjemme i Vejle, men kampen endte med at blive en rigtig kedelig affære, som endte 0:0. 

 
 

« Seneste Redigering: 07 Jan 2014, 19:27 af Præludium » Logged

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #70: 07 Jan 2014, 18:19 »

SS af Mikkel Thygesen og Jeppe Curth kan findes i det første indlæg Smiley
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #71: 08 Jan 2014, 21:47 »


De Røde
Superligaen kalder - Februar 2015
Om blot en enkelt dag starter Superligaen. Vi vil derfor se nærmere på, hvordan Vejle har forberedt sig på forårssæsonen.
 
Superligaen starter som sagt I morgen, hvor Vejle skal på Energi Viborg Arena, for at spille mod Superligaens bundprop. Vejle har spillet hele tre venskabskampe i løbet af februar, for at forberede sig på forårssæsonen. I de
Kampe I februar
1:2 vs. Mlada Boleslav
0:5 vs. Steaua
1:1 vs. Teplice
 tre venskabskampe har Vejle dog ikke imponeret, hvor det er blevet til to nederlag og en enkelt uafgjort. Vejle har i februar mødt to hold fra Tjekkiet og et enkelt hold fra Rumænien. Alle kampene er dog blevet spillet hjemme i Vejle.

Februarmåneds sværeste modstander har været Steaua. En kamp hvor Vejle blev spillet baglæns ud af egen bane, og det hele endte med et pinligt 0:5 nederlag. Næsten 3.000 tilskuere var mødt op til venskabskampen, men de måtte tage skuffet hjem. Ved pausen var resultatet dog kun 0:1, men i anden halvleg gik Steaua amok, og så endte det hele med en sikker 0:5 sejr til Steaua, hvor Stanciu scorede to mål, Nikolic scorede to mål og Chipciu scorede et enkelt mål. Forhåbentligt kommer den dårlige venskabsperiode ikke til at påvirke Vejles forårssæson.

Årets ungdomsspiller i Vejle
Årets ungdomspiller er en meget værdigfuld pris, som alle de unge spillere i Vejle stræber efter at få. For at vinde titlen som årets ungdomsspiller er der en række krav spillerne skal indfri. For det første skal de være 21 år gammel eller derunder. Derudover skal de mindst have spillet en kamp for Vejles førstehold. Sidst men ikke mindst kræver det også at spilleren er en permanent Vejle-spiller. Det vil sige at spillere der er udlejet til Vejle ikke kan vinde titlen.

Sidste sæson gik titlen til Niels Bisp Rasmussen. Siden Rasmussen vandt prisen sidste år, har han forsat sin udvikling, og er stadigvæk fastmand i Vejles forsvar. Indtil videre har Rasmussen spillet 17 kampe i denne sæson, og flere udenlandske klubber er efterhånden ved at få øjnene op for det lysende talent.

I år går prisen dog ikke til Rasmussen, men i stedet til den 16-årige Carsten Windfeld. Trods sin unge alder har Windfeld været en del af Vejles førsteholdstrup i løbet af hele efteråret, og han har også fået tre kampe fra start og hele ti indhop. Det har i alt kastet et mål, tre oplæg og en gange Man Of The Match af sig. Der er også flere udenlandske klubber der er begyndt at kigge nærmere på Windfeld, blandt andet Ajax, Lille, Napoli, Lyon, Marseille, PSV og Rennais.
 
 

Logged

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #72: 09 Jan 2014, 13:05 »


De Røde
God start på foråret - Marts 2015
Vejle har fået en rigtig god start på foråret, selvom de har mødt en række svære modstandere.
 
I løbet af martsmåned, er der blevet spillet hele seks kampe i den danske Superliga. I de seks kampe har Vejle
Kampe I marts
6:3 vs. Viborg FF
0:3 vs. FC København
2:2 vs. AaB
0:0 vs. FC Midtjylland
2:0 vs. Esbjerg fB
3:1 vs. AGF
 hentet otte point via to sejre, to uafgjorte og to nederlag. De fine resultater betyder, at Vejle nu er rykket op på en flot syvendeplads, og har et hul på hele otte point ned til nedrykningspladsern e. Sidste år krævede det 35 point at overleve i Superligaen, og kan man nøjes med det igen, mangler Vejle kun fem point. I toppen af Superligaen har FC København for alvor slået et hul til de øvrige konkurrenter, og har nu hele syv point ned til AaB på andenpladsen.

Martsmåneds vildeste kamp, var klart forårspremieren mod Viborg FF. Kampen blev spillet på Energi Viborg Arena, hvor 4.085 tilskuere var mødt op. Allerede efter 17 minutter var Vejle foran 2:0, efter den 16-årige Windfeld havde scoret to mål. Viborg fik dog reduceret, men Vejle kunne stadig væk gå til pause med en føring. I anden halvleg kom Viborg dog tilbage, og på ti minutter scorede de to mål, og så var det pludselig Viborg der var i front. Vejle have dog ikke op, og blot to minutter efter Viborgs føringsmål, scorede Windfeld sit hattrick. Neftali ville også lege med, og gjorde det til 3:4, inden Windfeld scorede sit fjerde mål. Sidst men ikke mindst fik Mikkel Thygesen også lege med, og scorede dermed i sin debutkamp.

Økonomi og stjernestøv
Den blot 16-årige Carsten Windfeld er for alvor begyndt at give smagsprøver på sit åbenlyse talent, efter han blev kåret til årets ungdomsspiller i Vejle. I løbet af forårssæsonen er det blevet til hele seks mål for den unge angriber, som nu blot er et mål fra at være den mest scorede spiller i Superligaen denne sæson. Windfeld er nu oppe på syv mål i fire kampe og 12 indhop, hvilket må siges at være en ganske god statistik. Nu hjælper det naturligvis også lidt på det, at han scorede fire mål imod Viborg.

Økonomien i Vejle går en smule op og ned. Klubben har netop modtaget lidt over 8.000.000 kroner for deres placering i Superligaen. Alligevel har Vejle et underskud på 6.000.000 kroner. Vejle Boldklub har et lønbudget på 191.000 kroner, men de bruger desværre 204.000 kroner om ugen, hvilket giver et ret stort underskud, som muligvis kan forklarer den lidt ringe økonomi.
 

Logged

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #73: 11 Jan 2014, 11:29 »


De Røde
Stimen forsætter - April 2015
Vejle forsætter det flotte stime, og bliver ved med at samle point ind. Vejle er efterhånden sikre på endnu en Superligasæson. 
 
I løbet af aprilmåned, har Vejle Boldklub spillet fem kampe, som i alt har kastet syv point af sig. To nederlag, en
Kampe I April
1:1 vs. FC Nordsjælland
3:1 vs. SønderjyskE
2:0 vs. Silkeborg IF
0:1 vs. OB
2:3 vs. Viborg FF 
 uafgjort og to sejre. De fine resultater betyder, at Vejle forsat ligger nummer syv i Superligaen. Vejle har nu 11 point ned til nedrykningsstregen. Der er kun fem kampe tilbage i Superligaen, og Vejle kan så småt begynde at føle sig sikre på endnu en sæson i Danmarks bedste række. I stedet for at kigge ned af i tabellen, burde Vejle måske kigge op af i stedet. Vejle har nemlig kun fire point op til fjerdepladsen, som giver en plads i næste års Europa League. Det kræver dog at Vejle overhaler både FC Midtjylland, Silkeborg og Randers FC, hvilket godt kan blive ret svært.

I toppen af Superligaen er det FC København der dominerer. De har indtil videre fået 59 point, hvilket er seks point mere end andenpladsen. Det ligner efterhånden endnu et mesterskab til FC København, som i øjeblikket ser ud til at være meget svære at slå af pinden. På andenpladsen ser det ud til vi skal have endnu en gentagelse i forhold til sidste år. AaB ligger nemlig nummer to med et forspring på fire point ned til AGF på tredjepladsen. I bunden af tabellen er det også rigtig spændende. Der er pt. fire hold der kæmper om overlevelse. De fire hold er Viborg FF, SønderjyskE, OB og FC Nordsjælland. I øjeblikket ser det dog værst ud for SønderjyskE og Viborg, som begge ligger på den forkerte siden af nedrykningsstregen. Det hele bliver afgjort i majmåned, hvilket bliver en utrolig spændende måned.

Ny kontrakt
Tonny Hermansen har netop fået en ny kontrakt med Vejle Boldklub, som binder ham til klubben frem til år 2017. Hermansen har også fået en lille lønforhøjelse, og får nu 11.000 kroner om ugen. Den nye kontrakt må siges at være mere end fortjent for Tonny Hermansen, som for alvor har fået Vejle Boldklub tilbage på Danmarkskortet.

Vejle Boldklub og Tonny Hermansen har tidligere udtalt, at deres langsigtede målsætning er, at de vil vinde det danske mesterskab senest i år 2020. Der er stadigvæk fem år til denne målsætning skal være indfriet, men Vejle må siges allerede at være rigtig godt på vej mod noget stort.

Logged

Dida
Gæst
 
Sv: De Røde
« Svar #74: 13 Jan 2014, 09:03 »


De Røde
Skidt afslutning på en ellers god sæson – Maj 2015
Superligaen 2014/2015 er nu slut, og en ellers god sæson for Vejle endte med en skidt afslutning.

Sæsonen er hermed omme, og de mange Superligaspillere kan nu tage på en velfortjent sommerferie. Vejle
Kampe i maj:
0:1 vs. FC København(H)
2:4 vs. Randers FC(U)
0:1 vs. FC Midtjylland(U)
0:0 vs. Esbjerg fB(U)
2:4 vs. AaB(H)

Boldklub endte heldigvis på den rigtige side af nedrykningsstregen, og skal derfor spille Superliga igen efter sommerferien. Vejle sluttede sæsonen rigtig dårligt af, og i løbet af majmåneds fem kampe, blev det blot til et sølle point, som kom i 0:0 kampen mod Esbjerg fB. Vejle slutter dermed sæsonen af på en godkendt niendeplads, og eftersom medierne allerede havde spået Vejle til at ende på en sidsteplads, kan de kun være tilfredse.

Både SønderjyskE og FC Nordsjælland er nu fortid i Superligaen, og skal næste år forsøge at rykke op fra 1. Division. Viborg FF sikrede sig med nød op næppe endnu en sæson i landets bedste fodboldrække. Årets største overraskelse blev oprykkerne fra Silkeborg, som endte på en meget flot sjetteplads. I toppen af Superligaen endte FC København med deres tredje mesterskab i træk. AaB var dog kun millimeter fra at snyde FCK i sidste runde, men det hele endte dog med guldmedaljer til FCK og sølvmedaljer til AaB. Bronzemedaljerne gik til AGF, mens Randers FC tog sig af fjerdepladsen. 

Skidt afslutning på sæsonen
Sæsonens sidst kamp blev spillet imod AaB hjemme på Vejle Stadion, hvor hele 5.600 tilskuere var mødt op. Vejle fik ikke ligefrem den bedste start på kampen, og efter otte minutter fik AaB et straffespark, som Chahed sikkert scorede på. Der gik dog ikke mange minutter, før Sivebæk fik udlignet. Kort før pausen kom AaB igen foran, da Thomsen gjorde det til 1:2. I anden halvleg kom AaB yderligere foran på mål af Anders K. Jacobsen. Også lejesvenden Lucas Andersen scorede, inde Sivebæk gjorde det til 2:4, som kampen også endte.

Vejle Boldklub har alt i alt haft en rigtig god sæson, hvor specielt Carsten Windfeld har imponeret. Den 16-årige angriber har fået 15 kampe fra start og 12 indskiftninger, hvilket har kastet 11 mål af sig. Også Sivebæk har gjort det rigtig godt, og med 10 mål i løbet af sæsonen, er det svært at klage over den 27-årige kantspiller. Den mest imponerede spiller har dog være Jonathan Neftalí, som har haft en kanon sæson.

Superligaen:
7. Esbjerg fB, 44p
8. OB, 39p
9. Vejle, 38p
9. Viborg FF, 35p
10. FC Nordsjælland, 34p
 

 

Logged

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010