El Jefe #14

 

[Nibali]

INTRODKTUION
¡Bienviendo a Argentina!

At påstå jeg er velbefærdet ud i argentinsk fodbold, ville være en overdrivelse. Ligeså ville det være en overdrivelse, at sige FMFreaks flyder over med fortællinger om den store verden uden for Europa. Måske fordi det ikke interesserer folk? Måske fordi vi har nok i Premier League, La Liga, Serie A og Bundesligaen? Alligevel tror jeg, at de fleste vil smile lidt indforstået, når jeg siger ”Boca Juniors” og ”River Plate”. Vi forbinder Argentina med driblinger og lækkerier, med god teknik og 10’eren. Dét er i hvert fald mit håb, dét er årsagen til, jeg har pakket tasken og rejst om på den anden side af jorden.

Mere end noget andet, skal sidstnævnte fremhæves: 10’eren. Maradona. Playmakeren, kreatøren, ham der linedanser på ”gal/genial”-linjen. I La Boca kvarteret af Buenos Aires render den måske sidste sande 10’er rundt – Juan Roman Riquelme. Han er efterhånden blev 35 og nærmere sig et karrierestop, men ikke desto mindre står magien omkring ham stadig lige stærkt. Han er årsagen til, jeg har valgt Boca Juniors. Måske er det bare en romantisk illusion om en svunden tid, måske er Riquelme bare et ringvrag der burde være stoppet på toppen. Måske er han den sidste af en uddateret spillertype – eller måske er han Fønixen, der nægter at lade sig brænde. ”Solo el tiempo lo dira”, som man siger. Kun tiden kan fortælle det. Velkommen til Argentina. Velkommen til El Jefe. Velkommen til genindførslen af en tabt kunstart. Velkommen tilbage til det smukke spil.

OM FREMTIDEN
”El Jefe” er spansk og betyder ”chefen”. Det vil derfor være oplagt, at tro det er mønsteret på 10’eren, der skal være holdets leder, holdets chef. Og det er da heller ikke helt forkert. Det var nemlig tanken – eller i hvert fald én del af den. ”El Jefe” hentyder nemlig også til Boca Juniors nye manager, Jorge Vera, der kun er en måned ældre end Riquelme, men alligevel drømmer om at nedlægge hele verden. Boca Juniors skulle nødigt blive endestationen. Forhåbentligt bliver det snarere startskuddet. Takket være FM’s smarte funktion, hvor man kan tilføje flere lande og ligaer løbende, håber jeg at dette bliver et eventyr. Konceptet er dog låst fast. Tanken er fikseret. 10’eren skal være i centrum, om flaget der svæver over plænen er argentinsk, spansk, italiensk, tysk, dansk, norsk eller russisk.   

OPSÆTNING
Mexico: 1. Division A
England: Sky Bet Championship
Frankrig: Ligue 2
Tyskland: 1. Bundesliga
Italien: Serie B
Spanien: Liga Adelante
Argentina: 2. Division
Brasilien: 2. Division
Chile: 1. Diviion
Columbia: 1. Division
Peru: 1. Division
Uruguay: 1. Division

Database: Stor
Valuta: Engelske Pund (£)

TRUPPEN
(Per 16. juli 2013)

Målmænd
1. Agustín Orión
12. Emanuel Trípodi
23. Sebastián D’Angelo

Forsvar
2. Daniel Díaz
3. Emanuel Insúa
6. Guillermo Burdisso
13. Nahuel Zárate
15. Matías Caruzzo
31. Jonathan Castillo
32. Thiago Casasola
35. Leandro Marín

Midtbane
5. Fernando Gago
8. Pablo Ledesma
10. Juan Román Riquelme
11. Juan Sánchez Miño
19. Jesús Méndez
21. Cristian Erbes
22. Ribaír Rodríguez

Angreb
7. Juan Manuel Martínez
9. Nicolás Blandi
17. Franco Cangele
18. Emmanuel Gigliotti
28. Francisco Di Franco

[Nibali]

Haps! Det her snupper jeg!

[darkalf]

Spændende

[Cesc]

Riquelme <3

[Nibali]

¡Hola!

Det er min opfattelse, at Sydamerika og Argentina ikke er gængse blandt brugere her på siden, og derfor vil jeg starte med en introduktion til både Sydamerika, Argentina og Boca Juniors – naturligvis gennem kugleformet briller. Som skrevet i introduktionen, er ej heller jeg nogen fast gæst under disse himmelstrøg, men hvis vi vader ned at gaden sammen, kan det jo være der kommer noget spændende ud af det. Vamos!

ARGENTINA
Argentina er et land i den nordøstlige del af Sydamerika med omkring 40.000.000 indbyggere, der snakker spansk. Det er cirka lige så mange som der er i Polen, og kun 1/5-del af antallet, der er bosat i landet mod syd, Brasilien, der også er de evige rivaler. I fodbold øjemed, er Argentina en stor og stolt nation. Maradona og Messi er naturligvis diamanterne, men overalt i Europa, dribler argentinere deres modstandere rundtosset. To gange har landet vundet Verdensmesterskabet: Første gang var i 1978 på hjemmebane mens det otte år senere var i Mexico. Landets øverste fodboldliga hedder ”Primera División”, og består af 20 hold. Turneringstrukturen er således, at alle hold spiller mod hinanden to gang, i en todelt turnering. De første 19 kampe går underbetegnelsen ”Torneo Inicial” (Den indledende turnering), hvorefter man sådan set kårer en vinder af ligaen. Herefter holder man pause i januar, og begynder så ”Torneo Final” (Den afsluttende turnering), der ligeså består af 19 kampe. Igen kårer man en vinder efter disse 19 kampe, og for at afgøre mesterskabet, spiller man så én kamp mellem vinderen af ”Torneo Inicial” og ”Torneo Final”. Vinderen af denne, bliver kåret til ligavinder, og kvalificerer sig derved til Copa Libertadores, der er den sydamerikanske pendant til Champions League.

Nedrykningssystemet er om muligt endnu mere underligt. Her kigger man ikke blot på ”Torneo Inicial” og ”Torneo Final”, og ej heller disse to til sammen. I stedet beregner man pointgennemsnittet for en tre årig periode. Boca har, før min overtagelse, spillet 76 kampe over de seneste to sæsoner. I disse har de fået 76 og 51 point. Det giver samlet set 127 point på de to år. Dividere man så, med antallet af kampe der er blevet spillet i perioden – 76 – får man et gennemsnit på 1.67 point per kamp, hvilket kun River Plate kan matche – om end det kun er over 38 kampe, da de tilbragte 2011-12 sæsonen i Primera B Nacional, som 2. division er døbt.

SYDAMERIKA
Som nævnt, er Copa Libertadores den sydamerikanske udgave af Champions League. I alt 38 hold fra Sydamerika og Mexico deltager igennem turneringen, der er delt i tre stadier: 1. fase, 2. fase og slut-stadiet. I 2. fase indtræder vinderne af Torneo Inicial og Torneo Final, samt de to hold, der har klaret sig bedst over hele sæsonen, uden at vinde én af de to turneringer. Også flere brasilianske hold, samt sidste års vindere af Copa Libertadores og Copa Sudamericana (som nævnes senere) med flere indtræder. Her bliver holdene så delt i otte grupper, hvor det så er de to bedste fra hver gruppe, der kvalificerer sig til slut-stadiet, der er en knock-out-turnering over to kampe, som det kendes fra Europa. Den 24. juli 2013 kunne brasilianske Atlético Mineiro lade sig hylde som vindere af turneringen, efter en intens straffesparks sejr over Olimpia fra Paraguay. I historisk perspektiv, er det dog Argentina der har været bedst, med 22 sejre og 9 finale nederlag. Independiente (Argentina) er den mest kronede klub i turnering, med syv sejre mellem 1964 og 1984, mens Boca Juniors har omsat sine 10 finaler til 6 sejre, hvoraf de fire er efter årtusindskiftet.

Modstykke til Europa League i Sydamerika hedder Copa Sudamericana, og er en smule forfordelt til Brasilien og Argentina, der slet ikke behøver at deltage i den første fase af denne turnering. I stedet indtræder de hold, der hentede 3. til 7. flest point sammen i løbet af det dobbelte turneringsforløb i Argentina – uden at vinde – turnerings anden fase, sammen med vinderen af ”Copa Argentina”, der er den argentinske pokalturnering. Disse i alt seks argentinske hold, spiller så mod hinanden, således at kun tre af dem, går videre til finale-runderne, der er en knock-out-turnering. Boca er de eneste, der har vundet Copa Sudamericana mere end én gang, men den er også kun blevet spillet siden 2002.

BOCA JUNIORS
Som man efterhånden kan fornemme, er Boca Juniors en stolt klub i hjertet af et stolt land. 6 Copa Libertadores-titler, 2 Copa Sudamericana-titler og 24 eller 30 mesterskaber, alt efter hvordan man tæller. Klubbens stadion kaldes La Bombonera, der kan oversættes til ”Chokoladeæsken”, har plads til 49.000 og er opført i Boca-delen af Buenos Aires, Argentinas hovedstad. Diego Armando Maradona spillede 71 kampe for Boca, hvilket dog er langt efter det seneste årtis største helte: Martin Palermo og Juan Roman Riquelme. Palermo spillede 404 kampe og scorede 236 for klubben (flest af alle), mens Riquelme, har spillet niende flest kampe nogensinde og nettede tiende mest af alle i klubbens historie med 87 mål. Palermo er gået på pension, og Riquelmes karriere nærmere sig også slutningen. Det betyder dog ikke, at Bocas betydning for fodboldverden er nær-ved slut – slet ikke. Den tidligere Genoa-angriber Rodrigo Palacio har spillet mere end 130 kampe for klubben, ligesom Carlos Tevez blev opfostret hos De Gule og blå. Walter Samuel, Ever Banega, Fabricio Coloccini og Clemente Rodríguez er andre nuværende landsholdsspillere, der er løbet ind på La Bombonera tidligere i deres karriere. De mange storspillere, er et klart udtryk for, hvor godt Bocas talentarbejde har været og stadig er. Siden ”Torneo Inicial” blev vundet i 2011, har Boca dog været langt fra fordums storhed, med en 6. plads i sidste års indledende turnering og en horribel 19. plads i Torneo Final. 

[20LEGEND]

Vanvittig start på denne blog. Jeg følger!

[JimmyGP]

Jeg elsker Boca Juniors Jeg prøver såvidt at følge med.. STÆRK start

[Dehli]

fedt med noget lidt anderledes, jeg følger med

[WittingB]

Super indledning - det bliver rigtig spændende at følge. Jeg tror mangel på blogs udenfor Europa er qua at Champions League ikke er at kunne spille (:

[Nibali]

Jeg er glad for den store interesse, der er omkring bloggen. Tak!

[Quagmire]

Jeg er allerede fan! Du skriver flot og velformuleret, hvilket bare giver lysten til at læse mere..

[Daniel Nordentoft]

Jeg er allerede blevet grebet af stemningen, og jeg glæder mig til at se, hvad du kan udvikle det her til. Din evne til at fortælle er misundelsesværdig, og så ved jeg også, at du besidder et eminent malerisk sprog, som jeg håber, du vil vise frem i denne blog.

Det eneste kritikpunkt, jeg kan komme på, er, at der optræder tegnsætningsfejl, men det er ikke noget, der er forstyrrende. Det er kun for at pege på mulige forbedringspunkter.

At vurdere ud fra indledningen, så virker det som en romantisk vision om at ville nå til tops med et teknisk betonet fodboldspil med 10'eren som omdrejningspunktet, og det synes jeg faktisk virker enormt spændende. Jeg glæder mig særligt meget til at se, om du finder "den nye Riquelme", der skal tage arven op efter ham, og hvilken klub der skal danne grobund for din europæiske rejse senere hen. Barcelona kunne være en oplagt ende- eller mellemstation i min verden. De går jo selv dernede og arbejder på at videreudvikle "Tiki-Taka".

Er denne Jorge Vera selvopfunden? Det går jeg ud fra. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge med i det her!

[Nibali]

BOCA JUNIORS
Spillermaterialet i den argentinske liga er lidt specielt. Her er ingen Neymar som naboerne mod syd kunne nyde indtil denne sommer, men Juan Roman Riquelme, Fernando Gago (Boca), Mauro Zárate (Vélez), David Trezeguet, Gabriel Heinze, Maxi Rodríguez (Newell’s Old Boys), Juan Sebastián Verón (Estudiantes) og Mauro Camoranesi (Racing) har alle skabt sig et navn i Europa, for nu at slå deres folder på den modsatte side af Atlanten. Riquelme er ligaens bedst betalte spiller med £17.500 som ugentlig gage, og Vélez, der bliver anslået til størst værdi af alle klubber, er bare £24.5 millioner værd. Boca er tredje-mest værd, med en anslået værdi på £21.000.000. Til sammenligning er Manchester United £1.2 milliarder værd – det er cirka 60 gange så meget som Boca. Burney, der da ganske vidst var i Premier League i 2009/10, er Englands 35. rigeste klub, men er alligevel mere værd end Boca. Selv de rigeste klubber i Sydamerika, de der er mest værd, dem der har udklækket det ene prisvindende-talent efter det andet, ville ikke kunne nå ind i det eksklusive selskab af de 100 rigeste, hvis de havde hjemme i Europa.

Alligevel er Boca Juniors, River Plate og de brasilianske topklubber velkendte selv i europæiske øre. Hvorfor? Fordi talent ikke altid lader sig købe, fordi trupper godt kan være hårdtslående og velrenommeret selv om de ikke tjener Hollywood-penge. Som allerede nævnt, består Boca trup af både Juan Roman Riquelme, der godt nok er blevet 35, og Fernando Gago, der med sine 27 år burde være på sin karrieres højeste. Riquelme har spillet i Barcelona, har været hovedaktør i en helt sæsons Champions League, spillet mere end 50 landskampe og er en næsten mytisk skabning med en tiltrækningskraft som Loch Ness-uhyret og Bigfoot. Fernando Gago har lige så været inde omkring det argentinske landshold i en årrække, hvilket har kastet 41 landskampe af sig. I seks sæsoner spillede han i toppen af spansk og italiensk fodbold for Real Madrid, AS Roma og Valencia. Alligevel er han nu på kontrakt hos Boca Juniors, hvor han hæver spartanske £7.750 om ugen – det er jo lige til fattiggården, for en 27 årig argentinsk landsholdsspiller! I taktikken fungere han lidt som modvægten til Riquelme: Hvis Riq er ”gal”, skal Gago være ”genial”. Hvis Riq er lad og doven, skal Gago løbe de ekstra meter. For hver bevægelse Riquelme laver, skal Fernando Gago lave en modsvarende. De to er midtbanens omdrejningspunkt, og er de to mest rutineret spiller på holdet – både for Argentina og på de største scener.

Foruden Gago og Riquelmes 92 landskampe, har resten af truppen 28 i mellem sig. 12 af disse står nu 34-årige Daniel Díaz for. Han er en stærk forsvarskrumtap, der har spillet for Getafe og Atlético Madrid. Sammen med Guillermo Burdisso, forventes det, at disse to udgør et boldværk af et forsvar. I målet bag dem, står Agustín Orión, der er fyldt 32, og har spillet tre landskampe efter sin debut i 2011. Han er en sikker sidste skanse, der måske kan kaldes en ældre, light-udgave af Joe Hart. Hvem der i den modsatte ende, skal forsøge at udnytte vores chancer er lidt mere usikkert, men en kvartet bestående af Franco Cangele, Juan Manuel Martínez, Nicolas Blandi og Emmanuel Gigliotti skal kæmpe om de (i bedste fald) to pladser. De to førstenævnte er hurtige på fødderne, mens Blandi og Gigliotti er større og stærkere. Hvem der får lov at sparke (forhåbentligt) dusinvis af lækre oplæg fra Riquelme over stregen, kan meget vel komme an på dagsformen.

[Grün]

Nibali is back, spændende

[Nibali]

Jeg er allerede fan! Du skriver flot og velformuleret, hvilket bare giver lysten til at læse mere..

Jeg takker og bukker!

Jeg er allerede blevet grebet af stemningen, og jeg glæder mig til at se, hvad du kan udvikle det her til. Din evne til at fortælle er misundelsesværdig, og så ved jeg også, at du besidder et eminent malerisk sprog, som jeg håber, du vil vise frem i denne blog.

Det eneste kritikpunkt, jeg kan komme på, er, at der optræder tegnsætningsfejl, men det er ikke noget, der er forstyrrende. Det er kun for at pege på mulige forbedringspunkter.

At vurdere ud fra indledningen, så virker det som en romantisk vision om at ville nå til tops med et teknisk betonet fodboldspil med 10'eren som omdrejningspunktet, og det synes jeg faktisk virker enormt spændende. Jeg glæder mig særligt meget til at se, om du finder "den nye Riquelme", der skal tage arven op efter ham, og hvilken klub der skal danne grobund for din europæiske rejse senere hen. Barcelona kunne være en oplagt ende- eller mellemstation i min verden. De går jo selv dernede og arbejder på at videreudvikle "Tiki-Taka".

Er denne Jorge Vera selvopfunden? Det går jeg ud fra. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge med i det her!

Mange tak, DN! Om det maleriske sprog kommer i spil på et tidspunkt, må tiden vise. Jeg har givet mig selv lidt mere frie rammer til denne blog, end jeg ellers gør, så det bliver lidt som tingene kommer.

Det er uden tvivl et meget romantisk og (lettere) naivt projekt. Hvor det fører mig hen og hvor det ender, må tiden vise. Men jeg forestiller mig, at når jeg en dag skal videre fra Sydamerika, kigger jeg på truppen og vurdere om en eventuelt bejlende klub matcher de behov jeg har. Her vil Barca være oplagt, netop fordi de allerede spiller som de gør. Men mon jeg kan være så kræsen, at kun ville vælge Barca.

Nibali is back, spændende

For nu er jeg i hvert fald!