home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 401 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Månedens anbefaling
| | | | |-+  Brighton and Hove Albion - september
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Brighton and Hove Albion - september  (Læst 3851 gange)
Præsidenten
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Brighton and Hove Albion - september
« : 19 Sep 2013, 20:18 »



Brighton and Hove Albion

Denne måneds anbefaling tager os med til Englands sydlige kyst, hvor vi finder havnebyerne Brighton and Hove, der er vokset sammen til en by på små 300.000 indbyggere. Byen er nok mest kendt for at være Englands udgave af Frankrigs Provence med sine flotte strande og hoteller op og ned af stranden. Derudover er der en del fiskeri i byen. Det er bøsser og lesbiskes "hovedstad", da en del af deres organisationer ligger i byen. Kendte personer som bor, eller har boet i byen, tæller bl.a musikeren Fat boy Slim, filmmanden Richard Attenborough, David Gilmour fra Pink Floyd og ikke mindst pokerspilleren Tony Bloom, som også er formand for Brighton and Hove Albion, efter han overtog posten fra Dick Knight i 2009, da Tony købte 95% af aktierne i klubben, og smed 93 millioner pund efter et nyt stadion, som du kan se på billedet i toppen af artiklen.


Klubben i virkeligheden


The Seagulls som klubbens fans kalder dem, blev grundlagt i 1901, og spillede i de første 19 sæsoner med i Southern League, inden de i 1920 kom med i det nuværende ligasystem. Klubbens eneste store titel er en Charity Shield titel fra 1910, mens de bedste år for klubben var fra 1979-83, hvor klubben var at finde i den bedste række med en 13. plads som den højeste placering samt en FA Cup finale mod Man Utd, som de desværre tabte efter omkamp med 4-0. I 1996 var klubbens økonomi så dårlig, at man besluttede at sælge klubbens stadion Goldstone for at betale af på gælden, og klubben måtte herefter spille deres hjemmekampe på Gillinghams stadion cirka 100 km væk fra Brighton. På sæsonens sidste spilledag var mindst uafgjort mod Hereford påkrævet for ikke at ryge ud af ligasystemet og ned i Conferencedivisione rne, og det startede sort, da Kerry Mayo lavede et selvmål, men Robbie Reinelt scorede et mål dybt inde i overtiden, og sikrede dermed klubbens eksistens på en bedre målscorer end Hereford, som måtte ned i stedet for. I 1999 kom klubben tilbage til Brighton, og spillede deres kamp på Withdean - et atletikstadion med små 8800 pladser. Dette var ikke holdbart, og klubben gik derfor igang med at skaffe penge til et nyt stadion, og i 2009 gik byggeriet af det nuværende Falmer Stadium igang, efter lange tids tovtrækkeri om placering osv.

Det nye stadion så dagens lys 31. maj 2011 med plads til 22.374 siddende fans, og det er sidenhen blevet udvidet til 30.750 her i maj 2013. Blandt nogle af de kendte spillere der har spillet i klubben, finder man Gareth Barry og Bobby Zamora. Klubbens ærkerivaler er Crystal Palace hvilket du kan læse mere om her Ærkerivaler , og der er stor prestige på spil når M23 derbyet spilles. Desværre missede klubben i sidste sæson oprykning til Premier League efter et playoff semifinale nederlag til netop Crystal Palace, der desværre også gik videre og vandt finalen mod Watford.



Spillerne fejrer deres seneste succes med oprykningen fra League One for 3 sæsoner siden.




Klubben i FM

Når du starter op med Brighton, er du 10. seedet i første sæson, og der er dermed lagt op til, at du med de rigtige signings kan blande dig i topstriden, måske ikke om direkte oprykning men i hvert fald i playoff zonen. Seedingen som 10. gør, at klubben kræver, at du mindst slutter i den øverste halvdel af ligaen, og til dette sætter formanden Tony Bloom vilde 1,85 millioner Dkr ind på dit transferbudget, og giver dig et lønbudget på 1,45 millioner Dkr i ugen, hvor af du allerede bruger 1,44 millioner Dkr, så der skal sælges ud, hvis du skal have lavet om i truppen. Klubben står noteret som havende en gæld på 730 millioner Dkr - dette er dog et gavelån, som jeg aldrig har oplevet, skal betales tilbage, så der er ingen gæld i klubben. Klubben har 106 millioner Dkr i kassen med en projekteret saldo på 36 millioner Dkr, når sæsonen er forbi, så måske er det lidt fedtet, at han kun smider 1,8 mil Dkr til transfers, dette kan dog ændres til 2,5 milioner Dkr og 1,6 millioner Dkr i løn, hvis du vælger titeludfordrer.

Truppen ser sådan her ud fra første færd, hvor især lejesvendene Matthew Upson og Dean Hammond trækker store lønninger, og de kan sagtens undværes, hvis man kan finde en anden central forsvarer, og vælger at satse på Jake Forster-Caskey, som er et af de største talenter i klubben i mange år. Stephen Dobbie er lejet ud til ærkerivalerne fra Palace, og har allerede aftalt et fremtidig skifte til dem, når sæsonen er slut, hvilket er fint, da han ikke kan komme på holdet alligevel, plus du får 3,25 millioner Dkr, når han skifter. Truppen har en god blanding af rutine og gå på mod og klubbens to største talenter er  Lewis Dunk og Jake Forster-Caskey , der begge to kan blive ganske habile spillere i PL, hvis de kan holde sig fri for skader, og samtidig får hver deres mentor. Jeg plejer at kæde Dunk sammen med
Gordon Greer eller Adam El-Abd og JFC kæder jeg sammen med Vicente eller Andrew Crofts , og giver dem så ellers masser af spilletid. Efter fem sæsoner har de udviklet sig en del. Lewis Dunk og Jake Forster-Caskey ses her efter fem sæsoner, så det er helt klart to spillere, jeg vil anbefale dig at satse på.



Lewis Dunk er klubbens helt store håb i bagerste geled, og store klubber som Liverpool og Arsenal har flere gange haft scouts på plads for at følge ham. Desværre lader det ikke til at han får så meget spilletid pt, men med den lange sæson og de mange kampe skal han jo nok få sine chancer i år.

På målmandsposten har du den tidligere Man Utd Keeper Kuszczak og danske Ankergren , hvor der ikke bør være meget tvivl, om hvem der skal stå fast. I forsvaret er det et godt valg at satse på Dunk som makker til enten Greer eller Adam El-Abd inde centralt, mens Bruno kan tage sig af højre back, så kan Painter og Bridge have venstre backen. På midten er der mange om buddet, så uanset hvilken taktik du spiller efter er der masser af spillere at vælge fra. Personligt kører jeg altid en 4-4-2, hvor jeg har
Orlandi på MV så en defensiv midtbanemand og så Vicente eller JFC på kreatør pladsen og endelig David Lopez på MH. Oppe foran er Ulloa den klart bedste angriber i truppen og igen alt efter hvilken taktik du vælger, så kan han bruges både som komplet og som skarpretter. Jeg plejer gerne at have ham på en komplet angriber plads, og så med en hurtig skarpretter som Mackail-Smith ved siden af.

Mit bedste råd er at sende Upson og Hammond retur til deres respektive klubber, sælge Bridcutt for 40-50 millioner Dkr til Wolves eller hvem der nu lige synes, de kan bruge ham, og så hente en ung central forsvarer der kan blive lært op af Greer eller El-Abd, en ny ung defensiv midtbane mand som backup til Crofts og ellers kaste resten af pengene efter en eller to nye angribere, der kan give Ulloa lidt konkurrence oppe foran. Edward Ofere kunne være en mulighed.

Tilbage er der kun at ønske dig held og lykke med at føre The Seagulls til tops i først England og siden verden, og hvis du mangler inspiration til indkøb, eller bare vil dele dine erfaringer med os andre, så smid da en kommentar i Klubtråden. God fornøjelse.


Skrevet af: darkalf
« Seneste Redigering: 12 Mar 2014, 12:44 af Præsidenten » Logged

FC Barcelona

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - september
« Svar #1: 19 Sep 2013, 22:44 »

God anbefaling samt læsning. Darkalf helt sikkert den perfekte skribent til dette hold!  Peace

Har dog ikke tid til at spille særligt meget FM lige nu, hvorfor jeg nok ikke vil starte et nyt spil, men det lyder til at være et godt hold at spille med. Smiley
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Gungner
Gæst
 
Sv: Månedens anbefaling - september
« Svar #2: 19 Sep 2013, 22:48 »

Du mangler Thomas Mygind under kendte personer der bor eller har boet i byen! Wink

Ellers ganske god læsning. Den skal bare smides op.
Logged

Esmark11
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - september
« Svar #3: 20 Sep 2013, 20:11 »

Rigtig god informativ artikel! Med til historien om Brighton i FM-sammenhæng hører også, at udviklerne af CM/FM er fans af Brighton, og i CM-serien var Brighton et rigtigt godt hold at spille med!
Logged

Sunbao
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - september
« Svar #4: 20 Sep 2013, 20:55 »

Ah Paul og Olivers hjerter, banker nu altså for Everton.
Logged

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - september
« Svar #5: 20 Sep 2013, 21:11 »

Håber bare det kan lokke flere til at spille med holdet og måske følge det irl også
Logged


Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010