Schalke 04
De seneste år har flere fodboldfans snakket om, at Bündesligaen er det nye sort. Og efter årets CHL finale mellem Dortmund og FC Bayern, så er der måske noget om snakken. For med den sunde økonomi i tysk fodbold og den flotte opbakning på tribunerne samt en underholdende spillestil. Så har tyskerne skabt sig et rigtig fin brand, som nok skal fange mange fodboldfans rundt om i verden. - Jeg hoppede i hvert fald med på vognen for nogle uger siden og startede et savegame op med Schalke 04, hvor jeg nåede at spille 4 sæsoner. Efter det savegame vil jeg på det varmeste anbefale andre FM-Freaks at tage turen til Gelsenkirchen i Ruhr-distriktet.
Klubben i virkelighedenFußballclub Gelsenkirchen-Schalke 04, som klubben så rettelig hedder, men nok mere kendt som Schalke 04 i daglig tale, blev grundlag i 1904 og er med sine over 100.000 medlemmer den anden største sportsklub i Tyskland. Som også tilbyder andre sportslige aktiviteter som: basketball, håndbold og atletik. - Die Königsblauen (De kongeblå) har da også en stor og trofast fanskare og har som regel udsolgt til deres hjemmekampe på Veltins-Arena, Gelsenkirchen, der har en kapacitet på 61,673.
Arbejderklubben Schalke 04 har en lang og spændende historie og det kan klart anbefales, at man læser lidt på lektien omkring
klubbens historie inden man starter sit savegame op. Det giver ligesom en bedre og dybere spiloplevelse. Her kan man blandt andet læse om
bestikkelsesskandal en tilbage fra 1971 og om klubbens
guldalder fra 1933 til 1942, hvor man hentede ikke mindre end 6 tyske mesterskaber.
Sidenhen har det mest været lige ved og næsten for Schalke 04, som da klubben ”tabte” mesterskabet i dødende sekunder i
sæsonen 2000-01. Man skal faktisk helt tilbage til sæsonen 1957-58 for at finde klubbens seneste nationale mesterskab. Med udgangspunkt i det faktum, har man allerede der basis for en fed målsætning i sit FM savegame.
Dertil kan det tilføjes, at de tyske mestre, Borussia Dortmund, er Schalkes lokal og ærkerivaler. Det danner ligesom basis for nogle intense FM oplevelser, når man skal prøve at vippe Dortmund af pinden i
Ruhr derbyet.
Klubben i FMSchalke er seedet som 3er i Bündesligaen og klubbens bestyrelse forventer da også man deltager i mesterskabskampen.
De økonomiske forudsætninger for at leve op til de krav, er dog ikke optimale. For på trods af en fornuftig balancen på bundlinjen, så trækkes klubben med større gæld på 169 mio. £, som de betaler 1,06 mio. £ af på hver måned. Kombineret med løn-tunge spillere som Klaas-Jan Huntelaar, Jefferson Farfán, Jermaine Jones og Christoph Metzelder i truppen, så er lønbudgettet spændt til det yderste og transferbudgettet er på under 500k £. Så ønsker man at sætte sit eget præg på truppen, så skal man ud og sælge.
Schalke råder over et hold med store kvaliteter. Hvor man både
defensivt og
offensivt har truppen der skal til for at leve op til forventningerne.
Det er især holdets unge talenter, som er eller senere bliver egen avl, der springer FM-gameren i øjne. Unge talenter som f. eks
Julian Draxler som er Schalkes store kreative håb for fremtiden.
Også i midterforsvaret står Schalke med et par store talenter.
Jöel Matip og
Kyriakos Papadopoulos kan med den rigtige pleje og en masse spilletid blive fremtidens helt store navne.
Ud over de store talenter, så råder Schalke også over en række etableret navne. Her skal nævnes
Benedikt Höwedes,
Christian Fuchs,
Roman Neustädter,
Jefferson Farfán og
Klaas-Jan Huntelaar.
Personlige ville jeg anbefale at trimme truppen og måske skaffe mig af med nogle af de løn-tunge spillere, som Jermaine Jones og Christoph Metzelder. Mest for at skaffe lidt penge ind til nye transfers, og her kan jeg varmt anbefale angriberne Neal Maupay og danske Nicklas Helenius. Begge kan hentes for billige penge og passer fint ved siden af skarpretteren Klaas-Jan Huntelaar.
Skrevet af: Wester